Forskere advarer om radioaktiv forurening under udgravning af flod nær Tjernobyl

Priyiat-floden går lige igennem eksklusionszonen foran atomkraftværket. Illustration: Wikimedia Commons

Det kan potentielt sprede den radioaktive forurening fra Tjernobyl-katastrofen, når Priyiat-floden bliver udgravet for at skabe en ny shipping-rute mellem Østersøen og Sortehavet

Sådan lyder advarslen fra en række forskere og internationale naturbeskyttelsesorganisationer ifølge The Guardian.

Reaktoren, der forårsagede katastrofen i Tjernobyl, ligger nemlig kun 2,5 km fra Priyiat, og dermed sker en del af udgravningen i den såkaldte eksklusionszone omkring reaktoren.

Forskere og organisationer frygter at udgravningerne vil frigive radioaktive sedimenter, og ifølge den franske franske NGO Association pour le Contrôle de la Radioactivité dans l’Ouest (Acro) kan 8 millioner menneskers drikkevand blive forurenet. Dermed udsættes de for øget strålingsrisiko.

»Jeg må klart sige, at intet konstruktions-arbejde kan lade sig gøre i Tjernobyl-ekslusionszonen. Det vil udgøre en risiko for menneskers helbred, og det underminerer hele projektet,« siger Dr. David Boilley, kernefysiker og formand for Acro, ifølge en pressemeddelelse fra naturbeskyttelsesforeningen Save Polensia.

Det Internationale Atomenergiargentur, IAEA, fraråder også at lave forstyrrelser i zonen, og Internationale organisationer som blandt andet WWF og Save Polensia, peger på, at udgravningerne kan være i strid med ukrainsk lovgivning.

»Jeg kan næsten ikke tro på, at de vil bygge en dæmning og have både sejlende ved bunden af Tjernobyl reaktoren. Det er den mest forurenede del af eksklusions-zonen,« siger Dr. David Boilley til the Guardian.

Arbejdere udstyret med dosimetre

Den nye sejlrute er et internationalt projekt og strækker sig 2000 kilometer gennem Polen, Hviderusland og Ukraine.

Det ukrainske selskab Sobi, som skal stå for udgravningerne, startede arbejdet i juli, og ifølge organisationen Save Polesia er gravearbejdet allerede startet syv forskellige steder i Ukraine, hvoraf flere er inden for 10 kilometers afstand af reaktoren.

Sobi understreger overfor The Guardian, at deres arbejderes helbred er en topprioritet og at udgravningen blev foretaget på forsvarlig vis.

»Analyser viste at arbejdet kunne gøres sikkert, men alle arbejdere blev udstyret med personligt sikkerhedsudstyr og et dosimeter. Under udgravningerne blev der foretaget daglige vandprøver af afstrømningen fra gravebåden,« fortæller Sobis direktør, Dmitrij Nadeev, til mediet.

Den nye shipping-rute kaldes for E40-projektet og har været undervejs siden 2014. Ud over faren for radioaktiv forurening, frygter flere miljøorganisationer også, at projektet vil skade vigtige fugleområder og natura2000 områder i Polen.

Den samlede regning for E40-projektet lyder på ikke mindre end 13 milliarder euro, hvilket svarer til godt og vel 96 milliarder danske kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den samlede regning for E40-projektet lyder på ikke mindre end 13 milliarder euro, hvilket svarer til godt og vel 96 milliarder danske kroner.

Det er da rørende billigt. For de penge kan man kun få 2½ energiøer i Danmark ;-)

  • 11
  • 7

De grønne gør alt for at holde liv i det ævl om radioaktiv forurening, fra Tjernobyl, selvom det ingen hold har i virkeligheden, mens langt værre forureninger foregår rutinemæssig og dagligt fra fungerende kraftværker.

De forsøger stædigt at saboterer et hvert forsøg på atomkraft og holde liv i fordommen om hvor farligt det er, selvom utallige undersøgelser har vist at fossile brændstoffer og biomasse dræber millioner årligt og gør mennesker og dyr syge med deres luftforurening.

Tjernobyl uheldet skete i 1986 og kostede færre end 100 menneskeliv, mens luftforureningen fra brændstoffer har kostet mere end 235 millioner menneskeliv fra 1986 til 2018.

Og "ingeniøren" kolporterer som sædvanligt dette ævl ukritisk, som var det en tabloid avis af laveste skuffe.

Det er åbenbart umuligt at skrive noget positivt om atomkraft, og ikke engang objektivt kan ingeniøren håndterer?

  • 21
  • 46

Hej Michael Foscolo

De grønne gør alt for at holde liv i det ævl om radioaktiv forurening

Og "ingeniøren" kolporterer som sædvanligt dette ævl ukritisk, som var det en tabloid avis af laveste skuffe.

Igen skal vi høre på atomkrafttilhængernes dolkestødsmyte, angiveligt drevet af grøn, venstreorienteret, langhåret ing.dk illuminati-orden.

Faktum er at atomkraft har prøvet de sidste 70 år.

Atomkraft kunne ikke engang slå igennem i 70erne, der hvor man var bange for oliesheiker, hvor både den direkte støtte og fra det militære kompleks var massiv.

Nu kan både sol og vind producere til halv pris, og det under fri konkurrence, med lokal tilslutning og uden et planøkonomisk regime. Kun hvis vi sætter den fri konkurrence ud af kraft og vender tilbage en stram statslig styring og støtte vil atomkraft have en chance.

Hvor længe skal vi læse det ævl?

  • 34
  • 16

Ingeniøren = Elhandlernes propaganda maskine, sådan nogle kan jo ikke tjene penge på stabil elproduktion :-)

Millisieverts of radiation dose per year from selected sources and locations.

Chernobyl evacuation zone center 1987 = 438

Chernobyl evacuation zone 2 1987 = 175

Chernobyl evacuation zone 3 1987 = 88

Chernobyl evacuation zone 4 1987 = 44

Permian basin of Lodeve River, France = 876

Ramsar Iran = 260

Source: Radiation - Exposure and its Treatment. 3rd edition, Hanley 2014

Ja vi må jo hellere lave det til normal praksis internationalt, at man skal have dosimeter for at grave i jorden. Under helt normale naturlige forhold kan den jo være mere radioaktiv end hvad selv den værste atomulykke kan resulterer i.

At man kan poste sådan en artikel med 33års henfald efter tallene oven over er målt, må tælle for pseudovidenskabelig skræmmekampange og i bedste fald fakenews.

Den eneste henseende man kan forestille sig den skulle være relevandt for et ingeniør firma, skulle være for at vise hvor virkelighedsfjern reguleringen er på disse områder og hvilke negativ indflydelse den har på ingeniør erhvervet. Sådan er den dog ikke vinklet.

  • 10
  • 28

Når der focuseres på ubetydelige petitesser hos idealet, er vejen banet for råddenskab.

Det bliver den nyere tids danske energisektor husket for, på lige fod med vandmiljøet der blev destrueret, med henblik på at en uvedkommende del af samfunden skulle have skylden.

  • 5
  • 17

Faktum er at atomkraft har prøvet de sidste 70 år.

Atomkraft kunne ikke engang slå igennem i 70erne, der hvor man var bange for oliesheiker, hvor både den direkte støtte og fra det militære kompleks var massiv.

Hvad mener du med det ikke er slået igennem ?? Det der den (lav emisions) energikilde som suverænt har leveret og leverer mest energi. Kun vandkraft kommer nogen steder på niveau, men det er kun i de lande som har topografien til det. Uden atomkraft ville vi seriøst være på spanden.

Kunne du ikke pege på det land som har lav CO2 udledning og som IKKE bruger atomkraft i deres energimix ??? Jeg kan reelt kun finde island, som kører geotermi, men alle andre lande (inklusiv DK) har en ret stor andel atomkraft i deres energimix.

  • 8
  • 17

I Danmark vil du normalt finde 1 til 20g uran for hver kubikmeter du graver op af din have. Hvis du er bange for det, er der desværre ikke meget at gøre. Du kan ikke finde jord med mindre uranindhold. Det mest sikre er nok at undgå kalium40, som medfører stråling overalt i kroppen.

  • 10
  • 11

kan blot konstatere at der er mindst 4 læsere på ingeniøren, der jo ellers gerne skulle være st sted for naturvidenskabeligt interesserede, der bifalder at sammenligne æbler og pærer uden reservationer. Synes ærlig talt det er beskæmmende at Michael F kan slippe afsted med at lave en direkte sammenligning mellem antallet af dem der døde af akut stråleforgiftning ifm Tjernobyl og antallet af dem der på verdensplan skønnes at dø årligt på den ene eller den anden måde forbundet til afbrænding af fossiler, uden at flere siger fra. Enten sammenligner man konkrete dødsfald fra atomkraft versus fossiler eller også skønnede dødsfald fra atomkraft versus fossiler. Det andet er cherrypicking fra nederste skuffe.

Ps: Vil dog samtidig postulere at ingen her hælder til andet end at langt flere liv påvirkes (eller mistes) af fossiler end af atomkraft.

  • 15
  • 8

Hej Lars Mathisson

Atomkraft kunne ikke engang slå igennem i 70erne, der hvor man var bange for oliesheiker, hvor både den direkte støtte og fra det militære kompleks var massiv.

Hvad mener du med det ikke er slået igennem

Jeg mener at i den periode, som om noget har været atomkrafts guldalder; 70 og 80erne. den periode hvor man lige var ramt af oliekrisen og behovet for alternativer var tilstede, hvor den kolde krig rasede og det militære kompleks massivt støttede atomkraft, den periode hvor 60ernes atomoptimisme stadig var tilstede, hvor landes elforsyning stadig overvejende var et nationalt statslig planøkonomisk anliggende etc. I den periode; f.eks 1975 til 1985 steg atomkrafts andel fra 1.5% til 5% af det totale energiforbrug. Herfter stagnerede det og i 2019 er andelen så 4,3%.

Til sammenligning kan det nævnes at sol og vinds andel de sidste 5 år fra 2014 til 2019 er steget med 1,7%.

  • 6
  • 3

Hvor længe skal vi finde os i alt det bekymrings-ævl fra det der kaldes "organisationerne" ? De lever jo fedt af at skræmme folk - så de kan få nogle frivillige penge til at leve godt for. Denne sejlrute vil jo være god på alle måder, også miljømæssigt for transporten.

  • 8
  • 8

Michael Foscolo : "Tjernobyl uheldet skete i 1986 og kostede færre end 100 menneskeliv, mens luftforureningen fra brændstoffer har kostet mere end 235 millioner menneskeliv fra 1986 til 2018." Der findes ikke een eneste dokumenteret død på grund af luftforurening fra fossile brændstoffer. Alle disse tal er postulater fra såkaldte "videnskabelige modeller" der alle er designet eftet opfinderens bias, der sjovt nok oftest går imod katastrofer og pludselig død. Derimod er det mere rigtigt, at Tjernobyl-katastrofen kostede færre end 100 menneskeliv, og at disse rent faktisk døde af netop radioaktivitet fra værkets udslip. Dette ikke for at frikende fossile brændstoffer for en uheldig miljøpåvirkning som vi fortsat skal gøre noget ved. Men det dokumenterer, at kernekraften, selv ved "det værst tænkelige uheld" er langt at foretrække for alternativerne, ikke mindst fordi kernekraften virker hele tiden, også i mørke og vindstille.

  • 8
  • 10

Vi mangler data og jeg spørger hvorfor.

Er der noget der skal skjules?

Derfor vil jeg nøjes med lidt almindelig viden.

1000 mSv kan være dødelig hvis det kommer på en gang som ved atombombeangreb eller mislykkede forsøg.

MEN

Hvis det spredes over tid, som ved forurenede områder.

Ja så får organismen tid til at reparere skader fortløbende.

Videnskab.dk angiver at de samme 1000 mSv/år ikke er skadeligt hvis det kommer jævnt fordelt.

Se Tjernobyl: Vi kender stadig ikke rigtig de helbredsmæssige risici ved en atomulykke (videnskab.dk)

Ved Tjernobyl døde omkring 50 af stråling.

Men på grund af evakueringer var der ingen der døde af ”lang tids forurening”

Derudover var der over 1000 der døde på grund af de stort set unødvendige evakueringer.

Flere arbejdere fik over 4000 mSv.

De overlevede formentligt fordi de befandt sig i kælderen og fik en ”hvilepause” halvvejs i den ellers dødelige stråling.

Adaptiv effekt?

Udover dette har man kun viden fra forureningen ved Geregoria (forkert stavet), hvor 250 fik alvorlig belastning og fire døde.

MEN ingen af de overlevende fik kræft i de følgende 25 år

  • 5
  • 10

https://en.wikipedia.org/wiki/Deaths_due_t...

long-term death estimates range from up to 4,000 (per the 2005 and 2006 conclusions of a joint consortium of the United Nations) for the most exposed people of Ukraine, Belarus, and Russia, to 16,000 in total for all those exposed on the entire continent of Europe, with figures as high as 60,000 when including the relatively minor effects around the globe.

Det sidste tal er baseret på LNT (Linear no Threshold), og er noget vrøvl. Det første på 4000 er publiceret, peer-reviewed, men kritiseret sidenhen for at være for lavt.

JEg syntes selv ikke at tallene er alarmerende, katastrofens omfang taget i betragtning, men som sædvanlig så er A-kraft tosserne oppe og slynge stupide tal ud. De gør dem selv en bjørnetjeneste , istedet for netop at trække de objective tal frem og forholde sig til dem, så fremstår de naive og tossede, og krampagtige i deres fremstilling af egen hobby-inteeresser. Ikke ulig andre kultagtige benægter-typer her på site.

A-kraft er stadigvæk en seriøs spiller på mange områder, den er fantastisk til stabil energi - den er bare ikke god til at konkurrere, og er samtidig for dyr og for langsom. Jeg tror alle hepper på Thorium eller andre små reaktorer (selvføgelig gør vi det, alt og vinde osv.), men meget få forventer at det bliver en realitet på komercielt basis i 20'erne.

Kan PtX opskaleres økonomisk så er mange mulige use-cases for SMR'er væk og bliver istedet erstattet af PtX peakers. HErhjemme bruger vi blot biomasse og HVDC-forbindelser til lokationer med vandkraft. Derfor-er-akraft-i-Danmark-død-som-en-sild-punktum

  • 9
  • 3

Fint indlæg Nicolai. Når de ting der for dig virker som begavede løsninger ikke er gennemført forlængst, da de også baserer sig på kendt teknologi ,ville det da også være interessant høre hvorfor de ikke er gennemførte endnu og forlængst?

  • 3
  • 6

Om 60 år, har vi helt sikkert fundet alternativer til atomkraft. Hvad det bliver, kan vi ikke være sikker på endnu. De atomkraftværker vi bygger nu, bliver med stor sandsynlighed sidste generation af a-kraft.

Vi har haft atomkraft i 70 år. Og mange af atomkraftværkerne har været dårlige, ud fra et sikkerhedssynspunkt. Efter min opfattelse alt for dårlige. De var "dimmensioneret" efter en sikkerhed, hvor man accepterede en reaktornedsmeltning hvert 20 år. I dag er sikkerheden bedre ved moderne reaktorer, og selvom vi får dobbelt så mange atomkraftværker, som vi har haft de sidste 70 år, så vil risikoen i de næste 60-80 år sandsynligvis være lavere.

Vi får sandsynligvis ikke en katastrofe igen, der er så stor som tjernobyl, da nye reaktorer, har langt større sikkerhed.

Alt i alt, må vi sige at moderne atomkraft, er langt mere sikker, end atomkraft har været tidligere. Og, vi får højst atomkraft i 60-80 år endnu. Den væste tid med a-kraft, har vi været igennem. Fremtidens atomkraft, er mere sikker.

  • 2
  • 5

Kernekraften trives i bedste velgående derude hvor der er absolut brug for den. Se f.eks. : http://www.akraft.dk/udbredelse.htm De mange påstande om kernekraftens snarlige død har mere karakter af besværgelser og fortrængninger af noget nogle af gammel vane bare ikke KAN lide. I Vesteuropa klarer vi os sikkert uden flere traditionelle kernekraftværker i dagens teknologi, vi har måske bedre råd til det, men det gør de ikke mange andre steder derude i verden, og hvis vi ønsker et Kina uden et enormt kul og olieforbrug, har de ikke anden vej end kernekraften. Og russerne viser også vejen med deres flytbare/sejlende kernekraftværksmodel til brug derude i Sibirien og i de meget kolde egne hvor der nødvendigvis skal være byer for at drive den nødvendige minedrift. Tænk om også DK havd eværet med på den industri ! Vi havde dengang den nødvendige viden. Fantastiske perspektiver, men nej: småt skal det være, og helst på andelsbasis, så den viden dømte man ude. Som historikeren Palle Lauring sagde: "Danmark er en Brugsforening." Sørgeligt.

  • 8
  • 13

Når de ting der for dig virker som begavede løsninger ikke er gennemført forlængst,

Men de er jo på vej :) - delvist skal ppunkterne hver især forstærkes, men de er igang:

  • HVDC til Norge/Sverige og andre lande.
  • Fornybar Biomasse i kraft og fjernvarme, når det er nødvendigt.
  • Affaldsforbrænding der hvor det giver mening.
  • Øget andel af solcelle og vind-energi.
  • Fleksibelt forbrug hos fjernvarmen og private elforbrugere
  • Generel øget kapacitet til udveksling

De store ting som ikke er igang er PtX. Reelle peaker-plants er ikke nødvendige herhjemme. Vores hjemlige "peakers" udgøres af HVDC-forbindelserne.

Tilbage står PtX, som er der vor slaget skal stå hvis vi vil gøre os fri af olien herhjemme og globalt. Det er også her jeg selv er mest tvivlende - men det er ikke relevant for A-kraft anvendelsen i nutidens energisystem. Kommer der A-kraft Too-Cheap-Too-Meter globalt set, så kan den heldigvis også lave PtX på lige vilkår med VE.

Igen, igen, og igen så kigger A-kraft ind i en konkurrence-situation hvor dens stabilitet og kapacitets-faktor ikke er nok - den skal også kunne konkurrere på prisen per energi-enhed - ellers er dens funktion begrænset til nicher, og baseload-opgaver hvor der ikke er vores krav til sikkerhed/bureaukrati, eller hvor markedsmekanismerne af anden grund er sat ud af spillet.

Set med mine øjne er NIMBY-problemet for A-kraft blot et af sømmene i kisten - men som det forhåbenligt fremgår så er jeg ærgelig over at A-kraft tilhængere altid prøver at hamre Tjernobyl-sømmet ekstra langt ned ved ikke at vedgå sig det reelle dødstal. Ligeledes når vi snakker om manglen til dekommisioneringsmidler osv. Det tjener ikke A-kraft globalt set at man fremstår som landsby-tosse og blindt tilbeder A-kraft. A-kraft har gevaldige skavanker, som måske allerede er løst ved nye generationer - men vi ved det ikke for A-kraft projekter er så store, langtstrakte, og politiske at man aldrig ser det sande billede for noget opført værk - og desværre er driftshistorien for alle værker set samlet er ikke god.

Nye små værker kan så gøre op med dette billede af kolosser på lerfødder, drevet som politiske projekter.

Som skrevet er jeg tvivlende omkring realitiske PtX, men jeg er ligeså tvivlende omkring SMR/MSR-typerne - men jeg glæder mig til at læse om begge på disse sider.

/Hanssing

  • 7
  • 1

Nye små værker kan så gøre op med dette billede af kolosser på lerfødder, drevet som politiske projekter.

Desværre, så er små a-kraftværker nok sværre at gøre sikre end store. Som terrormål, er det måske nemmere at ramme et stort. Men, at holde styr på radioaktiviteten, og at opnå ligeså høj sikkerhed per produceret GWh, tror jeg er meget sværre at sikre ved små værker. Det, vi skal, er at vurdere sikkerheden per produceret GWh, og her er et stort værk, der producerer meget strøm, sandsynligvis det mest sikre.

Netop her har vindmøller og solceller, samt batteribackup fordele. Den decentrale struktur, og lokale batteribackups øger forsyningens sikkerhed lidt.

Store batteribackups, kan måske også være en fordel ved a-kraftværker. Lukkes et kraftværk hurtigt ned, på grund af en teoretisk mulig sikkerhedsbrist, behøver vi ikke at tænke på, at det ødelægger forsyningen, og derfor holder kraftværket kørende. Vi kan lade automatik nedlukke værket øjeblikkeligt, når der er batteribackups til at sikre forsyningssikkerheden, indtil at problemet er løst, og andre værker opstartet.

  • 0
  • 6
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten