Forskere advarer: Store dele af Østersøen er blevet til en undervandsørken

Arealer med iltsvind i Østersøen har vokset sig ti gange så store på bare ti år, advarer svenske og danske forskere.

Selvom dybe områder i Østersøen historisk har lidt af mangel på ilt, er problemet blevet meget værre over de seneste 115 år. Omkring år 1900 udgjorde arealer med iltsvind 5.000 kvadratkilometer, mens arealerne i dag har vokset sig op til 60.000 kvadratkilometer. Det svarer til halvanden gange Danmarks areal.

Ifølge professor Jacob Carstensen fra Aarhus Universitet er årsagerne til den voldsomme udvikling menneskeskabt.

»Vi har analyseret data for vandets indhold af ilt, temperatur og salt, der strækker sig 115 år tilbage i tiden. På basis af denne analyse kan vi fastslå, at det er de mange næringsstoffer fra land, der er den primære årsag til det udbredte iltsvind,« fortæller han i en pressemeddelelse.

Problemet opstår, fordi udvaskning af næringsstoffer fra land sætter gang i algevæksten i løbet af foråret. Når algerne dør hen mod slutningen af foråret, falder de til bunds og bliver nedbrudt ved brug af ilt. På den måde bliver der brugt mere ilt, end der tilføres, og iltsvind opstår.

Undervandsørken

Det er problematisk, fordi der på havbunden opstår en form for undervandsørken, hvor liv har meget svære forhold. Når der ingen ilt er, overlever nemlig kun meget få typer bakterier, som enten ikke kræver ilt eller kun meget lidt af det.

»Tidligere var her en masse bunddyr, der blev spist af mindre fisk, der igen blev spist af større fisk. Men i dag er bunddyrene væk i disse områder, hvor der samtidig bliver frigivet fosfor fra bunden, som er med til at producere de blågrønne alger, som ikke mindst bornholmerne jævnlig stifter bekendtskab med,« siger Jacob Carstensen til Jyllands-Posten.

Flere undersøgelser viser, at det kan tage årtier, inden bunddyr igen vender tilbage til en død havbund, hvor iltforholdene er i bedring.

De danske og svenske forskere bag den nye undersøgelse, findet det nødvendigt, at landene omkring Østersøen lever op til handlingsplanerne og reducerer udledning af næringsstoffer til Østersøen.

»Med Østersø-handlingsplanen er vi på rette vej, men klimaforandringerne er stadig en stor joker, fordi temperaturen har en dårlig effekt på iltsvind. Dels fordi der opblandes mindre ilt fra atmosfæren og ned i vandet ved højere temperaturer, dels fordi højere temperaturer øger forbruget af ilt ved bunden,« siger Jacob Carstensen til Jyllands-Posten.

Undersøgelsen af Østersøen er publiceret i det amerikanske tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Etableringen af gasledningen fra Rusland til Tyskland har rodet godt op i sedimenterne, opbrugt oxygen, og frigjort og spredt miljøgifte, som ellers var inaktive dybt nede i sedimenterne.

  • 6
  • 10

AAJ ventilerer en interessant hypotese. Jeg undrer mig blot over hvordan en forholdsvis nyetableret gasledning på et meget begrænset areal kan have en indflydelse på hvad der er sket i perioden inden. Den store vækst i iltsvindsarealet i Østersøen er nemlig ikke af nyere dato. Jeg undrer mig også sammenhængen mellem miljøgifte og iltsvind, men det kan måske skyldes kausale sammenhænge jeg ikke er bekendt med. Sammenhængene mellem menneskelige aktiviteter, tilførsler af næringsstoffer samt de biogeokemiske process i Østersøen er nemlig særdeles godt dokumenteret.

  • 6
  • 0
  1. Jeg skriver ikke noget om at der er en sammenhæng mellem iltsvind og miljøgifte! Kun at bygningen af gasledningen med stor sandsynlighed har bidraget til det større område med iltsvind, der er fundet. Den kraftige "omrøring" har spredt iltfattigt vand og sediment over til naboområderne.
  2. Det er velkendt at Østersøens sedimenter er blandt de mest forurenede med persistente miljøgifte (fx. kviksølv, DDE, PCB og dioxin) i Verden. Normalt er det kun de øverste lag, der er tilgængelige for dyre- og plantelivet, men den store "omrøring" der er sket i forbindelse med at rørledningen er gravet ned, er mere af de gamle dele af sedimenterne med højest belastning med miljøgifte blevet tilgængelige. Det er processer, som også er kendte fra klapning af forurenede havnesedimenter. 3) Det var ikke min agt at bagatellisere næringsstofudledningerne, som hovedkilden til iltsvind. Men da næringsstofudledningerne er faldet i disse år kan disse ikke alene forklare stigningen i iltsvindet.
  • 6
  • 5

AAJ: Du burde tage et kig på: http://en.wikipedia.org/wiki/Merchants_of_....

En af grundene til at PNAS optager artiklen omtalt af Ingeniøren, er at det nu er hævet over enhver tvivl, at det er udledningerne af næringsstoffer i kombination med de interne feed-back processer i Østersøen, der forklarer stigningen i iltsvindsarealet.

  • 4
  • 2

Nordstream har angiveligt bruge mere end 100 mio. euro på VVM-undersøgelser og planlægning, så jeg vil nu tillade mig at mene at de potentielle effekter af gasledningen er velundersøgt. (Ellers er der vist nogen som har et forklaringsproblem).

Konklusionen er klar og tydelig:

Environmental Effects from Construction Are Temporary The "significance" of a potential impact is assessed in terms of various factors. These are its source; its duration; the physical range that it covers; its intensity, considering the value and sensitivity of the environment where the impact occurs; and finally, the effects of measures taken to minimise or avoid that impact. No impact from the Nord Stream project was categorised as "major"or "high" by the independent suppliers who carried out the assessments. The findings of the comprehensive environmental investigations point out that once the pipelines are in place and the seabed is restored, any affected habitats will recover.

  • 4
  • 0

De ting jeg påpeger var ikke med i den pågældende undersøgelse, hvis formål var at få nedlægningen af gasledningen godkendt. De politiske og økonomiske interesser var for store til at sætte spørgsmålstegn ved projektet.

  • 3
  • 3

Jeg har ingen anden dagsorden end at gøre opmærksom på nogle aspekter, som ikke er taget hånd om. Som jeg skriver, så er jeg ikke uenig i at det er næringstofferne fra land og by, som er det største problem mht. iltsvind, men forskere med skyklapper på, som kun bevæger sig af kendte veje finder ikke sandheden. Iøvrigt mener jeg ikke at mine spørgsmål er usaglige, og at Flemming Rasmussen ikke forstår siger mere om ham selv.

  • 5
  • 4

The findings of the comprehensive environmental investigations point out that once the pipelines are in place and the seabed is restored, any affected habitats will recover.

Ja, men hvor lang tid går der. Dernæst er der jo andre der rører i sedimentet. I sedimentet er der jo en større mængde fosfor, hvor den løsnede del fører til blågrønalger (ikke tang og græs der skylles op på stranden), men de giftige.

Andre har også fat i bunden, for søkablet fra Sverige til bornholm blev jo revet over, eller? Og hvor meget fiskeri efter fisk og grus er der?

Den årlige tilførsel af næringsstoffer kommer via floderne fra østeuropa, der sikkert kunne reduceres.

Dernæst: er der kun de tre billeder? Er der en cyklus med isudbredelsen?

  • 3
  • 1

Forskerne påpeger øget respirationsprocess og dårligere opløselighed af ilt samt manglende opblanding af fersk mere salt vand(lagdeling.

Bunvending (så må der kunne måles methan), hvor svovlbrinte også dannes.

Efter kortet at dømme, kunne det tyde på at det er byspildevand der er problemet. Det er en proces der kan tage 30 år eller mere at komme af med problemet

  • 3
  • 2

.........eller.....alle taler om det,men ingen gør noget ved det. Løsningen ligger ligefor. Havmøller. Brug dem til at ilte overfladevandet, der derefter pumpes ind i møllefundamentet. Den forhøjede vandstand inde i fundamentet vil få det iltede vand til bevæge sig mod bunden inde i fundamentet, hvis man ud for havbunden har lavet udløb til vandet. Denne metode vil være mere effektiv end at pumpe luft ned til bunden og den vil ikke kræve særlig megen energi da tyngdekraften gør det grove arbejde da møllen kun skal pumpe vand ind i fundamentet. Derved kan ret betragtelige mængder vand flyttes til havbunden omkring møllen.

  • 2
  • 3

.........eller.....alle taler om det,men ingen gør noget ved det. Løsningen ligger ligefor. Havmøller. Brug dem til at ilte overfladevandet, der derefter pumpes ind i møllefundamentet. Den forhøjede vandstand inde i fundamentet vil få det iltede vand til bevæge sig mod bunden inde i fundamentet, hvis man ud for havbunden har lavet udløb til vandet. Denne metode vil være mere effektiv end at pumpe luft ned til bunden og den vil ikke kræve særlig megen energi da tyngdekraften gør det grove arbejde da møllen kun skal pumpe vand ind i fundamentet. Derved kan ret betragtelige mængder vand flyttes til havbunden omkring møllen.

Er det et forslag du har tænkt over længere tid?

1) Overfladevandet er allerede iltet 2) Møllerne står typisk på 20-25 m vand - den centrale Østersø er væsentlig dybere - uanset om du fylder hele mølletårnet med vand vil det aldrig løbe ned på 100+ m 3) Hvad forhindrer det 'lette' overfladevand du pumper ned i at stige op umiddelbart efter udløbet fra mølletårnet 4) ved ikke hvad operatørerne vil sige til at have huller i mølletårnene.

Men for eksperimentets skyld. Ca. 3000 km^3 af Østersøensvand har en iltholdighed mindre end 2 ml/l. Vi antager 1000 møller - 'lidt' mere end der er installeret nu. Hver mølle skal levere 3km^3 iltholdigt vand for at fjerne alt iltsvindet (og husk ilten forbruges løbende). Vi antager der kan etableres udløb i møllerne på 10m^2 - og sætter udløbshastigheden til 1 m/s. Med disse tal vil det tage 3*10^8 s ~ ca. 10 år for en mølle at opfylde kvoten.

Alle værdier er med vilje sat så overslagsregningen gøres simpel - men jeg tror ikke det er så lige til som du postulerer.

Mvh Karsten

  • 3
  • 0

"Sedan början av 1980-talet har stora inflöden av syrerikt saltvatten från Kattegatt skett mer sällan än tidigare, vilket har bidragit till problemen med bristande cirkulation och syresättning av bottenvattnet. Även utbyggnaden av Vattenkraften bidrar till sämre syresättning på grund av att stillastående vatten har ökat i Sverige under hela 1900-talet och det medför sämre syrehalt i Sveriges avrinningsområden och därmed i havsområdet" http://sv.wikipedia.org/wiki/Östersjön

Der er så både overskud af nærringsstoffer sammen med en reduceret tilførsel at vand fra Kattegat.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten