Forskere advarer: »Vi må forberede os på konsekvenserne af enorme vulkanudbrud«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere advarer: »Vi må forberede os på konsekvenserne af enorme vulkanudbrud«

Illustration: Wikipedia

I år 79 eksploderede vulkanen Vesuv i det nuværende Italien og udsendte skønsmæssigt omkring 3 km³ materiale i form af sten, støv, slagger osv., som går under fællesbetegnelsen tefra, bl.a. over Pompeji.

Den romerske politiker og forfatter Plinius den yngre oplevede udbruddet 17 år gammel, og han beskrev, at der rejste sig en sky, der i facon mest af alt mindede om en pinje, idet den nemlig steg op som en høj stamme.

Vesuvs udbrud er et af de mest katastrofale vulkanudbrud, der er kendt i Europa – men på en global skala var det i virkeligheden ikke særligt spektakulært.

På den såkaldte VEI-skala (VEI = Volcanic Explosivity Index) var Vesuvs udbrud kategori 5 – sådanne udbrud optræder ca. med 12 års mellemrum kloden over. De største udbrud inden for de seneste 100 år har været i kategorien VEI 6, hvor tefraen udgør mellem 10 og 100 km3. Det var eksempelvis tilfældet med udbruddet af Pinatubo i Filippinerne 15. juni 1991, der er den største eller næststørste vulkaneksplosion i det 20. århundrede i konkurrence med en vulkan i Alaska i 1912.

Ved Pinatubo lykkedes det at begrænse tabet af menneskeliv til omkring 800, da man pga. forvarsler i form af jordskælv havde evakueret omkring 100.000 mennesker.

Kortet viser nogle af de meste kendte og største vulkanudbrud i Jordens historie og viser klart, at risikoen for store vulkanudbrud er størst langs kanterne af de tektoniske plader. Størst risiko for et stort vulkanudbrud af kategori VEI 7 er i Asien, men mulige kandidater til et VEI 7-udbrud kan findes over hele Jorden. De røde linjer viser, hvor tektoniske plader bevæger sig mod hinanden, og de blå linjer viser, hvor de bevæger sig væk fra hinanden. Grønne prikker angiver geologiske hotspots, hvor der er direkte forbindelse til kappen under de tektoniske plader. Deres placering er derfor uafhængig af de tektoniske pladers bevægelse. Illustration: MI Grafik

Går vi endnu et trin op til VEI 7 (100- 1.000 km³ tefra), så kender vi kun til to vulkaneksplosioner inden for de seneste tusind år.

Året, der fulgte efter Tambora-vulkanens udbrud i 1815, kendes som året uden sommer med temperaturer i Vesteuropa ned til 3,5 grader lavere (de blå områder) end klimagennemsnittet for perioden 1971-2000. Jordens gennemsnitstemperatur faldt mellem 0,4 og 0,7 grader i 1816. Illustration: MI Grafik

Men i en ny, omfattende artikel i tidsskriftet Geosphere forklarer vulkaneksperterne Chris Newhall, Stephen Selv og Alan Robock, at det er nødvendigt at gøre sig tanker om og forberede sig på konsekvenserne af en VEI 7-eksplosion.

»En VEI 7-eksplosion er slet ikke utænkelig. En hændelse med store globale konsekvenser med en sandsynlighed på to per tusind år (2 promille pr. år) kræver altid vores opmærksomhed. Det vil være klogt for regeringer og virksomheder, der tænker fremadrettet, at overveje, hvordan en VEI 7-eksplosion i deres nabolag vil påvirke dem, og hvordan effekterne vil sprede sig til hele kloden. Hvilke handlinger giver mest økonomisk og sociopolitisk fornuft?« skriver de i deres artikel.

VEI 8 er altødelæggende

Chris Newhall er i øvrigt opfinder af VEI-skalaen, og han indrømmer i artiklen, at skalaen har sin begrænsning med hensyn til at rangordne vulkaner, idet den er baseret på mængden af de udspyede materialer og negligerer den hastighed, hvormed udbruddet sker. Hvilket også er en vigtig parameter.

Alligevel mener han, måske ikke så overraskende, at skalaen er et udmærket og letforståeligt udgangspunkt for en diskussion af farerne ved vulkanudbrud.

Illustration: MI grafik

VEI-skalaen er en åben skala, så den stopper ikke med kategori 7. Man kender f.eks. også til kolossale udbrud med VEI 8 (se boks), men disse er dog så sjældne – de optræder typisk med mere end 50.000 års mellemrum – at det ikke giver mening at forholde sig til dem, mener de tre vulkaneksperter.

De to VEI 7-udbrud siden år 1000 foregik begge i Indonesien i henholdsvis 1257 (Rinjani/Samalas) og 1815 (Tambora), og de kan begge registreres i iskerneboringer i form af et kraftigt sulfatsignal.

Når store mængder materialer sendes op i atmosfæren og spredes over hele Jorden, sker en afkøling, og det er artiklens hovedfokus at sammenstille den viden og usikkerhed, vi har herom.

Tidligere har man formodet, at afkølingen i forbindelse med 1257-udbruddet var kortvarig og begrænset, men Newhall og Co. redegør for, at den konklusion bør genovervejes. Det er en af årsagerne til, at de mener, at man mere seriøst bør forholde sig til konsekvensen af et VEI 7-udbrud.

Den tidligere konklusion bygger bl.a. på, at vinteren i Europa og Asien godt nok var kold i 1257-1258, men den var relativt mild i 1258-1259. De tre vulkaneksperter referer dog undersøgelser, der viser, at vintrene efter 1260-1261 igen blev koldere.

Selv om forskellige forskere har anført forskellige årsager til den såkaldte Lille Istid i Middelalderen, peger vulkaneksperterne på, at 1257-udbruddet sammen med flere andre vulkaneksplosioner i 1200-tallet meget vel kan have været triggeren for den Lille Istid.

Selvom afkølingen måske kun har været på en halv grad, førte et stort fald i høstudbyttet i Europa til hungersnød og prisstigninger, viser mange undersøgelser.

Forskerne forsøger i deres artikel, som i øvrigt er frit tilgængelig, at generalisere fra VEI 7-eksplosionerne i 1257 og 1815, og de skelner i deres analyse mellem situationen nær udbruddet, direkte effekter fjernt fra udbruddet og indirekte effekter fjernt fra udbruddet.

Helt afgørende er det at være klar over, at der er mange forhold, der har gjort os mere sårbare end tidligere.

Befolkningstallet er mangedoblet, logistikken til forsyning med fødevarer, vand og husly er meget mere kompliceret, og vi er i dag dybt afhængige af moderne teknologi – ikke mindst elektricitetsforsyning og transport – som kan ødelægges og forstyrres af naturkræfterne.

Tænk blot på det forholdsvis lille islandske vulkanudbrud fra Eyjafjallajökull, som pga. af uheldige omstændigheder forstyrrede flytrafikken i ugevis i 2010.

Over 100 kandidater

Forskerne har kortlagt de mulige kandidater til en VEI 7-eksplosion, og de bringer en bruttoliste med over 100 vulkaner. Den er nok det mest centrale element i artiklen.

Selvom en så lang liste kan se skræmmende ud, understreger forskerne dog, at langt de fleste vulkaner på listen næppe vil give anledning til en VEI >7-eksplosion de næste tusind år, og der er heller ikke nogen bestemt vulkan på listen, de forudsiger en sådan eksplosion fra.

Denne liste kan man evt. kombinere med en oversigt, der tager udgangspunkt i byer, og som oplister de vulkaner, som udgør en VEI 7-fare for byer, anbefaler de.

Varslingen er et problem

Det største problem med store vulkanudbrud er dog, at de er vanskelige at varsle.

Ud fra de hidtidige erfaringer med varsling af store vulkan­udbrud, som desværre er meget ringe, vurderer forskerne, at man kun med god sikkerhed kan forudsige eller varsle et stort udbrud meget kort tid før, det vil ske – og her taler man om timer eller i bedste fald dage.

Mareridtet er selvfølgelig et VEI 7-udbrud tæt på en storby, hvor man skal evakuere flere millioner mennesker – og der er nogle stykker af sådanne vulkaner på bruttolisten.

Forskernes opløftende budskab er dog, at selv om vi ikke kan forudsige enhver effekt af et VEI 7-udbrud, ved vi allerede så meget om de fysiske karakteristika, at der er muligt at imødegå mange af farerne.

Det er hermed givet videre.

Emner : Geofysik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lidt mere info:

Det mest kendte vulkanudbrud i nyere tid, som gav ændringer i klimaet, er vulkanen Krakatau som lå på øen Rakata ud for Javas vestkyst. Vulkanen gik i udbrud i år 1883 og medførte, at 75% af øen forsvandt og faldt sammen 300 meter under havoverfladen. Udbruddet kunne høres helt til Australien!
Der omkom ca. 30.000 mennesker og en flodbølge på 40 meters højde ødelagde 150 landsbyer. Virkningen kunne mærkes i Frankrig og England.
Udbruddet svarede i øvrigt, ifølge forskere, til 21.000 atombomber!

Atmosfæren blev, på verdensplan, fyldt med støv, der gav en aftensol som var meget rød. Nogle forskere mener sågar, at Edvard Munchs berømte maleri ”Skriget” viser den røde aftensol over Norge, er skabt af Krakatau.

Vulkanen Tamboras (Indonesien) udbrud i 1815 var endnu voldsommere, det var 10 gange større end Krakataus! Tambora udspyede 150-180 kubikkilometer aske og pimpsten, dette sænkede jordens gennemsnitstemperatur mærkbart, og 1816 blev kendt som ”året uden sommer”. Der faldt sågar sne i London i august måned!
Mange mennesker døde rundt om i verden, dels af hungersnød, men også af andre sygdomme grundet det dårlige klima.

Krakatoa og Tambora
http://www.ponty.dk/krakatau.htm
Yellowstone
https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hva...

  • 7
  • 0

Et fald i temperaturen på 0,4 til 0,7 grader kan næppe gøre den store forskel. Fra år til år kan gennemsnitstemperaturen i Danmark godt variere med samme størrelse.
2014 var faktisk 1,1 grad varmere end 2017.

Og nu vi er ved det skal vi så ikke også forberede os på jordskælv og meteoritter.

  • 7
  • 18

Det er tankevækkende, for nu at sige det blidt, at vi er igang med at omstille vores energisystemer til 100 % vejrafhængigt.
Et rigtigt stort vulkanudbrud, der blokere for sollyset og sænker temperaturen, vil også reducere energiproduktionen fra sol og vind.
Samtidig med at vi får brug for mere energi!

Men det kan vi vel klare med lidt flere batterier ?

  • 7
  • 15

En ændring på globalt plan på 0.4 til 0.7 er væsentlig forskelligt fra en tilsvarende lokal ændring i et lille område som danmark.


Hvorfor skulle virkningen være anderledes fordi det er globalt. Ja, det påvirker et større område, men ændringerne lokalt er vel de samme. Hvis de enkelte lokale områder ikke påvirkes nævneværdigt, så kan summen af de lokale områder vel heller ikke give nogen nævneværdig virkning totalt.
Måske den globale årsmiddeltemperatur blot er en dårlig indikator.

  • 5
  • 10

Re: Vulkansk aktivitet
Et fald i temperaturen på 0,4 til 0,7 grader kan næppe gøre den store forskel. Fra år til år kan gennemsnitstemperaturen i Danmark godt variere med samme størrelse.
2014 var faktisk 1,1 grad varmere end 2017.

Et fald i jordens gennemsnitstemperatur på 0,4 til 0,7 grader kan betyde at et temperaturfald i Danmark på 3,5 grader, fordi meget af vores varme er transporteret op sydfra.
Tre vulkanudbrud med tre års mellemrum betyder at vi får istids temperaturer, og ligger på trægrænsen med et klima som Island.

  • 8
  • 1

Global gennemsnitstemperatur er som jeg forstår det et spørgsmål om indstråling versus udstråling. Dansk gennemsnitstemperatur er et spørgsmål om de vejrsystemer og havstrømme der er fremherskende.

  • 9
  • 1

Det kunne være konstruktivt at få etableret i globalt redningsberedskab, med baser spredt rundt på kloden.

Disse baser kunne have f-16 eller f-35 kampfly i beredskab, ikke til at smide dødbringende bomber over katastrofeområder, derimod til at nedkaste akut nødhjælp og personel.

Derudover kunne baserne have transportfly, som efterfølgende kan sende ekstra nødhjælp ud i de katastroferamte områder.

Herudover kunne baserne også råde over skibe, der vil kunne sende længerevarende nødhjælp til katastrofeområderne.

Vi mennesker må efterhånden få øjnene op for, at vi er een stor menneskelig familie (menneskehed) og derfor stå last og brast med mennesker, der havner i katastrofernes kaos.

Det kan vi bedst gøre som menneskehed, ved at have globale redningsberedskabsbaser rundt om på Jordkloden.

  • 2
  • 16

Ved første øjekast vil et udbrud , som beskrevet i link betyde temperatursænkning, over hele den nordlige halvkugle.

https://www.b.dk/kultur/vulkanen-truer

Asken fordelt over nordkalotten, betyder vel at ismasserne bliver mørke i farven, hvilke vil medføre voksende optøning.

Kan man tale om en gevinst for klimaændringerne eller hur ?.

  • 0
  • 1

Er vel at der er lavet en liste med 100 vulkaner. Der er en håndfuld af dem som umiddelbart kan true millioner af mennesker i umiddelbar nærhed fx campi flegrei eller ilopango.
Tambora 1815 efterfulgtes i 1816 af hungersnød, og hvis det sker igen, så kan det påvirke både politik, flygtningestrømme, verdensmarkedet osv.
Hvis det er et udbrud der udløser en istid, som Toba er mistænkt for, så bliver det rigtig interessante tider vi møder.
Der er ikke sket noget ala det her i 200 år. Datagrundlaget er kvalitative observationer og sporadiske udboringer i is, sten og havbund. Det er fra tiden før almen brug af telegraf og fotografi. Vores politikere har et 4årigt perspektiv, og en hukommelse som i bedste fald begynder lige efter 2. Verdenskrig, og i værste fald knap nok når finanskrisen nu da den er forbi. Det er utopi, at tro de vil forberede sig på vulkanudbrud, når ikke engang deres oldeforældre tænkte på den slags. Vulkaner er noget man oplever i tv fra 3. Verdens lande. Der er ikke fantasi eller vilje til at tro, at de kan få globale konsekvenser når de til alle tider har været et lokalt problem.

  • 9
  • 0

Ved første øjekast vil et udbrud , som beskrevet i link betyde temperatursænkning, over hele den nordlige halvkugle.

https://www.b.dk/kultur/vulkanen-truer

Asken fordelt over nordkalotten, betyder vel at ismasserne bliver mørke i farven, hvilke vil medføre voksende optøning.

Kan man tale om en gevinst for klimaændringerne eller hur ?.

Island har to store iskapper som er meget snavsede, af støv og aske. Dette har ikke fået dem til at smelte. Dette skyldes at snavset danner små pytter, som fryser om natten. Derved afgiver snavset helle dagens opsamlede varme. Dels virker snavset på bunden af pytterne isolerede. Så isen ikke smelter så hurtigt.

  • 4
  • 3

Under den kolde krig havde man beredskabsplaner, evakueringsplaner, feltkøkkener etc. stående klar for at redde mennesker. Noget lignende kunne man have for større vulkaner og på tværs af lande. Så skal man ikke opfinde den dybe tallerken når katastrofen sker - bortset fra det er svært at råbe ulv i 1000 år før der sker noget. Men da konsekvenserne ved en VEI 7 kan være millioner døde og VEI 8 skal tælles i milliarder så er det værd at tænke over. Alt hvad vi kender vil falde fra hinanden på få dage og uger. Og glem nødforsyninger med fly...
I forhold til tidligere bor vi i højere og højere grad i byer, som er afhængige af forsyninger udefra, foruden at vi bliver mere og mere afhængige af ny teknik. Vi er ved at afskaffe penge og gøre transport førerløs... Derfor er vi langt mere følsomme end tidligere generationer og derfor er der netop brug for en plan B der tager stilling til hvordan flest muligt overlever et par år uden sommer, Mobile pay og en masse andet luksus.
Og nu er vi som en anden skriver også ved at gøre hele vores energiforsyning afhængig af vejret. Kommer der et par år uden sommer får vi i den grad brug for fossile brændsler!

  • 2
  • 1

Det må man vel antage. En gang var der jo heller ikke så megen lægekunsten (var der en rigtig videnskab?) kunne stille op overfor rigtig meget., heriblandt de store epidemier. Nu kan man så meget mere, der vil hjælpe. Vel også når det gælder katastrofeforebyggelse. Ikke at forberede sig svarer vel til at undlade at forberede sig på risici når det gælder epidemier og lignende.

  • 1
  • 0

Dette er en interessant artikel. Det er ikke fake news, misinformation eller uvidenskabeligt. Men man skal ikke tænke ret længe over de forskellige scenarier, før man kommer frem til at det nok er bedst at gå forbi den lokale "Gun shop" og købe sig en pistol. Eller hvis man allerede har en pistol, så købe en "Assault rifle" med 5000 runder ammunition. Alt imens folk marcherer på gaderne i USA for at få indført et minimum af våbenregulering.
Det bliver nok heller ikke denne gang.

  • 1
  • 1

Det har klimafolket jo lært os. Man skal forudsige apokalyptiske ændringer over 100 år, som måske kan ske, men de er så alvorlige at "måske" ikke har den normale betydning længere.
Hvor klimatologer taler om iskappers kollaps, som sker over tusind år, så ved jeg ikke hvilket ord man skal bruge om en vulkaneksplosion. Er det hyper, dyber super kollaps?
Vi risikerer at slippe op for rimelige beskrivelser af naturfænomener, sådan som sproget bruges nu. Man kan selvfølgelig altid beskrive det som værre end vi troede. Det lyder alvorligt uden at man behøver at fortælle hvad man egentlig troede.

  • 1
  • 5

Hvordan har en vindmølle det med store askemængder, syre-regn og pludselig ændringer i vejrmønstre?
Hvor godt fungere solceller og solvarme anlæg når enorme askemængder skygger for solen i 2-3-4 år ?
Samtidigt med at temperaturen falder 2-3 C i gennemsnit og nye vejrsystemer får lokaltemperature til at falde 10-15 C.

Har vi lager facilliteter til at dække en energimangel på 10-20 % i flere år, hvis fx de Norske og Svenske Hydro anlæg fryser?

VE systemer er lidt mere sårbare overfor den slags "små problemer" end de fleste tænker over.
Der er masser af eksempler på solcelle anlæg og vindmøller der er blæst i småstykker af orkaner, eller ødelagt af oversvømmelser.

  • 2
  • 4

Det må være skønt at være et af de ovennævnte dyr i Yellowstone, der er fuldstændig uvidende om ,at de lever på en supervulkan.


Den kommer ikke udbrud så længe vandet koger. For så kan den komme af med alt varmen.
Men hvis den i 100.000 år er fanget under den 50km tykke kontenalplade, så opsamles varmen, og udløses når på en gang når vulkanen en dag bryder i gennem kontenalpladen. Man skal her huske at sten udvider sig i voldsomt når det fordamper, så der bliver knald på.

  • 1
  • 3

Hvordan har en vindmølle det med store askemængder, syre-regn og pludselig ændringer i vejrmønstre?
Hvor godt fungere solceller og solvarme anlæg når enorme askemængder skygger for solen i 2-3-4 år ?
Samtidigt med at temperaturen falder 2-3 C i gennemsnit og nye vejrsystemer får lokaltemperature til at falde 10-15 C.
Har vi lager facilliteter til at dække en energimangel på 10-20 % i flere år, hvis fx de Norske og Svenske Hydro anlæg fryser?
VE systemer er lidt mere sårbare overfor den slags "små problemer" end de fleste tænker over.
Der er masser af eksempler på solcelle anlæg og vindmøller der er blæst i småstykker af orkaner, eller ødelagt af oversvømmelser.


Har du tænkt over at et VE-baseret system er mindre sårbart end dit elskede atomkraftsystem?

Ja, asken lægger sig på vindmøller og den vil få hele 150 kV og 400 kV nettet til at lægge sig ned, pga aske på isolatorne (132, 150 og 400 kV nettet er primært luftledninger, hvorimod 60, 50, 20, 15, 10 og 0,4 kV nettet primært er kabellagt) Dvs alle forbindelser mellem landsdele og internationale forbindelser vil være taget ud af drift. Der er fortsat mange 60 og 50 kV stationer der er friluftsstationer som kræver en indsats af nogle ugers varighed, med at blive rengjort og overdækket.

Rundt omkring i landet har vi en masse gamle kraftvarmeværker stående i mølposer, de kan på kort tid tages i brug igen (vi har jo brug for CO2 til at hæve temperaturen igen) og ellers så føder landvindmøller og solceller primært ind på 10-20 kV net (dem der er kabellagt og stadig kan anvendes). Al den decentrale kraftvarmekapacitet, der stadig anvendes, føder ligeledes ind på 10-20 kV nettet. Produktionen fra VE vil blive mindre, men den vil ikke stoppe...

Atomkraft der imod. Store enheder på +1000 MW, de føder ind på 150 kV niveau. Deres produktion er så stor at den fordeles til landsdele og hele nationer, via luftledninger. Hele det eksterne grid vil bortfalde og det kan ikke genetableres i meget lang tid. Så produktionen på atomkraftværkerne vil blive stoppet af sikkerhedssystemet. Heldigvis har vi nødkølesystemer og de drives af nødgeneratorer (typisk diesel). Der er normalt en kapacitet på 7-10 dages forbrug i nøddiesel på et atomkraftværk, derefter stopper kølingen af reaktorene, men endnu vigtigere også nødkølingen af al den brugte brændsel. Med et land totalt i kaos, ingen facebook, ingen mobildækning og kun elendigt DR nyheder når det blæser (til de møllagte kraftværker igen spændingssætter 10-20 kV nettet), er det meget besværligt at sikre leverance af diesel til atomkraftværkerne og ikke mindst, huske det...

  • 2
  • 1

Hej Michael Rangård

Du tager udgangspunkt i at Danmark er alene i verden, så det må naturlivis være Danmark jeg mene, når jeg taler om VEsystemer?

Men lad os blive i andegården, ingen grund til at bekymre sog pm resten af verden, dem har vi nok alligevel ikke brug for, vel?

Lad os for sjov bevæge os 50-60-70 år ud i den fremtid hvor vindmøller og solenergi har udkonkureret alle andre energikilder.

Der står ikke en masse gamle kraftværker klar, heller ikke små decentrale, og de har i hvert tilfælde ikke kul, olie og naturgas på lager.

Nu breder et tykt skylag af aske sig over jorden og blokere sollyset, og der forsvandt så 25-30 % af vores samlede kraftværkskapacitet, fra solceller.
Vejrsystemerne ændres måske og nordsøen hvor alle vores vindmøller står begynder at fryse over.
Der forsvamd så yderliger 25-30 % af vores kraftværkskapacitet.

Da VE har overtaget hele energiforsyningen, med batteribackup og pumped storage hydro, for det er jo fremtidsvisionen, så er der ingen alternativer.

VE, skriver alle proponenterne, skal bare bygges med 10-20 gange større kapacitet en nu og alt skal elektrificeres.

Når det sker, så ophøre produktionen af brændstoffer og brændsel, for der er jo ikke rentabelt.

Med hensyn til luftledningerne, så arbejder alle på at få dem lagt i jorden, og især de store transmissionsledninger, bliver konverteret til HVDC.

Så hvis vulkanudbrudet sker imorgen, så har du sikkert ganske ret, men den fremtidsvision du selv prædiker bliver sårbar overfor kraftige udsving i vejret, der varer i 2-3-4 år eller længere.

Dit angreb på DRs nyheder forstår jeg slet ikke har relevans?

  • 0
  • 1

Har vi lager facilliteter til at dække en energimangel på 10-20 % i flere år, hvis fx de Norske og Svenske Hydro anlæg fryser?

Nu breder et tykt skylag af aske sig over jorden og blokere sollyset, og der forsvandt så 25-30 % af vores samlede kraftværkskapacitet, fra solceller.
Vejrsystemerne ændres måske og nordsøen hvor alle vores vindmøller står begynder at fryse over.
Der forsvamd så yderliger 25-30 % af vores kraftværkskapacitet.


Beklager at jeg tænkte på danske forhold når du nævner norske og svenske hydroanlæg... Men mit svar var nu heller ikke mere seriøst end jeg opfattede dit indlæg. Også derfor jeg både nævner facebook og DR...

Nu ændre vi så også faldet i kraftværkskapacitet fra 10-20 % til 50-60 %...

En årlig variation på 10-20 % skal systemet kunne håndterer, det kan vi opleve med naturlige udsving. Et dårligt vindår oven i en kold vinter. Lige som vi også skal kunne klare et tørt år i Norge/Sverige... Der skal være ekstra kapacitet til ekstreme situationer.

Et tab i kraftværkskapacitet på 50-60% over flere år? Jeg tvivler på at nogen systemer bliver dimensioneret for sådanne forhold. Men vi kan helt sikkert finde løsninger... Forbud mod unødvendig transport, nedlukning af unødvendig produktion. Begge dele politisk reguleret og begge løsninger er brugt i vandkraft/fossilkraft/atomkraftlande inden VE ændret på det... Under krigs- og katastrofetider findes der på mange kreative løsninger...

  • 1
  • 0

......Ole K . vandet koger også på Island og de vulkaner der ,der af og til forstyrrer freden der, er at betragte som pissemyrer ved siden af en 100MT brintbombe som Yellowstone vil være i forhold
til Hekla og kolleger, hvis den beslutter sig for et udbrud.

  • 1
  • 2

@ Chr Hansen

Give op? Hvorfor det ? Resignere må da være den rette betegnelse for noget, der ligger uden for vore muligheder at ændre . Naturen er en hård herre, som vi langtfra behersker.
Og supervulkaner hører til denne kategori.

Vi kan ikke begrænse væksten i befolkningsstørrelserne her på kloden, hvilket medfører en udtømning af jordens resourcer hurtigere end de kan genskabes og udryddelse af dyrearter, insekter,planter og træer.
Vi påstår at vi er herre over sygdomme, men efterhånden som bacillerne bliver immune overfor vore mediciner, der har frelst mange, men desværre også har med virket til, at gener der kan give diabetes allergi og kræft har overlevet til voksen alderen og videregivet til afkommet er i voldsom stigníng. Der er en grund til at Novo er en kæmpevirksomhed. Man regner med at 60 -65 % af Mexicos og USA´s befolkninger vil være diabetikere i 2050......

  • 2
  • 4

"Men mit svar var nu heller ikke mere seriøst end jeg opfattede dit indlæg. Også derfor jeg både nævner facebook og DR..."

Nej du debatere ikke seriøst, det er jeg klar over!

Men jeg forsøger faktisk at debatere seriøst, og ville elske at tale om fakta og ikke blive afledt af vrøvl.

So here goes:

Der er masser af eksempler på at sol og vindanlæg er blevet totalt ødelagt af dårligt vejr.
Fx under orkanen i Florida, kørte atomkraftværkerne uberørt videre.

Der er et eksempel på et atomkraftværk er blevet ødelagt af en naturkatastrofe, Fukushima.
Tsunamien dræbte 16-18.000 mennesker og gjorde hundrede tusinder hjemløse og arbejdsløse.
Ingen blev dræbt af atomkraftværkets havarier.

Alle atomkrafts problemer, høj pris, lang byggetid, folkelig modstand, affalds problematikken, udspringer af kun en ting:

Det er lykkes at bilde folk ind at det er farligt.

  • 2
  • 1

Nej du debatere ikke seriøst, det er jeg klar over!
Men jeg forsøger faktisk at debatere seriøst, og ville elske at tale om fakta og ikke blive afledt af vrøvl.


Jeg må indrømme at det overrasker mig meget at du selv mener at du forsøger at føre en seriøs debat. Det er ikke det indtryk jeg får af dig... Jeg har intet imod seriøse debatter, men det bliver ikke på dine præmisser. Verden er ikke sort/hvid. Der er ikke kun en løsning og selv den løsning man tror på, vil have udfordringer.... Og når folk fortvivlet forsøger at hive i et hvert lille strå de kan få øje på og forsøger at blæse det op til at være et kæmpe problem, så tager jeg dem ikke seriøst...

Det er lykkes at bilde folk ind at det er farligt.


Nej, industrien har sovet i timen... Det er snart 70 år siden det første atomkraftværk blev startet op, det lykkes at tænde 4 glødepære... I dag kan de meget mere, men som al anden teknologi er det ikke en guddommelig energikilde... Problemet er ikke befolkningens modvilje, den kan omstyrtes på få år med politiske midler... Problemet er at industrien igen har sovet i timen. I stedet for at tage afstand fra kul, olie og gas har den indtil for meget få år siden, kun angrebet VE og det fortsætter de sågar med.

Så, hvis du vil have et råd, forhold dig til de problemer der er... Som man gør med sol og vind...

Ja, solen skinder ikke om natten... Ja, der er timer/dage hvor det ikke blæser og endda i meget store områder... Ja, atomkraft lukker ned ved en fejl og har derfor brug for backup... Alt sammet er problemer som nettet skal kunne håndterer...

Uha der er nogle kabler der kun er belastet når det blæser, sikke et spild??? Det er et ikke-problem...

Hjælp, vi er afhængig af Norge, lad os forbyde vindmøller og købe russisk gas??? Det er et ikke-problem...

Der er brug for atomkraft i verden. Tag Sydkorea som eksempel. 10.000.000 mennesker stoppet ind på et område på størrelse med Bornholm (Seoul) og 20.000.000 på et område på størrelse med Sjælland, hvis man tager oplandet med... Der har de brug for atomkraft, deres net kan håndterer de store enheder, de har ikke plads til ret meget andet (men det kan ikke stå alene). Hvorfor tror du at jeg nævner Bornholm i en anden debat, jeg har endnu ikke fået svar på om de skal have deres eget atomkraftværk eller forsynes via forlængerledninger??? Det kan også være en løsning at lave biobrændsel på Sjælland og sejle det der ovre... De er en modpart til Seoul, men de skal vel også have energi...

Og så i en debat om vulkaner, igen skal VE angribes og atomkraft fremstilles som frelseren. Det kunne være en interessant debat, hvis den var adskilt. Hvad sker der med VE under et vulkanudbrud? Påvirker asken vingerne? Slides de hurtigere? Men du springer lige til konklusionen og antager at der er et problem... Storme, orkaner, tornadoer, tunarmier... Ja, der er mange naturfænomener der kan ødelægge vindmøller og solceller. men er det et reelt problem? En vindmølle her og der bliver totaltskadet, det er ikke et problem (ud over for ejeren). En solpark er fejlmonteret og flås i stykker. De ting der flyver rundt i stormen er et kæmpe problem, men det er ikke et problem for elforsyningen. Det er jo ikke sådan at hver gang vi har en efterårsstorm, så starter man forfra med at genopfører solcelleanlæg og vindparker rundt omkring i verden... Det er ikke et problem for elforsyningen, for man er forberedt. Man ved flere dage i forvejen at vindproduktionen vil lukke ned og at det vil ske inden for en god times nøjagtighed... Når der er orkaner begrænser man kapaciteten på udlandsforbindelser, så man kan håndterer at en 400 kV luftledning falder ned i stormen. Man forbereder sig.

Hvad sker der med atomkraft under et vulkanudbrud? Hvis der lægger sig 10 cm aske over hele værket, kan det så komme af med overskudsvarmen? Kan ventiler, filtre og andre ting blive tilstoppet? Fortsætter produktionen eller lukkes de ned af sikkerhedshensyn? Vi ved hvad der sker når det eksterne grid forsvinder, så lukker værket... Er det et problem? Burde man ikke køre videre, som minimum for at klare værkets egenforsyning...

Mange steder i verden har man kraftigere vejr end i Danmark. De lever med dage og uger uden strøm. Selv i Frankrig lever man med dage og uger uden strøm når vejret har været ekstremt. Mange danske elektrikkere har hængt luftledninger op i Frankrig for at hjælpe dem... Det er sådan mange håndterer katastrofer, de tager den når den kommer. Det er principielt ikke et problem, men jeg vil gerne være med til at vi er bedre forberedt...

  • 1
  • 1

Erkend, at når der falder en smule sne, så går DSB i stå og når der foretages en licitation så vindes den af italienere og vælgerprogrammer købes fra Venezuela.......hvordan skulle vi blive bedre forberedt ??????

  • 1
  • 2

Svend Ferdinandsen, en vei 8 kategoriseres som et mega kolossalt udbrud.

Grundlæggende, så vil vi skulle forvente mindre mad i de følgende høster. Vores energiforsyning bliver ikke synderligt påvirket med undtagelse af evt solanlæg. Askeskyen er for lille.

Første response fra redning bliver umulig gjort pga aske. Dvs ingen fly, bro kollaps. Manglende infrastruktur. Det koster millioner af liv, men det er peanuts, hvis vi taler global hungersnød som fase 2.

Bolden der skal holdes øje med her er mad. Vi får brug for ekstra energi, da svovlsyre i stratosfæren blokere sollys og dermed også varme, og det skal der kompenseres for og kan det nåes? Væksthuse, markprojektører, nattæpper på markerne. Teknologien findes.. problemet er tid og skala.

  • 1
  • 0

De udmaler konsekvenserne og siger vi må forberede os, men er påfaldende tavse angående hvad og hvordan.
Det er måske ikke deres bord, men de må da have tænkt over hvad der var at gøre? Hvis der ikke er noget vi kan gøre, så gør sådanne alarmer mere skade end gavn.
I øvrigt har de fleste lande med vulkaner et aktivt og fungerende beredskab.
Lidt som de evige alarmer om havstigning. Senest fra Norge:
https://www.nrk.no/sognogfjordane/forskara...
Men hvad er virkeligheden fra Bergen: http://www.psmsl.org/data/obtaining/statio...

  • 0
  • 1

Alle scenarier beskrevet af eksperter, beskriver konsekvenserne af et gigantisk vulkanudbrud, som en kraftig nedsættelse af solindstråling.
Dette resulterer i væsentligt anderledes vejrsystemer end dem vi ser i dag.

Derfor vil det påvirke vejafhængige energisystemer meget mere end de andre systemer.

I en nær fremtid dvs, om 30-40-50 år, hvor de fossile brændstoffer er udfaset, vil vi være afhængig af solceller, vindmøller, hydro, biomasse og lignende energikilder.
Min påstand er at et dyk i solindstråling på bare 5-10 % vil have katastrofal effekt.
Dette skal naturligvis kombineres med et voldsomt dyk i fødevare produktion som vil udløse hungersnød.

Min påstand er at en energikilde som atomkraft, er mere immun overfor den slags påvirkninger.

Derfor er mit debatindlæg seriøst ment!

  • 1
  • 0

Alle scenarier beskrevet af eksperter, beskriver konsekvenserne af et gigantisk vulkanudbrud, som en kraftig nedsættelse af solindstråling.


ja, helt sikkert. En nedsættelse af solindstrålingen og et fald i temperaturen (0,5-2 grader i middeltemperatur), snevejr om sommeren og sådanne forhold. Ingen beskriver med et ord at det blæser mindre... Ingen beskriver at der er mindre nedbør.

Når temperaturen falder, så stiger solcellens effektivitet, jeg skal ikke kunne sige om de to faktorer ophæver hinanden. Mit gæt er at der vil være et fald i den årlige produktion fra solceller.

I en nær fremtid dvs, om 30-40-50 år, hvor de fossile brændstoffer er udfaset, vil vi være afhængig af solceller, vindmøller, hydro, biomasse og lignende energikilder.
Min påstand er at et dyk i solindstråling på bare 5-10 % vil have katastrofal effekt.
Dette skal naturligvis kombineres med et voldsomt dyk i fødevare produktion som vil udløse hungersnød.


Jeg forventer at hungersnød vil være det største problem.

Et VE-baseret energisystem skal være projekteret for dårlige vindår, tørår i Norge/Sverige og der vil være behov for overproduktion så man kan håndterer fejl. Der vil være en betydelig lagerkapacitet og man skal kunne håndterer at et sådan lager bliver fejlramt. Udsving i produktionen er ikke unormalt...

Hvis en vindpark skal kunne fungerer som backup, så skal der være skruet ned for produktionen på en del af møllerne, således at de kan skrues op til 100 % hvis en anden park bliver fejlramt (det samme som med kraftværker). Bruger man fleksibelt forbrug og batterier i stedet, så kan man ikke udnytte denne overkapacitet i en ekstrem situation. Så det afhænger af den valgte løsning.

Bliver der knaphed på energi, så er der politiske virkemidler. Er der hungersnød, så tror jeg at de fleste kan forstå at de to til tre årlige ferierejser til fjerne steder, bliver begrænset...

Min påstand er at en energikilde som atomkraft, er mere immun overfor den slags påvirkninger.


Måske? (det er som du skriver en påstand)... Men har det indflydelse på hvordan vores energisystem skal udvikles? En frygt for et gigantisk vulkanudbrud om 30-50 år, som vil slå måske 10-20 % af befolkningen ihjel, og vi skal bekymre os om der er energi nok til ferierejser og facebook? Hungersnød bliver det største problem...

  • 1
  • 0

Hvordan skal vi forberede os til Noahs syndflod, som uden tvivl må komme. Luften er jo varmere og kan indeholde meget mere energi og vanddamp. Det er jo bare et spørgsmål om tid.
Jeg må hellere købe noget gær og mel og begynde at bygge en ark.

  • 0
  • 1