Forsker: Kun lovkrav kan forhindre overophedede lavenergihuse

Jeg er spændt på at læse rapporten. I september viste Tine, at nogle af Komforthusene var lige så eller næsten lige så varme som 70'er-husene i Energiparcel i Tilst før de blev renoveret. Men dog heller ikke værre.

I september blev det ligeledes præsenteret at energiforbruget i nogle boliger var langt højere end beregnet, og i andre lidt lavere. Forskellige brugere i forskellige huse gør det naturligvis svært at sammenligne. Målinger fra identiske huse med forskellige beboere foreligger dog fra andre projekter, fx fra Expo-bebyggelsen på Hannover Kronsberg, se: http://www.passiv.de/07_eng/PEP/PEP-Info1_....

Fejl i projektering, udførelse og drift er givetvis en del af årsagen, når forbruget er højere eller lavere end forventet. Men selv når teknikken er på plads, så kan vi ikke forlange, at husene har samme energiforbrug, uanset brugeren. I så fald ville vi direkte forlange, at folk opfører sig ens. Det er selvfølgelig ikke målet. Vi må være klar over, at forskellige mennesker får forskelligt energiforbrug, selv hvis de lægger de værste vaner fra sig.

Venlig hilsen Søren, Passivhus.dk

Uden at kloge mig for meget på noget, jeg ikke har ret meget forstand på, tænker jeg: Hvorfor ikke bruge jordvarmeanlægget til at køle med om sommeren, så man simpelthen sender varmen retur til jorden med de eksisterende slanger???

.... Bare en tanke.

MVH Jan - der ikke har de problemer i mit lavenergihus med luft-vand varmepumpe

Det ses jo med al tydelighed at lovgivning ikke er en farbar vej , da der opstår nye problemer pga. for dårligt dokumentationsgrundlag. Nææ lad os hellere få en masse praktiske erfaringer frem i lyset og så skal folk nok selv sætte gang i de rentable løsninger når nu varme og køling er så dyrt..........

Enhver der har studeret lavenergibyggeri, f.kes. fra udlandet ved, at man placerer vinduespartier, så man får udbytte og tilskudsvarme fra den lavtstående vintersol, og tilsvarende placerer solafskærmninger, så sommersolen holdes ude. Desuden orienteres huset på grunden, så man får mest muligt tilskud fra solen om vinteren. Desuden bruges tunge materialer inderst i klimaskærmen og lette udvendigt, sådan at varme akkumuleres over dagen, og frigives om natten. Men sådan bygger man ikke herhjemme, for man er da meget klogere og ved bedre..... ??? Øhhhh - eller hvad.

Elementær viden der tilsidesættes - hvor trist.

Enhver der har studeret lavenergibyggeri, f.kes. fra udlandet ved, at man placerer vinduespartier, så man får udbytte og tilskudsvarme fra den lavtstående vintersol, og tilsvarende placerer solafskærmninger, så sommersolen holdes ude. Desuden orienteres huset på grunden, så man får mest muligt tilskud fra solen om vinteren. Desuden bruges tunge materialer inderst i klimaskærmen og lette udvendigt, sådan at varme akkumuleres over dagen, og frigives om natten. Men sådan bygger man ikke herhjemme, for man er da meget klogere og ved bedre..... ??? Øhhhh - eller hvad.

Elementær viden der tilsidesættes - hvor trist.

Eller ren og skær uvidenhed..... For dumhed er det vil ikke ???

Det ses jo med al tydelighed at lovgivning ikke er en farbar vej , da der opstår nye problemer pga. for dårligt dokumentationsgrundlag......

Når der kan stilles lovkrav om, at dokumentere et energiforbrug før bygningen er opført ved f.eks. BE06 (nu BE10), kan man også gøre det samme med dokumentation af indeklimaet f.eks. ved brug af simuleringsprogrammer som Bsim, ISEVE o.lign.

Det synes jeg, er en god idé. Der er mange forskellige interesser, når man bygger et hus. Bygherren har et ønske om at få den bedst mulige bygning, entreprenøren har oftest et ønske om at tjene penge på at bygge huset. Byggerfaring er selvfølgelig en god ting, men det er min oplevelse, at indeklimaet er et af de første steder, der presses, når der skal spares. Det er svært at overskue konsekvenserne af besparelserne, hvilket man først ser senere, når bygningen er i funktion.

Jeg har været med til flere byggekonkurrencer, hvor der har været stor fokus på de energimæssige konsekvenser af bygningsdesignet, og det skulle "dokumenteres" med en vedlagt energirammeberegning. Derimod har dokumentationen af indeklimaet været meget svingende, fra ingen krav til krav om simulering, der skal opfylde skærpede temperaturkrav. Det kan give et lige så svingende indeklima, når bygningen er opført.

Hvis der var et lovkrav om en indeklimasimulering ved lavenergibyggeri, vil vi i det mindste undgå de værste tilfælde med for dårligt indeklima. Dette rejser så nogle nye spørgsmål og problemstillinger. F.eks: Hvilke indeklimakrav kan sættes? Hidtil læner vi os op ad nationale og internationale standarder og normer (F.eks. DS 474, DS/CR 1752 og DS/CEN 15251). Men lovgivningsmæssigt hedder det BR10, og der er ikke mange krav til indeklimaet.

En anden ting er hvordan man sikrer sig, at forudsætninger brugt i simuleringerne også kan realiseres i praksis? Her er vi tilbage ved brugeradfærd, som er så svær at forudse. Vores bygninger bliver mere og mere tekniske og styringskrævende. Et godt eksempel er automatisk solafskærmning. Her forudsætter vi, at solafskærmningen går ned, når der er for varmt indendørs og solindstrålingen når over et vist niveau. Brugerne kan have helt andre ønsker, f.eks. et ønske om at kunne se ud af vinduerne, når man kommer hjem fra arbejde?! Moderne bygninger kræver en brugervenlig manual og ofte også introduktion i hvordan man bruger bygningen....det er konsekvensen af at varmeanlæg, solafskærmning, ventilationsanlæg, belysning osv skal spille sammen for at få et lavenergibyggeri med det gode indeklima.

Nu ved jeg godt, at der sikkert sidder mange læsere, der tænker: "Det er slet ikke nødvendigt med alt det teknik. Bare man tænker sig om kan man komme langt med passive tiltag". Det er også rigtigt, og man skal altid gå efter de lavthængende frugter først. Men hvis vi ønsker en forskelligartet arkitektur og lavenergibyggeri efter 2020 kravene, så bliver det svært at nå uden brug af teknik, og de dermed medfølgende problemer og udfordringer.

Det blev langt et indlæg, men det er også et vigtigt emne :-)

God weekend

Kasper Lynge, www.detgodeindeklima.dk

Et godt eksempel er automatisk solafskærmning. Her forudsætter vi, at solafskærmningen går ned, når der er for varmt indendørs og solindstrålingen når over et vist niveau. Brugerne kan have helt andre ønsker, f.eks. et ønske om at kunne se ud af vinduerne, når man kommer hjem fra arbejde?! Moderne bygninger kræver en brugervenlig manual og ofte også introduktion i hvordan man bruger bygningen....det er konsekvensen af at varmeanlæg, solafskærmning, ventilationsanlæg,

Kasper Lynge, www.detgodeindeklima.dk

Mht til solafskræmning, kan meget løses uden elektronisk styring, ved ganske entekelt at tage hensyn til solens højde på himmelen på de forskellige årsider. Dette er kendt, og den er stort set ens fra år til år. Man kan altså klare sig med en "fast" afskærmning der er lavet på den rigtige måde.

Dvs. tillader solinfald fra oktober til april, og afskærmer for solen resten af året. Det er ikke den store videnskab det kræver - bare viden i det hele taget - noget der vist er udbredt mangel på.....

Korrektion: Bygherren BØR ønske sig den bedst mulige bygning, men udgiften til for eksempel solafskærmning bliver ofte afvist i boliger. Skulle en entreprenør være gal nok til at insistere på solafskærmningen, stiller han sig dårligt i konkurrencen med den, der følger bygherrens prisfiksering.

Fast afskærmning har i øvrigt nogle begrænsninger, når der kun er varmebehov fra oktober/november til marts.

Venlig hilsen, Søren, Passivhus.dk, www.passivhus.dk

EU's bygningsdirektiv er faktisk rigtig godt.

Se eksempelvis formålet:

"Formålet med dette direktiv er at fremme en forbedring af bygningers energimæssige ydeevne i Fællesskabet under hensyntagen til udeklima og lokale forhold, samt indeklimakrav og omkostningseffektivitet."

Formålet skal itht. direktivet bl.a. opnås ved at mindske enegiforbruget på en omkostningseffektiv måde under hensyntagen til muligheden for at udnytte de lokale forhold med kraftvarme fjernvarme og fjernkøling mv.

Problemet med byggeriet i Danmark er, at det danske bygningsreglement ensidigt fokuserer på at nedbringe et såkaldt energirammeforbrug uden at tage hensyn til hverken samfundsøkonomi eller muligheden for at samarbejde hen over matrikelgrænsen.

Ved kun at fokuserer på et enkelt kriterie, som ikke engang er det vigtigste, får man udviklet nogle dårlige huse, som påfører samfundet unødige omkostninger og giver beboerne en dårlig oplevelse.

Vi skal bare have ændret det danske bygningsreglement, så det lever op til EU's bygningsdirektiv og VE direktiv. Det betyder bl.a. at komforten og samfundsøkonomien skal prioriteres højt og, at man skal udnytte mulighederne for de mere intelligente fælles løsninger for opvarmning og køling hvor det er fordelagtigt.

Det vil være en god ide med uvildige undersøgelser af de seneste års byggerier med hensyn til komfort og totale omkostninger. Der er især behov for at sammenligne byggerier i forskellige energiklasser og med forskellig forsyning. Det er allerede velkendt, at bygningsreglementet tvinger bygherren til at vælge en uøkonomisk produktion af el og varme for at overholde matrikelkravene. Det vil være interessant at analysere den samfundsøkonomiske rentabilitet af alle energiinvesteringerne og komforten, som den opleves af normale beboere.

Der mangler vist et link til rapporten i artiklen: http://vbn.aau.dk/files/45541977/Vurdering... Jeg ser især frem til efterfølgende at læse om energiforbruget i husene i Skibet, når måleperioden afsluttes her ved årets udgang. Håber at forskellen mellem den beregnede (lovede) virkningsgrad for f.eks. varmepumper og varmevekslere og den målte bliver helt tydelig! Det er uforståeligt at der ikke, helt generelt, er fokus på byggematerialernes CO2 fodaftryk fra aau og Erhvervs og byggestyrelsen. En måde at skaffe sig lidt af den efterspurgte ”elementære viden” på kunne være at læse den nu 10 år gamle rapport:

PASSIV SOLVARME I NYERE DANSKE BOLIGBYGGERIER - erfaringsopsamling og anbefalinger http://www.fbbb.dk/Files/Filer/Projekter_P...

Opsamling på tværs af evalueringer, målinger etc. viser, at de vigtigste årsager til, at energiforbruget ikke står mål med de projekterendes egne beregninger (forventet 30-50 % reduktioner i energiforbruget) er: • svigt i forbindelse med projektering og udførelse • tekniske installationer, der ikke virker efter hensigten • mangelfuld opfølgning og justering af tekniske anlæg • mangelfuld information til beboerne • at beboerne ikke opfører sig som forventet Bedste hilsner Hans Dollerup www.TætHus.dk

Tak for linket Hans. Det er fint at se dig her på debatten igen.

Jeg har for år tilbage læst den gamle rapport om "Passiv solvarme i nyere danske boligbyggerier". Og tager den af og til stadig frem. Desuden bruger jeg stadig dine udmærkede beregninger om CO2 aftryk for byggematerialer. Og så sent som på et informationsmøde onsdag aften fik jeg en god debat igang mellem deltagerne om netop det emne. Det er uden tvivl et emne som i alt for ofte bliver overset. Og jeg har snart mange gange bragt det på bane over for boligforeninger og større private bygherrer.