Forsker: Sådan dyrker vi selv erstatning for forhadte træpiller

Forsker: Sådan dyrker vi selv erstatning for forhadte træpiller

Ved at omlægge blot fem procent af de danske marker fra korn til energiafgrøder kan Danmark selv dyrke lige så meget energi, som vi i dag importerer som træpiller til kraftværkerne. Oven i købet vil det lagre store mængder kulstof i den danske muld.

Alternativet til de skibe, der sejler træpiller til Danmark fra skove i Østeuropa og Nordamerika, ligger lige uden for vores vinduer.

På lige under 150.000 hektar, godt fem procent af de danske marker, kan vi dyrke lige så meget energi, som der er i de 1,7 millioner ton træpiller, Danmark sidste år importerede.

Det viser beregninger, som seniorforsker Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet har udført for Ingeniøren.

Træpillerne bliver hovedsageligt brændt af i de store kraftværkskedler. Dermed er de ifølge nogle forskere skyld i endnu større CO2-udslip end det kul, som de fortrænger.

Korn er en dårlig solfanger

Uffe Jørgensen mener, at der er et stort potentiale for, at Danmark selv kan dyrke energien med afgrøder som pil og elefantgræs. Han anser det for realistisk, at energiafgrøder kan fordoble udbyttet af biomasse i forhold til det korn, der i sommerhalvåret pryder helt op til 45 procent af Danmarks samlede areal.

»Korn er en meget dårlig solfanger, som spilder to-tre af de mest produktive sommer- og efterårsmåneder på modning, høst, pløjning og såning. Vi skal bruge afgrøder, som vokser hele vækstsæsonen,« siger Uffe Jørgensen.

Samtidig kan Danmark opspare ekstra kulstof i jorden ved at skippe kornet til fordel for flerårige energiafgrøder. For en kornmark, hvorfra halmen bliver brændt af i f.eks. kraftværker, taber i gennemsnit, hvad der svarer til 150-200 gram CO2 pr. kilo halm, der fjernes.

Energi-pil lagrer masser af kulstof i jorden

Helt omvendt er det med energiafgrøderne. Deres rødder sørger at oplagre kulstof i store mængder i jorden. På fem procent af landbrugsarealet vil lageret i jorden hvert år vokse.

Ifølge Uffe Jørgensen er den nøjagtige størrelse af lageret usikker. Men hvis man skalerer resultatet fra udenlandske forsøg op, så vil energiafgrøderne på fem procent af de danske marker lagre, hvad der svarer til 1,6 millioner ton CO2 i jorden hvert år. Det er godt 2,5 procent af det samlede danske CO2-udslip.

Dertil kommer, at biomassen fra markerne erstatter fossile brændsler, ligesom det er tilfældet med træpillerne.

»Det spændende ved at omlægge til flerårige energiafgrøder er, at der lagres kulstof i jorden, samtidigt med at der høstes biomasse til energi. Derfor tæller produktionen mere i det samlede drivhusgasregnskab end blot den fortrængte mængde fossile energi,« fremhæver Uffe Jørgensen.

Kæmpe fordel for vandmiljøet

Hans beregninger viser endnu en fordel ved at omlægge til energiafgrøder: De vil reducere udvaskningen af kvælstof fra markerne med 7.000 ton. Det svarer til cirka en femtedel af den reduktion, som landbruget ifølge den forrige regeringens Grøn Vækst-plan skal lave om til for at forbedre vandmiljøet.

Uffe Jørgensen henviser til, at den samme regerings klimakommission forudsagde, at helt op til 15 procent af den danske landbrugsjord bliver frigjort til blandt andet biobrændstof frem mod 2050. Det bygger på at fremskrive de udbyttestigninger, som landmændene tidligere har opnået.

Endnu er de danske erfaringer med at dyrke afgrøder som pil dog meget begrænsede. Uffe Jørgensen skønner, at der er brug for 10-15 år til at få den op i stor skala.

Den meget lille produktion af pil bliver heller ikke brændt af i kraftværkerne, som har brug for tørt savsmuld. Det bliver derimod skåret til flis, som der udelukkende produceres varme af.

Aarhus Universitet er med i projektet Green, som har fået støtte fra Det Strategiske Forskningsråd til at analysere, hvad det kræver at gøre energiafgrøder til et alternativ til de importerede træpiller.

Korndyrkning er ingen naturlov

På længere sigt kan energiafgrøderne ifølge Uffe Jørgensen muligvis indgå i, hvad han kalder bioraffinaderier. De kan producere biobrændstof til biler, samtidig med at der bliver en foder-fraktion til rest.

Hvis ikke der bliver foder ud af energiafgrøderne, så skal det korn, der i dag står på markerne, dyrkes et andet sted, ofte uden for landets grænser. Ifølge de fleste forskere bør CO2-regnskabet for den mark indgå i den samlede vurdering af, om energiafgrøderne er en miljøgevinst.

Den betragtning er Uffe Jørgensen principielt enig i. Omvendt mener han ikke, at den må stå i vejen for, at Danmark udnytter markerne bedre.

»Omfattende korndyrkning i Danmark er ikke en naturlov. Vi kan ikke gøre noget som helst, hvis vi ikke må lave noget om,« siger han.

Kommentarer (69)

"forhadte træpiller"

Hvornår var det lige det blev vedtaget at træpiller er forhadte?

  • 0
  • 1

Danmarks Naturfredningsforening har netop udsendt et forslag der også går i denne retning.
Rigtigt placeret kan produktion af biomasse desuden spare landmænd og samfund for store udgifter til reduktion af kvælstofudvaskning fra marker.
Men at disse afgrøder opsamler co2 i jorden vil jeg godt læse mere om...

http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=27405

  • 0
  • 0