Forskere advarer: Flere voldsomme jordskælv i 2018

Italien blev ramt af et jordskælv i 2016, der målte 6,6 på Richterskalaen. På billedet ses ødelæggelser fra den historiske middelalderby Amatrice i Italien. Illustration: Antonio Nardelli/Bigstock

De seneste par måneder har kraftige jordskælv kostet menneskeliv i både Mexico og Mellemøsten. Og vi kan højst sandsynligt forvente flere af denne type naturkatastrofer i løbet af 2018, lyder hypotesen fra to amerikanske forskere i geofysik. Det skriver blandt andet The Guardian.

De amerikanske forskere forventer, at der vil komme flere jordskælv fra næste år, fordi Jorden roterer langsommere om sin akse. Når det sker, kan ændringerne udløse en større seismisk aktivitet, som kan fremkalde flere kraftige jordskælv, der måler 7 eller derover på Richterskalaen.

Læs også: Udsving i tyngdekraften kan forudse jordskælv

De nye fund blev fremlagt af Roger Bilham fra University of Colorado og Rebecca Bendick fra University of Montana under den årlige konference for The Geological Society of America i oktober.

Advarsel fem år i forvejen

Ved at undersøge data fra 1900 og frem til i dag, har forskerne identificeret fem perioder, hvor antallet af kraftige jordskælv steg med 25-30 procent. Bølgen af voldsomme jordskælv skete hver gang fem til seks år efter, at jordens rotation var gået lidt ned i tempo.

Læs også: Nyt atlas viser hvor udsatte vi er for seks typer naturkatastrofer

At Jorden roterer langsommere om sin akse, er dog ikke noget, som vi i almindelighed mærker til, da der er tale om ændringer på få millisekunder. Men når avanceret måleudstyr observerer en lavere hastighed, kan vi forberede os på flere jordskælv i fremtiden.

»Det er meget ligetil. Det er Jordens måde at give os et varsel fem år forud for fremtidige jordskælv,« fortæller Roger Bilham i The Guardian.

Kraftige jordskælv rammer ved ækvator

På nuværende tidspunkt er planeten inde i en af de ’langsomme’ perioder, der begyndte for fire år siden. Derfor kan vi fra 2018 være på vej ind i en ny periode med 20 kraftige jordskælv om året, hvis teorien holder stik.

Læs også: Ekstra lag af tektoniske plader fundet i Jordens indre

Forskernes fund kan dog ikke sige meget om, hvor disse jordskælv i fremtiden vil komme til at ramme. De historiske data peger på, at de kraftige jordskælv, der måler over syv på Richterskalaen, oftere sker i de tropiske egne ved ækvator.

Andre forskere har stillet spørgsmålstegn ved hypotesen, da det er vanskeligt at forudsige jordskælv. Men de nye fund er så bemærkelsesværdige, at de fortjener opmærksomhed og flere undersøgelser, udtaler geologen Peter Molnar fra Columbia University til Science.

Emner : Geologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Amerikanske geofysikere mener, at det ikke er umuligt, at de formentlig har opdaget en sammenhæng mellem store jordskælv og ændringer i jordens rotationshastighed om sin egen akse.

Opdagelsen blev præsenteret ved et foredrag og har ikke været gennem et peer-review.

Det er værd at bemærke, at de allervoldsomste jordskælv optræder indenfor 38 år før eller 38 år efter, at Halleys Komet har vist sig.

  • 0
  • 0

Det lyder som en tilfældig korrelation, som man altid kan finde ved at lede bredt nok. Der kan dog være en vis kobling, da Jordens rotation kan påvirkes af kontinenternes drift. Det store jordskælv ved Banda Aceh påvirkede rotationen og vist nok også aksens retning.

  • 0
  • 0

Da Halleys komet kigger forbi hvert 76. år lyder det meget plausibelt :o)

det er ikke blot plausibelt, det er en 'dead cert'.

Bemærk. at der angiveligt er en forsinkelse på fem til seks år, efter at jordens rotation er gået lidt ned i tempo. vof' de'?

Mig forekommer det, at de har observeret en tilfældig covarians, ligesom den, min gamle lærer i statistik brugte som eksempel. I en årrække varierede antallet af producerede ure i Schweiz synkront med krabbefangsten på Kamchatka.

  • 0
  • 0

Hvad kan vi egentlig bruge sådan en advarsel til? Det kan selvfølgelig få nogle myndigheder til at tjekke beredskab og lignende, men ellers er det blot endnu en diffus trussel, som vi intet kan gøre ved. Jeg læste forleden dag at børn frygter klimaforandringer, og så er vi langt ude i overdrevet. Det svarer jo til at skræmme børnene med et monster under sengen, når der er reelle farer man skal lære børnene at håndtere som f.eks trafik.

  • 0
  • 0

Så vidt har vi kun set små til mellem jordskælv, er ret sikker på at der snart kommer et gigantisk et, og ved Olivenbjerget lige op ad Jerusalem om mindre end 5 år.

  • 0
  • 0

Jeg synes måske det er mere interessant at man mener jordens rotation bremses op. Hvorfor det? og hvorfor med det interval?

  • 0
  • 0

Betyder det at ændringerne i jordens rotation ikke påvirkes udefra af sol, måne og stjerner (tag bare kometer med)?

Sol og måne: ja, tidevandskræfterne møder friktion med opbremsning til følge. Årringe i fossile koraller viser at rotationen har være en del hurtigere end nu for millioner af år siden. Hvis systemet får tid nok vil jorden ende i bunden rotation i forhold til solen, dvs. at et døgn har samme længde som et år.

Stjernerne er for langt væk til at have betydning, og kometer er for små.

  • 0
  • 0

At jorden snurrer rundt om sig selv 1 gang i døgnet hvilket giver en supersonisk overflade hastighed (1670 km/t) ved Ækvator og 0 km/t ved polerne.

Månen roterer rundt om Jorden på omkring 29,5 dage og trækker i Jorden med voldsomme vandmasseflytninger to gange i døgnet hvor solen hjælper med ved fuldmåne og sol formørkelser.

Jorden ved bevæger sig rund om Solen med en fart på 107.200 km/t eller 29,8 km/sek .

Solsystemet bevæger sig rundt i galaksen med lidt mere end 800.000 km/t.

Set i det lys er det faktisk underligt at jordend overflade er så rolig som den er :)

  • 0
  • 0

Men det er kun effekter der bremser rotationen, ikke? Er det kun når jorden ‘trækker arme og ben ind’ (altså synker massen) at rotationen accelererer?

  • 0
  • 0

Mere nøjagtigt er det at jorden snurrer rundt om jord-månens fælles tyngdepunkt (barycentret) der ligger nogle tusinde kilometer under jordoverfladen og skifter position løbende, og altså ikke omkring jordens tænkte centrum og månen drejer ikke rundt om jorden i ækvatorplanet, men nærmest i samme plan som planeterne (ekliptika), hvilket er noget underligt noget, så jorden slingrer faktisk en del. Ydeligere snurret jord-månen ikke omkring solens centrum, men omkring solsystemets fælles tyngdepunkt, der varier hele tiden afhængig af hvor de øvrige planeter befinder sig. Det tyngdepunkt kan godt ligge uden for selve solen.

  • 0
  • 0

Det var vist noget vrøvl det første jeg fik skrevet. Det er barycenteret som der drejer om solen og giver jorden en slingrende bane.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten