Jeg savner et link til rapporten og til de omtalte "EU-grænseværdier".
Ekstremregn, der i de seneste år har sat store byområder under vand og f.eks. i København bliver ledt urenset ud i havnen, er stærkt forurenet. Det skyldes, at giftige og miljøskadelige stoffer løbende bliver ophobet på byens overflader så som tage og husmure.
Det dokumenterer en ny ph.d-afhandling fra Institut for Jordbrug og Økologi på Københavns Universitet.
»Mange opfatter regnvand som en uforurenet vandkilde, men når først vandet er faldet fra himlen og strømmet over byernes tage, husmure og veje, er det ofte blevet forurenet med en god blanding af miljøfremmede stoffer. Det kan derfor sjældent ledes direkte ud i vandmiljøet uden en forudgående rensning,« forklarer forskeren bag projektet, ph.d. Simon Toft Ingvertsen.
Slidtage på bremseklodser og dæk er betydelige kilder til tungmetalforureningen af regnvand, f.eks. kobber, zink og bly, mens PAH-forbindelser som fluoranthen og pyren kommer fra udstødningen og oliedryp, oplyser han.
Desuden havner sprøjtegifte, vaskemidler, plastblødgørere og andre kemikalier fra biler, vej- og bygningsmaterialer også i regnvandet.
Det er alt sammen stoffer, som i et omfang, der langt overstiger EU's grænseværdier, bliver ledt ud i bl.a. Øresund, hvilket en rapport fra DHI for nylig dokumenterede.
Desuden viser internationale undersøgelser, at de fundne høje værdier for opløst kobber og zink typisk skyldes kobber- og zinkholdige tagmaterialer og nedløbsrør.
Det nye regeringsgrundlag, der lægger op til mere lokal håndtering af regnvand i byerne, skærper udfordringen til rensningen. For hvis bestemmelserne i EU's vandrammedirektiv skal overholdes, kræver det en høj kvalitet af det udledte vand, påpeger Simon Toft Ingvertsen, der mener, at det øger behovet for grønne og lavteknologiske regnvandsanlæg.
»Løsningen på den store udfordring med at rense regnvandet i byerne tilstrækkeligt kan være lokal afledning af regnvand i grønne anlæg, som tilbageholder, nedsiver eller fordamper vandet, men det kræver, at disse anlæg kan rense vandet tilstrækkeligt,« understreger han.
»Anlæggene eksisterer faktisk i dag. Men det er et problem, at deres rensningseffekt er dårligt dokumenteret og stærkt varierende. Det er med andre ord altafgørende, at vi finder frem til nogle veldokumenterede løsninger, som sikrer det rene vandmiljø,« konkluderer ph.d. Simon Toft Ingvertsen.
Jeg savner et link til rapporten og til de omtalte "EU-grænseværdier".
Jamen er tagene og murene så ikke skyllet rene nu?
Når stofferne kommer ud i de indre farvande bliver koncentrationen da minnimeret. Det var da mere relevant at måle om der sker en forøgelse af koncentrationerne i recipienterne, altså om der er et problem. Eller har EU bestemt at det Danske folk skal fjernes fra Danmark?
Her er der endnu en "forsker" der prøver at skaffe midler til sit eget underhold efter at en "rød/grøn" regering er kommet til magten.
Nu er faktum jo, at København er renere end den nogensinde har været gennem de sidste 100+ år.
Og med de ret voldsomme regnskyl vi har været udsat for (og ofte bliver), bliver de relativt ubetydelige stoffer fra tagflader etc. formentlig fortyndet et par millioner gange - så skal vi ikke lige falde lidt ned?
Det må vel så betyde at de mange(?) aktuelle tiltag for at få grundejere til at lave lokale nedsivningsanlæg for regnvand om føje år afløses af en stribe sager om jordforurening på samme matrikler med følgende krav om oprensning og inddæmning for at undgå skader på grundvandet.
Lad mig forsøge at gøre problematikken lidt tydeligere og lidt mere korrekt end den fremgår i rubrikken.
Først og fremmest er det vigtigt at slå fast at rubrikkens titel ikke er passende, og at den 100% står for "Ingeniørens" egen regning. Udsagnet er nemlig kun gældende, hvis der er tale om separate regnvandskloakker, og altså ikke hvis der tales om fælleskloakker, hvor regnvand såvel som spildevand ledes til renseanlæg. Hverken jeg selv eller en anden fagperson indenfor området kunne derfor finde på at sige eller skrive som titlen angiver.
Dernæst vil jeg gerne pointere, at det naturligvis ikke er al regnvand i byerne, der er forurenet i en sådan grad at det ikke bør nedsives eller ledes direkte ud til vandmiljøet. Der findes masser af villaområder, hvor dette sagtens kan lade sig gøre og altså heller ikke skaber jordforurening (Kim Storms kommentar). Blot skal vi måske til at se lidt nærmere på betydningen af brændeovne, som ifølge de seneste rapporter DMU står for en langt større del af luftforureningen end trafikken. En betydelig del af luftforureningen afsættes løbende på byens overflader (fx tagene), hvilket dermed også besvarer Michael Intiles spørgsmål.
Det er også vigtigt at nævne (som både Jan Damgaard og Allan Nelsson påpeger) at det ikke er under ekstremregnen vi er bekymret for kvaliteten af afstrømningsvandet (som der ellers står i begyndelsen af teksten). Dette er heller ikke at finde nogen steder i min ph.d-afhandling, som ellers angivet i teksten. I disse situationer bliver forureningen fra overfladerne meget fortyndet, og samtidig sker det jo heldigvis tålelig sjældent til at vandmiljøet skulle lide overlast ved det. MEN, de øgende ekstremhændelser medfører, at vi mange steder må afkoble regnvandet HELT fra kloakken og håndtere det på stedet i lav-teknologiske anlæg, dvs al akkumuleret forurening på overfladen gennem hele året skal gennem sådan et anlæg. Og vi ved nu at i mange byområder, specielt de tæt bebyggede og traffikkerede, er akkumuleringen af forurening på overfladerne så høj, at der må sættes ind med en form for rensning af vandet. Og det er her udfordringen ligger i at finde frem til nogle veldokumenterede anlæg, som sikrer os en tilfredsstillende rensning af vandet. Dette fremgår ikke tydeligt af rubrikken.
Den omtalte ph.d-afhandling forsvares den 22. november kl 9.30 på Det Biovidenskabelige Fakultet, Thorvaldsensvej 40, FRB C. Forsvaret er åbent for alle.
Til sidst til kommentaren om "endnu en "forsker" der prøver at skaffe sig midler...": Sikke noget vrøvl! Rubrikkens sensationspræg er Ingeniørens egen fortolkning af udsagnene. Jeg ønsker, som de fleste andre arbejdende mennesker, ikke at spilde samfundets penge på ligegyldig forskning.
Ja, kan man ikke ramme bolden, så sigt efter manden ;-)
Blot skal vi måske til at se lidt nærmere på betydningen af brændeovne, som ifølge de seneste rapporter DMU står for en langt større del af luftforureningen end trafikken. En betydelig del af luftforureningen afsættes løbende på byens overflader (fx tagene), hvilket dermed også besvarer Michael Intiles spørgsmål.
Jeg er en anelse nysgerrig. Når man åbenbart bør foretage indgreb overfor afbrænding af træ i brændeovne, hvad skal man så gøre når der er naturlige brande i moser, skove og lignende ? Ville det ikke være rimeligt at sådanne områder inddæmmes og at al vand opsamles og renses i en længere periode ?
M
[quote]Blot skal vi måske til at se lidt nærmere på betydningen af brændeovne, som ifølge de seneste rapporter DMU står for en langt større del af luftforureningen end trafikken. En betydelig del af luftforureningen afsættes løbende på byens overflader (fx tagene), hvilket dermed også besvarer Michael Intiles spørgsmål.
Jeg er en anelse nysgerrig. Når man åbenbart bør foretage indgreb overfor afbrænding af træ i brændeovne, hvad skal man så gøre når der er naturlige brande i moser, skove og lignende ? Ville det ikke være rimeligt at sådanne områder inddæmmes og at al vand opsamles og renses i en længere periode ?
M[/quote] DEN seneste rapport fra DMU er nu blevet til DE seneste rapporter !
Simon Toft Ingvertsen burde måske være lige så kritisk overfor andre journalistiske udlægninger af andres rapporter, som ved hans egen !
"Brændeovne står for en langt større del af luftforureningen, end trafikken" er et meningsløst udsagn, hvis man ikke ved hvilken del af luftforureningen vi snakker om. Er det PAH, som opstår ved dårlig afbrænding af organisk materiale, så fortæller DUM-rapporten, at der er mere af dette i et hårdt belastet brændeovnsområde i Jyllinge, end man kan måle ved H.C.Andersens Boulevard. Er det PM10, så fortæller samme rapport, at der var mindre i Jyllinge, end i Kbhvn.
Luftforurening består af ufattelige mange forskellige stoffer, som kommer vidt forskellige steder fra og belaster os og vores omgivelser lige så forskelligt. Plukker man een ting ud ad gangen og vurderer på samme useriøse måde, så kan vi godt lukke samfundet helt ned.
Forureningen fra brændeovne er hovedsageligt et problem for lungerne. Er den først landet på et tag og skyllet ned derfra med regnen, så har den vist mere end svært ved at nå lungerne.
Jeg tror ikke det er klogt at medtage den del af problematikken når du skal forsvare din PHD Ingvertsen.
Tak for irettesættelsen. Jeg burde selvfølgelig have været mere specifik og kun forholdt mig til PAH-stofferne, som der er skrappe vandkvalitetskrav til i følge EU-direktiv og Bekendtgørelse 1022 (for flere af enkelt-stofferne < 0.1 mikrogram per liter). Det er derfor dem vi potentielt er bekymrede for i regnafstrømningen fra områder med høj tæthed af brændeovne. PAH-stoffer i selv meget lave koncentrationer kan forårsage økotoksikologiske effekter i vandmiljøet, lige såvel som vi bestemt ikke ønsker disse stoffer i vores grundvand.
Bare rolig Hr. Helbro, jeg kommer ikke til at tale om "luftforurening per liter" under forsvaret.
Og forresten, med hensyn til DE seneste rapporter fra DMU, så JA, der findes faktisk flere rapporter end blot den seneste, som påpeger denne trend, f.eks. http://www2.dmu.dk/Pub/FR821.pdf
Og forresten, med hensyn til DE seneste rapporter fra DMU, så JA, der findes faktisk flere rapporter end blot den seneste, som påpeger denne trend, f.eks. http://www2.dmu.dk/Pub/FR821.pdf
I den årlige emmisionsrapport fra 2009, som du linker til, er det også specifikt PAH der bliver sat tal på fra brændeovne, så det er stadig fejlagtigt at oversætte lige den størrelse til en eller anden del af den samlede forurening.
Emmision fra brændeovne er i øvrigt baseret på meget få målinger, som man derefter ganger op med et ukendt antal brændeovne, hvori der bliver afbrændt et mindst lige så ukendt kvantum træ.
Jeg håber meget, at du vil foretage reelle målinger på vandmiljøet og ikke som så mange andre, basere konklusioner på den ene usikkerhed ganget med 2-3 stykker mere bl.a. ved at læne den ene rapport på den foregående, som igen............o.s.v. Den slags rapporter har jeg efterhånden læst for mange af.
Og så i øvrigt - Pøj Pøj d. 22
I den årlige emmisionsrapport fra 2009, som du linker til, er det også specifikt PAH der bliver sat tal på fra brændeovne, så det er stadig fejlagtigt at oversætte lige den størrelse til en eller anden del af den samlede forurening.
Enig, og det var heller ikke hensigten at retfærdiggøre min tidligere forenkling.
Jeg er desuden helt enig med dig i, at vi skal ud og foretage nogle målinger ved nedløbsrøret, for at finde ud af om det reelt er et problem. Det er jo enormt variabelt hvorvidt der afsættes noget forurening (f.eks. partikler + PAH) på tagene. Tag for eksempel en blæsende dag i forhold til en stille vinterkold dag, hvor atmosfæren er helt stabil. Forskellene kan være enorme.
Og så i øvrigt - mange tak!
Jeg er desuden helt enig med dig i, at vi skal ud og foretage nogle målinger ved nedløbsrøret, for at finde ud af om det reelt er et problem.
Det glæder mig meget !
I estimaterne for PAH er der jo heller ikke taget højde for, at brændeovnene OG deres ejere, generelt er blevet langt bedre til at undgå netop dette. Man undgår faktisk at finde ud af det, når man notorisk måler de steder hvor man ved det er værst, og kun de værste af de værste steder bliver refereret i de efterfølgende rapporter og avisartikler.
Sammen med Østrig er vi faktisk verdensmestre (helt reelt) i ren træfyring i brændeovne, kakkelovne og stenovne/masseovne og har været det i mange år uden at hvile på laurbærrerne. Jeg er i al ubeskedenhed æresmedlem i den amerikanske ovnsættersammenslutning af samme årsag. Derfor er det ærgerligt, at vi skal "dunkes" hvert efterår i skræmmekampagner, samtidig med at der gives stor støtte til al mulig anden grøn teknologi.
Jeg ønsker ikke støtte, men at blive bedømt på et seriøst grundlag. Jeg skal gerne kondensere afkastet fra en af mine ovne så du kan få en tår at måle på ;-)
Lars, du har i hvert fald min velsignelse til at nedsive dit tagvand - det lyder relativt PAH-frit. Selvfølgelig under forudsætning af at du ikke har kobbertag og zinktagrender, eller på månedlig basis er flittig med biocid-sprøjten ;-)
Øv - jeg havde ellers overvejet at lægge kobber på spiret af det lille tårn vi lige har bygget på gården, men så må jeg jo nøjes med at tjære det ......UPS ;-)
I øvrigt - hvor meget PAH tror du der skylles ud i vasken fra stegepanden når man er færdig med bøfferne ? Samlet (incl. det der går i luften som duft skulle det være ca. 250microG/kg kød) Emhættens udblæsning er vel også ofte over tag ?
Mon ikke vi dér har en langt større kilde til PAH ?
Et meget godt punkt. Det kunne være skægt at se målinger omkring madlavningstid, og måske specielt omkring højtider. Det er måske slet ikke brændeovnene men derimod madlavningen der øger koncentrationerne.
Jeg tvivler på at vi her har andet end en lille bitte kilde til PAH på tagoverfladerne. Det er trods alt ikke så ofte, og kun i kort tid ad gangen, at vi steger hårdt på stegepanden. Jeg tror ikke juleanden eller flæskestegen i ovnen sender ret meget PAH ud gennem emhætten.
MEN, vi har bestemt en betydelig kilde til PAH i vores spildevand (det der hældes ud i håndvasken). Men det ledes heldigvis til renseanlæg, hvor PAH havner i spildevandsslammet, som enten køres til kontrolleret afbrænding eller spredes på markerne som jordforbedringsmiddel. I sidstnævnte tilfælde er koncentrationerne reguleret i slambekendtgørelsen, som sikrer at vi ikke spreder problematiske mængder i jordmiljøet.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard