Forsker om ny biodiversitetspakke: Statsskovene kan ikke stå alene
De næste fire år skal den danske natur og biodiversitet styrkes med 888 millioner kroner.
Det har Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet vedtaget i dag i en såkaldt ’natur- og biodiversitetspakke’, der også skal etablere 13 nye naturnationalparker rundt omkring i landet.
Ifølge Miljøministeriet vil pengene kunne sikre cirka 75.000 hektar urørt skov – et areal der svarer til det dobbelte af Langeland.
Hvordan myndigheden skal udvælge de private og statsejede arealer, der skal omlægges til urørt skov, ligger endnu ikke fast. Det vil blive afgjort senere efter en gennemgang af mulighederne i den nuværende lovgivning.
Ifølge miljøøkonom med speciale i biodiversitet og professor på Københavns Universitet, Niels Strange, er det absolut vigtigste, at man finder en måde at udtage de private arealer også:
»Man kan jo godt forstå, at det er nemmest at starte med statens arealer. Ud fra en overordnet økonomisk betragtning, vil det dog give mere biodiversitet for pengene, ikke bare at udpege statens arealer fra en ende af, men at fokusere på at prøve at få de private arealer med,« siger Niels Strange.
De private jorder er i sig selv dyrere at udtage end de statsejede skove. For at sikre sjældne arter og sammenhængende natur er det dog vigtigt, at staten prioriterer at få udtaget de private jorder, siger Niels Strange:
»Det vil kræve at man får tænkt sig grundigt om i forhold til, hvordan man skal få motiveret de private skovejere og landbrugsejere til at være med i sådan nogle ordninger. Men det kan ikke alene kan gøres med de statslige arealer, fordi der er meget interessant biodiversitet på de private arealer«.
Mest biodiversitet for pengene
I stedet for at udtage alle statslige skove fra skovdriften for at få mest muligt urørt skov for pengene, skal man i stedet sørge for at bevare den skovdrift i de statsejede skove, der giver mening, siger Niels Strange:
»De steder, hvor der er potentialer for at beskytte biodiversiteten, skal vi fokuserer indsatsen. Det er dér, vi skal koncentrere vores midler og lave nogle nye økonomiske incitamentsstrukturer, der gør det attraktivt for skovejere at udlægge deres arealer«.
Private jorder kan ofte være med til at skabe sammenhængende arealer med urørt natur, hvilket er godt for biodiversiteten. Derudover er private skovarealer ofte levesteder for arter, man ikke vil kunne beskytte ved kun at fokusere på statsejede skove.
»Hvis man udlægger noget nåleskov til uberørt skov, som har være konventionelt drevet skovbrug i de seneste par hundrede år, så går der jo formentlig meget lang tid, før den har en naturkvalitet, der er sammenlignelig med for eksempel en gammel egebevoksning, som står på et privat areal i dag,« siger Niels Strange.
Udover, at de private jorder har masser af biodiversitet, kan et fortsat skovbrug i statsejede skove være med til at finansiere selve bevarelsen af urørt natur andre steder.
»Hvis man nu taber en masse skovproduktion fra de statsejede arealer, man udlægger, så kan man ikke bruge de penge til for eksempel at finansiere kompensation af en privat skovejer, som har den her flotte egebevoksning med høj biodiversitet. Så rent omkostningseffektivt, så er det bedre at allokere pengene rundt indenfor Danmarks grænser,« siger Niels Strange.
Et skridt i den rigtige retning
I 2016 anbefalede Niels Strange sammen med en række biologer og andre forskere i en rapport, at Danmark netop burde udtage et areal på mindst 75.000 hektar fra den sædvanlige skovdrift til et såkaldt ”biodiversitetsnetværk”. Arealet svarer til 1,7 % af Danmarks landareal eller 13 % af skovarealet.
Rapporten påpegede også, at kun 22.000 hektar af de foreslåede 75.000 var statsejet skov. De øvrige cirka 70 procent er privatejet. Derfor er der også et behov for en betydelig indsats i de private skove.
»Det er jo vanskeligt at sige, hvor meget der egentlig skal til for at sikre biodiversiteten, og hvad der skal gøres på de hektarer. Men de 75.000 hektarer er et kvalificeret bud på det mindste man kunne starte med, og som er lavet af nogle af de bedste biologer på området«, siger Niels Strange.
Udover biodiversitet har de seneste initiativer indenfor miljø og klima fokuseret bredt på en ekstensivering af produktionen i den danske natur - for eksempel udtagning af lavbundsjorde i landbruget. Ifølge Niels Strange kan man med fordel sammentænke de nye initiativer:
»Man skal prøve at sammentænke flere af de her ekstensiverende mål, når de kan det. Der er nogle steder, hvor man godt kan sammentænke rekreation, klimaformål og biodiversitet. Det er ikke det samme som at sige, at det kan man gøre altid. Der er mange formål, der er nødt til at blive behandlet hver for sig, som kun kan foregå på forskellige arealer«.
Overordnet set er han optimistisk over aftalens retning for at sikre biodiversiteten i Danmark:
»Det er svært at vurdere, hvor effektivt arealudpegningerne vil være for at opnå de mål, man har for biodiversiteten, og der er jo rigtig mange udfordringer i det. Men der er ingen tvivl om, at det er en ambitiøs plan, og det er et skridt på vejen i den rigtige retning,« siger Niels Strange.
