Det skal være slut med at smide det gamle, tørre brød ud og lade det gå til spilde i skraldespanden. I stedet skal brødet omdannes til nedbrydelig emballage, der kan erstatte plasten pakket rundt om vores fødevarer rundt om i landet supermarkeder.
Det er udmeldingen fra adjunkt Mario M. Martinez fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet, der i et forskningsprojekt arbejder på at skabe kemo-mekaniske metoder, så man ud af brød kan skabe emballage som film og bakker, der kan modstå fugt.
