Forsker skærper sin havbrugs-vurdering: Lakselus udgør måske allerede et problem
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsker skærper sin havbrugs-vurdering: Lakselus udgør måske allerede et problem

Havbrug Bornholm
Med flere havbrug øges risikoen for spredning af parasitten, lakselus. Det mener, DTU-forsker, som nu peger på, at nuværende havbrug måske allerede udgør et problem.

Følgerne af at give lov til flere havbrug i danske farvande har været diskuteret både politisk og videnskabelige i flere måneder. Senest under en høring i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvor en række eksperter bød ind med deres faglige vurderinger af sagen.

Blandt andre vicedirektør og seniorforsker ved DTU Aqua Anders Koed, som estimerede risikoen for, om flere havbrug vil føre til flere lakselus. Her slog han fast, at lakselus ikke udgør et problem i havbrug i dag, men at der en risiko for det i fremtiden, såfremt antallet af havbrug udvides.

Læs også: Nye fiskefarme i de danske farvande splitter også politikerne

Men nu skærper forskeren sit oprindelige svar til udvalget, så vurderingen også indeholder en mulig risiko for spredning af lakselus fra nuværende havbrug. Det fremgår af et brev Anders Koed har sendt til Miljø- og Fødevareudvalget, hvor han opdaterer sin forklaring.

Ville ikke gå an i Norge

Det sker efter professor i parasitter og akvatiske sygdomme ved Københavns Universitet, Kurt Buchmann i P1 Morgen fremlagde sin tvivl om risikoen for lakselus ved fremtidige havbrug. En vurdering som hviler på en nyere dansk undersøgelse af lakselusens udbredelse i danske havbrug.

Læs også: Eksperter splittede om havbrug: Hvor mange muslinger skal der til for at holde farvande forureningsfrie?

Anders Koed har siden høringen og Kurt Buchmanns udtalelser gransket undersøgelsen lavet af Skov et al. (2014)(forskningsprojekt lavet af blandt andre Jakob Skov i 2014, red.), heriblandt Kurt Buchmann selv. Her blev der i vinterhalvårene 2012 og 2013 fundet lakselus ved tre havbrug med regnbueørreder i Horsens fjord, hvor gennemsnitsraten var henholdsvis 0,2, 0,3 og 1,4 lus pr. fisk. Sammenlignet med norske regler, havde det været et problem:

»Såfremt det her havde været i Norge, og undersøgelsen havde fulgt de norske forskrifter, ville der komme krav om, at der skulle foretages en behandling,« forklarer Anders Koed.

Grundet mere erfaring med havbrug og lakselus, bruger Anders Koed ofte blandt andet Norge som reference til Danmark. I Norge kæmper de med lakselus i en sådan grad, at myndighederne stiller krav om behandling eller slagtning af havbrugsbestanden, hvis infektionsraten overstiger 0,5 hun-lus pr. fisk i efteråret og vinteren og 0,2 i foråret, hvor trækkende ungfisk er særligt følsomme overfor infektion.

Selvom den danske undersøgelse ikke er udført efter norske retningslinjer, og kønnet på de fundne lus ikke er kendt, indikerer resultaterne ifølge Anders Koed, at der kan være problemer i forhold til spredning og infektion af lakselus på nuværende, danske havbrug:

»Derfor har jeg været inde og præcisere, at der er noget, som indikerer, at der allerede er en risiko i dag i forhold til visse af de eksisterende havbrugsanlæg.«

Læs også: Robot skyder lakselus med laser

Fastholder sin vurdering af risikoen

I de danske undersøgelser blev lusene fundet ved havbrug, hvor vandet har et lavere saltindhold, end de steder i Kattegat, hvor der med lovforslaget vil komme flere havbrug. Da lakselus trives bedst i vand med højt saltindhold, bidrager Anders Koeds rettelse om de nuværende problemer kun til at forstærke forskerens tidligere vurdering af risikoen ved flere havbrug:

»Når der er så stor indikation på, at det faktisk allerede var et problem, da Skov et al. (forskerne bag den danske undersøgelse, red.) lavede deres undersøgelse, er der jo al mulig grund til at vurdere, at der er en høj risiko længere oppe i Kattegat, hvor saltindholdet er højere,« siger Anders Koed og konkluderer:

»Jeg fastholder, hvad jeg hele tiden har sagt. Jeg mener, at der er en risiko for spredning og infektion af lakselus til vilde havørredbestande.«

Han argumenterer videre, at der i de 19 nuværende, danske havbrug er i størrelsesordenen 50.000-300.000 regnbueørreder pr. anlæg, så selv med en lav infektionsrate af lakselus pr. fisk kan det samlede antal af lus være højt. Og med hun-lusenes store reproduktionspotentiale kan det få konsekvenser for de vilde fisk:

»Det vil sige, at hvis vilde havørreder kommer tøffende forbi et havbrug, hvor der er mange lakselus, så er der overordentlig stor risiko for, at de bliver inficeret.«

Lakselus er en parasit, som lever af værtsfiskens blod, væv og beskyttende slimhinder, hvorfor infektion i sidste ende kan føre til fiskens død. Grundet risici forbundet med spredning blandt vilde fisk og fisk i opdræt foreslår Miljø- og Fødevareministeren i et svar til Miljø- og Fødevareudvalget, at der laves en risikoanalyse på baggrund af forskning fra både DTU og Københavns Universitet.

Kommentarer (1)