Forsker: Grøn omstilling er peanuts i forhold til at opgaven at skabe fremtidens ’smarte byer’

Overtegnet konference i København satte fokus på, hvad det dér ’smart city’ egentlig er for noget, og hvordan kommuner, virksomheder og andre myndigheder kan komme i gang.

»Vi står over for en sindssyg kompleks opgave, der er meget mere omfattende end den grønne omstilling – nemlig at skabe fremtidens ’smart cities’. Et begreb, som for de fleste stadig synes at være noget abstrakt og ubestemmeligt noget.«

Sådan sagde lektor Martin Brynskov fra Aarhus Universitet, som til dagligt forsker i Smart Grid og er medlem af både danske og europæiske netværk, til de knap 200 deltagere fra især landets kommuner, der havde sikret sig en plads på konferencen om 'Smarte kommuner og bæredygtige byer' torsdag.

»Samarbejde er vejen frem, når kommunerne skal etablere smarte løsninger i byerne,« sagde lektor Martin Brynskov fra Aarhus Universitet på en konference om smarte byer.

Konferencen var arrangeret af det jyske energiselskab NRGI og partnerorganisationen Gate 21.

»Alle tænker: Hvad vil hjælpe min by konkret? Men man ved ikke, hvad der rykker og hvad der er realiteterne i det her, og ingen har rigtig nogle bud på en løsning endnu,« påpegede han.

Læs også: København er verdens smarteste by

Han sammenlignede situationen i dag med oplevelsen med at gå til frisør i sin barndom og vælge en smart frisure i bogen, hvorefter den hver gang stod på den samme grydeklip.

»Udfordringen er, at vi skal have utrolig mange hjørner med af byens liv, som skal bindes intelligent sammen ved hjælp af it. Gevinsterne er enorme og er en forudsætning for at skabe gode byer, men det skal også ske snart, ellers risikerer vi, at de offentlige services og funktioner kan blive overhalet af private selskaber,« sagde han og nævnte som eksempel bitcoin, der overtager Nationalbankens funktion som seddel-producer.

Læs også: Sådan skal el, gas og fjernvarme spille sammen i byerne

Hans råd til deltagerne var først og fremmest at lære af hinanden og at samarbejde om løsningerne. Og at de byer, der er længst fremme, er gode til at samarbejde med borgere og aktører, er gode til at eksperimenter, til at samarbejde med virksomheder og for eksempel tilbyde dem at afprøve deres produkter fuldskala i byerne.

»Hvis det lykkes at udvikle nogle gode produkter i den kontekst, venter et fantastisk marked i resten af verden,« siger han.

Læs også: Intelligente byer til oplyste borgere

I Helsinki og fem andre større byer arbejder man i dag sammen – og sammen med virksomheder - om at udvikle forskellige smarte it-løsninger til byområderne, forklarer direktør i Forum Virium Helsinki, Jamo Elukka Eskelinen.

»Det er supervigtigt, at det sker via open source og med en åben brugergrænseflade overalt, så alle kan være med, spille ind og bruge løsningerne,« siger han og tilføjer, at platforme omkring sundhed og helbred er et af de vigtige områder at kigge nærmere på, og hvor der under alle omstændigheder vil blive udviklet platforme og produkter.

Også indenfor transport og infrastruktur er det oplagt at udvikle apps eller finde gode apps, som andre har udviklet og nævner Citymapper og Blind squares som to gratis apps til henholdvis at finde vej i trafikken og en vejviser for blinde.

»Med denne fremgangsmåde bliver appene gratis for kommunerne«, sagde han og tilføjede dog, at det er ikke er meningen at alle byer skal have samme apps, men at man skal finde dem, der passer til éns by.

Konference afdækker behov

Det var som nævnt energiselskabet NRGI med base i Aarhus, der stod bag konferencen.

Adm. direktør Søren Sørensen forklarer, at man som andelsejet energiselskab ser konferencen som en mulighed for at få afdækket det behov, som selskabet skal levere løsninger til i fremtiden:

Koncentration af mennesker i byerne er en megatrend, vi arbejder med - og via vores datter-selskaber udvikler vi smarte og bæredygtige løsninger til byerne eller finder dem i udlandet og importerer dem, siger han til Ingeniøren og fremviser en affaldsbeholder, som selv presser affaldet sammen og giver besked, når den skal tømmes.

Elforsyningen sker via solceller på taget af skraldespanden, og NRGI importerer sagen.

NRGI-koncernen består af energiselskabet NRGI, der leverer energi, teknik og kommunikation (fibernet). Af elservice-virksomheden Elcon. Af rådgivningsvirksomheden Kuben Management samt af firmaet Veksø, der udvikler løsninger til offentlige byrum med særlig fokus på rådgivning om bæredygtig transport.

I 2013 havde NRGI-koncernen en omsætning på 2,35 mia. kroner.

Kommentarer (7)

Vil det ikke i mange tilfælde være billigere at starte forfra på en by, fremfor at investere uanede mængder penge i en langsom omstilling af de forskellige dele af vores byer, som jo i mange tilfælde er baseret på principper som var smarte for flere hundrede år siden.

Tanken er ikke fremmed ude i verden, se f.eks. The Venus Project

Alternativet kunne være at bygge en sådan by og se om folk overhovedet ønsker at bo sådan et sted.

  • 1
  • 0

Du har ret Nicky Precht. Det er billigere at bygge op fra bunden, end at skulle renovere igen og igen i byerne grundet mange faktorer. Men at bruge så mange ressourcer på at bygge en helt ny by i en kommune vil gøre, at der ikke er ressourcer til at holde de eksisterende byer ved lige. Desuden så er de mest oplagte lokationer optaget af eksisterende byer.

Det er derfor nødvendigt at optimere i de eksisterende byer, hvor befolkningen for gavn af de forskellige nye tiltag løbende, så de kan tilpasse sig dem. Men ændringer af metoden hvorpå man renovere bør der måske ses nærmere på, så det er muligt at klargøre til fremtidige projekter.

Eksempelvis: Der skal graves ned til Kloark, Vand, Varme, strøm, fibernet osv. i og mmellem en strækning af to byer. På nuværende tidspunkt graver man ned langs vejen eller under vejen inden i storbyerne og dækker det derefter til igen. Hvorfor? Er det ikke besynderligt at, hver gang et nyt tiltag eller reparation skal laves, så skal hele lortet graves op igen, hvilket koster mange penge og tager en del tid. Hvorfor ikke lave en lille "tunnel", hvor det er muligt at placere de respektive kabler og rør, så den næste der skal derned to måneder efter ikke skal til at grave det samme jord op igen eller bryde den nylagte asfalt op igen og lave lapninger, hvilket jeg tror vi alle er set ske. Dette er tiltag for nu og her virker dyre, men som egentlig vil gavne både bymiljø, befolkningen, kommunen og de de der skal montere det.

Det handler om at arbejde sammen, så hvorfor ikke gøre det i større skala. Bare fordi a man er vant til at gøre det på den her måde, så betyder det ikke at det er den korrekte måde. Kommuner er som firmaer. De ved ikke altid hvad der er bedst for deres by og hvad de egentlig gerne vil have.

  • 2
  • 0

Alternativet kunne være at bygge en sådan by og se om folk overhovedet ønsker at bo sådan et sted.


er det ikke nogenlunde, hvad der er gjort med Ørestaden?


Det er vel også dett man snart går i gang med nord for Aarhus, hvor man snart går i gang med at bygge en helt ny by fra bunden, kaldet Nye. Det kan lade sig gøre at bygge helt nye forstæder på den måde til større byer med stor befolkningstilvækst som København og Aarhus. Men ellers kan det nok ikke lade sig gøre at bygge en helt ny stor by fra bunden.

Nye skal efter planen skal have plads til 10-15.000 indbyggere:
http://nye.dk

Nye bliver en ny selvstændig by, der i følge helhedsplanen for området bliver hjem for mellem 10.000 og 15.000 nye og nuværende Aarhusianere.

DEN NYE BY

Udkast til helhedsplan for den Nye by ved Aarhus

Tækker Group har udarbejdet et udkast til en helhedsplan for en ny by, der skal opføres efter bæredygtige principper ved Elev, nord for Aarhus. Byen skal hedde Nye.

Bæredygtighed er en selvfølgelighed i byen. Velkendt viden og moderne teknologi kombineres for at tage størst muligt hensyn til mennesker, dyr og natur, uden at beboerne behøver at gøre noget ekstraordinært.

I Nye har indbyggerne let adgang til motorvej og letbane, hvor man kan nå Østjylland og Aarhus på kort tid. Gennem grønne områder og på cykel- og gangstier kan man på fem til ti minutter komme ind til midten af byen, uden at skulle bevæge sig på veje.

Arkitektonisk kombinerer byen det bedste fra den tætte midtby med det bedste fra forstaden. Byen skal både være grøn og have et aktivt byliv. Mellemrummet mellem bygninger har et helt specielt fokusområde i planen.

Byen skal være et trygt sted at bo, og den kan betjene alle borgere fra ”vugge til grav”. I Nye er der plads til alle, unge som gamle, studerende som familier, sygeplejersker som direktører. Nye vil med tiden få alle funktioner med vuggestue, skole etc.

Nye bliver opdelt i syv bydele, der er bundet sammen af blå/grønne områder med vandløb, søer og naturarealer. Midtbyen ligger centralt i området med forbindelse til de landskabelige omgivelser mod vest.

Den nye by er smukt placeret med udsigt ind over Aarhus, Aarhus Bugt og Egå Engsø. Terrænet er bakket og skrånende mod syd og omgivet af mark og skov.

Byens funktionalitet og tankegang inspirerer til et aktivt fritidsliv, lokalt engagement og fællesskab. I Nye er variation, balance og liv kerneværdier for det gode liv.

BYENS VÆRDIER

Variation: Byen har en detaljerigdom i bebyggelser, i arkitektur og i mellemrum. Byen skal fortælle historier, involvere, inspirere og pirre sanserne.

Balance: Byen bygger på bæredygtige principper med en ny gennemtænkt infrastruktur og nye materialer. Byen er nem, bekvem og naturlig at bruge.

Liv: Byen indbyder til, at man kan leve et aktivt liv med sport, fritid eller leg. En by, der inspirerer til fællesskab, lokalt engagement og godt naboskab.

FAKTA

Den nye by er en del af Aarhus Kommunes planstrategi 2009 for udvidelse af nye boligområder.

Foreslået indbyggerantal
10-15.000 mennesker

Foreslået areal
220 ha.

  • 0
  • 0