Forsker: Regeringens vandmiljøplaner bygger på ufuldstændig forskning

Regeringens vandmiljøplaner bygger på en målemetode, der er behæftet med betydelige usikkerheder, lyder kritikken nu fra en af de forskere, der har været med til at udvikle og opdatere de målemetoder, som er styrende for indsatsen i vandplanerne.

Et vigtigt punkt i vandplanerne er at reducere udledningen af kvælstof fra dansk landbrug. Måleinstrumentet hedder i den forbindelse ålegræs. Planten vokser nemlig bedst og på de største dybder, når vandet er rent og klart og har et lavt indhold af kvælstof, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Danske forskere udviklede allerede tilbage i 1994 en ligning, der afgør forholdet mellem vandets indhold af kvælstof og udbredelsen af ålegræs. Dermed gør ligningen det umiddelbart muligt at reducere kvælstofudledningen til et niveau, som får ålegræsset til at brede sig til de dybder, EU's miljøregler kræver.

Men så ligetil har det vist sig ikke at være i virkeligheden.

»Der er allerede sket en betydelig reduktion af landbrugets udledning af kvælstof (udledningen er halveret, red.). Forventningen var, at denne reduktion ville skabe bedre lysforhold i vandet og medføre, at ålegræsset ville brede sig til større dybder. Men naturen har ikke reageret som forventet,« forklarer forskningsprofessor Jacob Carstensen, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet til avisen.

»På visse lokaliteter har vi set en positiv effekt, men mange andre steder er der ingen forbedring at spore i lysforholdene, og ålegræssets udbredelse er ikke øget. I eksempelvis Limfjorden er kvælstofudvaskningen reduceret, men ålegræssets udbredelse er alligevel forringet,« forklarer han.

Han er hovedforfatter på en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), hvor ligningen mellem ålegræssets udbredelse og indholdet af kvælstof i vandet, er blevet opdateret. Det er opdateringen af 1994-ligningen, som danner grundlag for regeringens vandplaner.

Men Jacob Carstensen fortæller til Jyllands-Posten, at usikkerheden i forhold til sammenhængen mellem ålegræs-udbredelsen og kvælstofudledningen i den opdaterede ligning er så stor, at det ikke er muligt med rimelig sikkerhed at fastslå, hvor meget udledningen af kvælstof skal reduceres for at opnå den ønskede udbredelse af ålegræs.

»Der er ingen tvivl om, at landbrugets udledning af kvælstof spiller en rolle for udbredelsen af ålegræs. Men de seneste to-tre år har vi måttet erkende, at naturen ikke har reageret som forventet og beregnet (i 1994-ligningen, red.) på den reducerede kvælstofudledning. Dermed bliver sammenhængen mellem kvælstof og ålegræs svagere - den opdaterede ligning viser, at der skal ske en stor reduktion af kvælstofudledningen for at opnå en relativt beskeden forbedring af ålegræssets udbredelse,« forklarer Jacob Carstensen til avisen.

Dokumentation

jp.dk: Milliardindsats på usikkert grundlag

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • vi skal bort fra den betragtning, at indikatorer for landbrugsforurening skal findes i vores have. Forureningen skal naturligvis elimineres ved kilden - i dette tilfælde på de enkelte marker. Her skal man måle udslip af næringsstoffer og pesticider fra afvanding og dræning. Der skal og må ikke slippe nogen overflødige kemiske stoffer fra marken og ud i vores åer, søer, fjorde og have. Og det gode og gamle begreb FORURENEREN BETALER skal selvfølgelig også følges i landbruget. Hvis dette opfyldes, må bønderne gøde og sprøjte så meget de lyster - så vedkommer det ikke os andre. Men vejen dertil er lang og trang. Et hårdt gældsat landbrug hverken kan eller vil betale for at forhindre denne forurening. I stedet forsøger bønderne - igen - at tørre regningen for miljøoprydningen af på samtlige skatteborgere.
  • 0
  • 0

Problemet er, at der ikke findes en enkelt indikator for god økologisk tilstand, og at forskerne har satset på, at udbredelsen af ålegræs kunne anvendes. Men livet i havet er meget komplekst og det er ikke givet, at en lille reduktion af kvælstofudvaskningen kan opveje for eksempel mindre blæst og højere temperaturer, når det gælder artsdiversiteten i havet. Men landbruget vejrer morgenluft. De mener, at de nu har fået carte blanche til at svine videre med deres ekstreme husdyrproduktion, som jo uanset hvad der sker, vil tilføre miljøet en masse lort. Og dermed en masse næringsstoffer. Naturligvis kan vi ikke hindre forurening fra andre østersølande, men vore indre farvande og ferske vande har vi stor indflydelse på.

  • 0
  • 0

Pudsigt. DMU har ellers fornylig forsvaret "ålegræs redskabet" da landbruget vovede at sætte spørgsmålstegn ved det. Det affødte ikke så få skråsikre kommentarer fra de "grønne" debatører.

http://ing.dk/artikel/115102-dmu-landbruge...

Nu kaster DMU så håndklædet i ringen. Gad vide om det er starten på et større kvælstof tilbagetog?

  • 0
  • 0

@ Holger,

  • vi skal bort fra den betragtning, at indikatorer for landbrugsforurening skal findes i vores have. Forureningen skal naturligvis elimineres ved kilden - i dette tilfælde på de enkelte marker. Her skal man måle udslip af næringsstoffer og pesticider fra afvanding og dræning. Der skal og må ikke slippe nogen overflødige kemiske stoffer fra marken og ud i vores åer, søer, fjorde og have. Og det gode og gamle begreb FORURENEREN BETALER skal selvfølgelig også følges i landbruget.

Hvis dette opfyldes, må bønderne gøde og sprøjte så meget de lyster - så vedkommer det ikke os andre.

Problemet er ikke kvælstof fra landbruget - det bidrager kun med ca. 10% af det totale bidrag, så vi kan vel enige om, at landbruget så kun skal bidrage med 10% - elle hvad? Hvis al kvælstofudledning stoppe, så dør livet i havet forresten. Frasen "forureneren betaler" skal vel også anvendesd på fosfor - ikke? her er det fortidens massive udledninger fra kilder udenfor landbruget, der via rensningsanlæggene lod fosfor fosse ud - den forurening skal alle andre end landbruget så betale for at løse - ikke? Holger, læs artiklen igen - det essentielle i sagen er, at den mangeårige anvendte indikator - ålegræs - har vist sig ikke at vise noget som helst - det er nu omsider ved at gå op for stadig flere forskere. Ålegræs bliver også angrebet af sygdomme. Syge ålegræs som indikator for kvælstofudledningen, må da vist kun være de mest rabiate miljøapostle, der kan bruge til noget.

@Knud, det første afsnit er udmærket, men så springer kæden af. Den "ekstreme" husdyrproduktion er ikke ekstrem, det sørger harmonireglen for. Den skal også overholdes af det økologiske landmænd, der har 100% husdyrhold.

Problemet er, at der ikke eksisterer et eneste faglig bevis for, at kvælstofudledningerne har en effekt på vandmiljøet - bortset fra eutrofiering af de kystnære områder - og som ikke forurener, men faktisk virker som et rensende rodzoneanlæg! Landbruget har forsøgt at få miljøforskere til at bevise den effekt som man har påstået en formindsket N-udledning har haft på miljøet. At landbruget gennem årene har nedsat N-udvaskningen ved du vel? Lad os høre nogle solstrålefortællinger om den gode effekt, N-reduceringen har haft på naturen. Måske kan du hjælpe med at finde eksempler på miljøforbedringerne gennem de seneste 15 år? Hvis ikke, må man så konstatere, at landbruget har ret - det er ikke kvæstof, der er problemet. Vi har med andre ord lades milliarderne fosse ud i havet til ingen nytte. hvor længe endnu skal vi fortsætte med det, inden vi kan tage fat på det egentlige problem.

Jeg kunne også tænke mig du vil kunne dokumentere din påstand om svineriet med næringsstoffer - hvad er det for en "masse" næringsstoffer, du hentyder til? Der er tal for udledningerne gennem drænene de seneste 90 år, så du må vel have noget at hænge dine postulater op på?

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Det er da glædeligt at DMU's forskere begynder at se på vandmiljøet som påvirkeligt af flere faktorer i stedet for lineære aproximationer. Især når der stædigt holdes på indikator-tydning uden hold i virkeligheden.

Det er dog væsentligt om fiskeriet af farvandet har indflydelse på vandmiljøet. Råstofindvindingen har givetvis haft nogen indflydelse.

Mvh Jan

  • 0
  • 0

Blot til orientering.:

Holger og Knud er begge medlemmer af gylleramte.

Deraf vil jeg konkludere at de har større had til landbruget end de har interesse i naturen!!

Mvh Øjvind

  • 0
  • 0

Der er udeladt en del af teksten fra den originale artikel i Jyllandsposten. Bl.a.:

»Når bestandene af eksempelvis torsk reduceres, bliver der flere af de mindre fisk. Disse mindre fisk spiser det plankton, der spiser alger. Overfiskeri kan altså udløse en kædereaktion, som i sidste ende resulterer i en stigende mængder alger, som dæmper lyset i vandet og dermed forringer ålegræssets muligheder for at vokse. En anden mulig forklaring er muslingefiskeri, som medfører en løsere bund og samtidig betyder, at der bliver færre muslinger til at spise algerne. Dermed bliver vandet mere uklart,«

Og

»Det er ingen tvivl om, at landbrugets kvælstofudledning spiller en væsentlig rolle. Men der er heller ingen tvivl om, at andre faktorer også har betydning. Hvis disse faktorer blev afdækket og inddraget i indsatsen, ville resultatet formentlig blive bedre. Det kan undre, at der ikke er blevet afsat flere ressourcer til dette formål i betragtning af de omkostninger, som vandplanerne medfører,«

Landbrugets høringssvar til vandplanerne siger lidt af det samme: "Det er bredt anerkendt, at miljøtilstanden kan være påvirket af en lang række forskellige faktorer, herunder fosfor, bundforhold, temperatur, ændringer i økologisk struktur, fiskeri, muslingeskrab, manglende spredningsevne blandt vigtige organismer og tilstedeværelse af invasive arter."

og

”Landbrug & Fødevarer skal kraftigt opfordre til, at vandplanernes indsatsbehov vedr. kystvandene revideres, så 1) alle betydende faktorer inddrages, og 2) et evt. indsatsbehov på kvælstofområdet revideres, med inddragelse af ny viden”.

Fiskeri og muslingeskrab hører under Fødevareministeriet.

Hvordan kan det være, at muslingeskrab og bundtrawl ikke er blevet undersøgt?

Hvorfor har Fødevareministeriet holdt fiskeri ude af ålegræs og vandmiljø diskussionerne?

Hvorfor har Fødevareministeriet valgt at fortsætte muslingefiskeriet på baggrund af rapporter, hvorom Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab siger: "DTU's Aquas rapport i sig selv hverken var uredelig eller uvidenskabelig, men ved sit begrænsede perspektiv var med til at tegne et billede af sagen, som let kunne opfattes som værende de ønskelige set fra myndighedernes side."

Internationalt er der lavet utallige videnskabelige rapporter, som bedømmer muslingeskrab og bundtrawl som noget af det mest destruktive, som man kan udsætte et økosystem for.

Som Jakob Carstensen siger: ”På visse lokaliteter har vi set en positiv effekt”. Det er f.eks. Øresund, hvor muslingeskrab og bundtrawl har været forbudt siden 30’erne. Ålegræs værktøjet virker således også i Danmark på steder, hvor økosystemet ikke har lidt under muslingeskrab og bundtrawl.

Jakob Carstensen fortsætter: ”eksempelvis Limfjorden er kvælstofudvaskningen reduceret, men ålegræssets udbredelse er alligevel forringet”.

Limfjorden er stedet, hvor muslingefiskeriet har haft den største intensitet. Mange amter, kommuner, biologer, miljøcentre m.fl. har advaret om det i årevis, men alt er ignoreret af Fødevareministeriet, som bare har ladet muslingefiskeriet fortsætte uændret.

Er det så mærkeligt, at den reducerede kvælstofudvaskningen ikke har resulteret i et bedre vandmiljø?

Spørger man Miljøministeriet om f.eks. muslingefiskeri, svarer de bare: ”Selve beskyttelsen af Natura 2000-områderne sker via sektorlovgivningen hos de relevante sektorministerier. Fødevareministeriet er myndighed på fiskeriområdet, herunder muslingefiskeriområdet.”

Spørger man Fødevareministeriet, og rykker et par gange, henviser de bare til muslingerapporterne fra Limfjorden.

Limfjordens tilstand i dag vidner om muslingerapporternes kvalitet.

Set fra en landsmands synsvinkel, er indsatskravene størst omkring Limfjorden og Lillebælt. Det er også her, at det mest intensive muslingefiskeri foregår.

Jeg hører adskillige personer her på ing.dk rakke ned på vandplaner, ålegræsværktøjet og DMU. Ålegræsset fortæller os bare, hvordan det står til med økosystemerne i vores farvande. Det må da være i alle interesse, og især landmænds interesse, at få et robust økosystem tilbage i vores farvande – farvande, hvor ålegræsset trives til glæde for fisk, fugle og mennesker, og som kan tåle en våd eller streng vinter, og et uheld hist og her med et rensningsanlæg eller en gylletank.

EU’s krav til vandmiljø, biodiversitet og økosystem baseret forvaltning af fiskeri og vandmiljø er ufravigelige. Hvis de andre faktorer (muslingefiskeri, bundtrawl og overfiskeri), som både DMU, landbruget og mange andre har nævnt, ikke kommer frem i lyset, har miljøministeriet kun én udvej: Landbruget og endnu flere krav om kvælstofreduktioner.

  • 0
  • 0

Hvis de andre faktorer (muslingefiskeri, bundtrawl og overfiskeri), som både DMU, landbruget og mange andre har nævnt, ikke kommer frem i lyset, har miljøministeriet kun én udvej: Landbruget og endnu flere krav om kvælstofreduktioner.

Fordi fødevareministeriet stiller for få krav til fiskeriet, er miljøministeriet nødt til at straffe landbruget? Det lyder som en dårlig molbohistorie!

Det stiller så et spørgsmålstegn ved om sammenlægningen af fiskeri og landbruget i et fødevareministeriet har skjult fiskeri-problemerne? Hvad blev der af DFU?

Mvh Jan

  • 0
  • 0

@Allan, et udmærket indlæg. M.h.t. JPs indlæg -

»Det er ingen tvivl om, at landbrugets kvælstofudledning spiller en væsentlig rolle. Men der er heller ingen tvivl om, at andre faktorer også har betydning. Hvis disse faktorer blev afdækket og inddraget i indsatsen, ville resultatet formentlig blive bedre. Det kan undre, at der ikke er blevet afsat flere ressourcer til dette formål i betragtning af de omkostninger, som vandplanerne medfører,«

  • selv om JP ikke kan bruges som ekspertindlæg, så har de ret i mange ting - bortset fra at der er berettiget tvivl om kvælstoffets betydning. Hvor denne berettigelse er henne ved jeg ikke, ingen har kunnet dokumentere en effekt af en halvering af udledningerne fra landbruget. Ganske enkelt fordi det ingen betydning har haft. At stille endnu større krav til en uvirksomt faktor svarer til at en læge ordinerer dobbelt så mange piller, der ingen effekt har haft - i stedet for at diagnosticere lidelsen korrekt.

Angreb af sygdomme på Ålegræs nævnes slet ikke, det er en faktor, der ødelægger den som miljøindikator. I Lillebælt og fjordene her har tilførselen af iltkrævende stoffer fra Jyllandsstrømmen en meget stor betydning - DMU har gennem mange år vendt ryggen til det problem, de ikke mente havde nogen effekt - jfr. Erik Somers artikel her i bladet for flere år siden. Den er man nu opmærksom på. Du har ret i omtalen af EUs krav, desværre er det præcis de samme forkerte teorier fra de samme mennesker, der har presset en forkert plan ind over hovedet på de sagesløse indbyggere. Det bliver en lang vej op ad bakke inden man her får styr på vandmiljøet. I mellemtiden bruges enorme ressourcer for at indføre tiltag uden effekter. Du har ret i at det er i alles interesse at økosystemet er robust - men hvis man konkluderer nogen om næringstilførsler på baggrund af sygdomsramte ålegræskolonier. Desværre er bundmiljøet ødelagt af tidligere tiders trawlfiskeri, hvor bundvegetationer er harvet væk og dermed ødelagt den vigtige kilde til ilt. Det nytter ikke noget at bortforklare det med at kaste sig over landbrugets kvælstofudledning. Det eneste man kan konstatere er, at selv en halvering af udledningerne ikke har medført nogen målelig effekt. Det er man ved at forsøge at få opklaret i de berørte ministerier. Så må vi se hvorldes miljøstyrelsen magter at undersøge sig selv!

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@Jan Damgaard

DFU er nu blevet til DTU Aqua. Ja, det lyder som en dårlig molbohistorie, men hvordan vil du ellers forklare, at havmiljøet er dårligt der, hvor Fødevareministeriet har myndigheden over miljøkonsekvensvurderingerne, og at ålegræsset dybdegrænse forøges i de områder, hvor Fødevareministeriet ikke har myndighed til at tillade bundtrawl og muslingeskrab?

@Per A. Hansen

Det er ikke JP mening, som jeg citerer, men Jacob Carstensen's ord, som de står beskrevet i JP.

Det nytter ikke noget at bortforklare det med at kaste sig over landbrugets kvælstofudledning. Det eneste man kan konstatere er, at selv en halvering af udledningerne ikke har medført nogen målelig effekt. Det er man ved at forsøge at få opklaret i de berørte ministerier.

. Som Jacob Carstensen forklarer virker den nedsatte udledning af kvælstof nogle steder, men andre steder kan virkningen ikke ses. Han fremhæver overfiskeri og muslingeskrab som de faktorer, som kan have en betydning. Det har utallige biologer, amter og internationale undersøgelser også peget på

Overfiskeri og muslingeskrab er Fødevareministeriet myndighedsområde, også på det miljømæssige.

Et sundt økosystem i vores farvande kræver en forsat reduktion i udledningen af næringsstoffer - Spørgsmålet er kun hvor meget - det afhænger af, om Fødevareministeriet vil acceptere den internationalt dokumenterede negative affekt på økosystemerne af overfiskeri og muslingeskrab.

Så må vi se hvorledes miljøstyrelsen magter at undersøge sig selv!!

. Hvis miljøkonsekvenvurderingerne af overfiskeri og muslingeskrab kommer under miljøstyrelsen, vil de klare det - ellers ikke.

Per A. Hansen, Det bedste, som du kan gøre for landbruget, er at få Fødevareministeriet til at acceptere den ødelæggende effekt, som overfiskeri og muslingeskrab forårsager på vores økosystemer - den ødelæggende effekt, som skjuler landbrugets hidtidige indsats på kvælstofområdet i alle i havområder, hvor overfiskeri og muslingeskrab tillades af Fødevareministeriet.

Husk på Øresund - her reagerer ålegræsset positivt på den nedsatte kvælstofmængde, og her har Fødevareministeriet ikke myndighed til at tillade trawlfiskeri og muslingeskrab.

Husk på Limfjorden - Her har Fødevareministeriet tilladt ekstremt intensivt muslingeskrab, og her er ålegræssets dybdeudbredelse gået tilbage på trods af en nedsat næringsstofudledning.

  • 0
  • 0

@Allan. Tak for et svar, vi er så enige om at reduceringen af kvælstof fra landbruget ikke kan reparere de skader muslingeskrab forårsager.

Jeg vidste ikke at der var muslingeskrab ved lillebælt, men det forklarer et og andet. Det er måske derfor DMU vil forsøge sig med muslingedyrkning med statsstøtte, under dække af at det er for at rense vandet efter landbrugets påståede forurening?

Jeg ved ikke hvor meget muslingefiskeriet indbringer Danmark i valuta, men en plan for udfasning af muslingeskrab sammen med tilladelse af muslingefarme ville hjælpe vandmiljøet mere. Alternativt anlægges en mere restriktiv linje overfor muslingefiskeriet som landbruget.

Jeg gik ud fra at fiskeriet blev nidkært overvåget af fiskerikontrol, DTU-Aqua og Greenpeace. Hvis DMU havde gjort opmærksom på problemet, så har det ikke været særligt tydeligt, i hvert tilfælfe har ministerierne ikke reageret ligesom de politiske partier er uvidende herom. Hvorfor DN tier i denne sag kan der kun spekuleres over.

Mvh Jan

  • 0
  • 0

Holger og Knud er medlem af Gylleramte! Når de faglige argumenter svigter kan man da altid gå efter personen, hvilke foreninger er de medlem af, hvilken hudfarve og religion?

Er bunden nået mht debatform?

Jeg er forresten også medlem af gylleramte, de sidste 2 måneder har der sligget en stank over Odense og Kalundborg - og sikkert også resten af landet. Uanset om det danner patikler eller ej så er det ubehageligt.

Hvis en hvilken som helst anden fabrikation kunne lugtes flere kilometer væk ville den blive standset.

Hader jeg så landmænd fordi jeg er medlem af Gylleramte? Næ, jeg har nærmest medlidenhed med deres faglige niveau, når de bringer gylle ud og lader det lige i solen, så overskudskvælstoffet kan dampe af.

Ja Per, det var bedre at udbringe det om efteråret, men det kræver, at halmen er snittet og pløjes med ned, så der kan dannes humus. Det ville give et fint såbed.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten