Forskere advarer: Nu spiser vi det samme i hele verden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere advarer: Nu spiser vi det samme i hele verden

Maden på tallerkener i lande verden over bliver mere og mere ens. Sådan har formodningen været i årevis, og nu har et forskerhold med amerikanske International Center for Tropical Agriculture i spidsen bevist det. Holdet har publiceret en artikel i tidsskriftet PNAS, der konkluderer, at fødevarerne i gennemsnit er blevet 36 procent mere ens de seneste 50 år.

Over hele verden er der kommet mere hvede, flere ris og mere majs på middagsbordene. De afgrøder har været udbredt i store dele af verden i forvejen, så det kommer måske ikke som den store overraskelse. Hvede bliver således fortæret af indbyggerne i 97 procent af verdens lande.

Men også andre afgrøder vinder markant frem på verdens fødevaremarkeder. Det gælder blandt andet sojabønner, solsikkeolie og palmeolie.

»Flere mennesker spiser stadig flere kalorier, mere protein og mere fedt, og de er i stigende grad afhængige af en håndfuld fødevarer som hvede, majs, sojabønner, kød og mælkeprodukter,« konstaterer Colin Khoury, som er førsteforfatter på den videnskabelige artikel, i en pressemeddelelse fra International Center for Tropical Agriculture.

Oka er et eksempel på en grøntsag, som tidligere var meget almindelig i Andesbjergene, men som nu næsten er forsvundet fra menukortet. (Foto: Wikipedia / Markus Leupold-Löwenthal) Illustration: Wikipedia / Markus Leupold-Löwenthal

»Disse fødevarer er afgørende for at bekæmpe hungersnød, men en global diæt med så begrænset diversitet forpligter os til at forbedre ernæringskvaliteten af vores hovedafgrøder, efterhånden som forbruget af andre næringsrige kornsorter og grøntsager falder,« tilføjer han.

Rug er på vej ud

Rug findes, lidt paradoksalt for en dansker, på listen over de afgrøder, som på verdensplan er på vej ud. Det samme gør afgrøder, der tidligere var betydningsfulde i dele af verden, f.eks. hirsen i Afrika og cassava.

Samtidig bliver asiaternes diæt ikke nødvendigvis mere rig på forskellige vitaminer, fordi der kommer hvede på markerne ved siden af risene. Tværtimod forsvinder mindre lokale afgrøder, advarer forskerne, som dog ikke kan kvantificere fænomenet, fordi der ikke findes globale tal.

I takt med at befolkningen i stadig større dele af verden overtager Vestens spisevaner, rammes de af de samme livsstilssygdomme som os. Det gælder først og fremmest diabetes, som nu også dukker op i lande, hvor de selvsamme afgrøder hjælper til med at afværge hungersnød.

Desuden advarer International Center for Tropical Agriculture om, at plantesygdomme og skadedyr kan få langt alvorligere konsekvenser end tidligere, når så stor en del af verdens fødevareforsyning udgøres af så få afgrøder.

Derfor opfordrer organisationen til, at landmænd over hele verden får incitamenter til at dyrke et bredere udvalg af afgrøder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Helt grundlæggende forstår jeg ikke hvordan lokale varer, der kun er transporteret fra gården til købmanden, ikke kan være konkurrencedygtige på prisen og derfor gøre at den almindelige forbruger vælger de varer. Stort set alle varer vi køber i dag har jo enten været hele Danmark eller endda hele verden rundt, for at kunne lande i vores indkøbskurv. Når den vigtigste konkurrenceparameter i dag er prisen, hvorfor kan de lokale varer så ikke (undskyld sproget) sparke røv på de internationale varer?

  • 8
  • 1

Problemet er ikke (i denne sammenhæng) at fødevarer transporteres langt.

Problemet er at stadigt færre arter brødføder os. Dvs. at arter som tidligere havde en betydning i mindre geografiske områder fortrænges af globale superstars. Også på hjemmebanen.

Artiklen nævner rug. Man kunne også nævne bederoen, som var et almindeligt vinterfoder til kvæget da jeg var dreng i 80'erne. Nu er den så godt som fortrængt af majs.

Det er et kæmpe problem, for det gør vores fødevareforsyning meget sårbar. De 3 største kornarter står alene for ca. 60% af vores kalorier når man tager højde for deres anvendelse i foder.

Myndighederne må vågne op og støtte forskning i de små afgrøder og fjerne handelhandelshindringer (Oka mfl. må ikke sælges som mad i EU).

  • 11
  • 0

Jeg fik engang forklaret, at landbrugsstøtten er en så væsentlig faktor, at den er med til at skævvride konkurrencen på det internationale marked så meget, at f.eks. europæisk sukker kan finde på at være billigere end det lokale rørsukker i et supermarked i Jamaica. Men jeg har aldrig undersøgt om det virkelig passer.

  • 5
  • 0

Vi lægger hermed op til en ny udgave af Den Irske Kartoffelskimmelhungersnød. Færre arter betyder sygdom kan være altødelæggende. Det er noget rigtig skidt!

I -80'erne fik mine kaniner bla. kålroer som vinterfoder, ligesom køerne fik det, men roer er for arbejdskrævende i dag. Derfor har vi nok også næsten ingen agerhøns (så en i forgårs- den føste i tre år) eller harer.

Artsfattigdom bunder i begrænset bioversitet. Altså også mangel på planter, som bier, humlebier og fugle har glæde af. Jeg har i min have noget læbeblomstukrudt som humlebier (8-11 slags) og bredpander (sommerfugle) elsker højt. Det er fredet- af denne grund!

Mvh Tine- der i år har reseda i haven- og mine nyere havebøger KENDER ikke den blomst. Side op og ned om Hosta og modeplanter. Reseda dufter sødt, er en god biplante- men ser ikke ud af noget.

  • 5
  • 1

Tine: " Jeg har i min have noget læbeblomstukrudt som humlebier (8-11 slags) og bredpander (sommerfugle) elsker højt. Det er fredet- af denne grund!"

Haven er et ganske udmærket sted at tage skeen i egen hånd. På mine ca. 700 m2 (incl. hus) er der fundet plads til 29 frugtræer, buske og nødder fordelt på 11 arter. Derudover naturligvis en køkkenhave som rummer alt mellem kartofler og yacon. Vægten er lagt på "ting som man ikke købe for penge eller i en ordentlig kvalitet", men der også en del i kategorien "det kan man altid bruge i køkkenet".

Desværre synes trenden at være, at man da endelig ikke skal bruge tid sin have. Ihvertfald ikke på andet end at grille. Det er trist, ja nærmest uetisk, at god jord bliver brolagt eller dækket med skærver.

  • 4
  • 0

Hvis vi konkurrerede på lige fod med ulandene, ville det give dem en mulighed for at vise hvad de kan. Det er dét de har brug for, ikke ulandsbistanden.

Samtidig kunne vi drosle lidt ned for jordbruget i Danmark, som fortsætter med at monotomisere landskabet. Diger, gamle hulveje, skel, vandhuller, det er utroligt hvilke landskabsmæssige værdier der er gået tabt fx på Mols hvor jeg kommer fra. Agerhøns og Køllesvinger er eksempler på dyr som er forsvundet.

Jeg har boet i Afrika og de kan dyrke fantastiske grønsager. Og de har brug for at rejse sig, så jeg har mere ondt af en afrikansk bonde end en dansk stordriftslandmand.

  • 5
  • 1

Åh ja, alle de andre grunde, men den vigtigste er GRÅDIGHED. Priserne på fødevarer afspejler overhovedet ikke de reelle omkostninger, de er fastsat ud fra hvilken pris forbrugeren vil betale! Og der er overbetaling i alle led: producent, transportør og sælger!

  • 1
  • 1

Hej.

Jeg har lige en enkelt kommentar m.h.t. lokale varer.

Som reglen er der vel nok en mindre CO-2-belastning, når man køber lokale varer fremfor varer, der er transporteret fra den anden side af jorden. Stort set al vare-transport i dag giver jo en CO-2-belasning.

Men der er nu undtagelser. Jeg kan nemlig huske et eksempel fra den tid, hvor jeg læste til ernærings- og husholdningsøkonom.

Det viste sig, at nogle lokale drivhus-grøntsager havde en STØRRE CO-2-belasning end grøntsager, der var transporteret fra varmere lande. Der blev nemlig udledt mere CO-2- ved at varme drivhusene op i Danmark end ved at transportere grøntsagerne fra de varmere lande op til Danmark. Det synes jeg er tankevækkende.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Smørhul ( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 1
  • 0

Lars Kr. Lundin: "Ja, den anden dag valgte jeg en sæk kartofler fra en lokal producent (udenfor München). Da jeg så kommer hjem, ser jeg at de er pakket i Hamborg, dvs. en køretur på 1500km for en besparelse i indpakning, som ikke kan være særlig stor."

Et af de store problemer for det lille lokale landbrug er, at supermarkederne ikke mere råder over købmænd. De har kun markedsledere, som uddeler varerne. Niedersachsen producerer 45,5% af Tysklands kartoffler. 2/3 af høsten ender som industrikartoffler til Chips osv.

Central opkøb, fuldautomatisk scanning, sortering og lagring i specielle lagre gør, at lokale bønder ikke kan være med. Små bierhvervs-landmænd sælger endnu langs landevejen. De andre har bortforpagtet deres jord til stordrift.

For to år siden så jeg på markedet i Ebeltoft salathoveder, som kom fra Hamburg Harburgs bagland. Det er en industrialiseret storproduktion på tør sandbund, hvor udenlandske østarbejdere, liggende på store høstvogne og tager de bedste salathoveder op på løbebåndet, hvor de bliver pakket. Ca 1/3 af salathovederne svarer ikke til standardstørrelse og bliver smidt væk.

Salatstorproduktionen finder sted på Lüneburger Heides højdedrag med kunstig vanding. Elbmarskerne, som traditionelle, fugtige grøntsags- produktionsarealer kan ikke bære de tunge plante og høstmaskiner.

For mig, som lægmand, ser det rigtig forkert du.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten