Forsker: Grønland skal ruste sig mod kinesisk dominans

Det enorme indhold af sjældne jordartsmetaller, guld, rubiner og safirer i grundfjeldet er på vej til at gøre Grønland rigt, men samtidig til et oplagt bytte for stormagter - især Kina. Derfor bør landet knytte sig tættere til Danmark, EU og Nato for ikke at miste kontrol over råstofferne og dermed sin egen velstandsudvikling.

Det mener Damien Degeorges, der netop har skrevet en ph.d. om Grønlands rolle i Arktis og den grønlandske statsdannelse.

»Grønland skal passe på ikke at blive en let adgangsbillet til Arktis i forhold til lande som Norge og Canada, der har styr på deres udvikling,« siger Damien Degeorges, som i dag er associeret forsker ved det franske institut for strategisk forskning, IRSEM, og medlem af forskningsnetværket China-Sec, som beskæftiger sig med Kinas relationer i de arktiske egne.

Afgørende for fossilfrit samfund

De sjældne jordartsmetaller er afgørende i udviklingen mod det fossilfrie samfund, fordi de i alt 17 metaller indgår i bl.a. vindmøller, hybrid- og elbiler, lavenergipærer og LED-skærme.

Problemet er, at udenlandske investeringer i minedrift kan betyde en stor kontrol med landet i krisetider, fordi Grønland kun har en lille politisk magt at stå imod med:

»Et land med 57.000 indbyggere og en politisk elite på 44 personer, inklusive ministre, parlamentarikere og borgmestre, er sårbart. Man har kun brug for at have 25 personer på sin side. Det er ingenting for folk, der er vant til at drive lobbyvirksomhed.«

Konkret anbefaler han Grønland at blive i det danske rigsfællesskab:

»Det er klart i Grønlands interesse at gennemføre selvstændigheden langsomt og pragmatisk for at sikre sig, at de har styr på fremtiden,« siger Damien Degeorges, der samtidig anbefaler EU at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under Grønland.

Når Grønland klipper navlesnoren til Danmark, bør samarbejdet mellem landene fortsætte i form af en forsvarsaftale, som vil bibeholde en lav geopolitisk risiko, mener han.

Grønland: Behov for politisk omhu

Grønlands minister for forskning og uddannelse, Palle Christiansen, er enig i, at landets forventede voldsomme økonomiske udvikling de næste 10-30 år kræver politisk omhu:

»Vi skal være opmærksomme på, at der ikke kommer nogen udefra og køber sig til magten eller til kontrol over landet og dermed Arktis. Det må ikke ske,« siger han og afviser ikke en styrket alliance med Nato:

»Vi har jo ikke selv inspektionsskibe, der kan forsvare vores søterritorium. Det er der, hvor alliancer med Danmark, de øvrige nordiske lande eller Nato bliver vigtige,« siger Palle Christiansen.

Det amerikanske analyseinstitut Technology Metals Research spår, at Grønland om få år kommer til at bryde Kinas monopol, som i dag dækker 97 procent af verdens behov for sjældne jordartsmetaller. Om to år regner australske Greenland Minerals and Energy med at udvinde tilstrækkeligt til at kunne dække en femtedel af verdens behov fra minen i Kvanefjeld ved Narsaq.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Grønland kan risikere noget lignende som Tibet. Kina kan få suveræn magt både på verdensmarkedet og militært. Det er ikke for tidligt at Danmark, EU og Nato udarbejder en handleplan og handler.

  • 0
  • 0

Måske kan følgende give et praj

»Grønland skal passe på ikke at blive en let adgangsbillet til Arktis i forhold til lande som Norge og Canada, der har styr på deres udvikling,« siger Damien Degeorges, som i dag er associeret forsker ved det franske institut for strategisk forskning, IRSEM, og medlem af forskningsnetværket China-Sec, som beskæftiger sig med Kinas relationer i de arktiske egne.

http://da.wikipedia.org/wiki/Thule_Air_Base

Men hvad kineserne vil ved de kun selv.

  • 0
  • 0

,,Hvorfor skulle et australsk firma være mindre dominerende end et kinesisk?\\"

Med en spotpris på verdensmarkedet på 55 dollar pr. pund uranoxid repræsenterer Kvanefjeldsuranen en aktuel værdi på godt 55 milliarder kr.

http://www.information.dk/173368

Om to år regner australske Greenland Minerals and Energy med at udvinde tilstrækkeligt til at kunne dække en femtedel af verdens behov fra minen i Kvanefjeld ved Narsaq.

  • 0
  • 0

skal kineserne stille op med Thule-basen?

De kunne starte med at rydde op efter amerikanerne. Der er en stor losseplads bag basen som truer miljøet.

  • 0
  • 0

Damien Degeorges anbefaler at Grønland skal blive i det Danske rigsfællesskab.

Præmissen for denne bekymringen er at Grønland er på vej til ikke at tilhører Danmark?

Mig bekendt står der ikke nævnt noget i grundloven om noget rigsfællesskab. Selv om den seneste aftale mellem folketinget og det grønlandske selvsryre nævner dette begreb. Derimod siger grundloven at Grønland er en ligeberettiget del af det Danske kongerige. Ligesom Grundloven også siger at der skal holdes folkeafstemning hvis der afgives væsentlig suverænitet. Og Grønland kan vel ikke siges at være nogen uvæsentlig del af det Danske kongerige. Så hvis Grønland skal afgives, skal folket vel stemme (undskyld min naivitet), og folket er jo folket i hele det Danske kongerige, såledvel ikke kun Grønlænderne!

Umiddelbart tror jeg ikke at de \"sydlige\" Danskere siger ja til dette.

Men jeg tager måske fejl. Politikerne har jo en udpræget tendens til at kalde Danmark for \"et lille land\". De har måske allerede afskrevet Grønland som en del af \"det Danske kongerige\" uden at spørge folket, - ligesom de plejer.

Blot en undren.

  • 0
  • 0

siger at den omfatter alle dele af det danske rige jf § 1, hvilket så siden 1953 også omfatter Grønland. Anbefalingen om at forblive i Danmarks rige - som jeg deler-skyldes jo som Helmersø nok ved, at der er stærke, meget stærke bestræbelser i Grønland om at blive en selvstændig nation. Et selvstændigt Grønland vil så blive udsat for alle mulige slags pres fra udenlandske, især økonomiske interesser, som man med et meget svagt administrativt og politisk system kan have svært ved at tackle uden en fast formel tilknytning til en større gruppering - eller i det mindste i rigfælleskab med DK. Som lille Danmark alene i verden uden EU f.eks. USA\'s interesser er jo allerede tilgodeset med forsvarsaftalen, som det daværende hjemmestyre også har anerkendt ved sin medunderskrivning af en ændring, der blev foretaget for nogle år siden ( om opgradering af thuleradaren ) Jeg må dog skuffe Helmersø, hvis han tror at det kræver folkeafstemning i Danmark, hvis/når Grønland vil løsrive sig fra DK. Grundlovens § 19 stk 1 siger nemlig at kongen-og dvs regeringen, ikke kan forøge eller indskrænke rigets størrelse uden folketingets samtykke, hvilket så modsætningsvist betyder at folketinget ved et flertal selv kan bestemme dette uden mellemkommende folkeafstemning. Der skal dog i medfør af selvstyreloven afholdes folkeafstemning i Grønland, hvor et betydeligt flertal skal gå ind for selvstændighed, hvis det skal gennemføres.

  • 0
  • 0

Damien Degeorges bekymringer deler jeg generelt. Og ja – det er ret længe siden jeg læste Grundloven, så jeg skal ikke anfægte dine kommenterer vedr. denne.

Min kommentar skyldes mest en undren over omtalen af Grønlands aktuelle (og kommende) status, som også Damien Degeorges bliver citeret for. Steen Marr, du vil vel ikke anfægte at det kræver en grundlovsændring hvis Grønland skal være selvstændigt, - hvilket jo kræver valg? Selv om jeg ikke er jurist, så vil jeg mene, - indtil andet bliver bestemt i grundloven, - at Grønland er en del af Danmark (kongeriget). Måske har vi brug for en egentlig konstitutionsdomstol.

Uagtet politiske ønsker i Grønland om selvstændighed, så er der en udpræget generel tendens i Danmark (den sydlige del), - både blandt politikere og menigmand, - til at opfatte Grønland som enten en Dansk koloni, eller som det seneste, en del af rigsfællesskabet, - hvad det nu er?

Retorisk har jeg moret mig med at spørge min omgangskreds om de mener at der lever vilde isbjørne i Danmark. Svarene afhænger naturligvis af om man intuitivt opfatter Danmark som de sydlige dele af kongeriget (hvilket alle gør!). I daglig tale bruger vi jo ikke højstemte ord som

Kongeriget Danmark

når vi omtaler Færøerne, Grønland og Danmark, vi siger blot Danmark.

På samme baggrund er det vel også rimeligt at spørge om Danmark er et

lille land

? Som tidligere nævnt udtrykker politikerne ofte at Danmark er et lille land. Her mener man åbenbart ikke at

land

er synonymt med

kongerige

? Omvendt, mener man det, er udsagnet, -

Danmark er et lille land

, - jo forkert.

Måske er problemet at grundloven ikke rigtigt respekteres.

  • 0
  • 0

Et andet eksempel på leg med ord var da grønlandsk politiker ( Lars Emil Johansen ) spurgte om det da ikke var rigtigt, at man ikke akcepterede atomvåben i Danmark og hvordan det så kunne være at man åbenbart ( I stilhed ) akcepterede atomvåben på Thulebasen. For var det da pludselig ikke en del af Danmark længere. Et andet er når man i Danmark hører folk tale om at her i Syddanmark ..osv åbenbart underforstået anser Grønland for at være Norddanmark, hvilket man slår syv kors for sig i Grønland. Her siger man Grønland, når det er det vi taler om og Danmark når det er emnet. På den måde giver det god mening at omtale Danmark som et lille land, men ikke et lille kongerige, når man geografisk medregner Grønland og Færøerne Der findes også mennesker der mener, at Nordøstgrønland, hvor der faktisk kun findes slædepatuljen Sirius og dansk administration slet ikke er en del af Grønland. Ordet/begrebet rigsfællesskabet er nok en kort beskrivelse og mindre højtidelig til anvendelse i det daglige i stedet for mere pompøse. >Men det ændrer intet ved faktum i vort forhold til hinanden. Det lidt højstemte sprog finder sit udtryk i Grundlovens § 1 hvor det siges: Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. Da Grønland i sin helhed er en del af Danmarks Rige- eller blev det hvor det før havde indtil 1953 været en koloni i FN\'s forstand - så gælder Grundloven altså også i Grønland. Det er en kendsgernning som det ville være spild af tid at bestride.

På denne baggrund vil jeg derimod bestride, at Grundloven skal ændres før Grønland kan blive en selvstændig suveræn stat. Det er jo nærliggende at tro det og det er da også blevet drøftet indgående , men egentlig uden megen tvivl om resultatet.

Som allerede sagt så står der i Grundlovens § 19 stk 1 at regeringen ikke alene kan udvide eller indskrænke dette, det danske kongerige uden folketingets samtykke. Men den kan altså godt f.eks formindske rigets omfang med Grønland i dette tilfælde, hvis blot folketinget ved almindeligt flertal giver sit samtykke hertil. Det kræver altså hverken folkeafstemning eller ændring af Grundloven og det er altså ikke nogle private meninger jeg her sidder og leger med, men vedtaget og studeret i forbindelse med arbejdet i Selvstyrekommissionen op til Selvstyrelovens vedtagelse i 2009.

I medfør af samme lov kan selvstændighed dog kun opnås hvis et betragteligt flertal ved en folkeafstemning i Grønland skulle gå ind for dette. Skulle dette ske gælder den danske Grundlov selvfølgelig ikke længere, Men det gør den i dag og sikkert en rum tid endnu

  • 0
  • 0

Grønlands rolle og betydning har været enormt undervurderet i alt for mange år her i \"kontinental Danmark\" (ja hvad kalder man egentlig Jylland og øer?).

Jeg kan kun være enig med Damien Degeorges. Men tvivler desværre på at vores politiske system og kultur formår at opprioritere og udvikle området sådan som det fortjener... håber jeg tager fejl...

  • 0
  • 0

Her siger man Grønland, når det er det vi taler om og Danmark når det er emnet.

Man siger Kalaallit Nunaat eller måske Inuit Nunaat (grønlændernes land eller inuitternes land) om Grønland på Grønland.

Hvad menes med et betragteligt flertal ved en folkeafstemning på Grønland?

  • 0
  • 0

Steen Marr, Ordet/begrebet rigsfællesskabet er nok en kort beskrivelse og mindre højtidelig til anvendelse i det daglige i stedet for mere pompøse….

Djævelen findes som bekendt i detaljen. Så om man bruger ordet kongerige eller rigsfællesskab, er efter min mening bestemt ikke ligegyldigt. Jeg betragter indførelsen af begrebet rigsfællesskab som politisk spin. (nogen kalder det manipulation). Fordi politikerne (et flertal) tilsyneladende har et ønske om at Grønland (og sikkert også Færøerne) i en kommende fremtid skal indgå i et rigsfællesskab som muligvis kommer til at ligne det britiske commonwealth, som jo er en samling selvstændige nationer. Problemet for vores politikere er blot at begrebet rigsfællesskab ikke er en del af den nuværende grundlov. Derfor indfører man ordet rigsfællesskab i offentligheden ved hele tiden at bruge dette ord i stedet for kongeriget som det rettelig hedder, for senere at opnå det egentlige mål, - en ændring af Grundloven hvor begrebet rigsfællesskab vil blive indført. Når først borgerne således har vænnet sig til ordet rigsfællesskab, så bliver det nemt at indføre i en kommende revision af grundloven. Jeg kalder det salami-taktik, vi får ikke den egentlige hensigt serveret på en gang, - men derimod i tynde skiver. Så glider det ubemærket ned. Vi har desværre ikke et godt dagligdags ord for hele riget (uden at tænke på sygehuse). Og når kongeriget ikke let kan adresseres uden at vi blive højstemte, - ja, så er der en udpræget fare for at det langsomt forsvinder ud af vores bevidsthed. Ude af øje – ude af sind, som man siger. Og det er måske en af grundene til de sydlige Danskeres vage og usikre holdninger til Grønlands status som en del af Danmark (kongeriget). Som syntes kan man ikke en gang skrive om det uden at gøre kluntede krumspring for at meningen skal komme rigtigt frem.

Nogle gange får man også mere at vide ved at lytte til kommenterer og meninger udtrykt af udenforstående, f.eks. observatører fra landene omkring os. Fordi de reagerer på de mere generelle holdninger og bevægelser. Hvor vi ofte er mere navlebeskuende og derfor ikke altid ser skoven for bare træer! Tænk bare på hvor mange skriverier, TV, interviews, debatter m.v. der har været omkring betalingsringen i København, - sammenlignet med den, efter min mening, - ringe debat der var om selvstyreloven hvori Grønland fik mulighed for at blive en selvstændig stat under visse givne betingelser. Vi sier myg og sluger kameler, let og elegant!

Uden at jeg dog har gemt kildehenvisningen - sorry, har jeg set udenlandske kommentatorer undre sig over hvorfor vi give Grønland væk, som de udtrykker det.

  • 0
  • 0

Andersen. Dér fangede du mig med en meget vigtig pointe, jeg havde overset, nemlig at mange grønlændere taler grønlandsk og når de gør det kalder de Grønland. Kalaallit Nunaat, men så kalder de også Danmark: Qallunaat Nunaat. Men de kalder altså ikke Grønland for Norddanmark eller Danmark for Syddanmark, hverken på dansk eller grønlandsk-og det var i al beskedenhed min pointe.. Udtrykket betragteligt flertal el et helt tilsvarende anvendes i den nye selvstyrelov som vejlednning til det folketingsflertal der skal anerkende ønsket om Grønlands selvstændighed som et dybfølt ønske. Jeg ved ikke hvad det er i procent og det vidste lovgiverne heller ikke. Ellers havde de skrevet det. Mon ikke det skal være mere end f.eks 52 % men ikke behøver være 90 %

  • 0
  • 0

Jeg må indrømme at du forvirrer mig med spekulative hemmelige dagsordener blandt vore politikere i folketinget, der skulle gå ud på snigende at indføre et slags commenwealth og lade det lovfæste ved en kommende revision af Grundloven samt ved lige så stille at gøre ordet \'rigsfællesskab\' til forløber i denne proces for tilvænningens skyld. Jeg må dog gøre dig opmærksom på at ordet har været anvendt i årtier til en dagligdags beskrivelse af det formelle statsretlige forhold mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Jeg har ikke din fantasi, men bliver nødt til at holde mig til hvad der formelt er besluttet og aftalt mellem de danske og grønlandske politikere som det er nedfældet i Selvstyreloven fra 2009, som er vedtaget af det danske folketing af samtlige partier bortset fra Dansk Folkeparti, som stemte imod.. Begrundelsen var at man mente det gav Grønland for gode kort på hånden økonomisk set og at Danmarki forærede sine råstofindtægter væk, når de i fremtiden måske kunne komme til at udgøre mange milliarder kr Jeg kan personligt ikke komme det nærmere og det bliver så mit indlæg.

  • 0
  • 0

Men de kalder altså ikke Grønland for Norddanmark eller Danmark for Syddanmark, hverken på dansk eller grønlandsk-og det var i al beskedenhed min pointe.

Beklager, det var ikke for at være pedant. Jeg ville blot understrege, at grønlændere med god grund generelt ikke har noget tilovers for danskere og Danmark i Europa.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten