Hvis vi overlader Jorden til sig selv, efter vi gennem mere end 100 år har udledt CO2 og andre drivhusgasser til atmosfæren, der måske i bedste fald ender med en global opvarmning på to grader, så vil kloden alligevel i det lange løb forvandles til et supervarmt drivhus - et Hothouse Earth - hvor temperaturen stiger yderligere mange grader selv uden yderligere CO2-udledninger.
Årsagen er positive feedback-mekanismer i Jord-systemet, forklarer en international forskergruppe anført af Will Steffen fra Australian National University og Johan Rockström fra Stockholms Universitet i en artikel i Proceedings of the National Academy of Sciences. Katherine Richardson fra Københavns Universitet, der i sin tid var formand for Klimakommissionen, er medlem af gruppen.
Artiklen opsummerer både eksisterende viden og er forskernes mere personlige kommentarer til den form for handling, som de mener er påkrævet for at ændre en udvikling, der kan løbe fuldstændig løbsk.
På den store skala varierer klimaet voldsomt og helt naturligt på Jorden. De seneste 1,2 millioner år har klimaet været præget af istider af ca. 100.000 års varighed og kortere mellemistider. Det er illustreret på denne figur.
Det er overordnet set en situation, som passer menneskeheden vel.
Forskergruppens afgørende pointe er dog, at vi ikke uden videre vil opnå en Stabilized Earth, selv hvis vi stopper med aktivt at øge den globale gennemsnitstemperatur til 'kun' to grader. Herefter vil positive feedbackmekanismer eller dominoeffekter nemlig betyde, at Jorden bevæger sig i retning af Hothouse Earth.
Velkendte, men måske undervurderede effekter
Feedback- og dominoeffekter er ikke nye begreber, de har været kendt og anvendt længe.
Det er også velkendt, at andre forhold end den globale temperatur har betydning for Jordens og menneskehedens velbefindende.
Allerede i 2009 så Steffen, Rockström, Richardson m.fl. på Jord-systemet i en artikel i Nature, som de opdaterede i 2015.
Læs også: Forskere: Store udslip af fosfor og kvælstof sætter 12.000 års stabilitet på spil
Men forskergruppen skriver nu:
»Vi påpeger, at biogeofysiske feedbackprocesser i Jord-systemet kombineret med direkte menneskelig nedbrydning af biosfæren kan spille en vigtigere rolle rolle end normalt antaget.«
Det er så at sige det afgørende nye budskab fra forskergruppen, som fortsætter:
»Vi hævder, at der er en betydelig risiko for, at disse interne dynamikker, især stærke ikke-lineariteter i feedbackprocesser, kan blive en vigtig eller måske den dominerende faktor for den bane, som Jord-systemet vil følge i de kommende århundreder.«
De positive feedbackeffekter er forhold som optøning af permafrost med frigivelse af methan, en reduktion i den naturlige optagelse af kulstof fra atmosfæren på land og i havet.
Løsning: en forvaltning af Jorden
Ifølge forskergruppen kommer menneskeheden ikke uden om at påtage sig en aktiv rolle i at styre Jorden i retning af en Stabilized Earth.
Det er ikke en umulig opgave, for kan vi påvirke klimaet i retning af stigende temperaturer, kan vi naturligvis også gøre det modsatte.
Det kan ske ved en lang række tiltag, som bl.a. kan øge de naturlige negative feedbackmekanismer, der virker stabiliserende.
Listen i artiklens appendix er lang, men det kan bl.a. omfatte reduktion af udledning af drivhusgasser, modifikation af Jorden energibalance ved forskellige former for geoengineering (som dog ikke er uproblematiske) og mere fundamentale samfundsforandringer som en begrænsning i befolkningsvæksten eller ligefrem en reduktion i det samlede befolkningstal.
Forskerne argumenterer ivrigt for, at der findes tipping points, som vil gøre det besværligt eller ligefrem umuligt at opnå en Stabilized Earth, hvis de først er indtruffet, så deres pointe er, at vi ikke kan vente alt for længe med at handle.
Hvor disse tipping points præcist ligger, kan man ikke vide, men nogle kan i princippet indtræffe allerede om få årtier ved en global temperaturopvarmning på ca. to grader, mener de.
I konklusionen redegør forskerne for, at deres analyse skal understøttes af mere dybtgående analyser, men de bemærker også:
»Menneskeheden står over kritiske beslutninger og handlinger, der kan påvirke vores fremtid i hundredvis, ja, endog tusindvis af år.«
