Forsker: Uændret brændeovnsforurening trods nye tal fra København
Nye tal fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, som viser markant lavere udledning af NOx og partikler fra brændeovne end tidligere beregnet, får ikke forskerne bag de gamle tal til at nedjustere tallene for de samlede emissioner fra brændeovne i Danmark.
Læs også: Kæmpe fejlskud: Brændeovne i København forurener kun en brøkdel af, hvad forskerne troede
Ifølge Steen Solvang Jensen, seniorforsker fra Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE, under Aarhus Universitet betyder de nye tal blot, at fordelingen af de sundhedsskadelige udledninger fra brændeovne ud over landet har ændret sig:
»Brændeovnene forurener ikke mindre totalt set; det sker bare nogle andre steder,« siger han og tilføjer, at det bestemt ville være godt, hvis man mange flere steder kunne inddrage skorstensfejerregistrene i opgørelsen af antal og type af brændeovnene, sådan som man har gjort det i Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Læs også: Nye brændeovne sviner 60 pct. mindre end i 2002
Han forklarer, at de nationale tal er baseret på jævnlige opgørelser fra Energistyrelsen. De omfatter data fra telefoninterviews med et større antal husstande fordelt over hele landet, hvor man spørger til brændeovnens type og alder, brændeforbrug og fyringsmønster. Det suppleres med data for brændesalg, salg af brændeovne med mere.
»Alt det bruger DCE så til den nationale emissionsopgørelse, hvor brændeforbruget i Danmark bliver fordelt ud på kommuneniveau, så hver kommune får ét tal for emissionen fra brændeovne i deres kommune,« påpeger han.
DCE har både beregnet de gamle og de nye emissionstal for Københavns og Frederiksberg Kommuner på baggrund af de nye og mere detaljerede oplysninger om brændeovnsbestanden.
Læs også: Osen fra dieselbiler og brændeovne får 67 københavnere til at dø hvert år
Forskellen på den gamle og den nye opgørelsesmetode ligger som nævnt i, at skorstensfejerne har været inde og levere lister over brændeovne og typer i de to kommuner, hvorefter man har lavet telefoninterviews med et udpluk af beboerne omkring brændeforbrug. Denne del af undersøgelsen er foretaget af Teknologisk Institut (TI).
»De nye tal tyder på, at vores hidtidige opgørelsesmetode skævvrider emissionerne for København og Frederiksberg – og måske også for andre store byer med meget fjernvarme og mange etageboliger,« siger han.
Det her er vel indirekte en kritik af jeres måde at opgøre emissionerne på. Har I tænkt jer at gøre noget anderledes fremadrettet omkring emissioner fra brændeovne?
»Vi er ved at revidere metoden til fordeling af de nationale emissioner i et igangværende forskningsprojekt, hvor de nye resultater fra København og Frederiksberg også vil blive inddraget,« forklarer Steen Solvang Jensen.
Andre store byer bør undersøges
Skorstensfejermester Henrik B. Jensen fra København er formand for skorstensfejerlaugets miljøudvalg.
Han kontaktede i sin tid Københavns Kommune efter chok-tallene fra 2013 og tilbød de lister over brændeovnene, som nu har dannet baggrund for de nye og meget lavere emissions-tal:
»Jeg synes, man burde lave den samme undersøgelse i andre byer med fjernvarme i forvejen. Jeg er sikker på, at man vil finde, at det københavnske mønster går igen i mange andre, større byer,« siger han.
Ifølge notatet med den nye beregning udleder ikke industriel-forbrænding (hvor brændeovnen udgør hovedparten) 0,15 mikogram ultrafine partikler pr. kubikmeter luft – mod 0,87 mikrogram i den gamle rapport fra 2013, der bygger på 2010-tal.
