Forsker kritiserer ‘den danske model’: Vi bruger solceller på den ringest mulige måde

Forsker kritiserer ‘den danske model’: Vi bruger solceller på den ringest mulige måde

Solceller koster skatteyderne dyrt, og støtten ansporer ejerne til at beholde strømmen i husstanden, når der er mest brug for den på nettet. Absurd, siger professor.

Over ti milliarder kroner kommer det til at koste skatteydere og elkunder at støtte de solceller, som sidder på knap 100.000 hustage og står i klynger på enkelte marker rundt omkring i landet.

Men Danmark får langtfra tilstrækkeligt ud af den investering, konkluderer professor Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet, efter at det har vist sig, at der atter er kommet flere solceller op herhjemme, end myndigheder og politikere havde forudset.

Denne gang er der tale om store anlæg på marker, som politikerne ellers forsøgte at dæmme op for med flere lovændringer for to et halvt år siden.

Læs også: Kæmpe solcelleparker slår bunden ud af energiforlig

Langt hovedparten af de danske solceller sidder dog på private tage, og støtteordningen er i dag reduceret, så det kun kan betale sig at sætte nye paneler op, hvis ejeren selv kan bruge strømmen med det samme. Så slipper man nemlig for afgifter til staten og til elselskabet.

Helt absurde regler

Men støttereglerne ansporer ejerne til at holde strømmen fra solcellerne inden for matriklen.

»Det er helt absurd, for samtidig er der kraftværker, der kører,« siger Brian Vad Mathiesen.

»Solcellerne skal jo medføre, at vi bruger mindre brændsel. Så vores lovgivning er forkert, hvis vi vil have mest muligt ud af dem,« tilføjer han.

Ifølge Brian Vad Mathiesen havnede de politiske aftaler om solceller mellem to stole, nemlig som en kombination af en model med at udnytte strømmen selv for at slippe for afgifter (kaldet nettomålerordning) og en model med at sælge strømmen til en garanteret minimumspris (kaldet feed-in-tarif).

»Dermed blev der tale om den ringeste model i forhold til, hvad vi har brug for i elsystemet,«‘, siger Brian Vad Mathiesen.

Han var blandt de kritiske røster, der advarede allerede for fem år siden, da nettomålerordningen var ved at blive for attraktiv, og omkostningerne kunne forudses at løbe løbsk.

Det samme gjorde den branche, som i et kort jubelår kom til at leve godt af at sælge solceller til de danske villatage.

Brancheforeningen Dansk Solcelleforening bad om, at der blev fundet en langtidsholdbar politisk løsning, også selv om vilkårene på kort sigt var dårligere, og salget derfor lavere. Men det kunne der ikke samles flertal for.

‘Stop and go’ for en hel branche

I stedet blev branchen udsat for ‘stop and go’ som en myldretidsbilist på Københavns indfaldsveje. Fuld fart frem i 2012, aftaler, der skulle indfries i 2013, og derefter fornemmelsen af at ramme en mur.

»Det er sådan noget, der ødelægger en branche indefra,« konstaterer formand Flemming Kristensen.

»Vi har fået afviklet meget af den kompetence, som vi havde opbygget i Danmark,« tilføjer han.

De to store solcelleparker, som blev opført i slutningen af sidste år, er derfor ifølge Ingeniørens oplysninger sat op med hovedsageligt udenlandsk arbejdskraft.

En næsten ny prognose fra Energi­styrelsen forudser, at der trods de trange år vil komme gang i skruemaskinerne til de sorte paneler igen. Næsten 1.000 MW ekstra kommer på hovedsageligt hustagene frem til 2020, mere end en fordobling af kapaciteten i forhold til i dag.

»At der er lavet dårlig lovgivning indtil nu, ændrer ikke på, at det er en vinderteknologi. Vi bør komme op på hesten og sørge for at få skabt de danske arbejdspladser, der er mulighed for,« siger Flemming Kristensen.

Forskere foreslår flere solceller

Selve panelerne til solceller produceres altovervejende i Kina, og Danmark er langtfra teknologiførende, påpeger Brian Vad Mathiesen.

»Men vi har en underskov af virksomheder, der er leverandører til solcellebranchen,« pointerer han.

»Vi skal undgå ‘stop and go’, men sørge for et stabilt marked. Det sikrer, at vi har aktører, som kan drive en teknologiudvikling og reducere prisen.«

Et forskningsprojekt, som Brian Vad Mathiesen tog del i, foreslog allerede i 2012 at udbygge med cirka 200 MW solceller om året. Det skulle give Danmark 1,4 GW i 2020 og 5 GW i 2050.

Den ønskede kapacitet er blandt andet beregnet ud fra, at vi har brug for supplement til vindmøllerne, og at behovet for strøm til store varmepumper, elbiler og elektrolyse stiger, efterhånden som vi skal reducere vores CO2-udslip.

Aalborg-forskerne foreslår en feed-in-tarif, der sættes ned i takt med, at solcellerne bliver billigere.

Kommentarer (119)

Jeg kan ikke se at solcelleejerne gør andet end hvad de kan når de selv bruger den strøm de laver, og det går vel til det formål som der ellers der skulle bruges kraftværksstrøm på?

  • 11
  • 1

Har lyttet til regeringen !! Købt og selv opsat solceller.
Bruger LED-pærer, kører fornuftigt/økonomisk.
Vasker mine egne vinduer og bilen.
Dyrker mine egne gulerødder, kartofler m.m.
Ombygger og vedligeholder selv mit hus.
Har aldrig haft mine biler på et værksted, da jeg selv laver dem osv osv.

Tør næsten ikke tænke på hvor meget jeg har kostet staten/samfundet i tabte afgifter, moms m.m.
Det må I altså undskylde !
Gu ve' hvornår mine gør-det-selv-tendenser bliver kriminelle !
Føler mig som en rigtig skidt samfundsborger !! eller not ;-)

  • 32
  • 1