Forsker: Rejsekort bliver en møllesten om halsen på den offentlige transport

De elektroniske billetter bliver en møllesten om halsen snarere end en gevinst for den offentlige transport. Det forudser lektor Erik Frøkjær fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet, efter han har set det sjællandske trafikselskab Movias driftsregnskab for rejsekortet.

»Hvis de skræmmende budgetoverslag viser sig at holde, bliver det umuligt at udbrede rejsekortet til økonomisk ansvarlige trafikselskaber. De har intet incitament til at påtage sig det besvær, når det ikke forbedrer servicen væsentligt,« fastslår Erik Frøkjær.

Han henviser til, at busselskaberne på Bornholm, Fyn og i Midtjylland holder sig ude af rejsekortet. På Fyn og i Midtjylland har kommunerne sagt nej til kortet, ganske enkelt fordi det ville blive dobbelt så dyrt som de nuværende billetsystemer. Et flertal af politikerne finder det uacceptabelt at skære ned på busdriften - eller for den sags skyld skoler eller børnehaver - for at få elektroniske billetter. Derfor skal passagerer indstille sig på både lokale billetter og rejsekort.

Det kan Erik Frøkjær godt forstå.

»Vi taler om ekstraudgifter i milliardklassen for en løsning, der ikke har fremtiden i sig. Vi skal over til at bruge vores mobiltelefoner,« siger han.

Læs også: Se regnestykket bag ekstraregningen på flere milliarder

It-lektoren finder det utilstrækkeligt, at Rejsekort A/S næste år vil undersøge muligheden for at indbygge kortet i mobiltelefoner.

»Vi må se at komme væk fra moderniseringer af it-systemer, hvor der ikke er en fornuftig business case,« siger han.

Erik Frøkjær hæfter sig ved, at ingen bus- og togselskaber lover, at rejsekortet giver flere passagerer og dermed stigende indtægter.

»Den trafikstigning, som kommer, vil også kunne håndteres af papkortene. Det er noget snik-snak, at det skulle være forårsaget af rejsekortet,« siger han.

Kun to parter til at betale

Movia kalder rejsekortet for en 'reinvestering' til at erstatte nedslidte klippekortautomater. Men det er ikke noget argument for at indføre et for dyrt system, fastslår professor Kim Normann Andersen fra CBS, der forsker i, hvordan det offentlige udnytter nye it-systemer.

»Det illustrerer problemerne ved digitalisering: Det egner sig godt til at hente generelle stordriftsfordele, men det er sjældent, at gevinsterne tilfalder dem, som skal implementere det lokalt,« pointerer han.

Tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) kaldte også rejsekortet for et reinvesteringsprojekt. Han tog for halvandet år siden skarpt afstand fra et notat fra Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, som viste en samlet ekstraregning i forhold til klippekort på 2,25 mia. kr. alene for de regionale busselskaber.

Under den efterfølgende politiske ballade sagde Hans Christian Schmidt, at tallene var 'trukket tilbage', og at de kun skulle bruges til at presse bloktilskuddet i vejret.

Ifølge seniorkonsulent Johan Nielsen har Danske Regioner ikke opdateret estimatet siden da, men overladt det til forhandlinger mellem de enkelte regioner og trafikselskaberne.

»Der er stadig kun to muligheder for at betale regningen for rejsekortet. Den ene er øget tilskud fra kommuner og regioner. Den anden er, at pengene kommer fra kunderne,« siger han.

Den nuværende transportminister, Henrik Dam Kristensen (S), har afvist at svare på adskillige folketingsspørgsmål om økonomien i rejsekortprojektet. Han har dog forholdt sig til, at Viborg Kommune får en ekstraregning på 7 mio. kr. årligt, da han blev spurgt om det af Mads Rørvig (V):

'Alternativet til rejsekortet er en reinvestering i en anden type billetudstyr, som også vil medføre 'merudgifter', hvis man undlader at budgettere med den nødvendige reinvestering. (...) Det er vanskeligt for en kommune at forsvare over for kommunens borgere, at de skal stå uden for rejsekortet. Det vil betyde, at de, hver gang de foretager en rejse med bus og tog, vil skulle benytte to forskellige billetter, medmindre de vælger at benytte de dyrere kontantbilletter', lød det fra ministeren.

Umuligt at rulle tilbage

Netop Midttrafik har ligesom Fynbus som de eneste ud over Movia offentliggjort detaljerede beregninger om økonomien i rejsekortet. Begge steder bliver det betragteligt dyrere end de eksisterende billetsystemer.

Alligevel kommer Movias opgørelse bag på Sydtrafik-formand Poul Rosendahl (V), der sidder i Vejle byråd.

»Vi har en opstilling tilbage fra 2007 eller 2008, der viser en lille fordyrelse. Vi har ikke selv lavet en ny beregning, og jeg har ikke hørt om beløb i den størrelsesorden, som Movia opgør,« siger han.

Sydtrafik tøvede længe med at gå med, bl.a. på grund af prisen.

»Det er frustrerende, hvis rejsekortet bliver så meget dyrere. Men rejsekortet er valgt på landsplan, og det er vi næsten nødt til at forholde os til,« mener Poul Rosendahl.

På Christiansborg har ordførerne for længe siden indstillet sig på, at det er for sent at bremse rejsekort. Det gælder også Henning Hyllested fra Enhedslisten, som har stillet langt flest spørgsmål til projektet.

»Det er utilfredsstillende, at et projekt som rejsekortet, der er en god idé, ender med at blive så dyrt. Men det er umuligt at rulle tilbage nu,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selvfølgelig kan det rulles tilbage, man kan bare parkerer det ved siden af IC4 i Århus.

  • 0
  • 0

Hvordan kan det være at pendlerkort først kommer fra 2014? I min verden lyder det da ret simpelt at kode "gratis transport i zone X-Y", men jeg indrømmer blankt at jeg ikke kender til de udfordringer der kan være med det..

  • 0
  • 0

For mit eget vedkommende har indførelsen af Rejsekort betydet, at jeg bruger det offentlige transportnet væsentligt mere end tidligere. Jeg finder det ulig meget lettere at bruge end de gamle forældede pap- og papirbiletter. Men ok, én der rejser mere hjælper selvfølgelig ikke i det store billede.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig kan det rulles tilbage, man kan bare parkerer det ved siden af IC4 i Århus.

Der er ikke plads.. ;-) Men ja, der kan 'reinvesteres' i mange klippekort automater for 2+ mia. kr ...

Hilsen Søren

  • 0
  • 0

Det er kun et spørgsmål om politisk vilje og mod der kræves for at stoppe rejsekortet. Mig bekendt har alle stationer endnu klippekort automater. Det samme har de fleste busser, nok med undtagelse i Vest- og Sydsjælland samt Nordjylland. De manglende klippekortautomater kan man nok finde penge til i det store beløb man spare ved at lukke rejsekortet ned.

Desværre er begge side af folketinget dybt fedtet ind i rejsekortet, og en lukning af dette cirkus-selskab, vil udstille politikernes manglende indsigt i deres tidligere beslutninger.

Det bedste der kan ske for den kollektive trafik, en en øjeblikkelig nedlæggelse af rejsekortet - udgifterne til det setup om rejsekort-selskabet har 'opfundet' er ganske simpelt for høje - alt for høje. Dertil kommer det, at gennemsigtigheden for hvad man skal betale for at benytte rejsekortet er ikke eksisterende, hverken for trafikselskaber eller kunderne.

Samtidig med at man lukker selskabet, bør der drages omsorg for at direktøren og øvrige ledelseslag i Rejsekortet aldrig - gentager aldig - får nogen indflydelse i noget offentlig selskab der arbejder med kollektiv trafik - der har overhovedet ikke været deres stilling voksen.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig kan det rulles tilbage, man kan bare parkerer det ved siden af IC4 i

Århus.

Hvorfor falder vores trafikpolitikkere igen og igen for sunk cost fallacy?

Skrot rejsekortet. Lad systemerne med regionale papbilletter fortsaette.

Find derefter et landsdaekkende takstsystem, der kan laves med papbilletter. Gennemfoer dette system med papbilletter. Brug systemet i 2 aar baseret paa papbilletter. Hvis der derefter er en business case for at portere billeteringen fra pap til elektronik, saa kan en udbyder paa eget initivativ udarbejde et kommercielt produkt, som de kan bringe til markedet og som trafikselskaberne saa kan koebe eller lade vaere med at koebe.

  • 0
  • 0

Hvorfor falder vores trafikpolitikkere igen og igen for sunk cost fallacy?

Indlysende Anders... kan du forestille dig nogen privat virksomhed, der vil ansætte den type personer.

Politisk/ministerembede er det eneste højtbetalte job, som ufaglærte kan bestride. Det giver et menneske, der kun tager sig selv - intet andet - alvorligt.

  • 0
  • 0

» ... Men rejsekortet er valgt på landsplan, og det er vi næsten nødt til at forholde os til,« /Sydtrafik-formand Poul Rosendahl ».... Men det er umuligt at rulle tilbage nu,« siger Henning Hyllested.

Det er netop vigtigt at fejl og beslutningstagerne bagved udstilles til spot og spe - samt at sikre at alt kommer frem. Kun derved lærer alle, at der skal tænkes - og tænkes meget og totalt kritisk - før man kaster sig ud i slige projekter.

Og så kunne man overveje at give politikerne og befolkningen som helhed et kursus i offeromkostninger, og hvordan man mentalt bortfiltrerer 'sunk cost' og andre værdiløse argumenter.

Man skal vel overveje om Danmark skal gå forrest, og man skal især overveje løse betragtninger a'la "Det virker i xxxx by/land, så hvorfor skulle det ikke virke her?" - Det gør det måske også, men i rigtigt mange tilfælde er der dybtliggende forskelle, der gør sådanne argumenter inderligt tåbelige.

Der er lagt op til flere katastrofer, når man kan få store projekter igennem blot ved at sige 'Digitalisering' - hvor mere kyniske sjæle, fornuftigvis vil spørge "Ka'ed nu betåle' sa' ?"

Lars :)

  • 0
  • 0

..Jeg finder det ulig meget lettere at bruge end de gamle forældede pap- og papirbiletter....

Helt enig. En klar forbedring for os 3 i familien der er sporadisk rejsende. Og oven i købet billigere fordi man altid har det 'klippekort' der passer. De skal også nok få løst pendler problematikken så konen også kan få et rejsekort

Det bliver helt sikkert en succes, og så følger resten af trafikselskaberne såmænd med helt frivilligt...

..men: "Kom lad os brokke os, det er nok det vi har det bedst med" ;-)

  • 0
  • 0

Hvordan kan det være at pendlerkort først kommer fra 2014?

Det har ikke været med fra starten - det var meningen at man skulle betale pr. rejse. Det har nogle fornuftige folk heldigvis fået ændret. Men det sker først når man har kodet backoffice delen om.

I min verden lyder det da ret simpelt at kode "gratis transport i zone X-Y", men jeg indrømmer blankt at jeg ikke kender til de udfordringer der kan være med det..

Den er lagt ind i en større omprogrammeringspakke - man vil ikke tilføjet til noget, som alligevel snart bliver afløst af noget bedre.

  • 0
  • 0

Rejsekortet er en genial opfindelse og det er en hel håbløs idé at gå tilbage til papklippekort. De har været forældede i mange år. Rejsekortet skal bare løbes i gang, folk skal vænne sig til at bruge det - så er det fremtidens løsning, med mindre noget mobilbaseret bliver endnu smartere, men det har jeg ikke set endnu. En mobiltelefon skal være tændt og hives op af lommen + der skal tastes - rejsekortet skal bare holdes i nærheden af en læser, det skal ikke engang tages op af lommen. Men det bør selvfølgelig virke overalt i landet, så det bør være et nationalt projekt, som enkelte lokalpolitikere ikke skal kunne vælge fra. Til gengæld skal udgifterne selvfølgelig også betales fælles - nationalt.

  • 0
  • 0

...alle offentlige beslutningstagere er medlemmer i foreningen "Vi går digitalt over åen efter vand"

Det bliver spændende og se hvornår man kun kan få digitale fødevarer og gå i virtuelt digitalt tøj....fortsæt selv

  • 0
  • 0

Rejsekortet er ikke genialt og det er mindst lige så forældet som papbilletten. På pap- og mobilbilletter/-klippekort kan man i det mindste se hvor og hvor længe den gælder, prisen samt hvor mange ture der er tilbage. Rejsekort er baseret på 10+ år gammel teknologi. Priserne er uigennemskuelige. Uden for Kbh rejser de fleste på den samme strækning altid og skal nu tvinges til tjek ind/ud hele tiden. Risiko er flyttet over til kunden hvis f.eks. tjek ud ikke er muligt eller prisen beregnes forkert. Optankning via nettet skal ske 24 timer før men ikke mere end 7 dage før kortet skal bruges. Kundeservice har enormt lang responstid (der må være mange der har problemer). Man har valgt en løsning der ikke var afprøvet til både nær- og fjerntrafik. Det er ikke altid muligt at rejse flere på et rejsekort da det skal indstilles i en automat eller af buschaufføren hver gang. Rejsens pris stiger ved forsinkelser over en hvis varighed. Meget dyrt i drift. Osv. osv.

  • 0
  • 0

Et "Statens IT Implementations Nævn" burde oprettes.

Med Polsag, Amanda, Den nationale Patientjournal (GEPJ), NemID og SINE - det "nye" fælles radiosystem for beredskabet i tankerne, burde der være en overordnet instans uden særinteresser, der skulle spørge: hvorfor, hvornår og til hvilken pris.

Sagen om det digitale valg er et godt eksempel, hvor der efterlystes en business case, og hvor hovedkonklusionen (for os udenforstående) var, at det reelt kun ville komme enkelte handikappede til hjælp. Men ak - de kommunale repræsentanter der blev interviewet var fyr og flamme for at brænde penge af på projektet.

  • 0
  • 0

Et "Statens IT Implementations Nævn" burde oprettes.

Med Polsag, Amanda, Den nationale Patientjournal (GEPJ), NemID og SINE - det "nye" fælles radiosystem for beredskabet i tankerne, burde der være en overordnet instans uden særinteresser, der skulle spørge: hvorfor, hvornår og til hvilken pris.

I 'gamle dage' have vi Rejseholdet, der kom rundt og efterforskede/hjalp den lokale myndighed... nedlagt og omdefineret mange år tilbage.

Men hvorfor kan lille Danmark ikke have en myndighed 'Interne efterforskere', som kunne rejse rundt og på stedet rydde op i tossestregerne.

De nuværende papirkampe frem og tilbage til centrale myndigheder ('udtalelser' og 'noter') er ikke tilstrækkelige afskrækkende for nuværende generation af papirkrigere - de trænger til modspil med muskler bag.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg er informeret, så har konsortierne bag Rejsekortet ikke forberedt læserne til "fremtiden". Alle telefoner bliver inden meget længe (Apple sætter det igang med deres nye iPhone i sen-sommeren) med NFC teknologi. Den har man alligevel på sig - men så langt er der svjv ikke blevet tænkt, da det bevæger sig ved andre frekvenser?

  • 0
  • 0

Hvor svært ville det være at lave en app til en de mest populære telefonstyresystemer på markedet (Android, Iphone, og Windows) som kan genere en elektronisk billet eventuelt med en SMS-løsning som det kendes fra HT-området til de der endnu ikke har en smartphone? Man kunne eventuelt for at gøre det rigtig "fancy", udstyre stoppestederne med f.eks. en QR-kode som når man scanner, automatisk finder den aktuelle zone og giver en mulighed for at vælge det antal zoner man har brug for på sin telefon. Ideelt set så skrottede man også zonesystemet, og indførte betaling for distancen for den, pr bil (krak-ruten), hurtigste rute mellem udgangspunkt og destination (f.eks. med et progressivt prissystem med eksempelvis en km-pris for 0-20, en lavere for 20-100, og en lavere endnu for 100+). En QR-kode ved hvert stoppested ville være lige så effektivt som den nuværende elektroniske løsning, og meget mere simpelt. Men det er nok utopi...

  • 0
  • 0

Hvordan kan det være at pendlerkort først kommer fra 2014? I min verden lyder det da ret simpelt at kode "gratis transport i zone X-Y", men jeg indrømmer blankt at jeg ikke kender til de udfordringer der kan være med det..

Intet er simpelt, når systemet ikke er udviklet til det. Der gælder mange undtagelsesregler, og særlige regler osv. og intet er simpelt hvis man skal holde fast i det nuværende system.

  • 0
  • 0

Egentligt, har jeg svært ved at se det helt geniale. Vi kan forestille os, mange andre løsninger, der havde været mere geniale. Som eksempel, kræver rejsekortet masser af indstallationsomkostninger. Man kunne forestille sig, en meget bedre og billigere løsning, hvor det ikke var nødvendigt at trække ledninger, eller strøm til billet automaterne, og hvor de stort set bare består af en trådløs printplade, man holder rejsekortet op imod. Man kunne forestille sig et system, hvor der automatisk klippes ud, når f.eks. bus eller tog forlades, og hvor der kun klippes ind. Og der kunne hos buschaufføren være et display, der oplyser hvor mange der rejser gratis med bussen. Selvom der måske er nogle overvejede detaljer i rejsekort systemet, så har man langtfra overvejet alle mulige muligheder.

  • 0
  • 0

.... Den har man alligevel på sig -

Nej, det har man IKKE - antallet af borgere, der har smartphones, er ikke stort. Det er - og vil meget længe (altid?) - være sådan, at de fleste har billige telefoner eller slet ingen.

Man skal ikke løse probler for de 10-15% der er 'mest med på noderne' men for de 25%, der slet ikke kan lide 'noder' - fx børn, gamle og så os der bare er 'sure' og nærmest hader gadgets og al deres væsen.

Lars :)

  • 0
  • 0

[quote].... Den har man alligevel på sig -

Nej, det har man IKKE - antallet af borgere, der har smartphones, er ikke stort. Det er - og vil meget længe (altid?) - være sådan, at de fleste har billige telefoner eller slet ingen.

Man skal ikke løse probler for de 10-15% der er 'mest med på noderne' men for de 25%, der slet ikke kan lide 'noder' - fx børn, gamle og så os der bare er 'sure' og nærmest hader gadgets og al deres væsen.

Lars :) [/quote] Jeg er enig i, at en mobiltelefonløsning kun kan blive en nummer 2 løsning.

Men, det er jo meget tankevækkende, at med den pris som rejsekortet har kostet, så kunne man forære alle passagerer en gratis mobiltelefon, og være kommet billigere ud af det.

Jeg tror, at man kunne være kommet til langt bedre løsninger end rejsekortet, hvis man havde kontaktet en dansk hardwareudvikler virksomhed, og ladet dem overveje forskellige løsninger, og deres pris, samt analyseret hvad der egentligt koster i et sådan projekt. Måske, kunne de have et bud på en god løsning, som vil kunne fremstilles og indstalleres for lav pris, uden at projektet vil koste så meget, at det sættes i licitation.

  • 0
  • 0

Lars, det var ikke ment som at mobiltelefonen skulle være den eneste mulige løsning. Hvad gør turister så? Det jeg bare henviste til var at hvis ikke der er taget højde for, at læserne på stationerne er bredt fremtidssikret til en NFC standard, som kommer til at præge vores hverdag i alt fra betaling henover kort distance kommunikation, så er det da unægteligt ikke særligt fremsynet.

Jeg vil slet ikke gå ind og gøre mig klog på hvor svært det er at udvikle rejsekortet - men det virker ikke som om de har løst opgaven særligt smart, ej heller til den rigtige pris.

  • 0
  • 0

For nylig blev transportministeren spurgt om hvorfor Londons OysterCard var blevet sådan en succes. Han svarede, at det kunne være fordi i London var det kun én bestiller. Hvis han nu tog konsekvensen af sit svar, og smed alle de mange parter på porten, og reorganiserede rejsekortselskabet, så kunne det være, at der kom styr på det. Men de er jo nok at forlange for meget?

  • 0
  • 0

Han svarede, at det kunne være fordi i London var det kun én bestiller. Hvis han nu tog konsekvensen af sit svar, og smed alle de mange parter på porten, og reorganiserede rejsekortselskabet, så kunne det være, at der kom styr på det.

Rejsekort selskabet, er kun et selskab. Men bestilleren, er mange forskellige selskaber - DSB, Movia, Fynbus, og mange forskellige private selskaber, der alle skulle anvende samme system. At reducere alle disse, til kun et selskab, og f.eks. lægge det under DSB, vil sikkert gøre det mere enkelt at indføre rejsekortet. Men, det bliver jo ikke nemt for transportministeren, at skulle nationalisere landets transportvirksomheder, og kun begrunde dette med rejsekortet.

  • 0
  • 0

@Jens Madsen Du har tilsyneladende ikke fattet hvor mange perifere krav, der skal være opfyldt for at sætte et 'rejsekortsystem' i drift. Det er jo [b]ikke[/b] bare gjort ved noget 'simpel' elektronik. Myndigheder, love og regler 1. Konkurrencestyrelsen (Et landsdækkende system) 2. Finanstilsynet (Maks. beløb, andre anvendelser) a. Hvidvaskningsloven (Identifikation af kunder og/eller begrænsning på årligt brug af rejsekort) 3. Bogføringsloven (Kvitteringer, revisionsspor og meget mere) 4. Datatilsynet (personfølsomme data, registre, adgangsstyring, logning) 5. Forbrugerombudsmanden (Dårlige betalere, hæftelser, kortbestemmelser, regler for spærring) 6. E-handelsloven (Internet køb og optankning) 7. Handikaporganisationer (Udstyr og brugergrænseflader) 8. Jernbanesikkerhed (signalkommissionen, jording af udstyr, installationsarbejde) 9. Sikkerheds- og trafikstyrelserne (Udstyr, businstallation)

Og så er der hele den administrative del, som jo gav anledning til forsinkelse, da leverandøren havde undervurderet opgaven groft.

Men teknisk fungerer det og er det mest gængse type rejsekort med over 100 mio. kort i brug.

  • 0
  • 0

Han svarede, at det kunne være fordi i London var det kun én bestiller. Hvis han nu tog konsekvensen af sit svar, og smed alle de mange parter på porten, og reorganiserede rejsekortselskabet, så kunne det være, at der kom styr på det.

Mit indtryk der er kommet styr på det - men det har taget tid at rettet projektet op efter en meget dårlig start. Men det kunne være interessant at se hvordan de har gjort det i Holland, hvor der også er flere selskaber om samme kort og med delvis et fælles takstsystem.

  • 0
  • 0

[quote].... Den har man alligevel på sig -

Nej, det har man IKKE - antallet af borgere, der har smartphones, er ikke stort. Det er - og vil meget længe (altid?) - være sådan, at de fleste har billige telefoner eller slet ingen.

Man skal ikke løse probler for de 10-15% der er 'mest med på noderne' men for de 25%, der slet ikke kan lide 'noder' - fx børn, gamle og så os der bare er 'sure' og nærmest hader gadgets og al deres væsen.[/quote] Ifølge FDB Analyse har 60% af befolkningen i dag en smartphone. Derudover findes der allerede i dag klippekortløsninger, som kan bruges via sms. Så jeg tror ikke, at du og eventuelle andre teknologiforskrækkede brugere af den kollektive trafik behøver at frygte noget ved en mobil billetløsning.

Kilde: http://fdb.dk/analyse/vi-har-smartphones-%...

  • 0
  • 0

Rejsekortet er ikke genialt og det er mindst lige så forældet som papbilletten. På pap- og mobilbilletter/-klippekort kan man i det mindste se hvor og hvor længe den gælder, prisen samt hvor mange ture der er tilbage. Rejsekort er baseret på 10+ år gammel teknologi. Priserne er uigennemskuelige. Uden for Kbh rejser de fleste på den samme strækning altid og skal nu tvinges til tjek ind/ud hele tiden. Risiko er flyttet over til kunden hvis f.eks. tjek ud ikke er muligt eller prisen beregnes forkert. Optankning via nettet skal ske 24 timer før men ikke mere end 7 dage før kortet skal bruges. Kundeservice har enormt lang responstid (der må være mange der har problemer). Man har valgt en løsning der ikke var afprøvet til både nær- og fjerntrafik. Det er ikke altid muligt at rejse flere på et rejsekort da det skal indstilles i en automat eller af buschaufføren hver gang. Rejsens pris stiger ved forsinkelser over en hvis varighed. Meget dyrt i drift. Osv. osv.

Jeg har forgæves forsøgt at få opklaret, om pendlere som i dag bruger abonnementskort fra 2014 vil blive afkrævet 750 kroner i kontrolafgift hver gang, de glemmer at stemple ind (to gange om dagen fem gange om ugen i 40 uger om året = 400 muligheder for at få en kontrolafgift på 750 kroner). Hvis det bliver politikken, kan man vist tilføje endnu en ulempe til ovenstående liste.

  • 0
  • 0

Og så er der hele den administrative del, som jo gav anledning til forsinkelse, da leverandøren havde undervurderet opgaven groft.

Men teknisk fungerer det og er det mest gængse type rejsekort med over 100 mio. kort i brug.

De områder du nævner, skal naturligvis være overvejet i systemet, og er det i orden, virker det urimeligt, at regningen for disse godkendelser, skulle løbe op i størrelser som milliarder. Hvordan er det muligt? Er en del af pengene, gået tilbage i statskassen på godkendelser? Eller, hvor er de havnet? Et system, som er velgennemtænkt fra starten, burde tage højde for de love der er på området, og det vil være naturligt, at ansætte nogle handikappede, for at kunne teste, og være med til at udvikle systemet, specielt udfra et brugersynspunkt. Jeg ved godt, at mange virksomheder ikke tænker på det - men det er en god idé, at ansætte nogle handikappede, og personer med forskelligt handikap, pensionister og andre, der kan have problemer med hørelse, at se, og gå, osv. når der udvikles produkter. Oftest udvikles produkter, så at kun de mest intelligente, med de mindste fingre, og som har et godt syn, og kan læse flere sprog, kan bruge produktet. I visse tilfælde, kan en handikappet, der ikke kan se, ikke kan huske, og ikke kan læse, eller en ordblind, måske biddrage bedre til produktet, en en top intelligent, med højeste karakterer. Den intelligente, tænker måske ikke på de problemer, som andre har, med at læse, eller med at huske, og lære udenad.

[quote]Rejsekortet er ikke genialt og det er mindst lige så forældet som papbilletten. På pap- og mobilbilletter/-klippekort kan man i det mindste se hvor og hvor længe den gælder, prisen samt hvor mange ture der er tilbage. Rejsekort er baseret på 10+ år gammel teknologi. Priserne er uigennemskuelige. Uden for Kbh rejser de fleste på den samme strækning altid og skal nu tvinges til tjek ind/ud hele tiden. Risiko er flyttet over til kunden hvis f.eks. tjek ud ikke er muligt eller prisen beregnes forkert. Optankning via nettet skal ske 24 timer før men ikke mere end 7 dage før kortet skal bruges. Kundeservice har enormt lang responstid (der må være mange der har problemer). Man har valgt en løsning der ikke var afprøvet til både nær- og fjerntrafik. Det er ikke altid muligt at rejse flere på et rejsekort da det skal indstilles i en automat eller af buschaufføren hver gang. Rejsens pris stiger ved forsinkelser over en hvis varighed. Meget dyrt i drift. Osv. osv.

Jeg har forgæves forsøgt at få opklaret, om pendlere som i dag bruger abonnementskort fra 2014 vil blive afkrævet 750 kroner i kontrolafgift hver gang, de glemmer at stemple ind (to gange om dagen fem gange om ugen i 40 uger om året = 400 muligheder for at få en kontrolafgift på 750 kroner). Hvis det bliver politikken, kan man vist tilføje endnu en ulempe til ovenstående liste.[/quote] Eller endnu en indtægt.

  • 0
  • 0

Myndigheder, love og regler 1. Konkurrencestyrelsen (Et landsdækkende system) 2. Finanstilsynet (Maks. beløb, andre anvendelser) a. Hvidvaskningsloven (Identifikation af kunder og/eller begrænsning på årligt brug af rejsekort) 3. Bogføringsloven (Kvitteringer, revisionsspor og meget mere) 4. Datatilsynet (personfølsomme data, registre, adgangsstyring, logning) 5. Forbrugerombudsmanden (Dårlige betalere, hæftelser, kortbestemmelser, regler for spærring) 6. E-handelsloven (Internet køb og optankning) 7. Handikaporganisationer (Udstyr og brugergrænseflader) 8. Jernbanesikkerhed (signalkommissionen, jording af udstyr, installationsarbejde) 9. Sikkerheds- og trafikstyrelserne (Udstyr, businstallation)

Selvom der måske ikke er en styrelse, eller organisation, at spørge til råds - så burde man også tage hensyn til almindeligt sund fornuft. F.eks. så vil enhver buspassager kunne indsé, at et beløb på 750 kroner, for at glemme at stemple ud, er for højt. Det er udmærket, at vi har love, regler, og styrelser mv. da de ofte kan biddrage konstruktivt, hvis nogen begår fejl, og sige at tingene skal gøres om. Men sund fornuft, bør stadigt være tilladt, og det burde ikke være en nødvendighed, at bus og togpassagererne laver en interesseorganisation, der skal varetage passagerenes interesser, og som skal tages til råds, i den type sammenhæng. Måske en god idé, men det bør ikke være en nødvendighed. Samme med buschaufførerne. Dem bør der også tages hensyn til. F.eks. ved en trådløs løsning, kan være der opstå hovedpine, hvis nogle er alergiske overfor radiostråling. Og RFID aftasterne, bør placeres, så personalet ikke udsættes for kraftige elektromagnetiske pulser, på grund af udstyret. Jeg vil selv være varsom med at anvende blåt og grønt lys, i rejsekort aftasterne, fordi at visse farver lys, og blinkende lys, også kan give problemer. F.eks. findes bølgelængder og blinkfrekvenser, der viser sig, at påvirke visse personer, så de kan få krampe, angst, og epileptiske anfald.

  • 0
  • 0

Hvorfor falder vores trafikpolitikkere igen og igen for sunk cost fallacy?

Fordi ingen hylder personer, som lukker fejslåede projekter.

Jeg håber at en eller anden er klog og hurtig nok til at indstifte en ansvarlighedspris til den minister, som lukkede POLSAG. Den gav overskrifter a la “millioner af kroner spildt på nu lukket statsligt IT-projekt” men burde fremhæves alle vegne som det eneste rigtige, når den vægtede gavn (økonomisk og brugermæssige) af at fortsætte et projekt er lavere end det bedste alternativ.

  • 0
  • 0

F.eks. så vil enhver buspassager kunne indsé, at et beløb på 750 kroner, for at glemme at stemple ud, er for højt.

Så er det da godt det 'kun' er 50kr (70kr for anonymt rejsekort) - det forudbetalte/trukne beløb.

  • 0
  • 0

[quote]F.eks. så vil enhver buspassager kunne indsé, at et beløb på 750 kroner, for at glemme at stemple ud, er for højt.

Så er det da godt det 'kun' er 50kr (70kr for anonymt rejsekort) - det forudbetalte/trukne beløb. [/quote]

Det med at glemme at stemple ud, giver god mening, på rejse fra kbh til ålborg.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten