Forskere advarer: 6000 MW vandkraftværk i Afrika er en krudttønde af konflikter

Illustration: Alchemica / Wikimedia Commons

Siden 2011 har det været Etiopiens ambition at etablere Afrikas største dæmning, The Grand Ethiopian Renaissance Dam, der blandt andet skal levere elektricitet til en nation, hvor mere end halvdelen af befolkningen ikke har strøm til rådighed.

Når byggeriet engang er færdigt, skal dæmningen stå 155 meter høj og 1.780 meter bred. Det gør det muligt, at holde op til 74 milliarder kubikmeter vand. Hydro-projektet får en maks-kapacitet på 6000 MW, der kan levere elektricitet til omkring 65 millioner mennesker i Etiopien ifølge BBC. Pris: 32 milliarder kroner.

Men ligeså længe som projektet har været i gang, ligeså længe har der været heftige konflikter og uenigheder mellem de lande, Etiopien, Egypten og Sudan, som dæmningen kommer til at påvirke. Og nu advarer flere forskere om, at der er akut behov for at komme videre med projektet og få løst uenighederne, skriver Nature.

For mens diskussionerne fortsætter, begynder sommerens regn allerede nu at fylde den stadigvæk ufærdige dæmning op. Indtil videre er to-tredjedele af dæmningen bygget færdigt. Selvom dæmningen i sin ufærdige form kan holde på regnvandet, uden at det fører til skader eller lignende, handler bekymringerne ikke så meget om, hvorvidt man kan få fat i vandet, men mere om hvilke hænder vandet havner i.

Læs også: Tysk ingeniør-stolthed under anklage for at blåstemple brasiliansk katastrofe-dæmning

Mad, vand og strøm

I Etiopien kaldes dæmningen for en eksistentiel nødvendighed, der kan kick-starte en ny industri i landet og levere elektricitet til et elektricitets-fattigt land. Men Egypten ser projektet som en eksistentiel trussel. Hos egypterne er man bekymret for, at dæmningen vil minimere landets vandforsyning, man næsten kategorisk får fra Nilen. Det samme gør sig gældende for nabolandet Sudan.

For hvis Etiopien begynder at fylde dæmningen op med vand fra denne sommers regnskyl, kan det ifølge Egypten føre til mangel på mad og vand i landet. Derudover forudser man, at millioner af egyptiske bønder kan stå uden arbejde som konsekvens af manglende vandresourcer fra Nilen. Ifølge Nature stammer 90 pct. af Egyptens ferskvand fra Nilen.

Læs også: Vindenergi i balloner: Ny teknologi til at lagre strøm vil hæve landskabet 15 meter

Ligeledes er Etiopiske stemmer bekymret for at stå med en tom og funktionsløs dæmningen, hvis man misser denne sommers regn og i stedet skal vente helt til sommeren 2021, før man kan begynde på at fylde dæmningen op med vand.

Tørke trækker aftaler ud

Egypten og Etiopien er dog blevet enige om flere omstændigheder for The Grand Ethiopian Renaissance Dam. Blandt andet er man nået til enighed om, hvor meget vand dæmningen må indholde, og hvor langt tid det må tage at fylde dæmningen op med denne mængde vand.

Men en pind i hjulet på de overstående enigheder er frygten for tørkeperioder. Faren for somre uden regn kan nemlig gøre vandet til en mangelfuld ressource, når den skal deles mellem de tre nabolande Egypten, Sudan og Etiopien. En uventet tørke kan gøre det umuligt at fylde dæmningen op med den rette mængde vand indenfor den aftalte tidshorisont.

Ifølge Nature er man blevet enige om, at Etiopien til at starte med får to år til at fylde dæmningen op med 18 milliarder kubikmeter vand. Men ser man længere frem i tiden, ønsker Etiopien at fylde dæmningen op over fem år, hvor man lader 35 milliarder kubikmeter vand løbe videre gennem Nilen om året, mens Egypten argumenterer for at fylde dæmningen over 7 år, hvor man lader 40 milliarder kubikmeter vand flyde igennem årligt.

Egypten og Etiopien er ikke blevet enige om, hvad man gør i tilfælde af tørkeperioder, og store dele af diskussionen går nu på, hvor meget vand Etiopiens dæmning skal give slip på, og derved hvor meget elektricitet man skal give afkald på, når nabolandende Egypten og Sudan pludselig mangler vand.

Både USA og De Forenede Nationer har været involveret i forhandlingerne mellem Egypten, Etiopien og Sudan gennem årene, dog uden at nå frem til en samlet løsning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor mange vindmøller kan man få for 32 mia. kr? Umiddelbart er dæmningen placeret i Ethiopiens udkant så der må skulle etablereres komplekse distributionsnet osv. for at flytte strømmen videre. Bevares - vinden blæser ikke hele tiden - men der skal vel også kun en enkelt borgerkrig til at for at den dæmning er værdiløs.

  • 3
  • 6

Interessant, men svært at forholde sig til. Dæmningen i Ethiopien opdæmmer alene den blå Nil, og er placeret langt fra Khartoum som er der, hvor den hvide og blå Nil mødes. Hvordan er fordelingen af vand tilførslen til Aswan fra henholdsvis den hvide og den blå Nil?

Jan

  • 2
  • 0

Hvordan er fordelingen af vand tilførslen til Aswan fra henholdsvis den hvide og den blå Nil?

Der er ca. 80% fra den blå Nil og specielt en del silt føres normalt med fra Etiopien. Det er vel derfor der nedstrøms ønskes et par år mere for opfyldningen af dæmningen. Egypten har jo selv en dæmning ved Aswan, så interesserne er åbenlys. Mon ikke Etiopien bøjer sig?

Måske kan det tilskynde til et energisamarbejde mellem landene, så deres økonomier får gavn af projektet.

  • 4
  • 0

God artikel,

Jeg synes dog der mangler en vinkel til den regionale politiske situation, der potentielt kan komplicere/eskalerer situationen yderligere. USA tilbyder sig som mægler, men eftersom de er allierede med Egypten, er Etiopien ikke glad for den indblanding. Sudan er i et politisk vakuum efter revolutionen, men militæret kunne se en politisk fordel i en konflikt der kan samle nationen mod en ydre fjende. Etiopiens industrielle revolution, et meget ambitiøst program som regeringen er ved at gennemføre, er i meget høj grad funderet på Kinesiske penge og dæmningen er en vital faktor for at industrien kan udvikle sig. Den Amerikanske indblanding skal også ses i det lys, specielt når man ser den seneste udvikling i det SinoAmerikanske forhold. Flere Afrikanske lande har da også udtrykt sig undrende over Trumps pludselige interesse i denne diskussion, versus hans tidligere udtalelser om ”Shit hole countries” når han talte om sub-Sahara Afrika. Situationen har desværre en rimelig god chance til at udvikle sig til krig by proxy som det Afrikanske kontinent har set mange af i tidens løb. MVH Lars

  • 8
  • 2

Vandproblemerne for landene nedstrøms må vel mest ske indtil dammen er fyldt op. Når den er fyldt forsvinder vandet vel ikke, bortset fra at det måske flyder mere jævnt. Hvis de også satte måske 1000 vindmøller op ville det vel blive så grønt som det overhovedet kunne blive. Det er jo ikke velset at de opfører kulkraftværker til at lave den nødvendige el.

Man får indtryk af at de grønne aldrig bliver tilfredse, før vi kommer tilbage til jordhulerne.

  • 7
  • 13

Den sø der er bag en dæmning kaldes altså en dam også på dansk. Der behøver ikke altid at være en dæmning. Ordet bruges ofte sammensat som i ande-dam, mølle-dam, dam-brug osv, men kan også bruges alene.

Inden man påpeger — eller blot spørger — om andre har begået en fejl, er det god stil at være nogenlunde sikker i sin sag, så jeg slog det faktisk op i Den Danske Ordbog inden jeg skrev kommentaren 🙂 Deres definition er ret klar:

mindre, lavbundet og evt. kunstigt anlagt sø

Det levede op til mine forventninger! Ordbog over det danske sprog er noget mere fyldig — men der er stadig et hvis fokus på at en dam er lille og eventuelt kunstig. Men i en dansk sammenhæng er det tætteste vi kommer på dænne dæmning her i landet er vel Gudenåværket og Tange Sø, og jeg har aldrig hørt den omtalt som en dam; det samme gælder for Vestbirk Sø.

Jeg ved ikke om du læste artiklen inden Jacob rettede den, men hvis ordet “dam” blot var brugt om søen ville det være pudsigt, men ikke forstyrrende. Det forstyrrende element bestod netop i den konsekvente brug af ordet dam — som vel burde være søen? — i sammenhænge hvor det nok var dæmningen der mentes. Deraf mit spørgsmål, og deraf nok grunden til at Jacob rettede det.

Men sig endelig til hvis du har eksempler på brug af ordet “dam” om større, kunstige søer — jeg har bare aldrig hørt det, og kilderne virker enige…

  • 3
  • 3

Det er blevet rettet nu

Ovenstående udsagn fra journalisten er en sandhed med modifikationer: En hurtig gennemlæsning og simpel optælling viser, at der er en halv snes steder, hvor ordet 'dæmning' eller 'dæmningen' fortsat anvendes forkert og misvisende istedet for det langt mere korrekte og præcise ord 'reservoir' eller 'magasin'.

:: Jeg ser frem til, at journalisten nu i anden omgang demonstrerer, at han faktisk har forstået forskellen på de to ord. På forhånd tak.

Den livlige meningsudveksling mellem visse 'debattører' viser, at der er agurketid i andedammen. Jeg troede ikke, at niveauet eller vandstanden kunne blive lavere, men det kunne det altså, på trods af den indtil nu våde sommer...

p.s. Hvis jeg får tid, vil jeg forsøge i løbet af weekenden at samle bedre op på situationen, både hvad angår vandforbrug/indbygger og vandfordeling mellem de involverede 3-4 lande samt elforbrug/indbygger end det lykkedes for journalisten på trods af hans ivrige klippe-klistre arbejde med teksteren fra hhv. BBC og Nature.

  • 1
  • 3

Den gennemsnitlige årlige indstrømning fra Den Blå Nile og dens bifloder fra Etiopien til Sudan anslås til 52 600 millioner m³

Den gennemsnitlige årlige indstrømning fra De Hvide Nil, der kommer ind i Sudan fra Sydsudan, anslås til 34 000 millioner m³

  • 1
  • 1

Cirka 70 procent af befolkningen i Etiopien lever uden elektricitet. Manglen på strøm påvirker også basistjenester - kun 24 procent af folkeskolerne og 30 procent af sundhedsklinikkerne har adgang til elektricitet.

  • 3
  • 0

Selv om Egypterne brokker sig har de også fordele af GERD projektet. Lake Nasser og Lake Nubia der opstod ved Aswan dæmningen døjer med opslamning. Den Blå Nil er den største leverandør af slammet. Søen bag Aswan-dæmningen var estimeret til at holde i ca 500 år på baggrund af daværende data, men dette tal er næsten halveret, på baggrund af de data der er genereret siden dæmningens opførelse.

Hvis GERD dæmningen stopper én stor del af dette slam vil Lake Nasser og Lake Nubia få levetiden forlænget. Hvis jeg forstår problematikken korrekt, er den største uoverensstemmelse jo den tid GERD skal bruge på at få deres sø opfyldt for at kraftværket kan blive rentabelt. Her vil GERD gøre det på 3 år og Nubien og Egypten vil helst op på en længere periode. Jan

  • 3
  • 0

Det er jo et vigtigt projekt for både sikkerhed, stabilitet og folks levevis - samt miljø. Det er jo godt at UN har været med i forhandlinger, men måske WHO (eller OECD) har forhandlere som kan give assistance til en god løsning for hele området. De har jo alle en interesse i at der ikke opstår krig i området. Dertil kan man måske opsætte 20-30-50 målepunkter i områder som bliver berørt og definere hvilke undergrænser der er vigtige for et lokal område. Derefter kan man justere på opdæmningen uge for uge og derved undgå at man kommer under grænserne. Dette foregår så uanset om der er tørke eller regn. Det er forhandlingens kunst at man viser vilje, således at man hjælper så mange som muligt, selv på bekostning af nogle enkelte/få. Således kan et enkelt målepunkt måske kompenseres eller hjælpes på anden vis, hvis det viser sig nødvendigt.

  • 3
  • 0

1 watt solceller koster sådan meget cirka 1,30 kr. Man kan idag få ca. 24 MWp solceller for 32 mia. I 2011 var solceller jo betydelige dyrere og vandkraftværket med distributionsnet osv. var en økonomisk god ide.

Det gode spørgsmål er: hvad ville være valgt i dag, med de økonomiske og politiske afvejninger der er.

Til de økonomiske er at de overnævnte solceller holder måske 1/10 af tiden for et vandkraftværk. Man undgår at bygge et el-net. Man kan så få 4 gange MWp eller til solceller til de første 100-120 år! Man vil kunne indrette samfundet, så det bruger størstedelen af strømmen fra solcellerne, når den bliver produceret.

Til de politiske er både "Hvem-ejer-vandet-i-Nilen"-problemet", som er et regional- og storpolitisk emne. Og de helt lokale med at det er "sjovere" at være den, der bestemmer over et kæmpekraftværk, man kan tænde og slukke for det, hvis man vil det. I modsætning til at alle har deres egen strømforsyning, og man som magthaver ikke kan bestemme ret meget.

Også er der den rent tekniske indskydelse: at solceller sammen med et vandkraftværk kan give en meget høj forsyningssikkerhed. Men hvor meget koster det så? Og hvor stor en batteri-kapacitet, skal man have når man ikke skal indtænke varme.

  • 0
  • 3

1 watt solceller koster sådan meget cirka 1,30 kr. Man kan idag få ca. 24 MWp solceller for 32 mia. I 2011 var solceller jo betydelige dyrere og vandkraftværket med distributionsnet osv. var en økonomisk god id

Bliver det ikke 24 GW? 24 MW kan du låne hos CF og køre ind på lastbiler. Det løser selvfølgelig ikke problemet med det tilbageholdte vand i fyldeop perioden. For en gangs skyld er transportabel KK ikke en oplagt løsning. Er de rotationsbetingede klimaændringer beregnet?

  • 0
  • 2

(Undskyld 1000-taste-fejlen. Jo det er 24000 MWp man får for 32 mia kr.)

Ang. AC/DC: Det er en længere overvejelse. Men jeg har på et tidspunkt kikket på, hvordan man får billig strøm og et simpelt system, i områder med stor set samme daglig solindstråling. Det var først da jeg smed konceptet med "grid" ud, og accepterede at "smide strøm væk", det blev begge dele.

Case savværk: Der saves kun i de lyse timer, så man behøver ikke nogen former for batteri. Sæt solceller så det matcher, at alle save er igang. (Det kan optimeres ved at planlægge savningen, men i og med at energiomkostningen sænkes betydeligt i forhold til diseldrevne generatore, er det ikke nødvendigvis en god ide at forvente optimal planlægning. Tilbagebetaling i størrelsesordnen 3 år, derefter "gratis" strøm.) Case privat hjem: Man kan helt simpelt lægge alle de energikrævene aktiviteter midt på dagen + et lille batteri der kan klare 3-4 timers belysning mv.

Pointen er at de faktisk koster en hel del at transportere strøm og at strømmen fra solceller er på vej under 10 øre/kWt. Også kan vi gå igang med overvejelsen om vi har brug for AC.

  • 0
  • 1

FKA: Så simpelt kan det ikke gøres. Der bliver totalt mørkt ved ca. 18 tiden. Livet går ikke i stå der. De vil have samme fohold som hos os. Dvs. køleskabe, frysere, fjernsyn, pc osv. osv. Det kræver en del stabilt lager. Desuden er der erhvervsliv og service der kører i døgndrift. Vi kan jo ikke engang klare dette i vores del af verdenen. Vi har trods alt de tekniske og økonomiske muligheder. Hvorfor tror du så det kan lade sig gøre andre steder? Jan

  • 5
  • 1

@Jan Nyboe: Nej så simpelt kan det ikke gøres.

Mit første indlæg gik på en overvejelse om, hvordan jeg ville bruge 32 mia på at etablere et el-system i Etiopien. Solenergi ligger lige for på den breddegrad. Her på vores breddegrad priser vi os lykkelige for at have både hydro, vind og sol. Set rent el-system-mæssig er det på produktionssiden helt ideelt at have sol om dagen, der kan erstattes med hydro i de mørke timer. (Men som artiklen beskriver er der endog meget magt og politik i det.) Men transport af el er dyrt i forhold til produktion af el. Så grundlæggende er mit spørgsmål: Hvor kan det betale sig at være off-grid i områder med meget og stabil sollys? Den overvejelse minder meget om den diskution vi har om, hvor fjernvarme kan betale sig:

Rød Zone: Det er helt oplagt at være off-grid. Gul zone: Her kan siges både for og imod. Grøn zone: Her skal man selvfølgelig have fjernvarme.

Et savværk ude i skoven er i "Rød zone". Etableringen af et net vil være for dyrt. En privatbolig/villa/hytte ligger i "Gul zone". Er man i en landsby er et fællesanlæg måske at foretrække. Men det kommer også an på ting som: er der en matrikel? Har man økonomisk og juridisk infrastruktur til det? Tør jeg forlade mig på et grid, eller vil jeg alligevel have backup stående? Mange af de mest energikrævende ting i en husholdning kan man flytte til dagtimerne: Varm mad, varmt vand, hæve drikkevand, sænke temperaturen i fryserne tilpas så temperaturen kan stige om natten, lade en "isklump" klare afkølingen i køleskabet om natten, vaske tøj, køre opvaskemaskinen, den første type air-condition var at blæse luft hen over en klump is. Men der er selvfølgelig ting man gerne vil gøre i nattetimerne som kræver strøm. Er det et grid eller et batteri der er den billigste løsning?

Også er der som du påpeger en række typer virksomhed som er klart lettest at have på et fælles net.

  • 2
  • 4

Det giver jo god mening at kombinere solceller og vandkraft, fordi man kan regulere vandkraft relativt hurtigt efter den energi man kan få fra solen. Dermed har man energi både dag og nat. Desuden har de brug for skygge rigtig mange steder, så på den måde kan solcelle paneler få flere brugbare funktioner - og dermed bliver prisen delt på flere nytte-funktioner. Så en investering i solenergi skal nok kunne være en rigtig god hjælp til landet.

  • 8
  • 1

Man får indtryk af at de grønne aldrig bliver tilfredse, før vi kommer tilbage til jordhulerne.

Hvad mener du egentlig, Svend?

Han henviser nok til denne kommentar

Hvis man ser bort fra den økologiske katastrofer dæmninger oftest er.

hvor nogen brokker sig over at der bygges en dæmning, selvom det er den grønneste måde der pt. findes til at sørge for strøm på vilkårlige tidspunkter. Pointen er jo, som andre også påpeger længere nede, at man heller ikke i Etiopien kan nøjes med strøm når solen skinner eller vinden blæser. Vi kan dårligt pådutte dem en bestemt energikilde og burde bare glæde os over at de vælger en dæmning i stedet for kulkraft.

Og ja, man kan godt drømme om at der i fremtiden kommer noget smartere, men en dæmning er den bedste løsning indtil da.

  • 3
  • 2

Jeg har aldrig hørt ordet “dam” på dansk brugt til at referere til andet end brætspillet eller en mindre sø.

Det er heller ikke et rigtigt ord, men derimod en fæl fordanskning. Det er blevet rettet nu.

Ja, her ved denne kæmpe dæmning er det muligvis nok en fordanskning af den engelske sprogbrug.

Men

Den sø der er bag en dæmning kaldes altså en dam også på dansk. Der behøver ikke altid at være en dæmning. Ordet bruges ofte sammensat som i ande-dam, mølle-dam, dam-brug osv, men kan også bruges alene.

Svend, det er jeg helt enig i. En dam er på dansk en lille menneskeskabt (bæverskabt måske også?) kunstig sø.

Men når opstemningen bliver stor, så skifter navnet tilsyneladende til sø. En søgning her på ing.dk finder således en bogside fra 1923, hvor opdæmningen ved Tange betegnes som en 7 km lang sø. Se nederst side 284.

https://www.e-pages.dk/ingarkiv/10723/?pag...

Lars :)

  • 0
  • 0

En dam er på dansk en lille menneskeskabt

Jeg troede ærligt talt, at denne tåbelige danske andedams-del af debatten var lagt død? Åbenbart ikke.

Men lad mig så forsøge igen at lukke den del af diskussionen, denne gang med et par tal: Reservoiret bag dæmningen i GERD-projektet får et overfladeareal på i middel 1874 km2. Det svarer rundt regnet til det samlede areal af Lolland og Falster. Arresø er til sammenligning 40 km2 stor. Tange Sø er Danmarks største kunstige sø med et areal på 625 hektar og en længde på 13 km, jfr. https://historiskatlas.dk/@56.3508010,9.60...

p.s. Jeg er stadigvæk i gang med at 'samle op på sagen' for at få lukket et par de andre dele af diskussionen, som stritter lidt rigeligt her og der.

  • 1
  • 2

Lake Nasser og Lake Nubia der opstod ved Aswan dæmningen døjer med opslamning. Den Blå Nil er den største leverandør af slammet.

Roseires Dam (280 MW, 1966) i Sudan tæt ved Ethiopien ligger opstrøms, og må logisk set være udsat for den største mængde bjergsilt, hvadenten det akkumuleres eller transmitteres. Nedstrøms tilføjes sikkert en masse lokalt, som plantemateriale, menneskeskabt forurening osv. Der er forbavsende mange andre dæmninger og projekter, fx Merowe (1,2 GW, 2009), midt mellem Aswan og Khartoum.

I Holland og Mellemøsten er der store projekter hvor sand pumpes lange stræk for skabe nye levesteder. Er der regnet på økonomien i at pumpe Nilens organiske og mineralske silt væk fra reservoir, og ud i ørkenen for at skabe mere frugtbar jord indenfor vandings-rækkevidde ?

  • 0
  • 0

at få lukket et par de andre dele af diskussionen,

Jeg vender hermed tilbage med et forsøg på at samle bedre op på situationen end det lykkedes for journalisten, der desværre endnu ikke har fundet anledning til at korrigere sin gentagne forkerte brug af ordet ’dæmning’ i stedet for reservoir eller magasin. Meget skuffende, synes jeg.

Jeg fremkommer her med en stribe kommentarer, indirekte eller direkte, til indlæggene fra to navngivne debattører

@Sven Petersen Summen af de middelårs indstrømningen som du anfører er 86,6 km3. Det stemmer fint overens med 88 km3, som fremgår af denne reference: https://www.sciencedirect.com/science/arti... hvor man vha. isotopanalyser (strontium) har forsøgt at bestemme oprindelsen af ’slammet’, som aflejres i ’Desert Nile’, dvs. den nederste del af verdens længste flod. Det fremgår af artiklen, at eksperterne angiver middelafstrømningen til at være 88 km3 +/- 5 (dvs. +/- 6%), hvor Nilen løber ud i Middelhavet. Længere opstrøms, bidrager Den Hvide Nil med 28 +/-3 (dvs. +/-11%), mens Den Blå Nil der har sit udspring i Etiopien, bidrager med 48 +/- 10 (dvs. +/- 21%), ved sammenløbet i Khartoum. Et tredje tilløb, Atbara basinnet på den østlige side, nedstrøms dvs. nord for Khartoum, bidrager med 12 +/-5 km3 vand (dvs. +/-42%).

Der er faktisk et fjerde hovedtilstrømningsområde til Nilen, men man regner ikke med noget tilløb fra det nederste opland på begge sider af ’Desert Nile’. Hvorfor? Fordi middelnedbøren er så begrænset, fx falder der under 25mm pr. år i Cairo, og fordampningen så stor, at det ikke giver mening at regne (!) med vandtilstrømning fra den vestlige og østlige bred af Nilens nedre løb. Det vidste jeg ikke før, men det gør jeg nu.

Det er et af Egyptens dilemmaer: Landet bidrager ikke selv med tilløb til Nilen, men sikringen af landets vandforbrug er afhængigt af tilløbet fra de øvrige dele af flodens opland: Atbara, Den Blå Nil og Den Hvide Nil.

Det vil sige, at sikringen af Egyptens vandbehov er afhængigt af, at opstrøms-landene ikke snupper ’for meget vand’. Men GERD-projektet vil 'snuppe' vand i fyldningsperioden, hvor man i første omgang skal have skabt et ’bundvandsvolumen’ eller ’dead storage’, hvorefter man så småt kan påbegynde elproduktionen ved at lade ’en vis mængde vand løbe gennem dæmningen og dens turbiner og ud på den anden side og videre ned ad floden – uden at ’der forsvinder vand’. Det er næsten, men ikke helt det samme, som Jan Nyboe skriver ’… skal bruge på at få deres sø opfyldt for at kraftværket kan blive rentabelt.’

Flere tal: Det fremgår af denne reference, fra IHA – International Hydropower Association, https://www.hydropower.org/case-studies/et... at det samlede reservoirvolumen vil være 74 km3, hvoraf ’dead storage’ er knap 15 km3.

Et reservoirvolumen på 74 km3 og en middelårsafstrømning (fra Den Blå Nil) på 48 km3 betyder, at man teoretisk skal bruge 1½ år på at fylde bassinet helt op. Men hvis Etiopien holder hele årsafstrømningen tilbage, mister ’nedstrømslandene’ Sudan og Egypt over halvdelen (55%) af tilstrømningen til Nilen i en 18 måneder lang periode. Og det går ikke. Slet ikke!

Den aktuelle strid i disse uger handler om, at Etiopien allerede har holdt en vis del af 2020-’sommerflommen’ tilbage for at skabe den første del af det nævnte ’bundvand’ eller ’dead storage’. Bemærk venligst, at dette ’bundvand’ skal forblive i reservoiret ’til evig tid’, men det vil langsomt ’blive ædt op nedefra’ af den silt, som aflejres i reservoiret ligesom tilfældet har været med reservoiret bag Aswan-dæmningen.

Etiopien og Egypten er endnu ikke blevet enige om, hvor mange år fyldningen skal spredes over. Etiopien siger 'over så få år og med så meget vand pr. år som muligt' - så vi kan komme igang med at lave strøm på fuldt blus, mens Egypten omvendt siger 'over så mange år og med så lidt vand pr. år som muligt' - så vores vandforbrug ikke komme i fare.

Med en tilgængelig årsafstrømning på 48 km3, en installeret effekt på 6000MW og med en tilgængelig faldhøjde mellem 83 og 133 meter (https://en.wikipedia.org/wiki/Grand_Ethiop...) vil der kunne produceres 15-16000 GWh pr. år, svarende til en kapacitetsfaktor på 28-29%. En passant nævnes, at nær ækvator er kapacitetsfaktoren på solpaneler 20-25%, rundt regnet.

@ Flemming Kaa Madsen Solpaneler kan få en rolle at spille i de kommende år, ikke bare i Etiopien, primært off-grid til forsyning af fjerntliggende landsbyer, vil jeg mene. Men også on-grid i det omfang, at de bliver tilsluttet de lokale distributionsnet og man får udarbejdet passende afregningsmetoder (men det er jo svært, ved vi fra den danske scene), således at solstrøm leveret fra kl. 6 til 18 kan reducere leverancer fra GERD, hvorved der 'spares vand', ligesom vi kender det fra vores del af verden, når vindkraftstrøm byttes med el fra især de norske vandkraftmagasiner.

De nævnte 15-16 TWh/år vil i det ene yderpunkt betyde end en fordobling af den indenlandske elforsyning i Etiopien, som er steget stejlt fra 4 TWh i 2010 til 10 TWh i 2017. I det andet yderpunkt kan man forestille sig, at al strømmen går til at øge eksporten af el kraftigt. I øjeblikket er Sudan det eneste land, som Etiopien er forbundet med. Det er nok en medvirkende årsag til, at Sudan ikke er så meget på barrikaderne, som Egypten er, hvad angår GERD. Etiopiens el-eksport til Sudan er steget fra 0,3 TWh i 2011 til 1,45 TWh i 2017. Det svarede i 2017 til knap 10% af Sudans egen elproduktion, og nogenlunde samme andel af Etiopiens elproduktion. Etiopien er ligesom Sudan og Uganda med i Eastern African Power Pool, men så vidt jeg kan se, er Etiopien ikke forbundet med Uganda og ej heller med de tre potentielle medlemmer EAPP, som er Sydsudan, Eritrea og Somalia.

Der er stor forskel på graden af elektrificering i de tre GERD-berørte lande: I 2015 lå Egypten på 99%, Sudan på 49% og Etiopien på 29%. Dette afspejler sig i landenes bruttoelforbrug pr. indbygger, som i 2017 var 1700 kWh i Egypten (og 1500 i 2010), 280 kWh i Sudan (og 100 i 2010) og knap 100 kWh i Etiopien (og 40 i 2010). Bemærk venligst at det er hele elforbruget i alle sektorer, som er delt ud på hver indbygger. Elforbruget i husholdningerne alene er selvsagt endnu lavere.

Jeg kan se, at Thomas Gade netop har skrevet et godt indlæg om sedimenttransport og -håndtering. Det emne har jeg også gravet noget materiale frem om. Måske jeg vender tilbage med endnu et indlæg, hvor jeg også skriver lidt mere om fordampning, som er en faktor, der ikke må overses.

  • 5
  • 0

Hvad med 4000MWp solceller nu (kapacitetsfaktor er der ca. 40%) Om dagen stopper man gennemstrømning (der er solstrøm) om natten lader man 85% af den daglige vandmængde pasere gennem turbinerne, så efter 7år er der fyldt det nødvendige vand bag dæmningen og alle er glade. De første år får man naturligvis ikke så meget ud af turbinerne, da faldet ikke er stort nok, men det var jo forventet alligevel.

  • 0
  • 1

kapacitetsfaktor er der ca. 40%

Man bliver så træt af at læse den slags løse påstande. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Hvis du kører træt i at finde en relevant reference, kan du og andre interesserede læse lidt op på lektierne her, især den første figur: https://www.eia.gov/todayinenergy/detail.p...

Det er ikke Afrika on-grid, men USA 'select utility-scale generators'. Ikke desto mindre er sagen dog klar: På månedsbasis svinger kapacitetsfaktoren for solar mellem 12% i vintersæsonen, på den nordlige halvkugle og 35% midt på sommeren. Og der er ingen udsigt til spring som følge af teknologiudvikling, udover 1- eller evt. 2-akslet tracking.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten