Forsker om ny biodiversitetspakke: Statsskovene kan ikke stå alene

En ny biodiversitetspakke fra regeringen skal oprette urørt natur i de danske skove for 888 millioner kroner. Illustration: Bigstock/Syntheticmessiah

De næste fire år skal den danske natur og biodiversitet styrkes med 888 millioner kroner.

Det har Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet vedtaget i dag i en såkaldt ’natur- og biodiversitetspakke’, der også skal etablere 13 nye naturnationalparker rundt omkring i landet.

Ifølge Miljøministeriet vil pengene kunne sikre cirka 75.000 hektar urørt skov – et areal der svarer til det dobbelte af Langeland.

Hvordan myndigheden skal udvælge de private og statsejede arealer, der skal omlægges til urørt skov, ligger endnu ikke fast. Det vil blive afgjort senere efter en gennemgang af mulighederne i den nuværende lovgivning.

Ifølge miljøøkonom med speciale i biodiversitet og professor på Københavns Universitet, Niels Strange, er det absolut vigtigste, at man finder en måde at udtage de private arealer også:

»Man kan jo godt forstå, at det er nemmest at starte med statens arealer. Ud fra en overordnet økonomisk betragtning, vil det dog give mere biodiversitet for pengene, ikke bare at udpege statens arealer fra en ende af, men at fokusere på at prøve at få de private arealer med,« siger Niels Strange.

De private jorder er i sig selv dyrere at udtage end de statsejede skove. For at sikre sjældne arter og sammenhængende natur er det dog vigtigt, at staten prioriterer at få udtaget de private jorder, siger Niels Strange:

»Det vil kræve at man får tænkt sig grundigt om i forhold til, hvordan man skal få motiveret de private skovejere og landbrugsejere til at være med i sådan nogle ordninger. Men det kan ikke alene kan gøres med de statslige arealer, fordi der er meget interessant biodiversitet på de private arealer«.

Mest biodiversitet for pengene

I stedet for at udtage alle statslige skove fra skovdriften for at få mest muligt urørt skov for pengene, skal man i stedet sørge for at bevare den skovdrift i de statsejede skove, der giver mening, siger Niels Strange:

»De steder, hvor der er potentialer for at beskytte biodiversiteten, skal vi fokuserer indsatsen. Det er dér, vi skal koncentrere vores midler og lave nogle nye økonomiske incitamentsstrukturer, der gør det attraktivt for skovejere at udlægge deres arealer«.

Private jorder kan ofte være med til at skabe sammenhængende arealer med urørt natur, hvilket er godt for biodiversiteten. Derudover er private skovarealer ofte levesteder for arter, man ikke vil kunne beskytte ved kun at fokusere på statsejede skove.

»Hvis man udlægger noget nåleskov til uberørt skov, som har være konventionelt drevet skovbrug i de seneste par hundrede år, så går der jo formentlig meget lang tid, før den har en naturkvalitet, der er sammenlignelig med for eksempel en gammel egebevoksning, som står på et privat areal i dag,« siger Niels Strange.

Udover, at de private jorder har masser af biodiversitet, kan et fortsat skovbrug i statsejede skove være med til at finansiere selve bevarelsen af urørt natur andre steder.

»Hvis man nu taber en masse skovproduktion fra de statsejede arealer, man udlægger, så kan man ikke bruge de penge til for eksempel at finansiere kompensation af en privat skovejer, som har den her flotte egebevoksning med høj biodiversitet. Så rent omkostningseffektivt, så er det bedre at allokere pengene rundt indenfor Danmarks grænser,« siger Niels Strange.

Et skridt i den rigtige retning

I 2016 anbefalede Niels Strange sammen med en række biologer og andre forskere i en rapport, at Danmark netop burde udtage et areal på mindst 75.000 hektar fra den sædvanlige skovdrift til et såkaldt ”biodiversitetsnetværk”. Arealet svarer til 1,7 % af Danmarks landareal eller 13 % af skovarealet.

Rapporten påpegede også, at kun 22.000 hektar af de foreslåede 75.000 var statsejet skov. De øvrige cirka 70 procent er privatejet. Derfor er der også et behov for en betydelig indsats i de private skove.

»Det er jo vanskeligt at sige, hvor meget der egentlig skal til for at sikre biodiversiteten, og hvad der skal gøres på de hektarer. Men de 75.000 hektarer er et kvalificeret bud på det mindste man kunne starte med, og som er lavet af nogle af de bedste biologer på området«, siger Niels Strange.

Udover biodiversitet har de seneste initiativer indenfor miljø og klima fokuseret bredt på en ekstensivering af produktionen i den danske natur - for eksempel udtagning af lavbundsjorde i landbruget. Ifølge Niels Strange kan man med fordel sammentænke de nye initiativer:

»Man skal prøve at sammentænke flere af de her ekstensiverende mål, når de kan det. Der er nogle steder, hvor man godt kan sammentænke rekreation, klimaformål og biodiversitet. Det er ikke det samme som at sige, at det kan man gøre altid. Der er mange formål, der er nødt til at blive behandlet hver for sig, som kun kan foregå på forskellige arealer«.

Overordnet set er han optimistisk over aftalens retning for at sikre biodiversiteten i Danmark:

»Det er svært at vurdere, hvor effektivt arealudpegningerne vil være for at opnå de mål, man har for biodiversiteten, og der er jo rigtig mange udfordringer i det. Men der er ingen tvivl om, at det er en ambitiøs plan, og det er et skridt på vejen i den rigtige retning,« siger Niels Strange.

Emner : Biodiversitet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man begyndte at udfase det danske landbrug, kunne der plantes skov på meget af det. Det er uheldigt at et erhverv med meget få udøvere har taget et helt land som gidsler. Vi har mulighed for at få meget af vorer oprindelige natur tilbage, og jo før des bedre.

  • 13
  • 16

Kodeordet er : ekspropriation.

I dette tilfælde kan covid-19 ikke bruges som påskud til at nedslagte et erhverv. Vi har jo ikke et diktatur i Danmark? Eller har vi?

I Danmark har Bison været udrydet siden istiden. Så hvorfor skal den indføres som en invasiv art? Hvad bliver det næste? Elefanter? Tigre?

  • 11
  • 19

Hvis man begyndte at udfase det danske landbrug, kunne der plantes skov på meget af det. Det er uheldigt at et erhverv med meget få udøvere har taget et helt land som gidsler. Vi har mulighed for at få meget af vorer oprindelige natur tilbage, og jo før des bedre.

@ Martin

Hvad der er oprindelig natur kommer an på hvilken periode du ser på. Men lad os nu bare tage de sidste ca 300 år, for i 1700-tallet var Danmarks skove tæt på helt at blive udryddet på grund af det planløse overforbrug. Kun 2 – 3 % af landet var da dækket af skov. Folketinget vedtog i 1989 et mål om at fordoble Danmarks skovareal, så det indenfor en periode på omkring 75 år skulle nå op på 1.075.000 ha (25 % af Danmarks areal). Siden da er skovarealet i gennemsnit vokset med over 3.300 ha årligt fra omkring 532.000 ha til de nuværende ca. 627.338 ha,(godt 14%) så det er gået i den rigtige vej. Så der er ingen der bliver taget som gidsler, andet dem som ikke undersøger forholdene inden de udtaler sig.

  • 23
  • 2

Hej Jan C Damgaard

Lige så lidt, som at landbruget skulle tage et helt land som gidsler! Touché.

Det ændrer det ikke på det faktum at du fremkommer med en uunderbygget konspirationsteori.

Efter grundloven kan regeringen med det snævreste flertal kun omdanne privat ejendom til del af nationalparker ved ekspropriation. Selv med 2/3 af folketinget bag sig, vil det ikke ændre sig.

Du svarer selv på dit spørgsmål om vi har et diktatur i Danmark? Så hvorfor spørger du retorisk om noget du godt ved?

Eller er vi henne ved Enteignung?

Nazisme førte til diktatur, folkemord, 2nd verdenskrig, millioner af døde, sult, lidelse, enorm tab af værdier etc. Og du trak nazikortet på en snak om en ny biodiversitetspakke.

Kan jeg anbefale, at du får dine proportioner på plads?

  • 18
  • 7

Det ændrer det ikke på det faktum at du fremkommer med en uunderbygget konspirationsteori.

Hvordan? Er private marker og skove befængt med covid-19? Nej, vel?

Hvorfor går de behændigt udenom ekspopriation? Måske fordi det koster mange flere penge end man under private? Husk at det er kommunister der allerede konfiskerede ejendom før nazisterne eksisterede! Det står der i linket.

Jeg ser (endnu) ikke noget problem med biodiversitetspakken, svarer blot kommentar #1 udlægning af den.

Få dog deres proportioner på plads først.

  • 9
  • 16

Hej Jan C Damgaard

Det ændrer det ikke på det faktum at du fremkommer med en uunderbygget konspirationsteori.

Hvordan? Er private marker og skove befængt med covid-19? Nej, vel?

Er dit argumentet for din påstand at covid-19 er brugt som påskud til at nedslagte et erhverv? Hvad er sammenhængen mellem evt ikke eksisterende Covid-19 på en mark eller i en skov og Covid-19 på minkfarme??

Husk at det er kommunister der allerede konfiskerede ejendom før nazisterne eksisterede!

Jeg har svært med at finde en god undskyldning for nazisterne og deres gerninger. Det skal dog siges, at jeg aldrig rigtig har prøvet.

Skal jeg forstå din logik således, at fordi kommunister konfiskerede ejendom så var nazisternes gerninger OK?

  • 12
  • 5

Skal jeg forstå din logik således, at fordi kommunister konfiskerede ejendom så var nazisternes gerninger OK?

Prøv ikke på at sno udenom.

Marxister/kommunister konfiskerede ejendom i stor stil under revolutionen.

I mine øjne var det, og er stadig moralsk forkert.

Nazisterne efterabede kommunisterne og konfiskerede ejendom.

I mine øjne er det stadig moralsk forkert.

Ekspropriering uden erstatning er konfiskation.

I mine øjne er det stadig moralsk forkert. Det er tyveri!

Så hvad mener De?

  • 11
  • 12

religion eller konspiration eller ej. Måske enge og moser vil skabe mere biodiversitet,da det nok primært er dem som har mistet livet under det moderne landbrugs fremfart, vådeområde er god klimabeskyttelse og naturgenopretning. landbrugsgaveboden har jo stået på i mange år også under forskellige politiske farver, hvis målet er at genskabe vores natur biodiversitet, skulle man måske søge tilbage til det tidspunkt hvor misæren startede, vi ved jo overgødskning dræber naturen, hvem siger vi behøver lave omelet for at nævne en his onkel Joe, med god vilje fra alle parter kan man nok finde en løsning. politikkerne har jo en evne til at bilde sig selv ind at de alene i folketingets fredagsbar kan redde verden, det er der som bekent kun en der kan? så lad os få fag folk og videnskab = ofte sundfornuft på banen inden nogle skal ud stilles som forbryder det høre en anden tid til vindmøller skibsværfter har jo også levet godt af statskassen .vi ved jo heder og højmoser lider under overgødskning,de to sammen med skov er naturligvis vigtige de 2 første er stærkt på vej i graven. landbrugets fremfær er jo del af en historisk udvikling. hvis konsekvens sammen med anden forurening vi først forstår nu.

  • 6
  • 5

Hej Jan C Damgaard

Prøv ikke på at sno udenom.

Marxister/kommunister konfiskerede ejendom i stor stil under revolutionen.

I mine øjne var det, og er stadig moralsk forkert.

Nazisterne efterabede kommunisterne og konfiskerede ejendom.

I mine øjne er det stadig moralsk forkert.

Ekspropriering uden erstatning er konfiskation.

I mine øjne er det stadig moralsk forkert. Det er tyveri!

Så hvad mener De?

Tak for du spørger. På din opfordring vil jeg ikke sno udenom og til gengæld være fuldstændig specifik.

Jeg mener du undskylder nazisme med din relativistiske argument. Hermed fremstår du som en historieløs ignorant uden forståelse for en af sidste århundrede største meneskelige katastrofer og uden respekt for de ufattelige lidelser nazismen medførte.

Jeg mener, at når du trækker nazikortet på en snak om en ny biodiversitetspakke taler du nazismens ugerninger ned ref overnstående. Du kommer også med en af de dummeste og nemmest gennemskuelige argumenter, hvilket får dig til at fremstå som en enfoldig dummernik.

  • 13
  • 7

Lav en fond eller en pulje der hvert år frigiver penge til opkøb af private arealer hvor det giver mening.

Evt, kunne det være i samarbejde med private fonde, medlemskaber, støttelotterier med mere, jeg tror der vil være en stor folkelig opbakning til dette hvis man greb det rigtigt an, også mht. at skaffe pengene.

Der hvor det giver mening, det er de steder hvor man kan binde påtænkte biodiversitetsarealer sammen via større eller mindre korridorer så arealerne ikke ligger hen som isolerede øer.

Hvis vi tænker langt frem, og disse korridorer ikke oprettes så dyr og natur kan interagere, så vil vi få øer med indavl og udøen af arter, både af dyr og planter, der skal kun en brand til på sådan en isoleret biotop, så kan den være ødelagt for evigt.

Der bør laves en plan, og et overordnet mål, og tænkes i 3-4 sammenhængende korridorer for Danmarks vedkommende, en jysk, fynsk og sjællandsk. Specielt den jyske korridor bør indtænkes i en større europæisk sammehængende korridor som muliggør dyrs og planters naturlige frie bevægelse, interaktion og udvikling.

Hvis dette ikke sker, så har mennesket i DK og Europa, en gang for alle lagt beslag på naturens egen udvikling, og den vil for alt fremtid ligge i menneskes nåde og behag.

Samtidigt synes jeg også man skal tænke sig rigtig godt om med at indføre nye arter, især større arter, som ved en større udbredelse, kan blive til fare for f.eks. trafikken, her tænker jeg specielt på elge, bison og flokke med vilde heste.

En anden ting, disse naturområder bør ikke frigøres til f.eks. BMX/Cykelræs og lignende redskabsbaseret sport/motion, jeg har selv på egen hånd set, hvordan disse aktiviteter har ødelagt skove og skræmt dyrelivet væk. På disse arealer bør gang og løb være det max tilladte mht. den slags aktiviteter.

  • 16
  • 2

Enig Jan, men er du sikker på at Martin behersker dansk, der jo er svært og det skal have man have respekt for. Bare se overskriften. Den kan have været en inspirations kilde til et sarkastisk indlæg. Og bemærk at der 4 der giver thups up. Jeg tror at de 4 er socialdemokrater.😊

Men jeg kunne heller ikke nære mig da jeg så overskriften

"Forsker om ny biodiversitetspakke: Statsskovene kan ikke stå alene."

Så må man da støtte dem, eller hvad ?

  • 4
  • 14

Det er lige præcis sagens kerne. En stor gruppe af weekendbiologer er blevet så irriteret over at der er andre der bruger skovene til deres fysiske udfoldelser at de bruger argumenter som rewilding, urørt skov og biodiversitetat for at holde dem ude. Min erfaring er at dyrene i skoven stort set er ligeglade hvis der kommer en cykel eller løber forbi. Specielt hvis det er en skov med mange besøgende.

  • 7
  • 7

Hej Ulrik

Det er desværre ikke min erfaring mht. rycelræs i skovene, her bygges der flere kilometer lange baner, og dyrene skræmmes væk af den konstante aktivitet, for det drejer sig jo ikke kun om en cykel i ny og næ, men et konstant flow, og nogle gange også når det er mørkt med de nye super lygter der findes i dag.

Du skal tænke på at disse cykler heller ikke kommer langsomt, de drøner nogle gange afsted med hastigheder, som var det et motoriseret køretøj, forskellen er bare at hverken dyr eller mennesker kan høre dem, og så bliver både Fru Jensen, der er ude at gå sig en "afstressende" gå tur skræmt når disse her kommer bagfra og det samme gør dyr i endnu højere grad.

Natur og skove er ikke en sportsarena, men bør nydes i et roligt og respektfuldt leje og bør være begrænset til to og fire ben og ikke nogen hjul.

  • 12
  • 4

Hej Ulrik Johansen

En stor gruppe af weekendbiologer er blevet så irriteret over at der er andre der bruger skovene til deres fysiske udfoldelser at de bruger argumenter som rewilding, urørt skov og biodiversitetat for at holde dem ude.

Hej Per T. Hansen

Det er desværre ikke min erfaring mht. rycelræs i skovene, her bygges der flere kilometer lange baner, og dyrene skræmmes væk af den konstante aktivitet, for det drejer sig jo ikke kun om en cykel i ny og næ, men et konstant flow, og nogle gange også når det er mørkt med de nye super lygter der findes i dag.

Konflikten er ikke mellem mountainbike kørere og weekendbiologer.

Typisk skal man ikke bevæge sig ret mange 100 m væk fra parkeringspladsen før frekvensen af menneskelig aktivitet er stort set ikke-eksisterende.

Konflikten er typisk mellem de forskellige aktiviteter; søndags gåtur, mountainbike ræs, ridning etc. Det er typisk forskellige behov så det må være muligt at kombinere.

Da man typisk tager bilen samles de fleste aktiviteter omkring parkeringspladsen, så der må være belæg for helt uberørt natur udenom.

  • 1
  • 3

Hej Per T. Hansen

Hvis vi tænker langt frem, og disse korridorer ikke oprettes så dyr og natur kan interagere, så vil vi få øer med indavl og udøen af arter, både af dyr og planter, der skal kun en brand til på sådan en isoleret biotop, så kan den være ødelagt for evigt.

Ikke "hvis"; vi skal tænke langt frem.

Der er mange faktorer man kan tænke ind.

  • Biodiversitet
  • Klima
  • Støtte
  • Vandmiljø
  • Grundvand

Dit forslag går på en pulje, hvilket kan være fint, men i bund og grund er der jord, der skal tages ud af drift, hvilket vil koste penge kræve en omlægning. Hvilket bør gøres over en periode. Inden man starte med opkøbe eller endda ekspropriation kan man gøre følgende "billige" tiltag.

  • Tage jord, staten allerede ejer ud af drift
  • Stoppe tilskud til jord, som ønskes udlagt til natur.
  • Intensivere miljøovervågningen af områder, som ønskes udlagt til natur.
  • Forhandle med landbruget om en udvidelse af den fleksible gødskning med det formål at gødskning af områder, som ønskes udlagt til natur, reduceres mest muligt.
  • Aktivt bruge planloven til at reducere byggeri e.lign i områder, som ønskes udlagt til natur.
  • Bruge områder, som ønskes udlagt til natur, ifb forhandling om CO2 reduktioner med landbruget.
  • Og lidt kontroversielt; områder for vindmøller

Alt lige vil det ovenstående gøre områder mindre lukrative for kommerciel drift og prisen må falde tilsvarende til når opkøbe eller ekspropriation kommer på tale.

  • 4
  • 3

er det mærkeligt, at biodiveristet skal nyde så meget fremme til skade for udslip af alt for mange gasser. Til jer der diskuterer inddragelse af private arealer kan jeg kun sige, det har adrig været nogen hindring i Danmark at inddrage jord til alle mulige og umulige formål uden at yde fuld kompensation. Roskilde festival, en vej i jylland. Hele området omkring København blev i 60'erne udsat for urimelige inddragelse baseret på skyhøje skatter først og erstatninger, der kun udgjorde en brøkdel af de allerede beskattede fiktive værdier. Og noget af det til skov, som så siden blev udlagt til motorvej - forvridning af formålet!

  • 6
  • 3

Det bekræfter jo fint min påstand.....nemlig at man bruger alle mulige fine buzzwords for dybest set at kunne holde nogle grupper ude og tilgodese sig selv. Jeg cykler ikke selv og jeg er da også tit blevet overrasket af en cykel på mine svampeture....eller irriteret over at den bageste i en flok på 5 cykler absolut skal fortælle ham oppe foran om sine oplevelser dagen før. Jeg har bare accepteret at vi er mange der vil bruge skovene på hver vores måde.

  • 10
  • 0

flydende skotske landbrugsprodukter?

(Mens vi andre venter spændt på, hvem af de herrer, der kommer til at udstøde små økologiske mælkebøvser fra det skotske højlandskvægs råprodukt) - lidt mere om bynær biodiversitet.

Bynær natur giver nok flest konflikter mht. brugerønsker. Larmerne og event-folket kan fylde en del, og de skræmmer altså både dyr og stille-folk væk.

En gl. losseplads i min by blev omlagt til bynær park. Efter lossepladsen var ophørt og inden den formelle åbning til park, lå den brak i flere år med hegn om. Andre, der også kravlede igennem hegnhullerne, når behovet for stillenatur trængte sig på, kan nok bekræfte, at der var en del 'mere gang ' både dyreliv og stilhed før parkåbningen.

Løsningen er måske en formåls-opdeling af bynær natur, og det kræver nok mere bynatur, meget mere.

  • 4
  • 0

Så der er rigelig af områder landbruget har kastet sig over som kan tilbageføres til noget mere naturligt.

Som jeg har forstået det er det ønsket om mere uberørt natur. Ikke kun skov. Så det med at udtale sig FØR man undersøger forholdene - ja det rammer dig vist selv. God søndag.

@ Torben

Det kunne jo også være at du skulle udvide din horisont med adskillige tusinde år. https://www.trae.dk/leksikon/danmarks-skov...

I aftaleteksten står der: "Aftalepartierne er enige om, at urørt skov og naturnationalparker skal prioriteres i udmøntningen af midlerne mellem aftalepartierne. Natur- og biodiversitetspakken giver biodiversiteten bedre vilkår i Danmark. Urørt skov skaber gunstige vilkår for forskellige arter og gavner biodiversiteten, mens der med etableringen af naturnationalparker vil skabes sammenhængende naturområder, hvor plante- og dyreliv kan udfolde sig på mere naturlige præmisser. "

Så det er ikke skov det hele.

  • 2
  • 1

Konflikten er typisk mellem de forskellige aktiviteter; søndags gåtur, mountainbike ræs, ridning etc. Det er typisk forskellige behov så det må være muligt at kombinere.

Da man typisk tager bilen samles de fleste aktiviteter omkring parkeringspladsen, så der må være belæg for helt uberørt natur udenom.

Hvis den uberørte natur er "udenom", er den også længere væk. Det tænker man ikke over, når man er ung og intakt, men et par 100 m's længere afstand kan gøre forskellen senere hen (siger en med 1½ menisk). Og "bilen", man typisk tager er heller ikke tilgængelig for alle, pga. økonomi, ingen køre- kort el. lign. I tider, hvor social retfærdighed fylder ret meget i medier, er det slående, så lidt denne fylder i naturdebat og -politikken - eller har jeg overset dette?

Endeligt kunne man jo anføre, at jo mere vi skal køre, for at nå noget rigtig natur, jo mere fyldes potentiel natur op med motorveje, rastepladser osv :-).

  • 7
  • 0

Jeg cykler ikke selv og jeg er da også tit blevet overrasket af en cykel på mine svampeture..

Min hustru og jeg kombinerer fint cykling og svampeindsamling :) På de ture er det så ikke singeltrack der er i højsædet :)

Mvh Bjørn

PS: Når jeg kører mountinbike, så er jeg altid meget påpasselig med ikke at genere mine medfærdende i skoven. Altså ser jeg gående, så tager jeg farten meget af, og jeg ringer eventuelt med cykelklokken for at gøre de gående opmærksomme på en bagfrakommende ciklist.

  • 7
  • 0

Hej Lone Bech

I tider, hvor social retfærdighed fylder ret meget i medier, er det slående, så lidt denne fylder i naturdebat og -politikken - eller har jeg overset dette?

Du følger andre medier end jeg følger. Det er ikke mit indtryk at social retfærdighed er dagens politiske diskurs.

Hvis den uberørte natur er "udenom", er den også længere væk.

Sporet i denne diskussion starter med Ulrik Johansens udfald mod weekendbiologer. Jeg mener at vi har forskellige interesser og der er en portefølje af løsninger.

Du nævner din by hvor en losseplads omlagt til bynær park. Nok ikke uberørt natur, men et sted, som mange mennesker kan benytte.

Her i midten af København har man de senere år udviklet havnen til fritidsområde, hvor energiske (unge) mennesker kan brænde energi af uden behov for at bevæge sig ud "rigtig" natur.

Det er mit indtryk at 95% af skov- og naturbrugere ikke har det store behov for at bevæge sig særlig langt ind i skoven. Det betyder jo så at man skal etablere det brugte områder således at konflikter begrænses. Men det tænker jeg må være muligt og det har vel ikke meget med biodiversitet at gøre.

For os "weekendbiologer" eller bare nogen, der vil have lidt fred så synes jeg vitterligt ikke man skal langt væk fra ishuset inden man finder fred og ro. Det er let for mig at sige idet jeg både har ben, cykel og ikke mindst tiden til det. Men herfra og "ud efter" kan man begynde at etablere den "uberørte" natur og styrke biodiversitet.

Hvis man ikke er specielt godt gående, vil jeg nævne amatørornitilog ven, som et par gange om året teger mig med på fuglekiggetur. Konceptet er at vi tager røvtideligt afsted i hans Kia kører lang pokker ud på Vern enge og bliver i bilen. Så er kan ellers se på fugle fra det skjul, med kaffe, klapsammen madder. Der er ingen grund til at gøre ting mere Fjellræven end højest nødvendigt.

  • 2
  • 0

Niels P:

Det er mit indtryk at 95% af skov- og naturbrugere ikke har det store behov for at bevæge sig særlig langt ind i skoven. Det betyder jo så at man skal etablere det brugte områder således at konflikter begrænses. Men det tænker jeg må være muligt og det har vel ikke meget med biodiversitet at gøre.

Vi er sådan set enige i at typisk bynær natur bruges, som du beskriver, og det fordrer ikke stor biodiversitet. Når jeg alligevel lusker både bynær naturalsidighed og retfærdighed ind under en biodiversitets-artikel, så er det fordi, jeg tænker der er en fødekæde: når naturen har fået lov til at blive udslidt, skyldes det at store dele af befolkningen og dermed politikerne har været fløjtende ligeglade, eller rettere: ekstremt uvidende og uerfarne.

Jeg tænker, at kernen blandt de, der virkeligt har arbejdet for naturforbedringer, har muligvis en stor, alsidig og også tidlig(?) naturerfaring - langt ud over den P-plads nære natur, selv om denne også kan være ok for mange af os. I lighed med rent vand i hanerne, ren luft i lungerne, tryghed, sundhed, gode arbejdsforhold osv., burde relativt nem og hyppig adgang til virkeligt alsidige naturoplevelser være mere en selvfølge. inkl. nogle, man kan opsøge spontant i hverdagen, også selv om folk ikke har bil. Så kan den enkelte jo vælge det fra, hvis det ikke interesserer en. Pt. kan eller vil mange reelt ikke tilvælge alsidige naturoplevelser, da afstande og transportudfordringer gør det alt for bøvlet. Og evt. fordi de ikke ved, hvad de vælger fra,

  • 5
  • 1

Hej Lone Bech

burde relativt nem og hyppig adgang til virkeligt alsidige naturoplevelser være mere en selvfølge. inkl. nogle, man kan opsøge spontant i hverdagen, også selv om folk ikke har bil

Jeg har ikke bil, men det er nemt med cykel i offentlig transport, så det er nemt at komme ud.

Min erfaring er at naturoplevelser kræver tid og indsigt. Indsigt til at kende stederne. hvad man skal se og praktiske ting; sovepose, ligge underlag, tøj noget at spise etc. Og så tid; typisk skal man være ude før fanden får sko på og man skal have tiden til at få noget ud af det.

  • 1
  • 0

Og alle flytte til Maurethanien og en gang om året tage på tur til den Danske natur (med en overunder( jagtgevær) som vil blive over svømmet af "natur". Tænk Danmark, med ulve, bævere, mårhunde og vildsvin som et rent naturreservat på 43000 km2. Er det ikke bare dejligt. God jagt. Knæk og Bræk.

Maurethanien er et af de lande, hvor det næppe gør noget at vi overbebygger det.

Det består stort set af ørken, Og så er det et muslimsk land . Det er vi jo efterhånden vandt til. No problem. Og så kan vi fortsætte med at gøre som vi gjorde tidligere, at gøre det frugtbart.

Tænk på, at det ligger på højde med Tenerifa og Gran Canaria. Ingen varmeproblemer i januar og masser af sol til vore solpaneler

Indtil de historieløse unge, igen vil gøre det til et nyt naturreservat, for elefanter, løver, giraffer,zebraer og andet afrikansk gøje møg.

Her er en række kommaer til Flemming Rasmussen ,,,,,,,,,,,,🤣

  • 3
  • 11

@Bjarke Mønnike "Jamen vi kan da lukke Danmark ned" Biodiversitetspakken vil komme til at påvirke ca 1,5% af Danmarks landareal, og fortrinsvis arealer 1) hvor der kun foregår økonomisk marginal produktion, 2) som fællesskabet allerede har frikøbt af privat ejendomsret. Der er stadig langt op til EUs målsætning om 10% vild natur plus 20% natur med ekstensivt landbrug.

dramaqueen
  • 5
  • 2

Løsningen er måske en formåls-opdeling af bynær natur, og det kræver nok mere bynatur, meget mere.

Bynær natur er først og fremmest truet af byggeri - ihvert fald de steder hvor jeg følger lidt med.

Det er steder, hvor man umiddelbart kunne beskytte naturen, gennem de demokratisk valgte politikere. Det lader så ikke til at der er den store opbakning til denne beskyttelse, og det gør beskyldningerne mod private lodsejere voldsomt hule.

  • 4
  • 0

End Danmark. Rigsfællesskabet Danmark-Færøerne-Grønland har mere vild natur end resten af EU har til sammen.

Danmark 43000 km2 Fladt land. Landbrugsareal 61% =26230 km2 af det samlede areal

Færøerne 1400 Km2 Bjergrigt, Landbrugsareal 40km2

Grønland 2166000 Km2 Bjerge og is. Landbrugsjord 11,3km2 mest græs.

Sat op imod EU´s 4272000 km2

Det var så det. Men EU har landbrugsområder der der ligesom Norges holdes i live af fordelagtige landbrugsstøtte ordninger, fordi der ønskes at have lokalt landbrug.

Det koster EU kassen og er uønsket af danske bønder og hollandske bønder, der sagtens kan klare sig uden støtte. Men de får den alligevel som kompensation fer den konkurrence urentable landbrug i EU påfører dem.

  • 1
  • 5

Min erfaring er at naturoplevelser kræver tid og indsigt. Indsigt til at kende stederne. hvad man skal se og praktiske ting; sovepose, ligge underlag, tøj noget at spise etc. Og så tid; typisk skal man være ude før fanden får sko på og man skal have tiden til at få noget ud af det.

Min erfaring fra en fjern, kyst- og skovnær barndom i forstaden til en storby: vi løb da ned til stranden og i skoven i tide og utide, uden nogen forudgående planlægning. Der indgik også en perle af en rigtig strandeng, altså et fodboldbane stort areal med græs, marehalm, pilekrat mm. Huler, gemmelege osv. Vi elskede det. Banede nok vejen for naturinteresse og ønske om indsigt senere hen.

  • 3
  • 1

Min far og jeg var igang med en animeret diskussion om, hvor langt der er til Roskilde - indtil min mor kom og ødelagde diskussionen med spørgsmålet 'hvorfra?' Det kunne tyde på, at specialinteresser påvirker definitionen af ordet 'biodiversitet'. Hvad med at man holder sig til FN's definition? For i så fald har vi allerede masser af biodiversitet ;-) Og nu regner jeg med at de russiske trolde kommer med masser af thumbs-down :-P

  • 3
  • 6

Bynær natur er først og fremmest truet af byggeri - ihvert fald de steder hvor jeg følger lidt med.

Det er steder, hvor man umiddelbart kunne beskytte naturen, gennem de demokratisk valgte politikere. Det lader så ikke til at der er den store opbakning til denne beskyttelse, og det gør beskyldningerne mod private lodsejere voldsomt hule.

Kommunerne håndterer mange modstridende behov: Behov for virksomheder og tilflyttere, altså nye indtægter kontra diverse miljøhensyn, fx de, der taler for at arealer ligger brak. Pressede kommunekasser får nok ofte pilen til at pege i én retning: stadig mere og tættere byggeri.

Desuden vil "de demokratisk valgte" politikere i nøglestillinger nok oftere opleve, at meget overtalende virksomhedsvalgte professionelle lobbyister står i kø foran døren, fremfor naturelskende borgere. Et rent gæt herfra: magtbalancen i DK kan være 1-3 naturforeninger med lobbyistpower kontra 100.000-vis af virksomheder/ investorinteresser med det samme.

Borgernær bynatur kræver lovgivning - uden dispensationsmuligheder.

  • 3
  • 1

hæh! som jæger og dermed sikkert usundt tænkende ingeniør vil jeg da gerne have masser af naturlig skov, men jeg er så nødt til at se i øjnene, at pladsen til mine medmennesker vil blive decimeret.

  • 4
  • 0

Problemerne er mange, men jeg vil mene at det største problem i forhold til biodiversitet i Danmark er plads. Hvordan skaber vi mere plads til udyrket natur? Omlægning af måden vi tildeler EU støtte. Lad mig komme med et eksempel. Jeg har lige købt en gård med 30 hektar jord. Jeg vil som udgangspunkt gerne bare lade det passe sig selv og blive urørt natur. Jorden er sandet og med stejle skrænter. Ikke særlig egnet til andet end vedvarende græs. Mit dilemma: Hvis jeg ikke dyrker jorden og omlægger det til urørt natur, mister jeg ca. 60.000 kr om året i støtte!

Jeg får altså 60.000 kr om året for at dyrke noget jord som aldrig ville være rentabelt at dyrke hvis det ikke var for EU tilskuddet.

Denne problematik er jeg ret sikker på gælder for mellem 10-30 procent af de danske landbrugsjorde.

Løsningen er i teorien enkel! Problemet er bare at det er en løsning der skal besluttes af et enigt EU der har mange forskellige interreser.

  • 5
  • 0

hæh! som jæger og dermed sikkert usundt tænkende ingeniør vil jeg da gerne have masser af naturlig skov, men jeg er så nødt til at se i øjnene, at pladsen til mine medmennesker vil blive decimeret.

Tilpas langsigtet planlægning med løbende udpegning og fastholdelse! af natur- og byarealer til en tilstrækkelig bred vifte af formål burde sagtens kunne lade sig gøre.

Problemet er, at de grønne arealer forsvinder via salami-metoden, vel primært pga. økonomiske interesser, og fordi gummi-jura gør det mulig. Vi er jo ikke løbet tør for plads i DK, den er bare løbende blevet dårligt disponeret, set ud fra biodiversitets-, og naturadgangs-synspunkt.

(Jagt er i mine øjne ok og også delvist nødvendig, hvis den altså indgår som et ydmygt redskab i natur- og landskabs-forvaltningen. Og ikke en put- and takedrevet jagt, hvor man overfodrer/udsætter bestemte typer vildt for at sikre at en flok halvfulderikker overhovedet kan ramme og få trofægevirer og dystre fasanhoveder hængt op over den sortsvedne kamin..)

  • 5
  • 0

Desuden vil "de demokratisk valgte" politikere i nøglestillinger nok oftere opleve, at meget overtalende virksomhedsvalgte professionelle lobbyister står i kø foran døren, fremfor naturelskende borgere. Et rent gæt herfra: magtbalancen i DK kan være 1-3 naturforeninger med lobbyistpower kontra 100.000-vis af virksomheder/ investorinteresser med det samme.

Det er jeg sådan set enig i, men det er det åbenlyse sted at forsøge at gøre sin indflydelse gældende. Og når man læser om disse sager, så er det påfaldende, hvor lidt engagement der er tilstede. Man hører typisk fra de folk, hvis haver støder op til arealet, og ellers ingenting.

Det er altid nemt at løse problemer, som man ikke kender ret meget til, og som iøvrigt berører folk langt væk.

  • 3
  • 0

Det er jeg sådan set enig i, men det er det åbenlyse sted at forsøge at gøre sin indflydelse gældende. Og når man læser om disse sager, så er det påfaldende, hvor lidt engagement der er tilstede. Man hører typisk fra de folk, hvis haver støder op til arealet, og ellers ingenting.

Ja, det er helt rigtigt. Men hvis man læner sig tilbage og venter på et stort, folkeligt engagement, før man vil bevare og udvikle god natur, så kommer man da til at vente rigtigt længe.

Når man beder om folkeligt engagement, er det egentlig en bøn om vedholdende, kvalificeret, gratis arbejdskraft. Der så forventes at give modvægt til vidt udbredt, vedholdende, kvalificeret og særdeles velbetalt virksomheds-lobbisme.

Man kunne også bede julemanden om en hvid jul.

  • 2
  • 1

For i så fald har vi allerede masser af biodiversitet ;-)

Har du hørt om det såkaldte baseline problem. En baseline betyder, at naturens tilstand skal måles i forhold til et udgangspunkt. Altså hvordan er naturens tilstand i forhold til , hvis der aldrig havde været menneskelig påvirkning.

Problemet er så, at de færreste mennesker har nogen ide om, hvor meget den nuværende tilstand afviger fra den naturlige tilstand. Deres baseline bliver derfor hvordan det var, da det var børn, eller måske har de fået fortalt af deres forældre, hvordan der var det var da forældrene var børn. "Dengang var markerne meget mindre, og der var flere levende hegn og mange flere harer og viber". Det fremstår så for dem som en naturtilstand , som vi skal tilbage til.

Men sandheden er, at Danmark allerede i bronzealderen var ændret til et agerbrugs kulturlandskab. Det er f.eks. allerede her at grunden til det vestjyske hedelandskab lægges. Den vestjyske hede er ikke naturlig men en resultat af agerbrug på uegnede jorde. Naturligt er Danmark komplet skovdække med enkelte lysåbne areal skabt af bæver og store græssende dyr som urokse, europæisk bison og elg. Og med dyr som ulv. bjørn. los, jærv og vildsvin.

Og ja, sådan en fauna så jeg gerne genoprettet.

  • 3
  • 3

Når man beder om folkeligt engagement, er det egentlig en bøn om vedholdende, kvalificeret, gratis arbejdskraft.

Jeg finder det paradoksalt at der tilsyneladende er større engagement, når det handler om sager langt væk, end når det er tæt på, hvor man faktisk kan gøre en forskel. Jeg tror ikke at den direkte aflønning er forskellig :-)

Mit gæt er, at folk håber at evt. negative effekter ved indsatsen rammer "de andre". Lidt som engagementet i vindmøller på land, der typisk er omvendt proportional med risikoen for at man selv får en i baghaven.

  • 2
  • 0

..påfaldende, hvor lidt engagement der er tilstede.

I det herrens år 201x stod den ca. 4 mia. store publicservice virksomhed DR med dette uheldsvangre problem: sportsnyheder og popmusik havde længe ligget på P3, men lytterne sivede og de sivede. Altså: folket gad ikke at høre nær så meget på popmusik og sportsnyheder, som DR m.fl. ønskede at sende det. (Det var uhyyyggeligt, som de ville have sagt i Lars von Triers Riget).

Da lagde DBU og DR en plan og udmeldte, at de samarbejdede herom. De præcise detaljer er mig ubekendt, men jeg kan konstatere, at P1-morgen (engang en nærmest intellektuel sendeflade) idag er proppet med sportsnyheder. Det samme er DR.dk's forside. På et tidspunkt gjorde jeg DR opmærksom på, at sportsnyheder ikke var det mest læste, jf. DR's egne løbende opgørelser. Evt. vidnede det heller ikke om den mest alsidige kultur-dækning set i public-service regi.

Endeligt ville jeg mene, at hvis det drejer sig om at få ungdommen ud af ipad-sofaen, så er det vel sports- udsendelser ol., man vel skal vise? Så hvorfor egentlig? Et rent gæt er, at det udover at fastholde stillinger inden for organisering og formidling af sport, så er gambling, altså bettingbureauer inde over. Så bliver masser af løbende sportsresultater vigtigere end den faktiske udførsel. Det kan så være upassende gættet fra min side.

Men uanset hvad, resultatet er der. Man får via medierne det indtryk, at den danske befolkning i dag har en glødende, altfortærende interesse for sport og først og fremmest fodbold.

Dette skyldes ikke mindst, at public-service virksomheden DR og X antal lobbyister har brugt rigtig megen tid, plads og penge derpå.

Altså alle fodbold-freaks har således forlængst indset, at der skal penge, plads og lobbyist-professionalisme til for at fremme fodboldinteressen i den vist ellers bold-træge befolkning.

Så er det vel logisk og legitimt at tænke det samme nok gælder for alsidig, biodivers og tilgængelig natur?

  • 6
  • 0

Jeg finder det paradoksalt at der tilsyneladende er større engagement, når det handler om sager langt væk, end når det er tæt på, hvor man faktisk kan gøre en forskel...

Mit gæt er, at folk håber at evt. negative effekter ved indsatsen rammer "de andre"...

Dette omhandler vist bybefolkningen, der står og peger fingre af landbruget, i stedet for at feje foran egen dør, altså sikre den bynære natur? Jeg er delvist enig i billedet.

Men det er måske det rette, når det primært drejer sig om artiklens emne, biodiversitet, hvis dette fordrer større, sammenhængende mulige naturområder.

Inde i byerne ville du skulle nedrive boliger og fabrikker, inden sammenhængende arealer opstod. Lidt op ad bakke. Samtidigt er de økonomiske interesser per m2 nok større inde i byerne. En gl. erhvervsgrund ved havnen (et par ha?) steg 120 mio på to år under projekteringen af fremtidigt højhusbyggeri - ifølge ejerne/bygherrerne. Altså meget billigere at lave natur på landet end i byerne. Måske spiller det også ind.

Derfor nok endnu mere grundejer/investor-modstand i byerne, når det drejer sig om tilgængelig bynatur. Derfor burde man i lovgivningen stille ikke-dispenserbare krav om automatisk reservering af minimums naturareal ved alle nyudstykninger/væsentlige ombygninger. Altså: inden for 1 ha skal der være X m2 natur. Evt kunne ejere og bygherrer bytte-handle sig frem lokalt via en slags lokal naturareal-pulje, jf. nogle nærmere regler, så både byggeplaner og den helt lokale bynatur blev samlet lidt i henhold til en fornuftig lokalplan. Fx kunne en mindre %-del af alle huslejer finansiere dette.

Iøvrigt har folk nok nemmere ved at engagere sig i noget, der allerede delvist er der, fremfor at se potentialerne i noget der ikke er, men skal skabes fra bunden af? En mark ligner natur mere end et fabrikskvarter gør. En kompliment til landmændene :-)

  • 4
  • 0

Hej Lone Bech

Min erfaring fra en fjern, kyst- og skovnær barndom i forstaden til en storby: vi løb da ned til stranden og i skoven i tide og utide, uden nogen forudgående planlægning. Der indgik også en perle af en rigtig strandeng, altså et fodboldbane stort areal med græs, marehalm, pilekrat mm. Huler, gemmelege osv. Vi elskede det. Banede nok vejen for naturinteresse og ønske om indsigt senere hen.

Det er et fint barndomsminde, som er værd at passe på.

Jeg plæderer ikke for "rigtig" naturoplevelse; vi skal i videst mulig omfang gøre plads til de ønsker folk har. Det være sig mountainbike, motionsløb, spadsereture, grill, hundelufteri, hulebyggeri, hygge etc. Det kræver nogen områder nær byerne hvor arealet må arrangeres efter menneskets behov. Dvs naturområder hvor menneskets behov sættes først.

Andre steder må der etableres områder hvor naturen, biodiversiteten, har første prioritet. Og hvor vi mennesker kan få tilgang som tålte gæster, det betyder selvfølgelig at antallet og selve den fysiske udfoldelse må være begrænset.

  • 2
  • 0

Dette omhandler vist bybefolkningen, der står og peger fingre af landbruget, i stedet for at feje foran egen dør, altså sikre den bynære natur? Jeg er delvist enig i billedet.

Men det er måske det rette, når det primært drejer sig om artiklens emne, biodiversitet, hvis dette fordrer større, sammenhængende mulige naturområder.

Visse dele forudsætter større områder, men biodiversiteten påvirkes også af netop mountainbikes og hundeluftere. Det var oplagt at lade dette foregå i bynære naturområder, som naturligvis betyder mindre indtægter fra grundsalg, hvilket ikke er noget problem eftersom at bykommunerne er landets rigeste.

Og det kan da godt være at forskeren i artiklen har ret, men man har talt om biodiversitet og naturlig skov i mange år, uden at det har betydet de store ændringer i forvaltningen af statsskovene og kommunale naturarealer. Det er altså bare at gå igang.

Og det peger hen imod det, som også står i det første indlæg under artiklen. Man vil ikke selv gøre noget, men gerne tvinge andre til at betale.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten