Forsker: Sådan dyrker vi selv erstatning for forhadte træpiller

Ved at omlægge blot fem procent af de danske marker fra korn til energiafgrøder kan Danmark selv dyrke lige så meget energi, som vi i dag importerer som træpiller til kraftværkerne. Oven i købet vil det lagre store mængder kulstof i den danske muld.

Alternativet til de skibe, der sejler træpiller til Danmark fra skove i Østeuropa og Nordamerika, ligger lige uden for vores vinduer.

På lige under 150.000 hektar, godt fem procent af de danske marker, kan vi dyrke lige så meget energi, som der er i de 1,7 millioner ton træpiller, Danmark sidste år importerede.

Det viser beregninger, som seniorforsker Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet har udført for Ingeniøren.

Træpillerne bliver hovedsageligt brændt af i de store kraftværkskedler. Dermed er de ifølge nogle forskere skyld i endnu større CO2-udslip end det kul, som de fortrænger.

Korn er en dårlig solfanger

Uffe Jørgensen mener, at der er et stort potentiale for, at Danmark selv kan dyrke energien med afgrøder som pil og elefantgræs. Han anser det for realistisk, at energiafgrøder kan fordoble udbyttet af biomasse i forhold til det korn, der i sommerhalvåret pryder helt op til 45 procent af Danmarks samlede areal.

»Korn er en meget dårlig solfanger, som spilder to-tre af de mest produktive sommer- og efterårsmåneder på modning, høst, pløjning og såning. Vi skal bruge afgrøder, som vokser hele vækstsæsonen,« siger Uffe Jørgensen.

Samtidig kan Danmark opspare ekstra kulstof i jorden ved at skippe kornet til fordel for flerårige energiafgrøder. For en kornmark, hvorfra halmen bliver brændt af i f.eks. kraftværker, taber i gennemsnit, hvad der svarer til 150-200 gram CO2 pr. kilo halm, der fjernes.

Energi-pil lagrer masser af kulstof i jorden

Helt omvendt er det med energiafgrøderne. Deres rødder sørger at oplagre kulstof i store mængder i jorden. På fem procent af landbrugsarealet vil lageret i jorden hvert år vokse.

Ifølge Uffe Jørgensen er den nøjagtige størrelse af lageret usikker. Men hvis man skalerer resultatet fra udenlandske forsøg op, så vil energiafgrøderne på fem procent af de danske marker lagre, hvad der svarer til 1,6 millioner ton CO2 i jorden hvert år. Det er godt 2,5 procent af det samlede danske CO2-udslip.

Dertil kommer, at biomassen fra markerne erstatter fossile brændsler, ligesom det er tilfældet med træpillerne.

»Det spændende ved at omlægge til flerårige energiafgrøder er, at der lagres kulstof i jorden, samtidigt med at der høstes biomasse til energi. Derfor tæller produktionen mere i det samlede drivhusgasregnskab end blot den fortrængte mængde fossile energi,« fremhæver Uffe Jørgensen.

Kæmpe fordel for vandmiljøet

Hans beregninger viser endnu en fordel ved at omlægge til energiafgrøder: De vil reducere udvaskningen af kvælstof fra markerne med 7.000 ton. Det svarer til cirka en femtedel af den reduktion, som landbruget ifølge den forrige regeringens Grøn Vækst-plan skal lave om til for at forbedre vandmiljøet.

Uffe Jørgensen henviser til, at den samme regerings klimakommission forudsagde, at helt op til 15 procent af den danske landbrugsjord bliver frigjort til blandt andet biobrændstof frem mod 2050. Det bygger på at fremskrive de udbyttestigninger, som landmændene tidligere har opnået.

Endnu er de danske erfaringer med at dyrke afgrøder som pil dog meget begrænsede. Uffe Jørgensen skønner, at der er brug for 10-15 år til at få den op i stor skala.

Den meget lille produktion af pil bliver heller ikke brændt af i kraftværkerne, som har brug for tørt savsmuld. Det bliver derimod skåret til flis, som der udelukkende produceres varme af.

Aarhus Universitet er med i projektet Green, som har fået støtte fra Det Strategiske Forskningsråd til at analysere, hvad det kræver at gøre energiafgrøder til et alternativ til de importerede træpiller.

Korndyrkning er ingen naturlov

På længere sigt kan energiafgrøderne ifølge Uffe Jørgensen muligvis indgå i, hvad han kalder bioraffinaderier. De kan producere biobrændstof til biler, samtidig med at der bliver en foder-fraktion til rest.

Hvis ikke der bliver foder ud af energiafgrøderne, så skal det korn, der i dag står på markerne, dyrkes et andet sted, ofte uden for landets grænser. Ifølge de fleste forskere bør CO2-regnskabet for den mark indgå i den samlede vurdering af, om energiafgrøderne er en miljøgevinst.

Den betragtning er Uffe Jørgensen principielt enig i. Omvendt mener han ikke, at den må stå i vejen for, at Danmark udnytter markerne bedre.

»Omfattende korndyrkning i Danmark er ikke en naturlov. Vi kan ikke gøre noget som helst, hvis vi ikke må lave noget om,« siger han.

Kommentarer (69)

"forhadte træpiller"

Hvornår var det lige det blev vedtaget at træpiller er forhadte?

  • 0
  • 1

Danmarks Naturfredningsforening har netop udsendt et forslag der også går i denne retning.
Rigtigt placeret kan produktion af biomasse desuden spare landmænd og samfund for store udgifter til reduktion af kvælstofudvaskning fra marker.
Men at disse afgrøder opsamler co2 i jorden vil jeg godt læse mere om...

http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=27405

  • 0
  • 0

Men at disse afgrøder opsamler co2 i jorden vil jeg godt læse mere om...

Det gør alle afgrøder. De optager CO2 fra luften og opbygger et skellet af cellulose som udgør størstedelen af plantens tørstof.
Efter høst omsættes plantens rodnet, som ikke fjernes fra marken, til det vi kender som muld - altså et blivende materiale indeholdende store mængder kulstof.

Ved konventionel dyrkning omsættes dette muld dog igen til CO2 grundet dyrkningsmetoderne.
Ved dræning og pløjning gøres jorden tilgængelig for luftens ilt i en længere periode, hvilket tillader omsætningen af kulstof til CO2. Desværre omsættes støtte mængder muld end blot den nydannede og jordens muldindhold bliver således løbende reduceret.

Når du har en afgrøde som ikke kræver ompløjning hvert år og som i øvrigt udvikler et kraftigere rodnet så bliver kulstoffet i jorden.
Jordens kulstofindhold er meget stor spiller i forhold til CO2 balancen som indtil videre er ubemærket i den brede offentlighed.
Pløjefri dyrkning som så småt vinder indpas i Danmark bidrager positivt til oplagring af kulstof og giver oveni jorden større modstandsdygtighed overfor tørke og kraftige regnskyl.
Men endnu bedre er naturligvis dyrkning af afgrøder, der ikke kræver omlægning hvert år.

  • 0
  • 0

[quote]Men at disse afgrøder opsamler co2 i jorden vil jeg godt læse mere om...

Det gør alle afgrøder. De optager CO2 fra luften og opbygger et skellet af cellulose som udgør størstedelen af plantens tørstof.[/quote]

Eller rettere organisk kulstof som lignin, cellulose, sukker mm samt O2.
Derfor er det mere korrekt at tale om kulstofkredsløb, ellers løber man sur i det.

  • 0
  • 0

At foræde sig i flæskesteg er sandsynligvis en af de mest energi-ineffektive måder at bruge dansk landbrugsjord.
Det kunne være interessant med nogle estimater af, hvor mange % af dansk landbrugsjord der anvendes til byg - hvor mange % af dette der går til grisemaver (hmm - og øl), og med 2 streger under hvor mange julefrokoster der skal droppes for at frigive h.h.v. 5 eller15% af landbrugsarealet til skovdrift.

Det kan naturligvis tillades at indregne de sparede transportomkostninger til afhentning af bilen dagen efter hvis man også dropper snapsen ;-)

Indrømmet, det lyder kedeligt, men udnyttelsesprocenten - altså hvor meget af denne byg som reelt bliver til ekstra nyttiggjort energi i konsumentens krop, når byggen har været igennem h.h.v. grisemaver og bryggeri, vil jeg vove at estimere til stærkt negativ når det drejer sig om julefrokoster ;-)

En af hovedårsagerne til skovrydning i Amazonas er kvægdrift, så det nytter ikke bare at skifte flæskestegen ud med bøf.

P.s. Jeg er ikke vegetar.

  • 0
  • 0

Jeg så på et tidspunkt en opgørelse af energieffektiviteten når man henholdsvis spiser afgrøderne selv, kontra bruger dem til af opfostre dyr som så senere bliver slagtet og spist.

Denne undersøgelse (som indrømmet ikke var særlig videnskabelig) viste, at den mængde foder der skal bruges til at føde een person på en kød-diæt er 40 - 50 gange større end den mængde der skulle til at føde den samme person på en ren plante-diæt.

D.v.s. at hvis man helt gik væk fra husdyrhold til fødevarebrug, kunne vi brødføde 40 - 50 gange så mange mennesker som vi kan nu.

Med en så stor befolkning ville der helt klart opstå en kæmpe mangel på alle mulige forskellige råvarer end lige mad, men løsningen på klodens sultproblemer ligger faktisk lige for: Vi skal helt bogstaveligt "tilbage til rødderne" og lægge vores fødevareindtag helt om.

Jeg skal så indrømme, at heller ikke jeg er vegetar, men det er jo heller ikke nødvendigt. Hvis vi blot skar halvdelen eller en trediedel af vores kødindtag væk, og erstattede det med proteinrige planter som bønner, ville meget være nået.

Vi spiser meget afrikansk mad (min kone er afrikaner), og de har utroligt mange bønnelignende engredienser som er yderst velsmagende og strutter af proteiner !

  • 0
  • 0

Denne undersøgelse (som indrømmet ikke var særlig videnskabelig) viste, at den mængde foder der skal bruges til at føde een person på en kød-diæt er 40 - 50 gange større end den mængde der skulle til at føde den samme person på en ren plante-diæt.

Dertil kommer, at en utrolig lille procentdel af den mad der produceres i den "moderne" del af verden, rent faktisk bliver spist.
Tabet fra jord til bord er kolossalt og alene selv fra bord til mund er tabet stort (i USA går 25% af det der bliver sat på bordet retur til skraldespanden (halvgamle tal).

  • 0
  • 0

Historien viser, at så snart menneskeheden er i stand til at brødføde en større befolkning, så vokser befolkningen tilsvarende. Så problemet kommer tilbage igen.
Jeg ved ikke hvordan man kan gøre noget ved det.

  • 0
  • 0

Standardindvendingen mod "energiafgrøder" er at de fortrænger afgrøder til mad fra et stadigt skrumpende landbrugsareal. Det er egentligt meget simpelt: Jo flere mennesker vi bliver, jo mere mad skal der produceres. Men alle disse mennesker skal jo bo et sted, arbejde et sted o.s.v., og dermed bliver det samlede antal m2 der er tilgængeligt til fødevareproduktion stadigt mindre.

I den situation er det ganske rigtigt uetisk at bruge dyrebar landbrugsjord til dyrkning af afgrøder som ender som brændstof til f.x. vore biler.

Men jeg synes faktisk at det er LANGT mere uetisk at bruge afgrøderne til at fodre svin med !

Min pointe var blot, at ved en organiseret omlægning af vore kostvaner (hvilket i øvrigt ville have mange andre positive konsekvenser) ville vi have rigeligt med plads til dyrkning af den nødvendige mad, og til dyrkning af råvarer til biofuel. Jeg har ikke regnet på det, men vil tro at vi alene på den konto kunne gøre os helt fri af fossile brændsler.

Jeg synes at man samtidigt burde gøre en global kraftanstrengelse for at få nedsat det samlede befolkningstal, men det er jo en politisk "øm tå" !

  • 0
  • 0

Alle de mange spændende bønner som du og din kone fortærer, hvor kommer de fra og hvad koster det at transportere disse til dit køkkenbord??

  • 0
  • 0

En af hovedårsagerne til skovrydning i Amazonas er kvægdrift, så det nytter ikke bare at skifte flæskestegen ud med bøf.

Og desværre stopper det ikke der; DK importerer masser og masser af soya til de danske svin, vi producerer ca 26 mio om året.
Det koster masser af regnskov, med tilhørende indianere og biodiversitet.
Arealet vi lægger beslag på, til svinefoder, i sydamerika og østen, svarer så vidt jeg husker ca 1/3 af DK´s areal.

  • 0
  • 0

@Per

De er enten købt i lokale arabiske grønthandlere, eller taget med hjem når vi eller venner og familie alligevel har været i Kenya.

Men det er da et meget relevant spørgsmål, og jeg kan da oplyse dig om, at langt de fleste af dem sagtens kan dyrkes her. Det sker bare ikke i dag, fordi de fleste af dem er helt ukendte her til lands.

  • 0
  • 0

Historien viser, at så snart menneskeheden er i stand til at brødføde en større befolkning, så vokser befolkningen tilsvarende. Så problemet kommer tilbage igen.
Jeg ved ikke hvordan man kan gøre noget ved det.

Hvilken historie ?
I Danmark får vi i gennemsnit 1,8 barn pr. familie, i fattige lande væsentlig flere.

Kommenter venligst på hvad du reelt har en viden om og ikke med hvad du lige sidder og fantaserer dig til.
Har du virkelig læst denne påstand et sted, så fortæl hvor !
Ellers sænker du bare niveauet for debatten, da dem der reelt har noget viden at dele ud af, ganske enkelt ikke orker at kommentere.

Undskyld at det lige gik ud over dig, men der er i disse tråde om træpiller reelle guldkorn som bare bliver skyllet ud af alt for mange halvt gennemtænkte dumsmarte bemærkninger.

  • 0
  • 0

Forhadte er de jo ikke i sig selv. Men skal VE-direktivet opfyldes med træpiller så kan forsyningen næppe ske uden konsekvenser for biodiversitet og yderligt pres på arealer og mennesker i og særligt udenfor EU. Når de så samtidig regnes som neutrale uden der er sikkerhed for det og kvoterne de frigiver så bliver brugt til udledninger et andet sted - ja så er det ikke blot Magnus, der jo blot journalistisk afdækker en række problemer. Tak til EEA og Concito for at kæfte lidt op... på tide nogen gjorde det!

  • 0
  • 0

Alt vor spildevand skal renses med piletrær, som så kan fyres af i varmekraftværker. Så undgår vi også forurening af havet. Piletræsdyrkning ved smukke landskabelig bearbejdede kunstfærdigt hektar, tæt ved landsbyerne.

  • 0
  • 0

Alt vor spildevand skal renses med piletrær, som så kan fyres af i varmekraftværker. Så undgår vi også forurening af havet. Piletræsdyrkning ved smukke landskabelig bearbejdede kunstfærdigt hektar, tæt ved landsbyerne.

Om rodzone-anlæg med piletræer er tilstrækkeligt til at rense al spildevand er vist ikke bevist, men piletræsdyrkning vil vel også gavne landets smådyr, samt generelt beskytte vores vådområder og vandressourcer.

Arealet vil næppe blive taget fra korndyrkningsarealet

  • 0
  • 0

40-50 gange tror jeg måske ikke så meget på. Som tommelfingerregel siger man at en slagtemoden svin har spist 3 gange så meget korn end dens egenvægt. såååe??

Helt klart - Havde vi ikke dyrehold i DK kunne vi sagtens brødføde os selv, og bruge overskudsjord til parker og biobrændsel.
Hele verdenen skriger efter kød, så hvorfor skal vi ikke fylde det hul - og samtidig tjene penge på de nyrige sultne kinøjsere?

Man kunne evt. starte med at tilbyde landmanden som har jord ned til en å, bæk eller sø at dyrke energipil, og han ville få det samme overskud som hvis der blev dyrket korn på samme areal. Jeg vil tro at mange ville sige nej tak, men der ville også være mange der sagde joooe. jow tak.
Med en flerårig afgrøde ned til å'er ville have en stor effekt på miljøet.
Jeg har en fornuftig slat jord og jeg har overvejet det, men det ville slet ikke være økonomisk rentabel, for der er ingen EU tilskud til det, først når det er væk kan vi begynde at snakke, men det er der en masse franskmænd som ikke syntes det vil være en god ide.

Problemet er bare at vi IKKE vil give den pris for energiafgrøden som vi kan producere til herhjemme, når vi kan købe billige baltiske piller.
Tager jeg fejl?

  • 0
  • 0

Kom vist lidt væk fra emnet, det var også sådan den almindelige bonde fik sit brænde. Havde en gruppe træer han skar ned og høstede skudene.
Overbefolkning skyldes i stor grad børne dødelighed, da vi er afhængige af dem i alderdommen, har vi valgt en anden vej end de fleste dyr, der får flere børn årene hvor der er rigelig føde. sult og fejlernæring er desværre stadig en stor spiller.
Spild af fødevare kunne mindskes hvis resturant, supermarkederne, bagere osv måtte sælge eller give det væk til foder som i gamle dage.
Mængden af olie der skal til for at fylde vores maver er for stort, både fra produktion, transport og bearbejdning/tilberedningen. Hvis du vil hjælpe naturen plant et træ, hvis du vil hjælpe dine børn, plant et frugttræ. Etårrige planter var det smarteste valg for de gamle godsejere, og de nye landmænd. Mens den gamle kone, sad trygt og varmt i sit betalte hus omgivet af frugttræer og urtehave.
Og hvis du hellere vil have den religiøse side, var det ikke først efter de forlod edens have at de begyndte at dyrke jorden? Eller sagde gud. Ved godt der vokser en masse godt på disse træer, men her er noget korn, hak jorden,giv den gødning, såe, lug, sprøjt dette gift på insekter og sygdom da der er mange ens planter, høst, mal, ælt, hent brænde, byg en ovn og bag et brød.
Ved godt der er flere trin i tilblivelsen af et brød idag, men det var de gamle dage.

  • 0
  • 0

aarh??

40-50 gange tror jeg måske ikke så meget på. Som tommelfingerregel siger man at en slagtemoden svin har spist 3 gange så meget korn end dens egenvægt. såååe??

Hvor ville det være rart hvis debatten bar præg af hvad den enkelte rent faktisk ved noget om og kan bidrage med, fremfor hvad den enkelte ikke tror så meget på.
Der er sikkert 5 mill. meninger om alting, og skal vi læse det, drukner reel viden.

  • 0
  • 0

På lige under 150.000 hektar, godt fem procent af de danske marker, kan vi dyrke lige så meget energi, som der er i de 1,7 millioner ton træpiller, Danmark sidste år importerede.

Hvor mange mennesker brødføder vi med 150.000 hektar dansk landbrugsjord?
Er fødevarepriserne ikke høje nok, for verdens fattige?

Bare lidt strøtanker.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Der er også andre måder at lagre kulstof i jorden på. Det hedder Conservation Agriculture eller reduceret jordbearbejdning:
Sådan gør jeg: www.ilsoe.info
I vores forening FRDK (www.frdk.dk) arbejder vi på at fortælle politikerne om dette, men det er ikke ganske nemt......
Det er dokumenteret fra Århus Universitet/ Danmarks Jordbrugsforskning, at der kan lagres op til 1 ton CO2/ha/år i jorden ved denne dyrkningsmetode.
Hvis man yderligere kombinerer det med efterafgrøder og konsekvent at efterlade halmen, så er mængden sandsynligvis betydeligt højere.

Desuden - glemmer de ikke i artilen, at træpiller er CO2 neutrale i denne sætning:
"Træpillerne bliver hovedsageligt brændt af i de store kraftværkskedler. Dermed er de ifølge nogle forskere skyld i endnu større CO2-udslip end det kul, som de fortrænger."

  • 0
  • 0

Lidt hurtig Googling giver at de mest optimistiske piletro angiver omkring 10 tons råmasse pr hektar svarende til ca 5 tons træpilleækvivalent.
!.7 millioner træpilleækvivalent fra 150000 hektar sker kun i fabelland med kunstgødning (som er importeret energi).
Hvis bark og blade ikke fjernes først, fjernes der alle de essentielle mikronæringsstoffer i rasende fart.Det er sgu ikke VE

  • 0
  • 0

Når man forvandler korn til kød - som vi er rigtigt gode til i Danmark - er det værd at huske på, at de næringsstoffer der ikke går til kødproduktion, ikke alle bare er "spild". En stor del kommer jo ud af grisens anden ende som gødning, der kan give næring til nye planter...

  • 0
  • 0

Der findes da også andre træarter der giver et højere energiudbytte, som i blandet skov. Derudover kunne hegn også høstes som førhen.
Enig med at pileflis til afbrænding ikke når i mål.

  • 0
  • 0

Der er også andre måder at lagre kulstof i jorden på. Det hedder Conservation Agriculture eller reduceret jordbearbejdning:

Et af dine problemer er vel at de ikke kan lide Roundup, inde på Christiansborg?

  • 0
  • 0

I dette studie blev der brugt 2.92+-0,25 Foderenhed per kg tilvækst. Så tommelfingerreglen er nu nok meget god.

Tilvæksten i grisen ja, men er det den der er målsætningen for denne debat ?

Udgangspunktet fra Niels Terp var: "D.v.s. at hvis man helt gik væk fra husdyrhold til fødevarebrug, kunne vi brødføde 40 - 50 gange så mange mennesker som vi kan nu."
Indtil jeg ser bedre tror jeg stadig den holder vand.

Emnet her er, om nogen i verden vil lide sult hvis 5-15% af landbrugsarealet i Dk. omlægges til skovdrift ?

@Troels
Jeg forstår ikke helt hvad du mener.
Vi har længe solgt sukker i den 3.verden til dumpingpriser og dermed forhindret dem i selv at opbygge en levevej på rørsukker i bedre kvalitet.
Nu "sukker" man på Lolland hvor roerne kom fra og arbejdspladserne forsvinder. Det kunne måske være en idé at dyrke energi på de marker der før dyrkede sukkerroer til et forkvaklet verdensmarked ? Den lukkede sukkerfabrik kunne måske omdannes til ethanolfremstilling ?
Jeg ved det ikke - bare strøtanker ;-)

  • 0
  • 0

Lidt hurtig Googling giver at de mest optimistiske piletro angiver omkring 10 tons råmasse pr hektar svarende til ca 5 tons træpilleækvivalent.
!.7 millioner træpilleækvivalent fra 150000 hektar sker kun i fabelland med kunstgødning (som er importeret energi).
Hvis bark og blade ikke fjernes først, fjernes der alle de essentielle mikronæringsstoffer i rasende fart.Det er sgu ikke VE

Interessant udregning, hvordan kommer du fra 10 ton råmasse (vi i fabelland bruger normalt enheden ton tørstof/ha, men lad nu det ligge :-) ) til de 5 ton træpilleækvilvalent?

Hvad er de essentielle mikronæringsstoffer for pil?

Hvis du har næringsstofbalancen for pil, så er vi mange der er interesseret :-)

Mvh Jens

  • 0
  • 0

Der findes da også andre træarter der giver et højere energiudbytte, som i blandet skov. Derudover kunne hegn også høstes som førhen.
Enig med at pileflis til afbrænding ikke når i mål.

Kan du komme nærmere ind på hvilke træarter, og udbytteniveauer?

Hvorfor når pil ikke i mål?

Mvh Jens

  • 0
  • 0

Lars:

[quote]I dette studie blev der brugt 2.92+-0,25 Foderenhed per kg tilvækst. Så tommelfingerreglen er nu nok meget god.

Tilvæksten i grisen ja, men er det den der er målsætningen for denne debat ?

Udgangspunktet fra Niels Terp var: "D.v.s. at hvis man helt gik væk fra husdyrhold til fødevarebrug, kunne vi brødføde 40 - 50 gange så mange mennesker som vi kan nu."
Indtil jeg ser bedre tror jeg stadig den holder vand.

[/quote]
Tidligere sagde man som en tommelfingerregel, at forholdet tørstof byg/tørstof kød var 1/10.
I dag er man ved de bedste produktioner af flæsk, kylling og æg nede i1/ 6-8
- I tillæg er næringskvaliteten større i animalsk føde, da byg fortrinsvis er carbohydrater, mens kød, mælk og æg er protein og fedt.

Det vigtigste er dog, at det meste af det, vi kan dyrke i Nordeuropa ikke kan spises direkte af mennesker - eller er ikke attraktivt, hvilket er det samme i et frit samfund. - Vi kunne have dyrket en del hvede til bagemel, men her har hetzen mod landbruget sat en effektiv stopper, idet det kræver mere N-gødning, end man har lov til at bruge - og hvede må have vekselafgrøder.

Jeg tror ikke, I er klare over, Hvor "stalinistisk" jeres tankegang er.
Et stadigt større areal af frugtbar jord i hele verden - og ikke mindst i troperne, hvor man kan avle året rundt - bliver brugt til at avle "luxusmad" som kaffe, the, kakao og krydder - samt blomster som halvdelen af Holland - hvilket vil sige Europas frugtbareste jord - er dækket med.

Inkluderet heste spiser kæledyr i USA lige så mange kalorier som folk - og ca. halvdelen af maden til mennesker bliver kasseret, fordi vi har så strenge regler omkring holdbarhed.
- Paradoksalt nok, går der mindst lige så meget til spilde i fattige lande, fordi der er en dårlig infrastruktur til at fordele føden i gode og dårlige år, og så bliver den ødelagt pga. dårlige lagringsforhold.

Der er altså foreløbigt et stort overskud af dyrket jord, hvis vi bare dyrkede mad - og intet gik tabt.
Begge dele ville fremmes af en højere og mere stabil pris på alle land- og skovbrugsprodukter, da især u-lande ville tjene på det, så de kunne forbedre infrastrukturen. - Da ville det også blive dyrere at putte spiselige planter i dyr først.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Kan du komme nærmere ind på hvilke træarter, og udbytteniveauer?

Hvorfor når pil ikke i mål?

Blandet løvskov: Birk - el - ask - kirsebær - bøg - tjørn - røn - eg
Årlig vedtilvækst varierer afh. af bonitet fra 5-15 m3/Ha.

Pileflis har normalt en lavere tørstofprocent og desuden lavere brændværdi.

  • 0
  • 0

Peder -
Jeg har svært ved at se at vi er uenige ?
I min egen opfattelse af tingenes tilstand på dette område går mindst 90% af fødevareproduktionen til spilde p.g.a. luksusproblemer i vores del af verden.
Dermed mener jeg ikke at vi skal omlægge 9/10 del af vores landbrug til energiproduktion, men at der er rigelig plads til forandring, hvilket måske også kunne medføre en højere pris til dem der reelt gerne vil producere spiseværdige fødevarer.

Du nævner nogle få tabsfaktorer i vores fødevarekæde og jeg kender dig efterhånden godt til at vide at du godt kender resten. Det er bare en forbandet lang liste som ender i det sørgelige tal jeg estimerede og som andre sikkert har andre bud på.
Så jeg vil nøjes med at give et "billede": Jeg høster dagligt 6-8 æg fra rensning af gårdspladsen for ukrudt + det hønseegnede foder fra det mad jeg ikke selv får spist, som ellers røg i skraldespanden og dermed ville give anledning til transportudgifter til en forbrænding uden nævneværdig brændværdi og blive til fjernvarme med de dermed følgende tab i ledningsnettet o.s.v o.s.v...

Kort sagt - alt det vi forbruger, især ad usynlige omveje, uden at få nogen som helst glæde af, ligger der et enormt potentiale i.
Der er sq langt fra krumkager til flæskesteg når det gælder udnyttelsesgraden af byg ;-)

  • 0
  • 0

.

Men at disse afgrøder opsamler co2 i jorden vil jeg godt læse mere om...

Fidusen ved de flerårige afgrøder er, at man efterlader et levende rodnet i jorden som vokser sig større året efter med den næste høst. Hertil kommer den lavere omsætning af organisk materiale som følger af reduceret jordbearbejdning.
Effekten er velkendt også fra almindelige græsmarker.

  • 0
  • 0

[quote]Der er også andre måder at lagre kulstof i jorden på. Det hedder Conservation Agriculture eller reduceret jordbearbejdning:

Et af dine problemer er vel at de ikke kan lide Roundup, inde på Christiansborg?[/quote]

Ida Auken har læst på lektien og lyttet til forskerne:
http://maskinbladet.dk/artikel/auken-dropp...
Desuden benytter man i dyrkningssystemet ikke mere glyphosat and i det pløjede landbrug. Der findes endda økologiske landbrug der praktiserer direkte såning eller no-till.

  • 0
  • 0

Lars:

Peder -
Jeg har svært ved at se at vi er uenige ?

Nej, sikkert ikke.
Jeg ville bare sikre mig, at ingen skulle tro, det er muligt at lovgive sig til, hvad folk skal spise, og hvad den dyrkede jord skal bruges til i fremtiden. - Det hørte Stalintiden til.

Det bedste, vi kan gøre, er at fintune markedsmekanismerne og (fri)handelen med alle typer spiselige produkter og bioenergi. Så vil tabet blive mindre og mennesker spise mere planteføde, når der bliver så mange mennesker, at det bliver nødvendigt.

  • Sult skyldes ikke global mangel på mad. - Den skyldes et dårligt fungerende marked!!

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

[quote]Kan du komme nærmere ind på hvilke træarter, og udbytteniveauer?

Hvorfor når pil ikke i mål?

Blandet løvskov: Birk - el - ask - kirsebær - bøg - tjørn - røn - eg
Årlig vedtilvækst varierer afh. af bonitet fra 5-15 m3/Ha.

Pileflis har normalt en lavere tørstofprocent og desuden lavere brændværdi.[/quote]

Hvis de træer du nævner med 15 m3/ha årlig tilvækst pr. ha skal give samme udbytte som pil med 10 ton tørstof/ha, så skal de indeholde 666 kg tørstof/m3?? Det er godtnok massivt :-)

Med min baggrund i landbruget vil jeg helst tale om ton tørstof/ha (og naturligvis med tørstofprocenten angivet!), jeg ved godt at m3/ha er almindeligt, men jeg synes der er lidt elastik i metermål over det.

Den lavere tørstofprocent for pil afhænger af høstmetoden, du kan sagtens have skovflis med en lavere tørstofprocent end pileflis.

Pileflis kan variere fra 45 til 80 procent tørstof afhængig af høstmetoden.

I Danmark opereres der med en marginalt lavere brændværdi for pil end for skovflis, f.eks. i Dansk Fjernvarmes beregningsmodel for afregning af flis, her regnes der med 18,5 GJ/ton for blandet flis, og 18,5 GJ/ton for pileflis
(http://www.dfp-web.dk/showpage.php?pageid=...)

Det er dog ikke nok til at kompensere for det lavere udbytte som du beskriver på de 5-15 m3/ha.

  • 0
  • 0

Skal vi øge energiproduktionen på land vil det være nødvendig at inddrage agerjord. Har forsøgte at finde nogle tal som viser noget omkring tabet af protein og arealanvendelsen når der produceres kød - tallene er dog noget forskellige.

90% af vestens markarealer anvendes direkte eller indirekte til at dyrke føde til slagtedyr. På en hektar jord kan der dyrkes 10.000 kg kartofler, men der kan kun produceres 82 kg kød. Der anvendes 5 kg. vegetabilsk protein, (dvs. majs, bønner, korn mm.) for at producere 1 kg kyllingekød. Der anvendes 7,5 kg vegetabilsk protein for at producere 1 kg svinekød
Der kræves 95 l vand for at producere 1 kg hvede - der kræves 9.500 l vand for at producere 1 kg kød. Skovfældning - 38% af regnskovenes rydning i Sydamerika tilskrives kvægavlere. Hver dag fældes over 100 hektar regnskov i Centralamerika for at skaffe arealer til kødkvæg, - 90% eksporteres til USA. Kilde http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=1...

Da der går 7 kg korn til at producere 1 kg oksekød, 4 kg korn til at producere 1 kg svinekød og 2 kg korn til at producere 1 kg fjerkræ,[6] kan der brødfødes betydeligt færre kødspisere end vegetarer på det samme areal. http://etiskraad.dk/Temauniverser/Etikogli...

  • 0
  • 0

"I Danmark opereres der med en marginalt lavere brændværdi for pil end for skovflis, f.eks. i Dansk Fjernvarmes beregningsmodel for afregning af flis, her regnes der med 18,5 GJ/ton for blandet flis, og 18,5 GJ/ton for pileflis
(http://www.dfp-web.dk/showpage...3263)"

Det var vist lidt for tidligt på dagen :-)

Det skulle være: "19,0 GJ/ton for blandet flis, og 18,5 GJ/ton for pileflis"!

  • 0
  • 0

Ret mig venligst hvis jeg ikke har ret:
Dødt ved som det vi bruger til skibe,møbler,træsko etc indeholder kulstof og brint og ikke meget andet.
Bark og blade derimod indeholder alt muligt andet for at kunne leve og vokse.
Flishugning,bortførsel og afbrænding er derfor ikke rigtig kosher-VE og derfor endnu mere ulækkert når det sker i et fattigere land af hensyn til vor uforstyrrede nattesøvn.

  • 0
  • 0

Det skulle være: "19,0 GJ/ton for blandet flis, og 18,5 GJ/ton for pileflis"!

Det var da rart at se hvordan de afregner, men for løvtræ er den en tand højere. Pil er bedre end gran, men ikke bedre end f.eks. birk.
Mht. høst, så findes der flishuggere der let klarer større træer, også mobile.
der er en sammenstilling på link
http://skov-info.dk/haefte/18/kap07.htm

  • 0
  • 0

Flishugning,bortførsel og afbrænding er derfor ikke rigtig kosher-VE og derfor endnu mere ulækkert når det sker i et fattigere land af hensyn til vor uforstyrrede nattesøvn.

Svin og kosher ? I samme kommentar? Hold venligst religion ude af argumenterne. Tak!

  • 0
  • 0

Mere mad giver større sundhed og avlsduelighed og samtidig flere mennesker DER OVERLEVER uden hungersnød så barsk er virkeligheden.
Bortset fra det så ER vi dobbelt så mange mennesker på kloden som den magter at klare ,både økologisk og resursemæssigt . Samtidig skriger hele den vestlige verden på vækst-vækst og beklager samtidig det faldende befolkningstal . De er tankeløst uansvarlige , vi burde gå den modsatte vej med både vækst og befolkningstal .

  • 0
  • 0

Ret mig venligst hvis jeg ikke har ret:
Dødt ved som det vi bruger til skibe,møbler,træsko etc indeholder kulstof og brint og ikke meget andet.
Bark og blade derimod indeholder alt muligt andet for at kunne leve og vokse.
Flishugning,bortførsel og afbrænding er derfor ikke rigtig kosher-VE og derfor endnu mere ulækkert når det sker i et fattigere land af hensyn til vor uforstyrrede nattesøvn.

I det "døde" ved er der lidt næringsstoffer, men det er korrekt som du skriver at det mest er C, H (og O!), men da det er blevet skovet er barken også blevet fjernet fra skoven (det ligger som "affald" på savværkerne!), så jeg ved ikke rigtigt hvor du vil hen med det?
At vi vælger at købe noget af vores biomasse fra nogen der er fattigere end os, har jeg svært ved at se problemer i (når det forøvrigt foregår på en bæredygtig måde, men det er jo ikke forskelligt fra den danske skovflis)!

  • 0
  • 0

Mange arealer med kornavl volder landmændene store problemer at få høstet når vi som oftest har et vådt efterår .
Disse arealer er ideelle til energipil der kræver meget vand .Samtidig befæster pilens rodnet jordbunden så højmaskinerne ikke så let synker i jordbunden .
Det kunne da være en bedre udnyttelse af ellers problematiske arealer .

  • 0
  • 0

Iver:

De er tankeløst uansvarlige , vi burde gå den modsatte vej med både vækst og befolkningstal .

Så vil du måske lige være venlig og anvise, hvordan dette vil ske på en bedre måde end den nuværende? - Som er:

Økonomisk vækst med deraf følgende højere uddannelse og social stabilitet har nu ført til at fødselsraten snart globalt er nede på 2,1 per kvinde, hvilket stabiliserer folketallet.

Selv Indiens kvinder er nu nede på dette tal, så når de mange børn fra forrige generation har fået deres børn, vil fødselstallet også der stabiliseres - eller falde hvis fødselsraten for den generation bliver lavere end 2,1 - hvilket den jo i betydelig grad er i praktisk taget alle rige lande, hvor folketallet (uden indvandring) falder.

Det er kun i Afrika, hvoer der stadigt i en del lande er et betydeligt fødselsoverskud, men selv der sker udviklingen hurtigt, hvilket bevirker, at alle, der beskæftiger sig med befolkningsudvikling, er enige om, at klodens folketal topper ved 9 til 10 milliarder.

  • Hvis du i din genialitet har et bedre forslag, så er det meget velkomment, idet der vel ikke er nogen, der ønsker en mangedobling af det globale folketal? - Eller er du bare en megalom, der mener, at du - og dine udvalgte - er de eneste, der har "livets ret", og at I kan slagte de andre?
  • 0
  • 0

I det "døde" ved er der lidt næringsstoffer, men det er korrekt som du skriver at det mest er C, H (og O!), men da det er blevet skovet er barken også blevet fjernet fra skoven (det ligger som "affald" på savværkerne!), så jeg ved ikke rigtigt hvor du vil hen med det?
At vi vælger at købe noget af vores biomasse fra nogen der er fattigere end os, har jeg svært ved at se problemer i (når det forøvrigt foregår på en bæredygtig måde, men det er jo ikke forskelligt fra den danske skovflis)!

Dansk skovflis er heller ikke bæredygtigt da skovarealerne forarmes medmindre ALLE næringsstoffer tilbageføres til åstedet.
Det bliver svært især hvis noget smutter gennem skorstenen

  • 0
  • 0

[quote]

Dansk skovflis er heller ikke bæredygtigt da skovarealerne forarmes medmindre ALLE næringsstoffer tilbageføres til åstedet.
Det bliver svært især hvis noget smutter gennem skorstenen

Hvis det er det utopiske niveau vi diskuterer på, så var din bemærkning om "kosher-VE" da yderst velplaceret, for så er det ren religion.

I praksis findes der jo ikke systemer (fødevarer, brændsel osv.) hvor der ikke sker tab undervejs, opgaven er naturligvis at minimere disse tab, f.eks. ved at tilbageføre aske fra forbrænding eller spildevandslam, men der vil altid være tab!

  • 0
  • 0

De er tankeløst uansvarlige , vi burde gå den modsatte vej med både vækst og befolkningstal .

@Peder - jeg får vist noget andet ud af Ivars indlæg end du, da jeg faktisk ikke er særlig uenig med Ivar, bortset lige fra ovenstående, hvor jeg har svært ved at se hvem der er "de " og hvem der er "vi".

Derimod er jeg principielt uenig med dig Peder omkring økonomisk vækst som midlet til at begrænse befolkningstilvæksten, da jeg mener at økonomien er en sølle målestok for velfærd, da det næsten pr. automatik medfører overforbrug på sin vej til målet, hvis dette ellers er tryghed for den enkelte, nu og i fremtiden.
Historisk set må jeg medgive dig at det virker, men vi er kommet langt ud over kanten før befolkningstilvæksten gik nedad.
Det må vi da have lært noget af, som kan bruges fremadrettet, fremfor at lade sult, epidemier, naturkatastrofer o.a. styre vores adfærd og befolkningstal ?

Ligesom skoven har sit balancepunkt i.f.t. hvornår den producerer et overskud eller bare hviler i sig selv, må menneskelig adfærd også have det i.f.t. de omgivelser vi jo er dybt afhængige af.

Jeg snakker ikke om/for stalinisme eller topstyring, men om, at vi som enkelt individer prøver at opnå en større bevidsthed om vores egen rolle i økosystemet, hver især.

For at vende tilbage til det jeg citerer Ivar for vil jeg sige, at det er ikke økonomisk vækst i sig selv der begrænser befolkningstilvæksten, men derimod tryghed for den enkelte (som i vores del af verden er kommet igennem vækst, ja, men mon ikke vi kunne finde en hurtigere/billigere vej til tryghed, end igennem økonomisk vækst på alle fronter, som jo lige nu genererer den største utryghed i menneskehedens historie ?

  • 0
  • 0

Dansk skovflis er heller ikke bæredygtigt da skovarealerne forarmes medmindre ALLE næringsstoffer tilbageføres til åstedet.
Det bliver svært især hvis noget smutter gennem skorstenen

Desværre! - Det er faktisk noget vrøvl Niels. - Det er faktisk den biologiske aktivitet i sig selv, der danner plantetilgængelige næringstoffer, og udgangspunktet er fjeld, sten og grus, som der jo er alle steder.

Derfor er de eneste helt nøgne overflader, man kan se i naturen, kun - foruden helt tørre områder - nyligt isskurede overflader og smeltevandssletter med det stenmel, som isen har lavet af fjeldet.

Det er laver og mosser, der starter processen ved at slå sig ned på disse områder og afgive syrer, der både kan sønderdele fast fjeld eller dets partikler og samtidigt omdanne mineralerne, så de bliver plantetilgængelige.
Lav og mos vokser så langsomt, at de kan nøjes med den næring, der svæver i vinden i form af mineralstøv, plantestøv (blomsterstøv bl.a.) og insekter og større dyr. - Derfor har de heller ikke engang spildt energi på at danne rødder.

Selv ikke - eller specielt ikke - på hårder flader eller stenmel af det ellers næringsrige kalkfjeld, kan planter gro. - Paradoksalt nok er det næringsrigt hårdt kalkfjeld - f.eks. i dolomitterne - der er de eneste områder, der i længere tid kan holde sig helt rene for begroning. Det er fordi, de er så basiske, at de dræber laver og mosser.

Jeg har selv været med til at få frugtbar jord ud af enorme mængder stenmel, fra boringen af de mange tunneller under Oslo, der blev deponeret som "jord" på den gamle Fornebu Lufthavn, men hvor intet kunne gro.
Det løstes enkelt ved at blande et forholdsvis tyndt lag kloakslam ind i overfladen, hvorefter processen startede og der i dag er benyttet mange gange mere mineralnæring i planterne, end slammet indeholdt.

  • Jeg synes, det ville være langt morsomme for os fagfolk, hvis I "lægfolk" ville lade være med at komme med så bombastiske udtalelser, som vi må "jorde" på måder, der let virker uvenlige. - Det er meget morsommere at svare på spørgsmål, der er opstået af undring hos opvagte mennesker.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Niels

Det er meget lidt af næringsstofferne du fjerner ved flisning af stammerne. Reelt er det kun kalium som det kan blive nødvendigt at tilbageføre. Men sammenlignet med gødning i landbruget er det adskillige størrelsesordener mindre vi snakker om.

  • 0
  • 0

Lars:

Derimod er jeg principielt uenig med dig Peder omkring økonomisk vækst som midlet til at begrænse befolkningstilvæksten, da jeg mener at økonomien er en sølle målestok for velfærd,

Jeg "mener" slet ingenting om dette. Jeg henviser bare til meget klare erfaringer fra virkeligheden.

Min mening om velfærd har jeg fra mine egne erfaringer, som har gjort, at jeg selv - nu jeg lever alene - har det bedst med at leve på 15 m2 af mine tilsammen 700 m2 og bruge omrkring 10.000 kr til mad (selv her i Norge) og tøj samt det samme til internet og strøm.
- Desuden hæver jeg mit velvære og min helse ved at klare mit transportbehov fortrinsvis med min cykel, hvilket vil sige omkring 6.000 km/årligt. - Ellers bruger jeg resten af mine penge og min tid på at skabe mest muligt varige goder og trivsel for mine efterkommere.

Mange ser mistroisk på mig, pga. min livsstil - ja jeg har været overvåget af PET - da folks primære motiv ikke er at tilfredsstille sine egentlige behov - finde sin "maksimale komfortzone" (det har de færreste fået anledning til at erkende) - men derimod at "gøre som alle andre".

Du snakkede om dine æg "lavet af ukrudt".
Jeg kan fortælle en lille sød historie om, hvordan jeg netop skaffede mig min årsforsyning med kartofler:
Naboen dyrker kartofler, og høster dem med maskine. Meget våd jord, sten og bakker gør dog ikke dette ideelt, og i en sidehældning faldt mange kartofler - især de store - ned på jorden, hvor de bare blev mast af hjulene ved optagningen af næste række.

Jeg placere mig derfor i skjul på min mark bag et træ, og hver gang traktoren var gemt bag bakken løb jeg ud og samlede alle de store kartofler. - I løbet af 2 timer havde jeg 250 kg!!.

Jeg stjal jo ikke, men af hensyn til mit omdømme - som jo betyder noget for min familie - ønskede jeg ikke, at nogen skulle se, hvor "fattig" jeg var, som måtte gøre som den fattige enke i sangen og "sanke aks".

  • Når alle mennesker har levet i et par generationer med alle behov dækket, så vil flere og flere indse, hvad jeg har gjort.
    Min Rwandiske kone, der var så fattig, at hun næsten døde af sult, er i så høj grad optaget af at symbolisere rigdom, at vi ikke længere kan leve i samme hus. - Derfor er de mange afrikanske kleptokrater ikke "onde" mennesker. - De er blot et trin i udviklingen til et historisk hidtil ukendt samfund, hvor alle i princippet har sine basale behov dækket. - Da bliver rigdom (eller nærmere skørlevned) mindre sexet - ja tilmed afskyeligt - mens harmoni og kontakt med sine følelser bliver tilsvarende mere sexet.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hvilket , hvis man skal tage dig alvorligt Niels,må betyde at man heller ikke må fælde træerne og anvende dem som tømmer?

Sprog er en forbandet svær ting.
Her prøver man at være morsom på de VE forsørgedes bekostning og så er man lige pludselig selv anbragt som bæredygtig nar.
Jeg er bedøvende ligeglad da der før eller siden kommer en istid som flytter temmelig meget ,men den idelige frelsthed irriterer mig .
Hvis træ skal være rent nok til menneskelig benyttelse bør man lade bark og blade blive på voksestedet hvis man siger bæredygtig.
Det er ikke tilfældet med den flis der ligger henne om hjørnet der skal til Harboøre hvor der også er hellige,men på en andet måde.
Fra hr Felby har jeg fået at vide at træer kan dyrkes af kalium ,carbon sollys og vand eller også har jeg igen misforstået noget med at bæredygtighed kan gradbøjes.
I øvrigt har vi om føje tid mere brug for biomasse til kemisk råmateriale end som brændsel.
Jeg drømmer om Coca Cola flasker af genmodificerede bambusrør.

  • 0
  • 0

Vi har meget til fælles i livsstil Peder !
"Skat" har været efter mig flere gange i mistro til at jeg kan leve af så lidt økonomisk indkomst som jeg faktisk gør.
At drive et firma med aktiviteter på verdensplan og så have så lav en indkomst som jeg har, er meget mistænkeligt, og det kan man jo ikke fortænke dem i.

Vi agerer (og mener) ud fra bakspejlet, men skal forholde os til fremtiden.
Det lader til, at dit og mit bakspejl rækker noget længere tilbage end de flestes, hvorfor vi kan få øje på kvaliteter der stadig er særdeles brugbare i fremtiden.
Jeg vil æde min hat på, at du også ofte har fået skudt i skoene, at du er en af dem der vil have os tilbage til jordhulerne og har måttet svare, ja, men jordhuler på et noget mere oplyst grundlag ?

"Jeg "mener" slet ingenting om dette. Jeg henviser bare til meget klare erfaringer fra virkeligheden."

Virkeligheden er en sær og meget foranderlig størrelse afhængig af tid og sted. Vi må forholde os til fremtiden, som er noget vi slet ingen erfaring har med, men selvfølgelig må navigere på i.f.t. vores erfaringer, men med stor forsigtighed.

Det gør mig ondt, at du ikke længere kan leve sammen med din kone fra Rwanda og jeg forstår årsagen (tror jeg). Jeg har en svigersøn fra Burundi (dejligt menneske) og derfor bekymrer det mig.

Og hvorfor blande noget der ligner personlig snak ind i denne tråd ?
Fordi det handler om udvikling hvor vi har nulevende mennesker som viser os årsagen til bagsiden af medaljen for vores nuværende livsstil, som igen er årsagen til debatten om ressourcer.

Er det helt forkert opfattet Peder ?

  • 0
  • 0

Lars:

[Peder:] "Jeg "mener" slet ingenting om dette. Jeg henviser bare til meget klare erfaringer fra virkeligheden."

Virkeligheden er en sær og meget foranderlig størrelse afhængig af tid og sted.

Nej, her taler jeg om den konkrete virkelighed - den der kan måles og som fremgår klart af statistiske data.

Ellers er vores personlige emotionelle værdier - og den deraf følgende livsstil - meget ens - sådan som jeg for øvrigt for lang tid tilbage - til din overraskelse - påpegede.

Jeg føler selv, at jeg er kommet længere end de fleste mht. at erkende mine egentlige værdier i livet, når de basale behov er opfyldt.

Jeg har tænkt meget på hvorfor, og er kommet så langt, at det nok skyldes en næsten ufattelig tryg opvækst, hvor vi alligevel fik lov til at udfolde os uden frygtstyrede forældres overvågning - har f.eks. kørt traktor fra jeg var fem og badet alene sammen med min broder så længe, jeg kunne huske.

Det passer meget godt sammen med min oplevelse af, at hvis man fratager folk friheden til at bestemme over sit eget liv, da bliver de stående på et infantilt stade mht. erkendelse af sine egne personlige behov. - Deres behov bliver på en måde det, de ikke får lov til - eller for fattige det, de ikke har råd til.
- Derfor er jeg pessimist mht. forbud og optimist mht. anerkendelse, når det gælder at ændre folks handlinger.

Det frie Vesten bruger ikke flere resurser end det ufrie "Østen" gjorde. Vesten har dog i modsætning til Sovjetblokken vist evne til at erkende sine fejl og se efter nye veje frem.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Nej, her taler jeg om den konkrete virkelighed - den der kan måles og som fremgår klart af statistiske data.

hvor konklusionen jo alligevel er afhængig af beskueren. Jeg tænker, at din og din tidligere kones opfattelse af selvsamme virkelighed kan jo være ret forskellig grundet ekstremt forskellig opvækst ?
Måske dette er for u-ingeniøragtigt og vi skulle fortsætte privat, upåagtet, at menneskers verdensbillede reelt danner grundlaget for ingeniørers virkefelt ?

Du er særdeles velkommen. Jeg har mange spørgsmål til dig, som ikke hører hjemme her.
lars@stenovne.dk

  • 0
  • 0

Som ikke-akademisk mercantil uddannet finder jeg ofte stor fornøjelse i at følge de debatter der er på Ingeniøren, især når det gælder VE problematikken.
Jeg er marstaller og stolt af at vi nu har udvidet vort solvarmeanlæg med 35.000 kvm.suppleret af et stort og imponerende flisanlæg ( efter vore forhold ).
Når jeg følger debatten her på denne tråd begynder jeg at sidde urolig i stolen.
Vores ide har jo været som nogen af de første, at frigøre os fra afhængigheden af fossile brændstoffer.
Hele projektet er sikkert kendt af de fleste på tråden, men som debatten skred frem får man mere og mere indtrykket af at det vore lokale ildsjæle har fået gennemført måske er en stor misforståelse.
Hvordan kan et sådant tiltag overleve i fremtiden, når der viser sig så mange meninger om hvad der grundlæggende er ret og vrang i vor fremtidig energiforsyning.
Ikke at forglemme vore nye vindmøller, som der jo også er stor meningsforvirring om.
Hvorfor pokker valgte jeg ikke ingeniørstudiet da jeg havde chancen. Så havde jeg da en baggrund for min forvirring.

  • 0
  • 0

Per Egholm:

Jeg er marstaller og stolt af at vi nu har udvidet vort solvarmeanlæg med 35.000 kvm.suppleret af et stort og imponerende flisanlæg ( efter vore forhold ).
[klip]...
Hele projektet er sikkert kendt af de fleste på tråden, men som debatten skred frem får man mere og mere indtrykket af at det vore lokale ildsjæle har fået gennemført måske er en stor misforståelse.

Hej Per, jeg tror du skal tage det roligt i forbindelse med dine ængstelser.

For det første: Ja, de lokale ildsjæle har med garanti valgt sig ind på nogle andre områder end dem som fremtidens samfund ender med at køre på.
For det andet: Og hvad så?

Det er umuligt at forudse nøjagtig hvordan fremtiden forløber, fordi der er en masse forhold som ændrer sig uanset hvor god analysen er.
Det stopper ikke folk fra at agere og det burde det heller ikke. Det er nødvendigt at nogen starter nogle projekter op, som kan bruges som grundlag for at træffe det næste skridt.
Disse projekter er ikke forfejlede, selvom man på baggrund af dem senere vælger at gå i en anden retning (de bidrager med vigtige erfaringer, og kan i sig selv sagtens være rentable selvom erfaringerne er negative).
Om en investering er succesfuld afhænger i øvrigt ofte mere af om den daglige drift er kompetent og omstillingsparat, end om hvorvidt man valgte det eneste rigtige fra starten.

Og selvom det øvrige Danmark lægger sig fast på en anden model end Marstall så gør det ikke nødvendigvis, at modellen i Marstall ikke kan leve videre.
Når folk argumenterer mod bestemte løsninger så er det i forhold til om løsningen er bæredygtig på nationalt eller endda globalt plan.
Men det er klart, at selvom eksempelvis brugen af en type flis ikke er egnet til at blive brugt national i væsentlig omfang, ja så kan det sagtens være en god model i mere lokal omfang.

Jeg synes I skal være stolte af, at tage nogle af de første skridt på vejen og lade være med at have det som målsætning, at jeres model skal accepteres på nationalt plan.

Når det så er sagt tror jeg, at særligt de næste 10 år bliver en omstillingsperiode i forhold til hvad synet er på fremtidens energistrategi.
Derfor skal man tænke sig godt om inden man kaster sig ud i en meget specifik retning. Det er vigtigt at fremtidssikre nye investeringer ved at tænke på, at investeringen også skal kunne danne grundlag for nogle af de andre modeller, som kunne tænkes at bliver dominerende.
Laver man eksempelvis et forbrændingsanlæg så bør man vælge et system, der kan omstilles til andre typer brændsler end de aktuelt tiltænkte.

Hilsen Mikkel

  • 0
  • 0

Projekter som dem på Marstal afskyr jeg.
En masse der drøner rundt og ligner frihedskæmper og samtid lever på nas.
De der halleluja-teknikker bliver ikke mere værdisfulde af at blive lavet i store offentlige skala.Som før sagt så er det eneste lovlige VE det der ikke generer salg af fossiler.Hvis Per Egholm var ingeniør ville han i det mindste have hørt om modellove selvom de ikke er vedtaget af folketinget.
Sundhedssystemmet her i yderdistrikterne (og snart osse andre steder) får ikke de midler som går til Futtog med to og associale husstandsmøller.

  • 0
  • 0

Ikke forstået, prøv at konkretisér kritikpunkterne.
Feks. EU-støtte, Ø-støtte osv.

Hvordan med selvforsyning og energiregnskab?
er det:
"Modellove ved fysiske modelforsøg" af Docent Christian Aage?

  • 0
  • 0

Jeg var ikke klar over at Marstals borgere havde betalt det hele selv og kappet ledningerne udadtil.Vi kan jo alle blive klogere

  • 0
  • 0

Jeg snakker ikke om/for stalinisme eller topstyring, men om, at vi som enkelt individer prøver at opnå en større bevidsthed om vores egen rolle i økosystemet, hver især.

De, der er ligeglade med al det bæredygtige ,,fis", har jo også ret til at være her, selvom du og andre med din indsigt synes at mene noget andet.

  • 0
  • 0

Jeg så lige henne i ISO et par paller træpiller:-)
Produceret af Dansk International Care
Ovntørrede træpiller.

Det lyder ikke, som var de CO2 neutrale?

  • 0
  • 0