Forsker om Niels Bohr Bygningen: »Det er fuldstændig uhørt«
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsker om Niels Bohr Bygningen: »Det er fuldstændig uhørt«

Foto: Bjørn Godske

»Jeg kender ikke til noget fortilfælde, hvor man så sent i processen er blevet klar over, at den er helt gal.«

Sådan siger seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Kim Haugbølle i relation til de sidste dages nye oplysninger i sagen om Niels Bohr Bygningen.

Læs også: Niels Bohr Bygningen: 2,5 km rør skal udskiftes - kan koste op mod én milliard ekstra

Det sker efter, at de i weekenden i flere medier blev beskrevet, at byggeriet af den prestigefyldte Niels Bohr Bygning har taget endnu en uheldig drejning, da man har installeret 2,5 kilometer VVS-rør og ventilationssystemer, som nu skal udskiftes.

»Meget mærkeligt«

Der har i de seneste dage været stor opmærksomhed på flere kritiske forhold på og omkring byggepladsen ved Niels Bohr Bygningen.

Kilder i Politiken taler om en stigning i regningen på 1. mia. kr., mens en kilde i Uniavisen siger, at det kan ende op mod 2,6 mia. kr. Derudover skal der muligvis lægges yderligere et år til byggeriet, hvilket betyder, at Niels Bohr Bygningen først vil stå færdig i 2019.

Det spanske entreprenørfirma, Inabensa, som var hyret ind til at varetage VVS-delen af byggeriet, er nu fyret.

Københavns Universitet truer nu med at springe fra aftalen om at leje Niels Bohr Bygningen, hvis regningen for fejl og mangler ender i deres husleje.

»Jeg har aldrig set noget lignende, og med det forbehold, at vi ikke kender til alle forholdene i den private byggerisektor, så er det her et meget enestående tilfælde,« siger Kim Haugbølle.

»Det virker meget mærkeligt, at de ikke har set, at man har installeret 2,5 kilometer forkerte rør. Der er ingen tvivl om, at det er et stort kvalitetssvigt fra entreprenørens hånd, hvis det har været specificeret i udbudsmaterialet,«« siger han.

"Der er ingen tvivl om, at det er et stort kvalitetssvigt fra entreprenørens hånd, hvis det har været specificeret i udbudsmaterialet"

...det er vel forhold som ING burde have undersøgt inden artiklen!?!? Det er jo helt afgørende for om der er en historie eller ej.
Hvis det er specificeret - så er det entreprenørens omkostning uden videre. Hvis ikke - ja så er det jo bare dyrt og ombestemme sig....

  • 10
  • 0

Jo der har været fortilfælde. Da det store ostemejeri i Taulov blev bygget blev der udskiftet (så vidt jeg husker) 10 km rustfri rør. Udskiftningen dengang skyldtes at man ikke havde renset rørene tilstrækkelig så der var rester af organisk materiale der ved svejsning blev indbygget - og så røg den rustfasthed. Den gang var det vist italienere der havde leveret rørene.
Jr

  • 4
  • 0