Forsker: Læg fem kroner i pant på nye batterier
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsker: Læg fem kroner i pant på nye batterier

En ordentlig gulerod er nødvendig, hvis danskerne skal bringes til at sortere flere batterier fra, så de havner til genanvendelse i stedet for i landets affaldsovne.

Det mener ph.d.-kandidaten Marianne Bigum, som i sin afhandling fra DTU har bevist, at fire ud af ti almindelige batterier (i modsætning til bilbatterier og industribatterier), som danskerne kasserer, havner i skraldespanden.

»Jeg tror ikke, at vi kommer uden om pant på batterier. De økonomiske vismænd foreslog det i 2013. Vi fanger ikke danskerne ved at sætte en spand ude på gaden,« siger hun.

Panten skal være til at mærke og derfor mere end én krone pr. batteri, mener hun:


»Min niece får fem kroner for hvert batteri, hun samler op på gaden, og der ligger en masse og flyder. Det er måske et meget godt beløb,« siger Marianne Bigum.

Hun tilføjer, at vi i Danmark har en stærk tradition for pantordninger fra flasker.

Vanskeligt at håndtere

I første omgang mener produkt­områdechef Jakob Høy fra Stena Recycling, som håndterer langt de fleste kasserede batterier herhjemme, at pant vil være vanskeligt at håndtere. F.eks. er nogle af knapcellebatterierne så små, at det er vanskeligt at forestille sig, hvordan en pantmærkning skal markeres på dem. Desuden vil batterierne naturligvis blive markant dyrere at anskaffe.

Efter at have tænkt sig om et par øjeblikke mere, er Jakob Høy dog ikke så afvisende over for, at pant kan få danskerne til at aflevere flere brugte batterier. Men han tror ikke på, at det nogensinde bliver til noget.

»I Asien fik de for ti år siden den fantastiske idé at komme en farvelabel på batterier, så det er tydeligt, hvilken type der er tale om, og så de kan sorteres korrekt efterfølgende. Det har været undervejs i ti år i Europa nu uden at være indført,« siger han i en let opgivende tone.

Den officielle statistik for producentansvarsområderne for elektronik og batterier stammer fra DPA-System, som er et clearinghouse mellem Miljøstyrelsen og de producenter, der betaler for indsamlingen af bl.a. batterier og elektronikskrot. Den viser, at kun 41 procent af de solgte batterier bliver indsamlet og genanvendt.

Læs også: Danskerne smider fire ud af ti batterier direkte i skraldespanden

Ifølge informationskoordinator Susan Christensen, DPA-System, viser indberetningerne – stik mod intentionerne i miljølovgivningen – ikke en stigning i indsamlingen af batterier, selv om producenternes betaling for indsamlingen gør.

Lige nu ser det derfor ikke ud til, at Danmark vil kunne leve op til vores eget mål om en indsamlingsprocent på 45, som næste år bliver et EU-mål.

Bornholm skaber håb i branchen

Alligevel er der et vist håb at spore i branchen. En ordning, der startede på Bornholm, spreder sig til flere og flere kommuner. Den går ud på, at batterier kan lægges i en klar pose oven på låget til skraldespanden, hvorefter renovationsarbejderne tager batterierne med, når affaldet bliver afhentet.

Netop tilgængeligheden – altså muligheden for at komme af med de brugte batterier – adskiller Danmark fra en række andre lande, påpeger Jakob Høy fra Stena Recycling.

»I de fleste lande tager borgerne batterierne med i supermarkederne, men vi har ingen afleveringsordning, der hvor vi køber ind i, her Danmark,« siger han.

Minister: En pantordning er dyr

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) er som udgangspunkt positiv over for at sætte pant på batterier.

»Men i praksis er der desværre endnu ikke fundet en model, der administrativt og fornuftigt løser problemet,« siger hun i et skriftligt svar.

»En pantordning for batterier kan f.eks. være dyr, hvis man skal forhindre snyd. Det vil kræve et pantmærke på hvert enkelt batteri og et system til udbetaling af panten. Det kan koste mange millioner kroner om året i administration, og der vil kun være forbrugerne til at betale,« tilføjer hun. Ifølge ministeren skal det være nemt at aflevere sine brugte batterier.

»Derfor har vi dannet et partnerskab for indsamling af elektronik og batterier sammen med branchen, som bl.a. skal finde ud af, hvordan vi kan sikre en endnu højere indsamling og genanvendelse af batterier,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

men jeg har i mange år ikke købt batterier i Danmark. Ebay m.m. sælger dem billigere og det er med fri fragt.

  • 7
  • 6

Det er jo ikke kun batterier men også sparepærer osv.

Man kunne også pege på, at det er for besværligt at skulle køre på containerpladsen hver lørdag med 10 poser sorteret affald.

  • 7
  • 2

Tja, vi kører jo gerne langt for at købe tingene ind, men vi orker ikke at sortere og køre lidt, når nu vi er færdige med at bruge tingene. Er det bare en dårlig undskyldning, eller er vores opdragelse dårlig?

Hvor jeg bor bliver brugte batterier hentet hver 4. uge. Og skal blot puttes i en pose og lægges på papircontaineren. Har alle ikke denne eller lign. mulighed?

Jeg har læst et sted, at samvittighedsfuld kapitalisme er det nye i 2015. Måske smitter det af på os forbrugere (eller skal vi omdøbe denne frygtelige benævnelse til genbrugere)?

  • 6
  • 2

Det er helt sikker let for mig. Jeg spørger også om ikke det også er (lige så) let for andre?

Man kan jo samle til bunke, og så køre forbi genbrugspladsen med pap, dåser, elektronik og andet fx en gang om måneden?

Flere steder står der også batteriindsamlere i supermarkeder eller lign.

Måske handler det lidt om oplysning om den aktuelle mulighed.

Jeg vil dog påstå, at det for manges vedkommende 'blot' skyldes ligegyldighed og fralæggelse af eget ansvar. Men det er min påstand.

  • 6
  • 0

Så forbi man ikke bor i byen, kan man ikke sortere og aflevere sit affald?
Men man er da i stand til at anskaffe sig tingene - er man ikke?
Så er det vel også muligt at få det til at fungere den anden vej.

Ps. jeg bor selv i en mindre by på landet. Her lykkes det altså fint.

  • 9
  • 0

Netop tilgængeligheden – altså muligheden for at komme af med de brugte batterier – adskiller Danmark fra en række andre lande, påpeger Jakob Høy fra Stena Recycling.

»I de fleste lande tager borgerne batterierne med i supermarkederne, men vi har ingen afleveringsordning, der hvor vi køber ind i, her Danmark,«

Hos os samler vi batterier til hobe, og glemmer så at tage dem med når vis skal på genbrugspladsen. Det var langt nemmere hvis der bare stod en afleveringsboks ved kassen i supermarkedet.

  • 0
  • 0

I min kommune har hver bolig beholdere til genbrug af metal, glas, plast mm.
Og så er det selvpineri og spild af tid, at køre med pant-glas og pant-dåser til en pant automat, når genbrugsbeholderen står i egen indkørsel :)
Det sammer gælder batterier. Pant vil gøre systemet besværligt og koste tid.

  • 3
  • 0

Flaskepant har den ekstra krølle, at den er indført for at flasker ikke skal henkastes i naturen. Vi har det jo med at drikke alle steder, og hvorfor så besvære sig med at slæbe en tom flaske hjem.

  • 0
  • 0

Uanset hvor meget tillid man har til miljøbevidste danskere, så er det et faktum at det eneste som virker, er at de får de penge tilbage, som de har betalt i pant for varen, når de afleverer emballagen igen.

  • 2
  • 3

Nej det har alle ikke. Af den simple grund at ikke alle folk bor klumpet sammen i byerne. Nogle bor i parcelhuse andre på landet hvor sådanne tiltag ikke findes. Så en løsning skal kunne dække alle, ikke kun by folket i lejligheder og lign.

Hjemme ved mine forældre (på Mors) der er der indført affaldssortering med mulighed for batteriaflevering osv. på ALLE adresser. Det værende på trods af at de fleste adresser er i hhv. landsbyer og på landet. Der halter Aalborg (hvor jeg selv bor) noget efter.

Nu jeg tænker over det, så er det langt fra det eneste punkt hvor "udkants" kommunerne mere er forkants kommuner, men det høre nok til i en anden diskussion.

  • 3
  • 0

Hvorfor lægge pant på, hvorfor ikke bare betale for de brugte batterier? Det virker som om samfundet ville tjene penge på mere genanvendelse. Lav det så kun organisationer og virksomheder kan indsamle (supermarkeder, kirker, store arbejdspladser) og kræv at de skriver hvor pengene går til (julefrokost, en bestemt velgørenhedsorganisation, supermarkedets bundlinje). Betal for vægt, afhent hver anden måned ca. Ingen udbetaling hvis der er blandet en masse andet skrald ind i det, eller hvis det har stået ude i regnen.

  • 0
  • 2

Det med at man kan lægge batterierne i en klar pose oven på skraldespanden har vi også haft her i Viborg kommune i nogle år nu, og det er aldeles genialt. Jeg tror bare at mange ikke er klar over det, i hvert fald ikke når jeg nævner det.

Så en sådan ordning kunne man starte med at gøre standard i alle kommuner og dernæst lave en landsdækkende kampagne. Det fanger nok ikke alle, men man skal godt nok være doven og ligeglad hvis man smider dem i skraldespanden frem for at lægge dem ovenpå.

  • 4
  • 1

Var det ikke nemmere at indfører nye genbrugs spande til hver villa/bolig med et ekstra kammer til Batterier? som Genbrugs lastbilen tager med? det må da være en langt billigere måde at gøre tingene på.

Ud over det er det faktisk for ringe at folk ikke kan sortere deres affald, så svært kan det sgu hellere ikke være.

  • 1
  • 1

Forbyd engangsbatterier i størrelserne AAA, AA, C, D og standard 9V.
Det vil mindske mængden af batterier og formentligt også øge chancen for genbrug. Da genopladelige batterier ikke i samme omfang opfattes som "brug og smid væk" objekter.

( der sidder de samme NIMH AAA batterier i min HP48G som jeg købte til den i 1997. Det er effektivt med genopladelige batterier )

  • 1
  • 4

Tjo, men hvad nytter det hele så egentlig, når pantflaskerne går til omsmeltning i stedet for direkte genbrug, som er langt mindre ressourcekrævende...

Har du tal paa energi og materialeforbrug paa omsmeltning vs sortering, rensning og genpaafyldning? Jeg er ikke sikker paa hvilke af de to scenarier der har det mindste fingeraftryk.

Glasset kan vaere koldt foer og efter omsmeltningen saa energiforbruget behoever ikke vaere saa stort. Omvendt skal der ikke store maengder varmt vand, kemikalier, sortering og transport til at sende flasken tilbage til det tapperi den kom fra hvis glasset bare genopstaar som en frisk ren flaske snarere end at blive skrubbet til renhed.

Hvis ikke flaskerne skal kunne taale flere genpaafyldninger kan de laves i tyndere gods med lavere energiforbrug til transport til foelge.

  • 3
  • 1

<quote>En ordentlig gulerod er nødvendig, hvis danskerne skal bringes til at sortere flere batterier fra, så de havner til genanvendelse i stedet for i landets affaldsovne.</quote>

Det lyder rigtigt at genanvende men er problemet med batterierne stoerre eller mindre end problemet med tandpasta der skylles ud i kloakken eller makreldaaser der ender i dagrenovationen?

Skal der pant paa tandpasta saa plaststykkerne ikke kommer ud i vandmiljoeet eller skal vi blive bedre til at producere produkter hvis bestanddele ikke ender med at ophobes i miljoeet.

Er Mangan, Lithium og tilsvarende et alvorligt forureningsproblem sammenlignet med de oevrige ting vi kunne fokusere paa at faa vaek.

  • 1
  • 2

Har du tal paa energi og materialeforbrug paa omsmeltning vs sortering, rensning og genpaafyldning? Jeg er ikke sikker paa hvilke af de to scenarier der har det mindste fingeraftryk.

Ja, da. Sådan siger affald.dk, så din hypotese er falsificeret:

Glas laves af meget fint sand, og det kræver syv gange så meget energi at smelte det om til glas, frem for at genbruge glas. Man bruger også dobbelt så meget vand.

Genpåfyldningen er vel i øvrigt ligegyldig i denne sammehæng - nye flasker skal vel også fyldes.

  • 2
  • 1

eg er usikker paa hvad det er du tror du svarer paa. Sammenligningen gaar paa om det er mere skaansomt at rense og genpaafylde brugte flasker eller at smelte dem om til nye. Hvor kommer nyt glas lavet af sand ind i billedet

En gang til for Prins Knud, og du tager stadig fejl:

Nyfremstilling:
Energiforbrug pr. ton nyt glas - 4527 kWh
CO2 udslip - 65 tons
Affaldsproduktion - 1 ton (1,2)

Genanvendelse af skår:
Energiforbrug pr. ton glas - 3396 kWh
CO2 udslip - 49 tons
Affaldsproduktion - 300 kg (1,2)

Sortering og skylning af vinflasker:
Energiforbrug per ton glas - 556 kWh
CO2 udslip - 10 tons
Affaldsproduktion - 16 kg (1,2)

  • 3
  • 1

Der sidder batterier i måske 100-200 dimser i vores hus (børnefamilie).
Hvis de alle skulle være opladelige batterier ville det være afsindigt dyrt.
Alternativet er at jeg ikke kunne lave andet end at flytte opladelige batterier mellem det legetøj der er sjovt at lege med de næste 15 minutter.........

  • 2
  • 1

ALLE engangsbatterier kan genoplades op til 20 gange!

Skræmmende, at alle klogeåger på ing.dk ikke er opdateret i 2015...

I øvrigt smider jeg mine småting i flaskecontaineren - og er overbevist om at flaskecontainer firmaet sender det videre...

  • 0
  • 4

Alle de mange "gammeldags" sparepærer med kviksølv er et langt større problem. Ikke bare i DK, men i hele EU. Det ville virke mere relevant at lægge pant på dem. det er enorme mængder der ligger rundt omkring som en tikkende miljø-bombe i hele EU. Meget værre end batterier nogensinde kan "konkurrere" med.

Et overraskende godt råd: Sørg for at købe de nye LED sparepærer. Det er virkelig vigtigt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten