Forskere advarer mod popcorn til mikrobølgeovn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere advarer mod popcorn til mikrobølgeovn

Lad være med at købe poser med popcorn, som du selv skal poppe hjemme i mikrobølgeovnen.

Sådan lyder det samstemmende fra en række danske og udenlandske forskere, efter at en ph.d.-afhandling fra DTU og Københavns Universitet har vist høje forekomster af perfluorerede stoffer (PFC) i poserne til mikrobølgepopcorn.

Forskerne reagerer, fordi der ifølge afhandlingen kan sive så meget af miljøgiften over i popcornene, at grænseværdierne for, hvor meget vi bør indtage, overskrides.

»Det er bekymrende, og derfor skal vi ikke spise popcornene,« siger seniorforsker Urs Berger fra universitetet i Stockholm, der forsker i fluorstoffer.

»Man skal holde sig fra færdigpakker med mikrobølgepopcorn. Men det ved folk ikke,« tilføjer Allan Astrup Jensen, direktør for Nordic Institute of Product Sustainability og en af opponenterne på forsvaret af ph.d.-afhandlingen.

»Lad være med at spise popcorn, som skal laves i mikrobølgeovnen. Tænk dig om, hvis du bruger imprægneringsspray,« lyder to simple råd fra professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, Aarhus Universitet.

De to råd gør det dog ikke alene. For PFC er lækket fra en række kilder og benyttes i så mange forskellige produkter, at det er komplet umuligt at undgå at få nogle af stofferne i blodet. Ph.d.-afhandlingen har undersøgt papir- og papemballage til 74 almindelige madvarer og fundet stofferne i 61 pct. af dem. Men stofferne findes også i f.eks. både vand og støv.

»Hvis vi skal være sikre på, at vi ikke får problemer på lang sigt, så skal vi reducere eksponeringen, hvor vi kan. Vi kan ikke fjerne stofferne fra fisk eller solsikker. Men vi kan sige, at vi ikke vil have dem i emballage,« siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.

Professor Pim de Voogt fra universitetet i Amsterdam koordinerer et EU-program, der skal kortlægge fluorstoffernes vej til vores mad og siger, at nye undersøgelser i udlandet har fundet store mængder PFC i bl.a. bagepapir og smørpakker. Afhandlingen fra DTU har flere produkter end de tidligere undersøgelser, men hans konklusion er den samme:

»Vi skal så vidt muligt forbyde PFC i fødevareemballage. Vi kan se ud af både afhandlingen fra DTU og undersøgelser fra Tyskland, at der findes alternativer,« siger han.

Forbud eller mærkning

Hvis et forbud ikke lader sig gennemføre, foreslår forskerne enstemmigt en mærkningsordning. Den skal give kunderne mulighed for at fravælge produkter indpakket i pap og papir, som er overfladebehandlet med stofferne.

»Så længe der ikke er regler for, hvor meget der må være i indpakningspapir, så er der ingen garanti for, at PFC'erne ikke bliver brugt,« konstaterer Pim de Voogt.

Selv mener ph.d.-afhandlingens forfatter, Xenia Trier, at kemikalier som PFC'er kun bør benyttes, hvor der ikke er andre muligheder, f.eks. i visse brandhæmmende midler.

»Persistente stoffer er uønskede i mad. Det er industriens ansvar at sørge for, at der ikke migrerer stoffer over i maden i mængder, der er sundhedsskadelige for mennesker. I det her tilfælde ser det ikke ud til, at industrien har levet op til det ansvar,« siger hun.

Xenia Trier forsøger at undgå fødevareemballage, som er lavet af papir og pap. Undtagelsen er mælkekartoner og andre materialer, der er beklædt med plast på indersiden. Hun er klar over, at det virker bagvendt efter den megen debat om f.eks. phthalater og bisphenol A, som begge findes i netop plast. Hendes pointe er, at der er grænseværdier for mange enkeltstoffer i plast, men ikke for de 20 procent af vores fødevareemballage, som er af pap og papir.

Xenia Triers målinger viser det højeste indhold af PFC i en småkagepose fra Subway. Nummer to er en økologisk Finax-rugbrødsblanding, hvor grænseværdierne for, hvor meget vi kan indtage, også kan blive overskredet. Det er dog mere usikkert end med popcornposerne, da rugbrødsblandingen ikke varmes op i posen.

Fakta:

Tyskland går enegang mod fluorstoffer

Tyskland har ikke ventet på, at EU fastsætter grænseværdier for blandt andet polyfluorerede stoffer (PFC) i papirposer og papæsker til fødevarer.

Det tyske Bundesinstitut für Risikobewertung har fastsat sine egne grænseværdier. Selv om de kun er anbefalede, så følger industrien ifølge dr. Karla Pfaff generelt anbefalingerne. Det sker f.eks. ved, at fødevareproducenterne stiller krav til deres emballageleverandører om at dokumentere, at grænseværdierne er overholdt.

»Det er bedst at regulere, når der ikke findes en EU-grænseværdi,« siger hun.

Tyskland har derfor også stillet krav til beregningen af, hvor stor en del af fluorstofferne som migrerer ind i fødevarerne. Virksomhederne kan vælge mellem forsøg med en simulator, der som minimum trækker lige så mange fluorstoffer ud af emballagen som selve fødevaren, eller ganske enkelt at regne med, at alle fluorstoffer ender i fødevaren.

»Hvis vores regler bliver fulgt, giver de garanti for, at der ikke er stoffer i sundhedsskadelige mængder i fødevarer pakket ind i pap og papir,« fastslår Karla Pfaff.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan forstå at det er nogen ubehagelige ting at få i maden/kroppen, men det fremgår ikke hvilke skade virkninger man kan forvente.

Jeg køber altid tandpasta med flour for at være sikker på at have stærke tænder, men det er måske noget andet?

  • 0
  • 0

......i min microovn igår og fik nogle ualmindelige hæsligt lugtende og smagende popcorn ud af forsøget. Posen pustede sig op og var så varm at den smeltede låget da den fik kontakt med det.Det lugtede ret så ubehageligt længe efter

Mit første og sidste forsøg med den metode:o(

  • 0
  • 0

Læste engang en artikel som beskrev hvordan industrien havde store problemer med at komme af med massive mængder af Fluor (Fluorine) som ikke bare kunne dumpes i naturen, da det er ekstremt giftigt. Colgate meldte sig på banen og deres lobby virksomhed fik tilladelse til at bruge det i tandpasta. Resten af historien kende vi. Men da vi normalt ikke synker tandpastaen, skulle det således være ufarligt. Hvilket jeg tvivler på! Fluor i tandpasta tilsættes som et middel til at dræbe bakterier.

  • 0
  • 0

Nej !

Nej Flour har den egenskab at den styrker tandemaljen. Det er tandlægerne der anbefaler flourtilsætningen og man kan få foretaget flourskylninger helt uden tandpasta hos tandlægerne.

Man har lov til at have sine egne meninger og påstå man vil, men det giver sjældent den sande viden om en ting.

Så påstanden om flour og Colgate hører ikke hjemme her......og det er ikke en påstand!

  • 0
  • 0

Hvad er "Nordic Institute of Product Sustainability"?
Når jeg googler finder jeg ikke nogen hjemmeside, men kun navnet i sammenhæng med udtalelser, der oftest er fra Allan Astrup Jensen.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Jamen, er det ikke netop saadan, at vi bliver staerkere af det, der ikke slaar os ihjel?

Jeg gaar altid efter foeling/foelingsudvikling med det man har med at goere, og proever saaledes at saette vores naturlige tilgang istedetfor alm. idiotsikker tilgang. Foer har jeg postuleret: Hvorfor tilstraebe udvikling til/som idiot fordi, vi har en idiotsikker metode? I dette udsagn ligger ogsaa det, at der er tale om, at idioter er individder der blindt stoler paa videnskaben - ofte har denne ingen foeling med faktiske forhold - og saetter denne videnskab foer sund fornuft og herunder foelingsudvikling med emnerne aktuelle/helheden i virkelighedens totale verden.

Da jeg var inde i vaegttraeningsregi paa konkurrenceplan, foelte jeg mange af saadanne produkter attraktive, sikker pga. stor kampklar krop - men idag har jeg ingen lyst til saadanne produkter.

  • 0
  • 0

Vi snakker 3 forskellige slags fluor (ikke flour) her.

1) De stoffer, som artiklen handler om. Det er organiske stoffer, som består af kortere eller lange kulstofkæder, hvor brintatomer er erstattet af fluoratomer. Disse stoffer er væsker eller olieagtige. De kan sætte sig i organismens fedtdepoter o.s.v. De er skadelige fordi de ikke kan nedbrydes.

2) Uorganiske salte med fluor: Bruges fx i tandpasta.

3) De flygtige gasser som har været benyttet i kølesystemer, men nu er forbudte. Det er dem, der stiger op i atmosfæren og nedbryder ozonlaget.

  • Søren
  • 0
  • 0

Er det ikke fordi, det netop forsager en provokativ reaktion af kroppen og ens taender foeler maaske saaledes flour som en trussel, som de paa kontinuerlig vis udsaettes for nedbrydende dem, hvorefter de bygger sig staerkere og staerkere?!

I kropsbygning/bodybuilding/vaegttraening, har man for nylig haft succes med at bruge naturlige platepesticider til, at foroege muskelmassen. Man skal taenke paa, at et stoerre vaesen kan klare stoerre maengder pesticider inden det bukker under, derfor vokser individderne sig stoerre naar indtagende disse pesticider.

Jeg vil fraraade man giver det til sine boern uden yderligere research.

  • 0
  • 0

Helt korrekt, og artiklen omhandler de (per-)fluorerede organiske vædsker/olier der måtte bruges til papir/pap-fødevareembalage.
Det risikobetonede består så i en opvarmning sammen med fødevaren, og her er der flere enkle løsninger.

  • 0
  • 0

Fluorid i tandpasten er en ganske almindelig NaF, som virker på den måde at fluoriden går ind og hærder tandemaljen.
Tænder består af calcium-fosfat i form af apatit, (Ca5(PO4)3(F,Cl,OH)) , og den mest slidstærke form heraf er fluor-apatit. Fluoriden i tandpastaen udbytter -OH gruppen i apatitten, så denne bliver stærkere.

De organiske fluor-forbindelser har en del egenskaber til fælles med tilsvarende organiske chlor-forbindelser, hvoraf vi vist alle har hørt om DDT, PCB og den slags svært nedbrydeligt stads, som for 20-30 år siden var ved at udrydde visse rovfugle arter pga. ophobning i fødekæden. Fluorforbindelserne er også mistænkt for diverse hormonforstyrrende egenskaber i mennesker.

I den mere stabile ende af skalaen har vi teflon, men den kan også nedbrydes ved opvarmning til høje temperaturer. Det er derfor en teflon belagt pande aldrig må bliver overophedet, da de fluor-holdige teflon-forbindelser så kan gå over i den mad, der senere kommer på panden.
Ligeledes er det farligt at ryge, mens man mekanisk bearbejder teflon, idet teflon støv i tobakken (piben/cigaretten) udvikler giftige fluor-forbindelser i røgen.

  • 0
  • 0

hvis denne tråds læsere ikke allerede har læst link'ene for oven på denne side, kan det tilrådes.

Der mangler blot lidt henvisninger til konkrete skader og konsekvenser ved indtagelse. Jeg har hørt noget om leverskader og nedsat frugtbarhed, men endnu ikke fundet det på tryk.

og husk, at klorforbindelser er giftige - men NaCl er livsvigtig. det fører ofte til panik, når tingene bliver overforenklede.

  • 0
  • 0

Nordic Institute for Product Sustainability, Environmental Chemiustry and Toxicology har adressen Dalgas Boulevard 1 og 5 og telf. numre 48177515 og 52177543. Det er oprettet nyligt, og jeg har ikke haft tid/mulighed for at få en hjemmeside. Er dette diskvalificerende?

  • 0
  • 0

Kyoto protokollen drejer sig om klimagasser.
De fluorforbindelser, der bruges til imprægnering er ikke særligt flygtige, og er ikke omfattet af Kyotoaftalen.

  • 0
  • 0

I tandpasta anvendes fluorid-salte - ikke de covalente og uopløselige polyfluorforbindelser, der anvendes til imprægnering mv.
Fluorid-ionen indbygges i tænderne ved at fluorid F- erstatter hydroxy OH- i apatitkrystallerne.

  • 0
  • 0

Søren

Vi snakker 3 forskellige slags fluor (ikke flour) her. KORREKT

1) De stoffer, som artiklen handler om. Det er organiske stoffer, som består af kortere eller lange kulstofkæder, hvor brintatomer er erstattet af fluoratomer. Disse stoffer er væsker eller olieagtige +FASTE STOFFER. De kan sætte sig i organismens fedtdepoter NEJ, DE BINDES TIL PROTEINER OG FINDES MEST I LEVER, NYRER OG BLOD! o.s.v. De er skadelige fordi de ikke kan nedbrydes OG FORDI DE BIOACCUMULERER OG OPKONCENTRERES IGENNEM FØDEKÆDER SAMT KAN HAVE SUNDHEDSEFFEKTER.

2) Uorganiske salte med fluor: Bruges fx i tandpasta.

3) De flygtige gasser som har været benyttet i kølesystemer, men nu er forbudte. Det er dem, der stiger op i atmosfæren og nedbryder ozonlaget OG ER DRIVHUSGASSER.

  • Søren
  • 0
  • 0

Peter West

Der mangler blot lidt henvisninger til konkrete skader og konsekvenser ved indtagelse. Jeg har hørt noget om leverskader og nedsat frugtbarhed, men endnu ikke fundet det på tryk.DET ER FORDI DU IKKE HAR SØGT GODT NOK. dER FINDES ENDDA EN DANSK UNDERSØGELSE SOM VISER NEDSAT SÆDKVALITET.

og husk, at klorforbindelser er giftige - men NaCl er livsvigtig. det fører ofte til panik, når tingene bliver overforenklede.

Enig i at der er tale om et kompliceret problem, men den afvisning af at der er et problem, som de fleste debatdeltagere her på ing.dk påstår, illustrerer blot deres manglende viden, som ikke forhindrer dem i at være sikre i deres sag. Men det er vi jo vant til! I øvrigt er NaF giftigere end de fluorholdige imprægneringsmidler vi diskuterer.

  • 0
  • 0

Det er ret almindelig praksis i medicinudvikling at erstatte hydrogen med fluor et kritisk punkt i nedbrydningen af ens potentielle medikament for at få lang levetid i patienten. Eller i hvert fald lang nok til at stoffet ikke er væk før næste dosis. Fluorerede stoffer er ikke rigtig noget der findes i naturen så vores kroppe kan ikke håndtere dem særlig godt. Nogen gange en fordel, andre gange en ulempe.

Og grunden til at PFC'er bruges til Teflon og imprægnering er at de skyer både vand og fedt, dvs de er fluorofile og både hydro- og lipofobe.

  • 0
  • 0

"...men den afvisning af at der er et problem, som de fleste debatdeltagere her på ing.dk påstår, illustrerer blot deres manglende viden, som ikke forhindrer dem i at være sikre i deres sag."

Dyr og naturen synes forholdende sig til det, som evolutionen har udviklet dem til/med at vaere ud af/noedsaget til at skulle forholde sig til.

Vi mennesker kan projectere vores viden og foeling/visualisering ud i fremtiden, og fornemme om noget er skadeligt eller ej vha. vores evne til at reasonere, hvis vi har brugt tid paa udviklingen af denne potentielle menneskelige egenskab. Maaske kan dyr ogsaa goere (laere at goere) dette og maaske i hoejere grad endda? Dette vides ikke (herfra).

Mange eksperter forholder sig til det kendte. Det ukendte kan de ofte ikke forholde sig til, da de ikke kender dette. Dette er egentlig et fint udgangspunkt, men kommer til kort naar folk konkluderer, at det der ikke er paavist eller bestemt, ikke eksisterer, eller at de tror de ved allerede, og saaledes ikke er aabne for, eller soeger, nye tilgange.

Ofte, spec. indenfor laegevidenskaben, kommer der nye (ofte modstridende tidl. findelser) der ofte aendrer sandheden til at vaere anderledes end den sandhed man tidl. kendte.... (!!!)

Vi saetter pris paa Allan Astrup Jensen's ekspertise, men en erhvervsrelateret position (ekspert) er som oprethed i et menneske. Naar man tager den for givet, saa ...

En sidste ting. Ang. saedkvalitet, saa er Siamesiske kampfisk's saedkvalitet fundet staerk paavirkelig af udledningen af sojaprotein i negativ retning. Dette kan taenkes at vaere fordi, at naar stor maengde protein eksisterer i vandet, saa behoever fisken maaske ikke at kaempe saa meget om de gode jagtpostitioner med andre hanner og kan maaske derfor nedsaette testosteronproduktionen (maend lever korterere end kvinder (testosteron)). Der er mange vinkler, der synes daarligt belyst af folk, der kaldes eksperter, at mange andre ofte foeler, at de kan goere det ligesaagodt, deraf sikkert problemet med folk der ofte har en mening uden noget at have den i, (umiddelbart).

Beklager hvis dette saetter eksperter eller dygtige folk i baas, dette er ikke meningen, men det kan forhaabenlig hjaelpe med til, at de ikke falder i soevn paa laurbaerne.

  • 0
  • 0

Jeg synes det er positivt at være interesseret i andet end ens felt, og det er også positivt med kritiske spørgsmål til eksperterne, men hvis man tror og påstår at man ved mere om et emne, end dem der har ekspertise fra mange års arbejde, og kommer med lommefilosofi og halvstuderet pladder, så er det for meget!

  • 0
  • 0

Verden er samlet omkring nogle helt grundlaeggende, natur-basale love.

At forstaa noget = endegyldigt at lukke processen ned/konkludere at man forstaar og ikke som i at have forstaaelse for noget, at bevaege sig (frit) i at vide; Den kontinuerlige, fortloebende process af at bevaege sig med det man beskaeftiger sig med, og aendre sit syn som tingene aendrer sig.

Mvh

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten