Altså, hvis der dukkede en frisk blæksprutte op hos fiskemanden, så var jeg aftager.
Det kan godt være, at de smager lidt af elastikker, men ikke desto mindre kan blæksprutter blive en meget vigtig ernæringskilde fremover.
Det understreger to danske fødevareforskere, som har fået en artikel udgivet i det britiske tidsskrift Frontiers in Communication, hvori de beskriver, hvordan blæksprutter er særdeles effektive til at omsætte deres mad til ren muskel og omega 3-fedtsyrer.
»Vi ved, at fiskebestanden er truet, og vi har svært ved at lave nye akvakulturer på grund af forureningsproblemer, siger professor Ole G. Mouritsen fra Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet i en meddelelse.
»Samtidig vokser bestanden af blæksprutter overalt i verden, hvilket er grunden til, at vi har undersøgt, om der kan være grundlag for at få folk til at spise blæksprutter i de dele af verden, hvor der ikke er nogen særlig udbredt tradition for det,« siger han.
Og det er bl.a. her i Nordeuropa, vi ikke har den store blækspruttetradition, hvilket Ole G. Mouritsen og makkeren, kok Klavs Styrbæk, gerne vil have lavet om på.
Derfor kommer de i deres artikel også rundt om nogle af de metoder, der bruges i tilberedningen i lande, der er mere vant til at spise blæksprutter. For tricket er netop at undgå at mishandle muskelfibrene, som man bl.a. gør, når man laver de velkendte friturestegte blæksprutteringe.
»En ring kan måske have en æstetisk appel, men man skærer på langs af de stærkeste muskelfibre, hvilket er den værst tænkelige udskæring, hvis man vil tilberede en lækker og mør ret med blæksprutter,« lyder en af advarslerne fra Ole G. Mouritsen.
Til gengæld, understreger han, er der masser af den eftertragtede umami-smag i blæksprutter, og der kan også være en skøn oplevelse i at opleve teksturen af blæksprutte i munden.
Og så er blæksprutter også rigtig gode til at tilpasse sig ændringer i temperatur og trives udmærket med klimaændringerne – måske også fordi nogle af deres fjender ikke trives så godt med dem.
Studiet er en del af en større forskningsindsats, rettet mod blæksprutterne. Initiativet CephsInAction har således flere forskere involveret, der kigger på alt fra blækspruttepsykologi til robotteknologi, inspireret af blæksprutternes bevægelser.
Men som fødevare er de altså også mere egnet, end vi umiddelbart går og fantaserer om her i de nordlige egne.
Altså, hvis der dukkede en frisk blæksprutte op hos fiskemanden, så var jeg aftager.
Er den store tilgængelighed af blæksprutter mange steder ikke et symptom på, at vi mange steder i havene har ødelagt den naturlige balance så meget ved overfiskeri, at blæksprutter er rykket ind og har over tager roller, der tidligere blev udfyldt af økonomisk attraktive spisefisk?
Bortset fra det så smager sådan nogle hakkede arme fra små blæksprutter, der bare lige har været hurtigt på panden, rigtigt godt i salater. Min kone kan nu ikke lide dem. Eller rettere kan ikke lide synet. "Man kan jo se sugekopperne" siger hun. Ja, det er jo en blæksprutte!
Måske skulle nogle af vores kære eksperter i hav-biologi spørges om forkomsten af blæksprutter i Danske farvande?
Måske skulle nogle af vores kære eksperter i hav-biologi spørges om forkomsten af blæksprutter i Danske farvande?
Der blev sidste år solgt 250 tons på de danske fiskeauktioner til en værdi af 8,4 mio. kr. Man kan dog ikke se fangstområde. Men det meste er sikkert fra Nordsøen
Artiklens første sætning lyder: I jagten på proteinkilder til fremtiden er blæksprutten et udmærket bud. Det forudsætter at der opstår proteinmangel. Det har der ikke været i mange år i rigtig mange vestlige lande, og der er ikke udsigt til proteinmangel de næste mange årtier.
I øvrigt begår professor Ole G. Mouritsen en fejl når han siger: vi har svært ved at lave nye akvakulturer på grund af forureningsproblemer,citat slut. De gamle akvakulturer forurener fortsat lige så meget, og i forholdt til nytteværdien af produktet forurener de mere end mange andre sundere proteinkilder.
Blev de mange tons solgt til udlandet?
Blæksprutter og tang kunne sikkert være udgangspunkt, for mange spændende retter.
Nu har jeg aldrig set blæksprutter hos fiskehandleren, men supermarkedet har da frosne hel- og halvfabrikata i køledisken. De er så vidt jeg kan læse importeret.
I Rusland kan man købe en snack bestående af tørrede og saltede blæksprutter. Bortset fra saltet, så er det sikkert ret sundt.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard