Forsker: Penkowa-sagen kunne være undgået med gratis forskningsartikler

Sagen om den omstridte hjerneforsker Milena Penkowa, som Københavns Universitet har politianmeldt for bedrageri og dokumentfalsk i forbindelse med et rotteforsøg, kunne have været undgået, mener sektionsleder og fagreferent ved Det Kongelige Bibliotek.

Havde Danmark for længst indført fri og gratis adgang til alle videnskabelige artikler på nettet, såkaldt Open Access, ville det nemlig have betydet langt flere kritiske forskerøjne på artiklerne:

»Forestil dig, at Penkowas artikler havde været frit tilgængelige, så var der flere, der kunne have fundet eventuelle fejl, og forestil dig, at der også havde været open review på artiklerne, så man kunne se, hvad reviewerne havde haft af kommentarer til det, der var publiceret. Med Open Access er det nemmere at opdage, hvis der er noget, der ikke fungerer,« siger adjungeret lektor Søren Bertil Fabricius Dorch.

KUBIS Videncenter er et center under Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice, der hjælper forskere med optimere deres videnskabelige kommunikation, herunder også at rådgive i Open Access.

Ingeniøren sætter i disse uger fokus på Open Access og konsekvenserne, hvis der bliver indført et politisk krav om, at al offentlig forskning skal være frit og gratis tilgængelig.

Blandt fysikere og matematikere er der tradition for at gøre sine arbejdspapirer tilgængelige blandt kolleger i internetarkiver, så der ikke skal betales for dem. På den måde opnås fri adgang til forskningen, også kendt som Open Access.

På de teoretiske fysikeres foretrukne Open Access-arkiv, arxiv.org, spiller forskeren typisk djævlens advokat, når kolleger oploader nye artikler. Dette sikrer nemlig, at man får ryddet ud i fejl, så artiklen i sidste ende bliver endnu bedre.

Professor i Matematik fra DTU, Steen Markvorsen, kan godt se argumentet om, at Penkowa-sagen måske kunne være undgået, hvis hun også havde arbejdet med arxiv eller et lignende åbent arkiv.

»Tanken er, at man altid bør invitere djævlens advokat med, for hvis man ikke gør det, kan man lynhurtigt komme på spanden. Den konstruktive og kvalitative kritik må altid være at ønske.«

Kritik er vigtig

Umiddelbart kunne det godt lyde som ubehagelige arbejdsvilkår, konstant at blive kritiseret ned til mindste detalje. Men det er et arbejdsvilkår, der sikrer at forskernes endelige produkt bliver bedre.

Professor Steen Markvorsen forklarer:

»I min optik er det, at kunne blive læst, og dermed også kritiseret af så mange som muligt, enormt vigtigt og frugtbart. Det er jo det, der i sidste ende gør resultaterne skarpe, dagsaktuelle og topinteressante. Det handler om at kommunikere ideerne og indsigten så præcist og klart som muligt, så enhver kan se, hvad der foregår.«

I de teoretiske naturvidenskaber har man de sidste 20 år brugt arxiv, som blandt andet har gjort arbejdet med kollegers preprints meget nemmere, da man før i tiden skulle sende dem rundt med posten.

Kollegernes kritiske granskninger er med til at udrydde problemer og unøjagtigheder straks fra starten, og fordi artiklerne er tilgængelige, kan alle melde ind, hvis en formel eller en reference er forkert eller måske ikke opdateret til den nyeste viden på området.

På den måde kan en masse fejl fanges i opløbet, og hvor det før internettet kunne tage flere måneder, kan det nu i princippet gøres på en formiddag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er en rigtig god ide at overføre arXiv-systemet til andre fag.

Med det giver ikke garanti mod fup. Her tænker jeg på "plagiat-skandalen" fra 2007, som omfattede ca. 60 arXiv preprints publiceret i ca. 18 forskellige fysiske tidskrifer. Skurkene kom fra Tyrkiet. Læs mere om forskningens skyggeside her: http://plagiarism-main.blogspot.com/

  • 0
  • 0

Ingeniørens hjælp til bibliotekernes kampagne for Open Access er ved at køre helt af sporet.

Påstanden om at "flere kritiske forskerøjne" ville kunne have set på Pankowas er noget nonsens:

1) Open Access ville ikke have givet flere øjne fra de få af verdens forskere, som ville kunne have gennemskuet Pankowas forsøg. De har fuld adgang til hendes artikler.

2) Pankowa har faktisk offentliggjort adskillige artikler i Open Access UDEN at nogen har afsløret noget.

I denne artikel sættes Open Review som synonym med Open Access.

Faktisk har Open Review været forsøgt på nogen af verdens mest kommercielle betalingstidsskrifter lige som på Open Access tidsskrifter. Forsøgene har begge steder vist, at der er så store negative følger af det åbne review, at stort set alle tidsskrifter har stoppet forsøgene.

Kære journalister

Vil I ikke godt være lidt kritiske over for de påstande, som tydeligvis kommer fra biblioteksfolk, som skal have solgt deres version af Open Access. Det er sådan set i orden, at I laver en kampagne for Open Access, selvom journalister måske burde have en mere neutral rolle. Men sørg altså for, at I ikke spreder misinformation. Det er verdensøkonomien, som står på spil, hvis bibliotekernes projekt ikke lever op til deres egne lovprisninger.

  • 0
  • 0

Lidt yderligere info: 9 af Penkowas et al.s over 100 artikler er faktisk Open Access (i PubMed Central), men det er vist heller ikke nogen af dem, der er problemer med? Og der er også flere andre danske forfattere på dem ;-)

Eksempel på mulighed for Open Review: http://www.scholarpedia.org ...

  • 0
  • 0

Kære Bertil

Er denne påstand forkert?:

Alle specialister i verden med indsigt i den ret så komplicerede hjerneforskning, har i dag adgang til al relevant litteratur via et forskningsbibliotek. Open Access vil ikke hjælpe dem.

Jeg sidder i et hus her ude på landet i det snedækkede Fyn - og har via min computer adgang til alle verdens medicinske tidsskrifter via et forskningsbibliotek. Min adgang til Pankowa og andres artikler vil ikke blive forbedret af Open Access. Tværimod sørger mit forskningsbibliotek for, at jeg kan benytte de profesionelle forlags meget effektive søgesystemer.

Open Review er en smuk tanke - men den har intet med Open Access at gøre.

Hvis du vil have en liste over mislykkede forsøg med OR, kan jeg godt bruge en time på at finde dem til dig.

  • 0
  • 0

Helt enig med Jørgen Burchardt - hvad skulle Open Access i sig selv forhindre?

Frit fra hukommelsen kan jeg huske en række aspekter af "Penkowa-sagen" der har været nævnt i pressen:

  • "Noget med nogle forsøg / rotter"
  • "Noget med en PH.D."
  • "Noget med nogle penge"
  • "Noget med bevillinger til forsøg"
  • "Noget med nogle spørgsmål"

Hvilke af disse havde Open Access forhindret? Måske, muligvis, eventuelt de 2 første - og i hvert fald ikke de 3 sidste.

Lektor Hedegaard (eller er det journalisten?) glemmer, at hvis man er en hammer, er alting søm.

Når det er sagt - jeg kan ikke se nogen argumenter imod Open Access til forskningsarbejde. "Penkowa-sagen" er bare ikke et argument for Open Access.

Bjørn

  • 0
  • 0

Glimrende, men her vil vi komme ind i problemer med de professionelle tidsskrifter.

Men hvis man samtidig havde øjnene åbne for et andet behov, der ganske vist ikke erkendes i Management-Denmark og handelshøjskole-Venstre, kunne man slå to fluer med et smæk.

Ja, alle videnskabelige artikler fra offentligt ansatte forskere skal være offentligt tilgængelige på nettet. Men på dansk.

Dermed bliver de tilgængelige for /dansksprogede/ fagfolk, men ikke for et bredere internationalt publikum, så tidsskrifternes behov for en økonomi (hvor der betales for adgangen til artikelarkiverne) minimeres.

Samtidig sikres opretholdelsen af et dansk nomenklatur også på forskningens frontområder.

I øvrigt mener jeg med Cato at alle elever og lærere på Copenhagen Business School (Handelshøjskolen) og Niels Brock Copenhagen Business College (Købmandsskolen) en gang årligt burde være tvunget til at overvære en opførelse af Holbergs komedie Jean de France. Borgersønnen Hans Frandsen som efter et år i Paris helt har glemt sit danske:

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kult...

Naturligvis helt uden modeinstruktørernes trang til regiteater. Næh, knæbukser og allongeparykker, om jeg må bede!

  • 0
  • 0

@ Jørgen Burchardt: Jeg har meget vanskeligt ved at se, hvor OR sættes synonymt med OA i artiklen. Kan du ikke lige forklare mig det? Alt hvad jeg finder som relaterer OR og OA er i citatet fra Søren Bertil Fabricius Dorch:

[...] , og forestil dig, at der også havde været open review på artiklerne, [...]

Det er det forhold at der står "også", dvs. OR i tillæg til OA, der gør det klart for mig, at der skelnes fint mellem OA og OR i artiklen.

Som også Bjørn Sune Andersen fremhæver, så har jeg vanskeligt ved at se ulemperne ved Open Access. Udfra kommercielle interesser, for industrien og tidsskriftsudgiverne, kan jeg godt forstå man gerne vil forhindre Open Access. Faktisk ville industrien vel helst forhindre nogen form for adgang. Men så skal de tilknyttede forskere vel heller ikke have finansiering fra det offentlige.

For mig personligt er det fantastisk med Open Access. Så slipper jeg for at bekymre mig over, om mit universitetsbibliotek, eller biblioteket på mit næste universitet, abonnerer på alle de tidsskrifter hvor jeg finder mest faglig inspiration.

Set i en lidt breder sammenhæng er hovedformålet med OA at forhindre offentligt finansieret konkurrenceforvrdining. Hvis virksomhed A og virksomhed B begge søger offentlig finansiering af forskning til nogenlunde det samme produkt, tema eller teknologi, og A vinder, så har B et problem. Men bare fordi B tilfældigvis tabte ansøgningen om midlerne, så skal de vel ikke afholdes fra at få indsigt i de forskningsmæssige resultater, som de selv har været med til at finansiere udviklingen af. De kommercielle resultater, og konkrete produktresultater, som virksomhed A forhåbentlig selv bidrog til udviklingen af, skal selvfølgelig ikke offentliggøres for konkurrent B.

Dette problem er jo tildels klaret med de involverede forskeres frihed til at publicere forskningsresultaterne, selv i et kommercielt samarbejde, i almindelige lukkede tidsskrifter. Men det ville da være sømmeligt at virksomhed B, C, D, .... osv. alle kunne læse med, kvit og frit, på det de allerede har været med til at finansiere over skattebilletten. Det samme med Hr. Hansen, som sidder hjemme i kælderen om aftenen, med de rette kompetencer og snilde, som overvejer at starte en virksomhed ...

  • 0
  • 0

Kære Morten Lind

Skal vi prøve at holde fast i tråden? Artiklen øverst på siden har overskriften "Penkowa sagen kunne være undgået med gratis forskningsartikler".

Det anfægter jeg og spørger derfor om dette er forkert:

Alle specialister i verden med indsigt i den ret så komplicerede hjerneforskning, har i dag adgang til al relevant litteratur via et forskningsbibliotek. Open Access vil ikke hjælpe dem.

  • 0
  • 0

Kære Jørgen Burchardt

Ja, jeg er ret enig med dig på følgende måde: Der er ingen garanti for at al forskningsfusk stoppes med Open Access.

Men der er to forhold som øger sandsynligheden for at fusk stoppes, og et forhold som mindsker den, med Open Access. Afhængig af vægtningen af de forhold, så gør det artiklens sammenknytning mere eller mindre relevant i forhold til "Penkowa-sagen".

Pro-1) Områdeeksperterne bliver ikke udelukkede, de får bare en ekstra let adgang, da de nu ikke behøver sidde på deres kontorer, eller starte tunge VPN-klienter andetsteds fra.

Pro-2) Der kan være områdekompetente mennesker, som ikke er klassificerede i det akademiske system, og således er udelukkede fra den flydende strøm af publikationer. Nogle af disse kan f.eks. være eksperter fra andre områder, men som uden tvivl vil kunne stille relevante spørgsmål til de anvendte videnskabelige metoder i andre fagområder. Selv viceværten kan være fritidsekspert i videnskabsteori, og kan egentlig spille med på mange områder.

Con-1) Flere, og muligvis mindre kompetente, mennesker vil skabe "støj" på linien, og kompetente indsigelser mod forskningsartikler kommer til at dråkne i snik-snak.

Jeg er ikke patroniserende, og tror du har tænkt over disse forhold. Enten tager modstanderne af Open Access andre forhold i betragtning, eller også vægter de de nævnte forhold væsentligt anderledes end jeg gør.

Venligst, Morten Lind.

  • 0
  • 0

For lige at strejfe lidt fra emnet: Det der egentlig gik galt i "Penkowa-sagen" var måske at man glemte den empiriske videnskabelige metode. Et aspekt af den er at alle data og resultater er at betragte som fejl, misforståelser, selvbedrag eller snyd, indtil de er eftergjort med samme resultater af kritiske kolleger, der efter bedste evne prøver at finde huller. Hvis man havde brugt den metode da men skulle uddele grader og midler, ville man aldrig være nået til den nuværende situation, og måske ville en lidt mere ydmyg Penkowa stadig være ansat og kunne gøre nytte. Mvh Lars Grønnegaard

  • 0
  • 0

Tak Morten.

Artiklens påstand er vi enige om ikke holder.

OK.

Pro-1) At Open Access betyder en lidt lettere adgang til data.

Den vil jeg dele lidt op:

a) Open Access selvarkivering (den løsning danske bibliotekarer foreslår) Den vil være en katastrofe for verdens forskere. Ingen vil være sikker på at kunne finde relevant forskning overhovedet. Google Information overload. Her vil et forskningsbiblioteks professionelle søgetjeneste fra udgiverne selv være det eneste, som professionelle forskere vil bruge. Jeg tog lige tid på, hvad det tog at logge på min universitetsbibliotek - som er tilgængelig fra hele verden og på alle computere. 7 sekunder.

b) Open Access forskerbetalt Vil i teorien være en god løsning, men stadig vil et forskningsbibliotek (med tilhørende udgifter) være det sted, som de professionelle forskere (og studenter) vil benytte, idet søgetjenesterne her er optimeret. Der er imidlertid et problem med den forskerbetalte publicering, at de fattige forskere ikke kan få deres forskning publiceret. Alle de store medicinalfabrikkers forskning vil blive publiceret, men de mest flittige forskere vil dræne deres institution - hvis de i det hele taget har en institution. Inden for humaniora og samfundsvidenskab vil man miste op mod 25 % af alle forskningsresultater, fordi arbejdsløse, pensionerede eller almindelig interesseredes forskning så ikke vil blive publiceret. Den forskerbetalte Open Access vil altså tilsvarende være en katastrofe inden for de fleste fag.

Pro-2) Ikke-klassificerede kompetente folk kan få adgang via Open Access. Det har du ret i. Disse mennesker findes. Deres deltagelse i den videnskabelige proces vil dog være minimal (inkl. Con-1) og vil ikke retfærdiggøre, at hele den professionelle forskerverden vil få de nævnte katastrofalt forringede publiceringsforhold.

Hvad du sikkert ikke ved, så har jeg været en stor tilhænger af Open Access i mere end 20 år. Især inden for dansksprogede tidsskrifter vil der være en stor fordel i at alle borgere har adgang til viden om dansk litteratur, kultur, historie, geologi, biologi osv. Vi kunne også sagtens have fået det indført. Der er store offentlige besparelser ved Open Access, når forskningsbibliotekerne ikke mere skal håndtere bogtrykte tidsskrifter. Besparelserne er i øvrigt lige så store ved digitale tidsskrifter fra kommercielle forlag.

Problemet er imidlertid, at forskningsbibliotekerne har "taget patent" på Open Access. De har manipuleret, så beslutningstagerne her i landet er blevet: ja, biblioteksfolk. De vil sikre bevillinger til sig selv og undgå de nævnte nedskæringer på deres område, som rigeligt kunne have finansieret Open Access for danske tidsskrifter.

Ingen tidsskriftsredaktør her i landet med ønske om Open Access har kunnet få del i de udviklingsmidler, som Danmarks Fag- og Forskningsbibliotek har haft til rådighed. Det er vist efterhånden blevet til mere end 370 mio. kroner, hvoraf et tocifret millionbeløb er blevet brugt på lobby for bibliotekernes version af Open Access.

  • 0
  • 0

1- Er hun den eneste forsker, som har fiflet med tal i den seneste tid?

2- Eller har hun været bare uheldig og mange vil gerne vælte hende? og hun har været interessant emne for pressen.

3- Ikke for at tage hendes parti, men hvad med alle de andre Top forskere som opfinder mirakelkur mod kræft, live i andre planeter, rynkecreme, Horoskoper.... jeg kan blive ved.

4- Er der ikke en grænse for hvor meget vi borer i denne her sag... ? Hun må ha fået sit livs lektion nu.

  • 0
  • 0

Godt skrevet, Jørgen Burchardt! Det var fint og sagligt, og lidt mere detaljeret end jeg selv skrev. Jeg er enig i problemstillingerne, men har ikke din viden om bibliotekar-lobby'en.

Angående selvarkivering og søgeproblematik, så skulle der selvfølgelig være et nationalt system for arkivering. Det er jo en start, selvom det ikke direkte er der man ville søge bredt, når man forsker. Men det ville give tilgængelighed på det som i Danmark er produceret for skattepenge, og alle forskere i Danmark ville have mulighed for at holde etisk rede på hvad de umiddelbare kolleger bruger af metoder. Så ville vi da måske i international sammenhæng sænke sandsynligheden for flere Penkowa-affærer. (Hvad umoralske politikere angår, så ved jeg ikke lige hvordan vi skal gribe dét an, men det har nok noget med bedre oplysning, og lidt friere presse at gøre.)

Den nationale arkivering, som skulle være en betingelse for forskningsmidler, kunne så begynde at lægge sig op ad internationale standarder over tid, som de fremkommer. Til slut kan man så endelig sammenlægge alle de selvarkiverings-databaser der opstår rundt omkring, og som følger standarderne.

Jeg har da indtryk af at arxiv.org fungerer fint, så hvorfor skulle man ikke kunne gøre noget lignende indenfor teknologi, humaniora, osv.? Eller bare udvide arxiv.org til andre fagområder, hvilket da ville være det mest nærliggende.

  • 0
  • 0

Det er rimeligt naivt at tro at hvis "Metallothionein I+II expression and their role in experimental autoimmune encephalomyelitis" eller arbejderne der nu er sendt til UVVU havde været udgivet som Open Access så kunne problemerne have været løst. Hvis for eksempel en forsker skriver at en måling blev aflæst til 34.7, mens den i virkeligheden var 29.2 så har læseren ingen chance for at opdage det. Det ville have krævet at læseren havde adgang til de originale forskningsdata. Åbning af de originale primære forskningsdata hører mere ind under begreberne "Open Science" eller "Open Data", - snarere end "Open Access".

Når Jørgen Burchardt, der så vidt jeg ved er formand for "Danske Videnskabsredaktører", skriver: "Alle specialister i verden med indsigt i den ret så komplicerede hjerneforskning, har i dag adgang til al relevant litteratur via et forskningsbibliotek. Open Access vil ikke hjælpe dem." Så er det forkert. Jeg ved ikke om jeg tør skrive at jeg har "indsig i den ret så komplicerede hjerneforskning", ikke desto mindre arbejder jeg med neuroinformatik på DTU Informatik og skal jævnligt bruge hjernevidenskabelige artikler. DTU har en udemærket adgang til mange udgiveres artikel-databaser, men for specielle lægevidenskabelige udgivere kan jeg løbe ind i at jeg ikke umiddelbart har adgang til artikler. Det samme gør sig gældende i et projekt vi har med Copenhagen Business School, hvor nogle af deres specielle artikler, som kunne være af interesse for os, heller ikke er umiddelbart tilgængeligt.

Det er også et generelt problem at almindelig lægmand og journalister ikke har adgang til forskningsartikler. Dorte Toft der for nyligt har kommenteret på Helmuth Nyborgs problematiske artikel har vist (så vidt jeg kan vurdere) kun haft adgang til de videnskabelige artikler som har ligget på det åbne Internet. Det er altså problematisk for den offentlige debat.

Hvor meget Open Access skal der være: Skal bøger forskere skriver også være gratis? For eksempel har Henrik Madsen og Poul Thyregod her fra DTU informatik udgivet "An Introduction to General and Generalized Linear Models". Skal sådan en bog være gratis? Hmmm....Den eneste jeg kender der har udgivet købbare fysiske bøger der samtidig ligger gratis på Internettet er David MacKay, se f.eks. hans energibog http://www.withouthotair.com/ og machine learning bog http://www.inference.phy.cam.ac.uk/mackay/... . Så det er sådan set muligt at forhandle sig til sådan en aftale, - hvis man hedder David MacKay.

Jeg forstår Jørgen Burchardts skræk for at danske videnskabelige tidsskrifter skal lide døden hvis der indføres Open Access. Måske kunne man gøre en undtagelse med dansk-sprogede artikler. Til gengæld er der tilsyneladende et problem for bibliotekerne med de for dyre abonnementer hos internationale udgivere. Open Access vil kunne presse dem, men man skal huske på at Open Access også koster. Et Open Access tidsskrift tager $2250 for udgivelse af een artikel.

Jeg skrev for et stykke tid siden en blogartikel efter jeg havde læst Jørgen Burchardts klage: http://fnielsen.posterous.com/open-access-...

  • 0
  • 0

Kære Finn og Morten Tak for gode velargumenterede indlæg.

Til Finn

Jeg vil fastholde, at alle forskere kan få de artikler, de har brug for via deres forskningsbibliotek. Har du nogensinde været ude for, at dit bibliotek ikke har kunnet fremskaffe en artikel til dig? De forskningsbiblioteker, som jeg gør brug af, skaffer artikler fra tidsskrifter, de ikke abonnerer på - endda ofte elektronisk - i løbet af meget kort tid.

Jeg er meget bange for, hvad en uhæmmet propaganda for Open Access kan bringe med sig af drastiske beslutninger. Bemærk, at der i Videnskabsministeriets udvalg ikke sidder én eneste person med forstand på videnskabelig publicering - men et flertal af biblioteksfolk.

Derfor forsøger jeg at bringe lidt fornuft ind i diskussionen, selvom det er svært at imødegå "gratis adgang" - for hvem er imod at ting er gratis? Der lurer hele tiden spinpåstanden, at danske skatteyderbetalt forskning ikke er tilgængelig.

Til Morten

Du ser en løsning i selvarkivering af manuskripter. Det findes der ualmindelig mange argumenter imod. Jeg vil nøjes med at kommentere dine argumenter for, at det arkiverede skal overholde nogle standarder hvorved du vist mener, at det bliver lige så værdifuldt for forskere som de originale artikler hos de professionelle forlag.

Det arkiverede er manuskripter og meget sjældent de færdige artikler i pdf. Det er stort set aldrig forlagenes XML filer. Undskyld det tekniske, men al tekst hos de professionelle forlag bliver semantisk opmærket i XML. Dette navn er en forfatter, dette navn er et begreb, denne sygdom hører til kategorien XX osv. Herved hjælpes forskerne til på professionel vis hurtigt at finde de relevante oplysninger gennem meget avancerede søgetjenester.

Undskyld for det tekniske Morten, men en kvalificeret debat om bedste videnskabsformidling er ikke nogen let sag.

Og til Finn igen

Tak for din link til kommentaren til din blog med kommentar til en artikel Open Access - du skal få en kommentar ved lejlighed.

Du kendte ikke til "mit" Tidsskrift for Arbejdsliv, men det kan jeg da fortælle, at det er der 250.000 unikke danskere (og svenskere, nordmænd) som gjorde det år, det gik bedst for tidsskriftet, for det udgives i Open Access. For et tidsskrift i et abonnement på knap 500 er det rart at få sine artikler læst.

Men det er vigtigere, at artiklerne bliver udgivet. Tidsskriftet har store økonomiske problemer og har ikke råd til at udkomme i Open Access, idet der mistes mange abonnenter. Det er også årsagen til, at Ugeskrift for Læger for nylig har stoppet deres OA.

Som du kan se: jeg er tilhænger af OA, men ønsker en dybtgående undersøgelse af alle forhold, så der ikke bliver tvunget ordninger igennem, som skader forskningen.

  • 0
  • 0

@Jørgen

Det er muligt jeg er lidt for kategorisk når jeg skriver imod dit "Alle specialister [...] har i dag adgang til al relevant litteratur via et forskningsbibliotek". Et eksempel er dog "Interaction between Brain-Derived Neurotrophic Factor Val66Met Polymorphism and Recent Negative Stressor in Harm Avoidance." DOI: 10.1159/000258639. Jeg kan tilgå resuméet med DTU's biblioteksservice, men jeg kommer ikke til fuldtekst. I mit tilfælde sidder jeg lejlighedsvis også i forskningsenhed på Rigshospitalet og kan derigennem tilgå artiklens fuldtekst (så vidt jeg husker).

Jeg håber "Tidsskrift for Arbejdsliv" kommer godt igennem bibliotekarenes hærgen. Hvad er bibliotekarenes mening om deres udgifter til danske tidsskrifter? Sådan som jeg forstår har bibliotekernes største problemer været med elektronisk adgang til de store internationale udgivere.

  • 0
  • 0

Inden alle falder i svime over den nye hellige gral om Open Access ja så har ihvertilfald AAU et lignende system vbn.aau.dk igennem mange år. Jeg forventer da at de andre uni'er har lignende systemer ?!

Så Ingen grund til atter et system - blot spild af resourcer. Smid dog blot en link til vbn.aau.dk og vidensdatabaserne på de andre unier. Der er ingen grund til at genopfinde skruen med gevind...

Samtidig kan man jo så lige tænke på at http://www.fi.dk/viden-og-politik/tal-og-a... har en liste over de steder hvor man skal publicere for at det har nogen værdi. Alle andre steder som ikke er pointgivende ifølge FI er spild af tid.... som feks på en kommende Open Access ;-)

  • 0
  • 0

Hej Jørgen

Mht. "Alle specialister i verden med indsigt i den ret så komplicerede hjerneforskning, har i dag adgang til al relevant litteratur via et forskningsbibliotek."

Jeg kender ikke alle relevante specialister i verdenen - men tvivler på at alle har adgang til alt.

Mht. "Jeg [...] har via min computer adgang til alle verdens medicinske tidsskrifter via et forskningsbibliotek."

Igen - tja, måske du kan bestille og få adgang til kopier af diverse artikler osv. (Penkowa er jo heller ikke så gammel i gårde), men det er hverken let eller umiddelbart.

Mht. "Open Review er en smuk tanke - men den har intet med Open Access at gøre." Enig!!!! Men for mig handler begge del om åbenhed!

Mht. "Hvis du vil have en liste over mislykkede forsøg med OR, kan jeg godt bruge en time på at finde dem til dig." Det behøver du ikke bruge en time på - du kan bare sige "Nature" - så er den (vel?) klaret!

vh, Bertil

  • 0
  • 0

Ad 1b) Open Access forskerbetalt: Man skal lige huske, at tre fjerdedele af alle Open Access-tidsskrifter er betalt af anden vej, end ved at forskeren selv betaler publiceringsgebyr - dvs. de er langt fra alle "gyldne" - de fleste er finansieret via subsidier, medlemskontingenter eller sågar reklamer.

Men jeg er MEGET enig med Jørgen B på dette punkt, mht. gylden OA: "Der er imidlertid et problem med den forskerbetalte publicering, at de fattige forskere ikke kan få deres forskning publiceret" - yes sir!

vh, Bertil

  • 0
  • 0

Hej Jens

Faktisk er der en hel del OA-tidsskrifter på FIs liste: Det er valgt af de forskere, der sad i faggrupperne - formentlig ikke fordi de var OA-tidsskrifter, men fordi de ansås for gode (økonomien er underordnet kvaliteten) ;-)

vh, Bertil

P.S. Ikke alle universiteter har så gode arkiver som AAU desværre...

  • 0
  • 0

Hej Finn Aarup,

Jeg er enig i at det er naivt tænkt at OA kan nulstille en Penkowa :-) Det var heller ikke tænkt som andet, da jeg blev spurgt af Ingeniøren, om hvad jeg ville sige til de, der hævder, at OA vil give dårligere videnskab? Kontra-argumentet selvfølgelig: Større åbenhed => større synlighed => større gennemskuelighed. Naivt? Tja... En garanti: Nej!

Mange hilsner, Bertil

  • 0
  • 0

Fint Bertil, at du indrømmer at Ingeniørens kampagnejournalistik er kappet over. Det er ellers et fint billede af Milena-sportsvognen.

Jeg glemte at rose den database, som bibliotekarerne på Aalborg Universitet har etableret. Det er flot arbejde - jeg er ikke principiel modstander af biblioteksansatte ;-) Det er forståeligt, at bibliotekarerne tripper for også at få lagt forskernes manuskripter og artikler ind, nu når de er godt i gang. Men de vil ikke betale forlagene for at få originalartiklerne ind, hvorfor der bliver tale om manuskripter af tvivlsom kvalitet.

Et sådan parrallelsystem til det officielle har konsekvenser:

Forskerne bliver registreret for færre citater i citationsdatabaser, når der ikke henvises til originalartiklen men til et manuskript

Alle betalingstidsskrifter vil miste abonnenter

Det sidste er det alvorligste, idet det vil ramme alle de smalle udgivelser. Stort set alle danske betalingstidsskrifter vil blive ramt. Det drejer sig om ca. 210 ud af 250. Hertil kommer et tilsvarende stort antal populærvidenskabelige tidsskrifter. Men også de smalle internationalle vil blive ramt. Og her er vi oppe i et helt andet og større tal. Måske 10.000-30.000 tidsskrifter.

Nettoresultatet:

vi får reduceret omfang og niveau af videnskabelig kvalitetsvurdering i blandt andet danske nationale emner (sprog, kultur, samfund, biologi, geologi) omfang og niveau af kvalitetsvurdering vil tilsvarende falde inden for nichevidenskaber på globalt plan. de store universelle fag - matematik osv. - vil ikke blive ramt de store forlag vil miste konkurrenter og blive endnu stærkere

  • 0
  • 0

De fleste forskningsartikler, som jeg har læst, har flere forskere på artiklen. De står dermed alle inde for forskningens resultater. Jeg går ud fra, at de fleste er rimeligt kritiske, når de har deres navn på en artiklel, og stiller spørgsmål, til hinanden, hvis der er noget uafklaret.

Selvom en forsker - eller en forskergruppe - har frembragt nogle fremragende resultater, er det dog først endeligt bevist, når andre eftergør forsøgene - og kan reproducere dem. Netop dette, adskiller forskning fra religion - at forskning kan reproduceres, og giver sammer resultat. Først, når flere har gjort de samme forsøg, og opnået tilsvarende resultater, er resultatet alment accepteret i forskerverden. Så selvom noget forskning, måske er svindel, så er det ikke nok til, at sætte tvivl til naturvidenskabens troværdighed.

Jeg tror ikke at gratis forskningsartikler kunne afgøre meget - de forskere, der ønsker adgang til forskningen, har normalt ikke et problem ved at få adgang til artiklerne. Dog, hvis forskningen er på et niveau, hvor studerende og anden godtfolk kunne vurdere det, og konkludere at det var fup, så tror jeg gerne at gratis forskningsartikler, og mulighed for at kommentere den, vil kunne give noget. Men det kræver, at de gratis forskningsartikler, reelt øger antallet af potentielle korrekturlæsere, og at de er egnede som korrekturlæser. I nogle tilfælde, så kan kritiske studerende sagtens være egnet, og kan stille meget relevante spørgsmål. Med mindre, at de gratis forskningsartikler, øger antallet af kvalificerede korrekturlæsere, så nytter de ikke.

Jeg tror dog sagtens, at studerende der læser indenfor samme område, og færdiguddannede ikke forskere, kan have kvalifikationer, der gør de kan sætte kritiske spørgsmål, og forstå forskningen. Ellers, er forskningsartiklen måske ikke skrevet i et tilstrækkeligt letforståeligt sprog, hvis den ikke kan læses af studerende indenfor samme område. Og er artiklen skrevet svært tilgængeligt, er den måske også sværre at forstå for den uindvidede forsker, der vil kunne sætte de væsentlige spørgsmål, uden at selv være del af team'et...

  • 0
  • 0

Det var dog pokkers så forhadte vi bibliotekarer er blevet.

Vi vil sådan set ikke andet end at stille stats støttet forskning til rådighed.. Og vel at mærke til ALLE og ikke kun til forskere. Hvordan kan i vide at der ikke sidder en eller anden nørd et sted der kunne have interesse?

Det kan da meget vel være at du kan sige et sted på fyn og få adgang til forskning. Det kan jeg ikke - og jeg er studerende på "det informationsvidenskabelige akademi" alt ære og respekt så burde vi vil begge have adgang til forskning?

Hvorfor operere alle med den præmis at det først er kvalitet når det står i et anerkendt tidsskrift? Det er da en super gammeldags holdning. Og det kan da godt være at forskere så skal betale for at komme i nature og science - kan de så ikke selv gøre op med sig selv om de vil bruge de penge.

Buchardt mener ikke de søgesystemer en bibliotekar opbygger er gode nok.. Prøv lige at tænke over den en ekstra gang...

Og hvad angår kvalitet og opsnappelse af snyd - jamen folk der vil snyde kan altid snyde.. Jeg har skrevet adskillige opgaver om forskningskredsløbet der gik i stykker. En Koreansk stamcelle forsker hvis artikel gik lige igennem Peer review og siden vidste sig at være være fusk - eller bare Penkowa som alle hyldede indtil hun faldt. Eller for den sags skyld den tidligere tyske forsvarsminister der blev fældet af studerende.

Buchardt jeg kan godt forstå at du er sur på bibliotekerne - og specielt de politiske af dem. Men du er så sur på os at du ikke kan se at vi vil det samme - vi vil bare ikke tjene penge på andres skabelse af viden, viden skabt for skattekroner. Det er korrekt at der er sket mange fejl indenfor bibliotekarens verden og vores forsøg på at genopfinde os selv i takt med at uddannelsen blev akademisere og udviklingen omkring os to fart. Men at ville beholde tingenes tilstand, koste hvad det koste vil, at kræve støtte til en markedsvare fordi du mener den har en reelt værdi, men som du dog ikke kan sælge på markedsvilkår er da en mærkelig måde at drive udviklingen frem.

Hele ideen om at kunne finde alt dansk forskning et sted, at kunne søge på tværs af forskningsdomæner, at kunne få kritik fra andre forskere lige meget om de er højt på strå eller ej, må da være en kvalitet i sig selv?

Desuden så sige denne artikel en masse om "kvaliteten" i det etablerede tidsskrifter http://videnskab.dk/kultur-samfund/peer-re...

Helt ærligt står jeg helt uforstående overfor at forskere overhovedet kan være modstander af dette.. Hele ideen med forskning er vel at man lægger sine resultater frem til sine Peers der så kan teste efter og se om det reelt er er ny viden eller en gentagelse fra tidligere. Og hele ideen med at skabe ny viden er vel for pokker at den skal ud til folket?

Og Buchardt du tager utroligt meget fejl når du siger at de slemme slemme bibliotekarer vil overtage din forretning. Vi er ude på at nedlægge din forretning fordi der er jo ikke andre der skal have ret til at tjene penge på statstøttet forskning end staten.. eller hvad?

  • 0
  • 0

Kære Hannah Jeg har i en anden tråd erklæret stor respekt for bibliotekarers kunnen http://ing.dk/artikel/109447-da-biblioteka...

Vi ønsker begge at forskning skal være tilgængelig for så mange som muligt. Det undrer mig dog, at dit universitetsbibliotek ikke stiller en digital adgang til rådighed for dig; det mente jeg faktisk var rutine, for så ville du finde ud af, at bibliotekerne for forskere og studerende er suverænt. Ikke mindst er de store forlags søgetjenester blevet meget sofistikerede - ikke mindst takket være de bibliotekarer(!), som forlagene har ansat. Opmærkede XML artikler vil altid have en langt højere kvalitet end flade pdf manuskripter fundet via Google.

At ting skal stå i et anerkendt tidsskrift er ikke min opfindelse. Videnskabsministeriet har etableret den Bibliometriske Forskningsindikator hvorefter landets forskere kun får point (= penge til deres institution), hvis de publicerer heri. Jeg selv kan godt selv vurdere kvaliteten af en artikel uden dette system.

Vi er dybt uenige, når du nedvurderer udgiverne. Jeg vil foreslå, at du tager et par uger i praktisk på et universitetsforlag; så vil du få en lidt mere nuanceret holdning til udgivernes bidrag til værdiforøgelsen og hvad det koster. Siden 1673 har udgivere og forskere lavet en (ofte uskreven) aftale om at udgiveren får rettighed til forskerens manuskript mod at forskeren ikke sender manuskriptet til en anden udgiver. Udgiveren lover til gengæld hurtigt at bearbejde og publicere forskerens manuskript. I mere end 300 år har dette system sikret, at forskning blev gjort tilgængelig. Det lægges nu for had,

Vi er ude på at nedlægge din forretning fordi der er jo ikke andre der skal have ret til at tjene penge på statstøttet forskning end staten.. eller hvad?

Nu bliver det pludselig suspekt at hjælpe videnskaben til at blive publiceret. Faktisk tror jeg, at selvstændige forlag vil være langt mere effektive end et statsdrevet forlagssystem, som du foreslår. Vi har et godt (altså dårligt) eksempel fra Sovjetunionen, at trods mange gode intentioner sandede systemet til i bureaukrati.

Det påstås af bibliotekarer, at nogle forlag tager overpriser. Jeg tvivler, men har for en sikkerheds skyld anmeldt Elsevier til Konkurrencestyrelsen; så må de afgøre det og evt. handle. Selv har jeg set på regnskaberne, og der er ganske rigtigt et stort overskud. Det reinvesteres i nye IT-systemer, så det er vel også ret så fornuftigt. Desuden får selskabet en meget stor indtægt af reklamemidler, som langt overstiger firmaets nettofortjeneste. Det vil sige, at bibliotekerne faktisk får deres ydelser til under produktionsprisen - takket være annoncer, som bibliotekernes statsløsninger ikke vil kunne få.

Det er nok snarere således, at bibliotekerne for mere end 10 år siden indså, at de er ved at blive udkonkurreret af forlagene, når de leverer både tidsskrifter, bøger og bibliografisk data i digital form. Så kan biblioteker reduceres til et lille IT-kontor og en indkøber, som årligt tegner abonnement på næste års bestand. I dag er næsten 50 % af bibliotekernes tidsskrifter digitale - men det har endnu ikke givet sig udslag i de store besparelser. Angsten for besparelser er årsagen til at bibliotekerne er så forhippede på at overtage publiceringsvirksomheden.

  • 0
  • 0

Kampagnejournalistikken på Ingeniøren er igen blevet afsløret. Påstanden om at Open Access skulle forhindre videnskabeligt fup er uigenkaldelig skudt ned.

Bente Klarskov Pedersen har sammen med den omtalte Penkowa publiceret bl.a. artiklen Exercise-induced metallothionein expression in human skeletal muscle fibres, 2005, som ligger til fri download http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15640275

I denne artikel har Penkowa benyttet gamle fotografier, som påstås at være udarbejdet til denne nye artikel. Den åbne adgang forhindrer altså ikke typer som Penkowa i at fuppe.

  • 0
  • 0

"Penkowa-sagen kunne være undgået med gratis forskningsartikler" - var Ingeniørens påstand i bladets sort/hvide kampagnejournalistik; se øverst.

Det var den, jeg angav var dementeret af virkeligheden, hvor professor Bente Klarskov Pedersen forleden anmeldte Penkowa for snyd (hvis man læser længere oppe i tråden, kan man se, at Bertil Dorch tvivlede på, at der var snyd i Penkowas Open Access artikler).

Hvorfor vi i denne diskussion skal belemres med et spørgsmål om noget helt andet er lidt uforståeligt - hvis målet da ikke er at sætte videnskabsredaktører i et dårligt lys? Jeg kan konstatere, at Videnskabsministeriet og stort set alle forskere foretrækker tidsskrifter af højeste kvalitet - hvilket er dem med videnskabelige redaktører og peer review. En garanti imod fusk er der vist ingen som på noget tidspunkt har udstedt.

  • 0
  • 0

hvis målet da ikke er at sætte videnskabsredaktører i et dårligt lys?

nej målet er ikke at sætte videnskabsredaktøren i dårligt lys - men at få denne til at stille sig selv spørgmålet: "er der brug for mig, hvad er det der gør at jeg skal have min løn? Du siger hele tiden at i kan garanterer en eller anden kvalitet som bibliotekaren og open access ikke kan.. Hvordan spørger jeg så?

Jeg kan konstatere, at Videnskabsministeriet og stort set alle forskere foretrækker tidsskrifter af højeste kvalitet - hvilket er dem med videnskabelige redaktører og peer review"

ja og mænd har tævet deres koner siden tidernes morgen... Bare fordi vi plejer at gøre noget, at traditionen har været sådan.. Så er det ville ikke ensbetydende med at gældende praksis er den bedste?

Min påstand har hele tiden været at jo flere der har adgang til ny viden og jo mere denne viden spredes på tværs af vidensdomæner jo bedre..

Det kunne jo være der havde siddet en billed analytiker derude med en fascination af hjerneforskning der kunne have set det.. Hvem ved? Hvordan er det egentlig kommet frem - det med det omvendte billede? Er der mon d nogen der har søgt på tværs af domænerne og sammenlignet?

  • 0
  • 0

Bente Klarlund Pedersen fik et tip om billederne fra en reservelæge på Rigshospitalet, som via sit bibliotek har adgang til stort set alle verdens relevante videnskabelige tidsskrifter.

Jeg er stor tilhænger af Open Access og har endda selv indført det på Danmarks nu ældste Open Access tidsskrift tilbage i 2001, så jeg kender udmærket til Open Access' fordele. Alligevel mener jeg, at Open Access er blevet overreklameret lige lovlig meget (og endda takket være mine skattepenge, som bibliotekssektoren benytter på lobby).

Derfor ønsker jeg, at de rosenrøde påstande som især bibliotekskredse markedsfører om Open Access, skal ses efter i sømmene på en grundig og neutral måde. Det er der mange folk i dag, som ønsker og har tilsluttet sig www.grundig-undersoegelse.dk

Det er derfor, at jeg gik ind for at stoppe den klart fejlagtige påstand fra en biblioteksansat, at Open Access var vidundermidlet til at undgå fup.

Der skal så vidt jeg ved være redaktører både i traditionel publicering og i Open Access tidsskrifter. Diskussionen af om videnskabsredaktører er deres løn værd (jeg har i mine 33 år som videnskabsredaktør aldrig modtaget én krone) må vi finde et andet sted at føre.

  • 0
  • 0

I denne artikel har Penkowa benyttet gamle fotografier, som påstås at være udarbejdet til denne nye artikel. Den åbne adgang forhindrer altså ikke typer som Penkowa i at fuppe.

For nu at holde det off-topic: Hun skulle bruge et billede af en muskel, og genbrugte så et billede fra en tidligere artikel, hun havde lavet. Når jeg programmerer, så sker det da tit, at jeg genbruger 10 linjer gammel kode, selvom jeg sælger det samlede produkt som et "nyt" program. Alt andet ville være tåbeligt. Den sag er en storm i et glas vand. Jeg tvivler på at nogen i virkeligheden har ondt i røven over det - meld en person for noget ligegyldigt og få gratis pressedækning.

  • 0
  • 0

En ting er vel at genbruge - det gør forskerne vel hele tiden når de henviser til egne og andres skrifter. Men at tage et billede, vende det om at give det nye farver og fremstille det som et nyt billede er vel ikke ok ?

  • 0
  • 0

Er det ikke frygten for at katolicismens og islams skriftkloge mister derres orakelstatus, der driver det her? Tidligere måtte den troende menighed ikke læse bibelen selv - og på deres eget sprog- , da det kunne give alt for mange tolkninger af virkeligheden.

I dag vil et redaktionsråd af ældre skriftkloge stadig bestemme, hvad der er korrekt nok til at bilve udgivet i stedet for at alle brugerne en masse bedømmer det. Safety in numbers.

  • 0
  • 0

@henrik.. Jo, det er også sådan det ser ud fra min side. En trang til at holde sig selv og sin ekspertviden i elfenbestårnet..

En ret til at fortælle hvad der rigtig ny viden og hvad der ikke er.

Den artikel jeg har henvist til to gange i denne tråd tager også dette spørgsmål op - samt det spørgsmål der går på om tidsskrifter tør tage kontroversiel forskning op.. Hvilket de i følge artiklen ikke gør. I artiklen er der også en henvisning til de store tidsskrifters mange eksempler på at de har sagt nej til det der siden viste sig at være ny viden - fotosyntesen fx.

Men i bund og grund har jeg lidt svært ved at forstå hvorfor statstøttet forskning ikke pr definition udgives af staten og ejes af staten.. og hvad det er redaktøren kan gøre for at sikre kvalitet af forskning.

Og hvorfor det ikke er almindelig sund fornuft for forskerne at jo flere der kan læse deres forskning jo bedre. Og at de ikke ønsker at gøre op med ideen at noget først er vigtigt når det står i Nature eller Science eller hvor det nu skal stå.

I går sad jeg og så et program på dr2 om hele skandalen omkring blødersygdomme og smitte med AIDS. Her var der en overlæge der havde fundet ud af dette problem lang tid før alle andre. Han blev kritiseret for ikke at have råbt højt nok så myndighederne kunne gøre noget. Overlægen forsvarede sig med at han jo havde fået en artikel trykt i "Lancet" og at dette tidskrift var det førende indenfor lægevidenskab og dermed kunne han ikke have gjort det bedre. Overlægen var ikke skyld i alt der skete og han havde forsøgt at råbe vagt i gevær. Men alligevel.. Tænkt nu hvis det havde været et åbent arkiv han havde publiceret i. Måske havde en journalist set det noget før

  • 0
  • 0

En ting er vel at genbruge - det gør forskerne vel hele tiden når de henviser til egne og andres skrifter. Men at tage et billede, vende det om at give det nye farver og fremstille det som et nyt billede er vel ikke ok ?

Hvis hun noget sted at har skrevet "dette er et nyt billede, som jeg har lavet fra bunden til denne artikel", så er det selvfølgeligt ikke i orden.

Hvis det derimod blot fremgår, at forskningsresultatet og artiklen som helhed er nye, så er det i orden. En illustration er ren formidling og har ikke som sådan noget med forskningsresultatet at gøre.

  • 0
  • 0

@Hannah

I går sad jeg og så et program på dr2 om hele skandalen omkring blødersygdomme og smitte med AIDS. Her var der en overlæge der havde fundet ud af dette problem lang tid før alle andre. Han blev kritiseret for ikke at have råbt højt nok så myndighederne kunne gøre noget. Overlægen forsvarede sig med at han jo havde fået en artikel trykt i "Lancet" og at dette tidskrift var det førende indenfor lægevidenskab og dermed kunne han ikke have gjort det bedre. Overlægen var ikke skyld i alt der skete og han havde forsøgt at råbe vagt i gevær. Men alligevel.. Tænkt nu hvis det havde været et åbent arkiv han havde publiceret i. Måske havde en journalist set det noget før

Det her er lidt under bæltestedet for at sige det pænt. Man kan jo ikke argumentere imod at man måske ... kunne have reddet nogle børn. Revolverdiplomati hører ikke hjemme her !!!

  • 0
  • 0

Det her er lidt under bæltestedet for at sige det pænt. Man kan jo ikke argumentere imod at man måske ... kunne have reddet nogle børn. Revolverdiplomati hører ikke hjemme her !!!

Pointen var at han mente han ikke kunne oplyse bedre fordi nu havde han jo skrevet en artikel i the lancet.

Som jeg sagde så havde han gjort hvad han kunne. Jeg siger bare at hvis man vælger en snæver formidling - så kommer dit budskab ikke langt...

  • 0
  • 0

Jeg forstod udemærket dine pointe, men det er en billig måde og ikke den rigtige pointe.

Hvis han VILLE kunne han have blogget på Ingeniøren, gået til en journalist med sin viden. Alle universiteter idag har udemærkede presseafdelinger der netop er gearet til den slags. Så han hælder bar vand ud af ørerne.

Nu har jeg tilfældigvis "belemret" med en række journalister i min omgangskreds (både tv og den skrivende presse). Der er der ikke tid til at bladre i vbn/open_access osv. Man er idag langt mindre opsøgende end før og man vil endda gerne have brødteklst man kan tage afsæt i. Mht mig selv initierer jeg stort set al den pressedækning der er på de aktiviteter der deltager i.

Så for at vende tilbage til den rigtige pointe....

den førnævnte forsker HAVDE langt flere muligheder for at komme ud med nyheden på hvis han have villet det. Udover presse/openaccess mm er der jo og bare lige for at nævne Sundhedsstyrelsen hvor læger såvidt jeg er informeret vist skal indberette den slags observationer...

Og det ville han åbenbart ikke - han ville i Lancet(som læses overalt) og så videre ... med de omkostninger det åbenbart fik...

Så at tage open access som en form for "garant" er at køre den alt for langt ud.

Open Access burde (som på AAU) allerede køre på de enkelte universiteter og derfor burde det ikke være nødvendigt med en central løsning - som med de store briller (EU/verden) er en meget lille decentral løsning for et meget lille land. Der bor næsten 20 gange så mange i næste land ned af landevejen, dvs potentielt 20 gange så meget at søge i. Så lad os få en EU løsning istedet ;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten