Forsker: Superhvede kræver ændret landbrugsstrategi

Proteinindholdet i hvedemel skal hæves, hvis dansk hvedmel skal have en chance som bagemel. Det vurderede formanden for Danske Handelsmøller Niels Brinch-Nielsen fredag i en artikel i Jyllands-Posten.

Han mener, at den danske hvede er truet af, at landene omkring os må bruge mere kvælstof end de danske landmænd. Derfor har deres mel bedre bagekvaliteter og udgør i dag 70 procent af brødhveden i Danmark, mens det for få år siden kun var 30 procent, der kom fra lande som Sverige og Tyskland.

Økologisk Landsforening har derpå svaret, at der findes hvedesorter, der ikke behøver mere kvælstof, og ifølge lektor på KU Life, Søren Husted kan det sagtens være en løsning, men at landmændene så må indstille sig på, disse sorter vil give et langt lavere udbytte, medmindre de bliver yderligere forædlet.

»Problemet er, at de konventionelle landmænd har satset forkert fra begyndelsen. De er blevet afregnet efter volumen og har derfor valgt hvede, der reagerer hurtigt på kvælstof,« siger Søren Husted.
»Derfor har de slet ikke adgang til sorter, der er designet til at producere kvalitet med mange glutenproteiner ved lav tilførsel af kvælstof, fordi udbyttet af dem har været for lavt,« siger han.

Dansk vejr for ustabilt til de gode sorter

Søren Husted mener, at landmændene derfor helt må ændre strategi:

»Der findes sorter, der både producerer god kvalitet og et højt udbytte ved lav tilførsel af kvælstof. Men de egner sig ikke til det danske klima, da de har det bedst, når det er rigtig varmt, og den danske sommer er typisk ikke varm nok, når proteinerne bliver dannet,« siger han.

****Søren Husted forklarer, at når først hvedeplanten af disse sorter begynder at blomstre, tikker uret. Fra den dag bruger planten nemlig mellem 19 og 21 dage på at danne proteinerne, der danner bagekvaliteten, og i denne periode skal rette mængde kvælstof være til stede sammen med en varmere temperatur, end en junimåned i Danmark typisk kan diske op med. Derimod har disse sorter gode betingelser i Sydeuropa.

»Er alle disse forhold ikke til stede, får man ikke den rette bagekvalitet - heller ikke i de økologiske sorter. Derfor den danske økologiske hvede allerede forædlet til at klare vejret - men som sagt giver de en langt lavere udbytte, end den konventionelle hvede,« siger han.

Dog kan netop kvælstof hjælpe med at slippe uden om kompleksiteten i udviklingen af proteinerne og holde udbyttet oppe på et plan, der sikrer, at landmændene kan konkurrere på et marked, hvor hvedemel bliver betragtet som en billig vare.

»Kvælstof er den nemme løsning, der vil gøre landmænd glade, men det er ikke den intelligente løsning, som er i trit med tidsånden. Vi kan sagtens forædle hveden til det bedre, hvis der bliver brugt penge på det, men det gør der ikke,« siger Søren Husted.

»Mel afregnes efter kvantitet og ikke efter kvalitet. Danskerne skal lære at påskønne hvede af god kvalitet - det er vi aldrig blevet vænnet til, fordi der stort set kun er den middelmådige kvalitet til salg i butikkerne,« siger han.

Kvælstof er den nemme løsning

Han peger på et forskningsprojekt, der blev afsluttet i 2000 og lagt an på at få bedre brødhvede til Danmark, men at projektet var for uambitiøst og underfinansieret, så der ikke kom tilstrækkelig ny viden ud af det.

»Forskerne kom bare aldrig helt ind i kødet på området. Vi skal finde nogle sorter, der kan danne de nødvendige Gliadin- og Glutenin-proteiner ved 1-3 grader C lavere end nu, og der er et kæmpe uudforsket potentiale i Danmark. Men det er selvfølgelig lidt mere besværligt, end bare at bruge mere kvælstof,« siger Søren Husted.

Genmodificeret hvede udelukket
****Han forklarer, at genmodificeret hvede er udelukket, fordi forskerne for det første kun har begrænset viden om hvedens komplicerede genom, men også fordi, hverken forbrugere eller EU formentlig vil godkende hveden.

Derfor er den eneste løsning at se på det lange træk med molekylær planteforædling, hvor forædlingen sker ved at flytte et større antal gener på en gang ved at krydse forskellige egnede sorter.

Denne teknik er blevet brugt i tusindvis af år, fortæller Søren Husted, men tidligere har fokus altså været på et stort udbytte ved hjælp af kvælstof, så nu skal fokus lægges helt om, og der skal startes forfra med den begrænsede adgang til kvælstof.

»I Sverige, Tyskland og Italien læsser de kvælstof på i store mængder og dyrker supergod hvede, uden at se kvælstof som et problem. Problemet kommer dog også til de lande en dag, men i mellemtiden kan de danske landmænd så ikke konkurrere på markedet og vil tabe markedsandele,« siger Søren Husted.

Mere stivelse end bagekvalitet

Derfor mener han, at der skal en større strategisk forskningssatsning til, som hverken politikere, landmænd eller forbrugere hidtil har været villige til at betale for, men som kan bringe Danmark i front på længere sigt.

»Når jeg underviser i dette emne på KU Life fremhæver jeg altid, hvor brandærgerligt det er, at Danmark har givet op på dette område. Vi afregner ikke for kvalitet, men efter høstudbytte - og det giver en øget kvælstoftildeling jo, selv om det mere er stivelse end bagekvalitet, der bliver solgt,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske vi ikke [i]nødvendigvis[/i] skal lave brødhvede i Danmark?! - Vi laver jo, så til gengæld, masser af slagtesvin.

  • 0
  • 0

Skal alle vores nye ting nu til at hedde Super-? Superhvede.. Superkartofler.. Super-skanner.. Super-USB.. Super-bredbånd.. Super-wifi.. Bare lige et par termer der er blevet fremdyrket her på ing.dk de sidste måneder..

Det er lidt a.la. det samme som de fleste ting nu om dage, som har en skærm har været i en HD version efterhånden, og derfor er HD brandet ikke sjovt at bruge mere..

  • 0
  • 0

Det er korrekt, som anført ovenfor, at vi måske skal overveje, om det er i Danmark, vi skal dyrke den slags hvede; appelsiner importerer vi jo også.

Andetsteds (dr.dk) kan jeg læse: 'Protein-indholdet er ganske enkelt for lavt ... Det er proteinen, der giver den gluten, der gør brødet højt og flot.'

Jeg spørger mig selv, om det er et problem. Det er ikke mit indtryk, at danskerne mangler proteinrig kost. Og jeg har svært ved at se det som et reelt problem, at brødet ikke bliver 'højt og flot'. Er der egentlig et problem?

Kunne vi ikke overveje bagetekniker og brødtyper, der matcher det korn, vi kan dyrke.

Når der nu ikke er tvivl om det ødelæggende i at udlede store mængder kvælstof i naturen, er det jo ikke en vej at gå; heller ikke selv om italienerne gør.

Så jeg spørger igen: udover at landbruget i Danmark kun kan afsætte dansk hvede, hvis de må ødelægge naturen, hvad er så problemet. Landbruget må vel indrette sig - ligesom med appelsinerne.

  • 0
  • 0

Måske vi ikke [i]nødvendigvis[/i] skal lave brødhvede i Danmark?!

Egentlig også min tanke. Måske er der noget omkring dansk geologi der gør det mindre egnet til at pumpe kvælstof ud på markerne end i Tyskland uden at skabe miljøproblemer. Hvis det er tilfælde, så er det måske fornuftigt at se efter andre afgrøder i stedet?

Vi bygger jo heller ikke ”superbjerge” for at få vandkraft i Danmark.

  • 0
  • 0

tilbage i middelalderen blev der eksporteret store mængder hvede fra Lolland til Hansetæderne på Østersøens sydkyst. Ikke så underligt med den fede muld de har dernede, og som desværre har været monopoliseret af roer de sidste par århundreder. Måske er det nu vi har chancen for at genopdage nogle gode kornsorter, der kan blive til lærke fødevareprodukter med både historisk og lokal forankring? Altså bortset fra at det stemmer dårligt med dansk landbrugs stadige bevægelse med cetralisering og strømlining af produkter. På Øland længere oppe i Østersøen laver man med stor succes ølandshvede, der sælges i dyre domme. MEN, men, men vil danske forbrugere betale mere for deres brød og kager, for at få dansk mel fra dansk muld? Jeg tvivler.

  • 0
  • 0

Vi er nød til at have nogle flere fælles regler i EU på dette område, der er meget konkurrence forvridende for dansk landbrug at landene omkring os må gøde mere og miljøet får det heller ikke bedre, der ender alligevel i østersøen . Og så skal der ske en mere selektiv gødskning end der sker i dag, så de jorde hvor udvaskningen er stor må reducere deres kvote og visa verse..

  • 0
  • 0

Jeg syntes det er lidt mærkeligt at den danske fødevareindustri ikke gør mere for at differentiere sig fra andres landes produkter, altså spiller lidt mere på kvalitet i stedet for altid kvantitet og mængde. Vi kan vel alligevel ikke konkurrere med lande med usle lønninger og dårligere leveforhold alligevel, og englænderne laver udsendelser om hvor dårligt vi efterhånden behandler svin osv. Hvis man kigger i et supermarked efter danske produkter, så er det faktisk kun dansukker og samsøkartofler som reklamerer med at være et dansk produkt af danske råvarer. Der burde være en stolthed i at reklamere med at man har et dansk produkt af god kvalitet, det er svenskerne bl.a. meget bedre til end os, med f.eks. Pärssons pålæg osv. Bare en betragtning fra en kritisk forbruger.

  • 0
  • 0

Der er da nogen, der i det mindste forsøger: http://bit.ly/cc4JKE ..og som faktisk formår at tænke i hele kæden fra jord til bord. Økologer kan faktisk være ret innovative, selv om de ikke har store laboratorier som fremtryller ting der kan tages patent på.

  • 0
  • 0

Tak for link :-) Ja, det er sådan noget jeg mener der skal mere frem. Emmerys har f.eks. stor succes med deres brød, som jo også smager helt enestående. Jeg savner at de store virksomheder gør det samme, istedet for at de kører produktionen ud af landet og sænker kvaliteten. Man burde have udnyttet den optur der var til at få folk til at købe dansk kvalitet.

  • 0
  • 0

[quote]Måske vi ikke [i]nødvendigvis[/i] skal lave brødhvede i Danmark?!

Egentlig også min tanke. Måske er der noget omkring dansk geologi der gør det mindre egnet til at pumpe kvælstof ud på markerne end i Tyskland uden at skabe miljøproblemer. Hvis det er tilfælde, så er det måske fornuftigt at se efter andre afgrøder i stedet?

Vi bygger jo heller ikke ”superbjerge” for at få vandkraft i Danmark.[/quote]

Da jeg gik i skole hed det jo at Danmark lå på grænsen, for hvor man kan dyrke hvede, det holder så ikke mere.

Men, hvis man fordobler kvælstofmængden får man 5% mere protein i hvede og 100% øget udvaskning af N til vandmiljøet.

  • 0
  • 0

Problemet er, at de konventionelle landmænd har satset forkert fra begyndelsen. De er blevet afregnet efter volumen og har derfor valgt hvede, der reagerer hurtigt på kvælstof,« siger Søren Husted. »Derfor har de slet ikke adgang til sorter, der er designet til at producere kvalitet med mange glutenproteiner ved lav tilførsel af kvælstof, fordi udbyttet af dem har været for lavt,« siger han.

Søren Husted kender ikke så meget til landbrug, men gætter sig vist frem? Sagen er den, at de danske møllerier ikke vil give en ordentlig pris for dansk hvede, de vil hellere købe den udenlandske hvede, der er avlet under optimale vilkår - og fra en hvedesort, der giver en mel af fortrinlig bagekvalitet. En sort, vi ikke kan dyrke her i landet, den far forresten et lavt udbytte. En overpris på 5-10 pr/100 kg hvede kan ikke dække de øgede omkostninger ved at dyrke hvede med god bagekvalitet, ligesom sorterne her giver lavere udbytte end foderhvedesorterne. Det er grunden til, at interessen for at dyrke brødhvede er ret behersket.

@Stig, du gætter dig vist også lidt frem til dit resultat - ikke? Der er ikke tale om en fordobling af N-mængderne overhovedet, og der er ikke den store sammenhæng mellem tilførsel af N-gødning og udvaskning. Mineralske gødninger optages nemlig hurtigt og effektivt i løbet af 3-4 uger. Udvaskning af N fra markerne stammer ikke fra mineralgødningerne, men fra mineraliseret organisk stof efter vækstsæsonen, hvor der ikke er plantevækst til at optage nitraten. I øvrigt stammer kun ca. 10% af N-belastningen af de marine områder fra landbrugsjord, og N er nødvendig for iltproduktionen i vandmiljøet.

@Jens

Så jeg spørger igen: udover at landbruget i Danmark kun kan afsætte dansk hvede, hvis de må ødelægge naturen, hvad er så problemet. Landbruget må vel indrette sig - ligesom med appelsinerne

  • hvor har du den floskel fra, at hvedeavlere "ødelægger" naturen? Selvfølgelig gør de ikke det. Du spørger til proteinet. Det er enkelt, der skal være protein tilstede for at man kan få brødet til at hæve - og proteinet skal have en bestemt kvalitet. Protein indeholder ca. 16% kvælstof, derfor skal der gødes med tilstrækkeligt kvælstof.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Må jeg slå et slag for det danske rugbrød?

Selv om jeg skulle vænne mig til rugbrød da jeg kom til Danmark, har jeg lært at sætte stor pris på dette brød og vil nødig undvære det. Desværre er det næsten umuligt at opdrive i Frankrig, så det må vi bage selv.

Jeg har prøvet at servere det til flere franskmænd og de syntes også det er godt - efter lidt tilvænning.

Desværre tror jeg ikke det har den store indvirkning på brødets kvalitet uanset hvedens oprindelse så længe de danske bagere i den grad sjofler deres håndværk.

Det er en deprimerende oplevelse at købe bagerbrød i Danmark. Bagere, tankstationer og døgnkiosker bruger det samme bagermiks, og smagen er nøjagtig ens overalt i Danmark.

Start med at bagerne tager sig sammen, så skal landbruget nok leverer den rette kvalitet.

  • 0
  • 0

Man kan sagtens producere hvede med god bagekvalitet i Danmark - det er der lavet masser af forsøg der viser. Men disse danske hvedesorter giver desværre notorisk et lavere udbytte end fx. højtydende foderhvede. Det er en udbredt misforståelse at et højt proteinindhold automatisk fører til en bedre bagkvalitet - man vil ofte have en langt bedre bagekvalitet ved et lavt proteinindhold end et højt. Det er hvedens genetiske disposition for at danne den rette sammensætning af gliadinerne og gluteninerne der bestemmer kvaliteten. Og planter med den ideelle sammensætning af disse har desværre altid et relativt lavt udbytte. Derfor - "superhveden" med det høje udbytte og kvalitet findes ikke pt. Kvalitet koster i udbytte og det må vi acceptere og lære at påskønne og derfor betale lidt ekstra for god dansk bagehvede ! Det skal møllerne lære og løsningen er ikke at tillade et højere gødskningsniveau i dansk hvedeproduktion - det fører nemlig ikke automatisk til en bedre kvalitet....

  • 0
  • 0

Søren Husted!

Du burde [i]måske[/i] lige have 'smidt' et par links, ved dit indlæg. Alternativt, nævnt hvilken doktorgrad du udtaler dig på grundlag af.

  • 0
  • 0

Johan Thomasson Du kan sagtens købe rugbrød i Frankrig. Vel ikke hos en Boulanger, men i Casino,Super U og Mousquetaire har jeg kunne købe noget der ligner det som vi idag kalder rugbrød over hele Frankrig. Det du kalder rugbrød, er brødtyper der er fremstillet med en profitforøgelse for øje, for at kunne gøre underklassens brødtype salonfæhig.

Alle nuværende rugbrødstyper er uegnede til at lave øllebrød af, men fabrikanterne påstår at de er mere sunde end de gamle surbrødstyper...det tror vi så på og giver fem gange så meget for brødet :o)

  • 0
  • 0

Jamen så må du jo bare betale, Bjarke.

Det tager nu ellers ikke lang tid. - Har lige smidt en plade grovboller, hvor dejen har koldhævet siden i går, i ovnen.

Man skal end ikke have fingrene i dejen. Den står bare tildækket i røreskålen, og bliver sat på pladen med en ske.

  • Keine Hekserei - Nur Behändigheit! ;-)
  • 0
  • 0

Nu tilhører jeg den del af befolkningen, der går meget langt på et stykke rugbrød...og ..hvis jeg ikke går langt, vil badevægten protestere vildt.

Da jeg også elsker mad, så ville en hel plade lune boller være væk, inden du kunne blinke med øjnene ........og jeg skulle så undvære andet i lang tid derefter.

Derfor vælter den enlige skive, jeg og min kone hver spiser, til frokost ikke mit budget :O)

  • 0
  • 0

Da jeg også elsker mad, så ville en hel plade lune boller være væk, inden du kunne blinke med øjnene

Dét tror jeg nu ikke. - De mætter vældig godt, og jeg kan sjældent klemme mere end én ned.

Fordelen er jo desuden, at de kan fryses, og ellers også kan holde sig længe, og bare skal lunes, for at være som [i]næsten[/i] nybagte igen. - Selv flere dage gamle.

Mad er også [i]min[/i] livret! ;-)

  • 0
  • 0

Ja jeg kan heller ikke leve uden mad :o)

Og jeg forøvrigt og enig i din betragtning i det første indlæg.

<<<<Måske vi ikke nødvendigvis skal lave brødhvede i Danmark?! - Vi laver jo, så til gengæld, masser af slagtesvin>>>>

  • 0
  • 0

Jeg har forøvrigt tit undret mig over, hvorfor hjemmebagt brød holder sig [i]så[/i] meget længere end bager- eller supermarkedsbrød, før det mugner. - Det er markant længere.

  • 0
  • 0

Nu har diskussionen bevæget sig tilstrækkeligt langt væk fra udgangspunktet til jeg godt kan tillade mig at stille følgende spørgsmål:

Hvorfor har det økologiske mel man køber i supermarkederne typisk højere proteinindhold end "ikke økologisk" hvedemel? Eksempelvis har økologisk hvedemel fra Änglemark (Brugsen) ifølge deklarationen et proteinindhold på 13% og alm. Amo hvedemel et proteinindhold på "kun" 10%.

Efter min begrebsverden burde det være mest logisk hvis det var omvendt.

Er der nogen der kan forklare mig hvorfor?

  • 0
  • 0

Et gæt kunne være hvedesorten!?

Jeg opnår også forskelligt bageresultat, om jeg benytter 'alm.' hvede, spelt eller f.eks. durum. - Ikke mindst i krummen.

  • 0
  • 0

.......drømme om at bage selv. Når vi har de problemer med GW.

Man kan købe boller i tonsvis der forbuger mindre en 1% brændstof/el energi per bolle end det økologiske fjolleri der hedder hjemmebag.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten