Forskere advarer: Intensiv markdyrkning øger risikoen for vandmangel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere advarer: Intensiv markdyrkning øger risikoen for vandmangel

Forskeren og hendes kolleger har dannet sig et foreløbigt overblik over presset på grundvandsressourcerne ved at kombinere forskellige data. Illustration: Skræmprint af videoen 'Crop Irrigation Is Closely Tied to Groundwater Depletion Around the World' fra Nasas Goddard Space Flight Center

Hvede, ris, sukker, bomuld og majs fører an på det globale fødevaremarked. Men det er ikke uden omkostninger for de lande, der sidder på størstedelen af markedet. For deres grundvandsressourcer må holde for.

Tidligere har en opgørelse fra FN’s vandprogram estimeret, at omkring 70 procent af klodens grundvandsforbrug årligt bliver brugt til kunstvanding af markerne til produktion af afgrøderne.

Og nu viser ny forskning fra University College London og Nasas Goddard Institute of Space Studies i New York, at 11 procent af grundvandet går til fødevarer, der eksporteres. Det skriver Nasa i en nyhed.

Analysen er den første, der viser, hvilke specifikke afgrøder, der dyrkes via grundvandsmagasiner, der ikke vil forny sig inden for kort tid, og hvor afgrøderne forbruges.

Grundvandsbassin opbygges langsomt

Problemet er, at grundvandet hentes op fra vandreservoir i undergrunden, og reservoirerne opbygger sig ganske langsomt i særlige lag i jorden.

Læs også: Efter 15 år: Kortlægning af Danmarks grundvand er klar

Nogle steder tager det hundreder eller tusinder af år for vandet at samle sig igen. I hvert fald må man regne med, at når et vandreservoir er tømt, vil det tage en menneskealder at få det genskabt.

Nogle steder i verden må man derfor betragte vandet som en ikke-fornybar ressource. Og dermed bliver samfundet ekstra sårbart over for tørke og i krisesituationer, forklarer forskningsleder Carole Dalin fra University College London.

Ris i Pakistan bruger meget grundvand

Ifølge forskerne er det ét voksende problem, at store fødevareproducerende lande dyrker afgrøder, hvor det reelt ville være bedre, at de ikke dyrkede lige de specifikke afgrøder, fordi det kræver for meget vand i forhold til, hvis varen blev produceret i et andet land.

Læs også: KORT: Her er jorden mest belastet med sprøjtegifte

F.eks. kræver ris dyrket i Pakistan otte gange så meget kunstvanding pr. enhed som ris dyrket i Indien, hvor der er meget mere overfladevand tilgængeligt.

Når man ser på afgrøderne stammer 2/3 af de eksporterede fødevarer fra ikke-fornybart grundvand hentet fra undergrunden i Pakistan, USA og Indien.

»Når mennesker bruger visse importerede fødevarer, bør de være opmærksomme på, at deres forbrug kan påvirke miljøet andre steder,« siger Carole Dalin.

Behov for vandstrategi

Forskeren og hendes kolleger har dannet sig et foreløbigt overblik over presset på grundvandsressourcerne ved at kombinere forskellige data.

FN’s fødevareorganisation FAO har leveret handelsdata for afgrøderne. Og en global hydrologisk model – der bygger på data om landbrugsjorden og data fra Nasa-satellitter - har gjort det muligt at spore kilderne til det vand, der bruges til at producere 26 specifikke afgrøder i deres oprindelsesland og sammenholde det med, hvor afgrøderne i sidste ende bliver spist.

Den nye undersøgelse bekræfter, at politikere og landmænd er nødt til allerede nu og i fremtiden sammen at beslutte sig for en strategi for brugen af grundvand, så det harmonerer med behovet for kortsigtet afgrødeproduktion versus landsigtet bæredygtighed, så lande og regioner undgår vandmangel, siger Carole Dalin.

Behov for yderligere research

Der er behov for mere research for at finde ud af, hvornår grundvandsreservoirerne løber tør. Det kræver blandt andet, at man undersøger befolkningstilvækst, kostændringer, klimaforandringer og brug af kunstvandingsteknologi og politiske indgreb.

[aid 172811]

Ifølge Carole Dalin kigger eksperter i mange regioner også allerede efter bedre værktøjer til at undersøge grundvandsressourcerne.

Forskningsresultatet er netop publiceret i tidsskriftet Nature.

I videoen herunder illustrerer forskerne problemet med presset på vandressourcerne

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med en befolkningstilvækst på nær ved 1mia per årti er der ingen bæredygtige løsninger. Ingeniøren er sådan set i højere grad en del af problemet end af løsningen. Vi burde sige fra.

  • 0
  • 2

Man bør se på at fremme Aeroponic teknologien og dyrke meget tørstige planter med minimal vandtilførsel, som det sker i aeroponic industrien.

  • 1
  • 0

Hvis man udnyttede flodernes vand inden at de løb ud i havet og hvis man afsaltede havvand, med solen så var der ikke mangel på ferskvand.

  • 0
  • 2

Man overudnytter jo allerede flodernes vand. Mange af verdens store floder er så udnyttede, at de stort set ikke når havet længere. Og mange kæmpestore søer svinder ind og salter til på grund af vandforbruget til landbrug mm. Dermed forsvinder vigtige økosystemer og befolkninger bliver frataget deres eksistensgrundlag i takt med, at vandet forsvinder. Og det er vel kun en mindre del af verdens landbrugsjord, der ligger så nær havet, at den kan få nytte af afsaltet havvand.

  • 0
  • 0

For omtrent første gang siden 1960'erne nåede den ret store Coloradoflod Stillehavet i 2014. Dæmninger har standset gennemstrømingen. I 2014 tillod man mere vand (1% af naturlig flow iflg http://voices.nationalgeographic.com/2014/... ) at løbe igennem en dæmning, så floden kunne flyde helt til Stillehavet.
Det er da udnyttelse der vil noget. Noget lignende gælder andre store floder som fx Nilens Aswan-dæmning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten