Forsker om stormskader: Der er mere galt med dansk byggeri end blot sjusk

Skyldes de mange stormskader på danske boliger, at ingeniørerne og håndværkerne ikke kan finde ud af at følge kravene i bygningsreglementet, eller at kravene i bygningsreglementet er for slappe?

Efter orkanen i 1999 pegede Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) på håndværkersjusk, men nu vil en forsker fra Syddansk Universitet undersøge, om det virkelig kan passe.

Læs også: Få stormskader er værd at studere

»I 1999 registrerede forsikringsselskaberne skader på omkring 300.000 huse. SBi undersøgte 70 huse og fandt i alle tilfælde, at kravene i byggenormerne ikke var overholdt. Men kan man virkelig sige, at årsagen var den samme i samtlige 300.000 huse? For hvis byggenormerne ikke er overholdt i 300.000 huse, så har vi virkelig problemer,« siger adjunkt Jens Johansson fra SDU's Institut for Teknologi og Innovation.

Han har gang i to forskningsprojekter, som tilsammen skal give bedre viden om, hvor stor vindbelastning de danske bygninger egentlig bliver udsat for, og hvad årsagerne til de mange skader er.

Læs også: Normfolk vil se på stormskader

Det sidstnævnte projekt sker i et samarbejde med Topdanmark, som har stillet sin skadesdatabase til rådighed for forskerne.

»Tanken er, at et hold herfra skal gennemgå deres skadeshistorik for at få bedre indblik i, hvilke skader der er sket, i hvilket omfang, og hvor de er sket. Drømmen er at kombinere skadesdata med historiske vinddata fra DMI, så man kan se, om det er en korrelation mellem de to datasæt.«

Undersøgelsen vil ikke blive så indgående og detaljeret som SBi's, men Jens Johansson håber at finde sammenhænge i de store datasæt, som ikke blev afsløret i den tidligere undersøgelse.

»Undersøgelsen kan forhåbentlig danne baggrund for, at nogen tager stilling til, om det skadesomfang, vi ser, er acceptabelt,« siger han.

Læs også: Tusinder af hustage vil styrte ned ved næste orkan

Forskningsgruppen på SDU har desuden gang i et andet forskningsprojekt, der skal måle den reelle vindbelastning på enfamilieshuse.

»Vi ved ikke, hvad det faktiske vindtryk vil være på et hus. Vores normer – og de normer man bruger i de fleste andre lande – til at estimere vindlaster, er baseret på vindtunnelforsøg, ikke på målinger fra virkeligheden. Det er en anelse problematisk,« siger Jens Johansson.

Desuden er især enfamilieshuse dårligt undersøgt.

»Det skyldes, at det faktisk er sværere at modellere og beregne vindbelastningen på et enfamilieshus end på en boligblok eller en stor industribygning. Det er mere komplekst med et hus i den højde, der ofte er omgivet af andre huse på alle sider. Det synes jeg også, at vi bør gøre noget ved.«

De fynske forskere er derfor ved at udvikle en sensor, der kan beregne vindtrykket. Planen er at opsætte sensorer på omkring ti huse i et parcelhuskvarter og sammenholde data fra sensorerne med målinger af vindhastigheden fra to 50 meter høje master, der er opsat så tæt på husene som muligt.

Jens Johansen forventer, at sensorerne er færdigudviklede til sommer, og at man derefter vil kunne montere dem på husene. Der skal de sidde i et års tid for at samle tilstrækkelige data til, at forskerne kan konkludere noget.

Undersøgelsen af forsikringsdataene kan formentlig levere resultater noget før.

»Den første undersøgelse af stormskadedata forventer jeg, at vi kan afslutte inden sommerferien. Desuden får jeg en videnskabelig assistent, som sammen med en af mine kolleger vil grave mere ned i deres database, så man kan klassificere skaderne efter bygningsdele og sandsynlige årsager,« siger han.

Forsikringsundersøgelsen er fuldt finansieret på nuværende tidspunkt, mens måleprojektets omfang kommer til at afhænge af, om Jens Johanssons ansøgninger til forskningsråd og fonde giver råd til at ansætte en ph.d.-studerende.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har for nylig afsluttet en bygning, som jeg har selv bygget med hjælp fra håndværker, jeg tror, at teoretisk set bygningsreglermenterne er velskrevet og let at forstå, men i praksis er det umuligt at opnå mange af kravene.

Hvis teorien er til at matche virkeligheden, så bør institutterne vise byggebranchen, hvordan man opnår hver eneste krav i praksis. Og måske et mindre kursus i bygningsreglementerne...

Jeg fandt, at selv de grundlæggende ting i bygningsreglementerne blev ikke fulgt.

Problemer som jeg ser det: 1) Når de skal konkurrere på prisen eller levere hurtige, dropper de reglerne 2) Dovenskab i bygningsprocessen 3) Umuligt at opnå i praksis 4) Utrænede arbejdstagere 5) Ingen overvågning fra en uddannet person, når man er uudannet 6) Uansvarlig penge institutter

Da jeg er en udlænding fra Australien, tilføjede jeg nummer 6 til listen. I Australien, når man låner penge til bygninger skal man sikre værdien i bygningen ved at tjek at det er bygget korrekt. De ansætter en professionel bygningsinspektør til at inspicere på hvert trin af processen. Og jeg er ikke sikker på hvad der sker i Danmark? Hvis det er sådan, hvorfor har vi et problem i dag?

Vil meget gerne høre jeres erfaring, fordi det fleste synes, at det var helt skør at følge reglerne...

  • 16
  • 0

Til SDU´s undersøgelse kan jeg foreslå, at man også inddrager data fra de over 1 mill. tilstandsrapporter som er udført i perioden 1996 til 2015 primært netop på enfamiliehuse.

Sammenholdt med årsrapporter fra Ankenævnet for Huseftersyn over de forhold som giver størst anledning til klager - tage/tagkonstruktioner - vil dette uden tvivl kunne bidrage med relevant viden.

  • 1
  • 0

Ved høy hastighet over et hustak, vil vinden danne et undertrykk. Hvis dette undertrykket er på 0.1 kg/cm2 vil det atmosfæriske trykket på takets underside være på 1000 kg/m2. De fleste tak i Norge er beregnet å tåle 250 kg/m2, men dette er utenfra som snø etc. Altså trykk nedover, ikke oppover! Har en taksten på taket vil stene løfte seg å sleppe trykket ut. Har en plater av stål/ stålpanner, vil trykket fra undersiden rive av platene og lektene. Har en tak med takpapp vil hele undertaket bli revet av. En har kanskje merket at når vinden stryker forbi husveggen blir vinduene presset utover. Det er ganske store krefter i sving.

  • 0
  • 1

Findes der tilgængelige oplysninger om vindpåvirkning i lighed med oplysninger om graddage? Graddage er kun baseret på temperatur, skygge og sol. "Vinddage" (tryk og hastighed mv.) ville give basis-værdier som kunne bruges ved beregning af bygningskonstruktioner - og også i forbindelse med energiberegninger/ varmetabsberegning.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten