Forsker: EU-plan for at redde arterne er uambitiøs og helt til grin

Forsker: EU-plan for at redde arterne er uambitiøs og helt til grin

Der er huller i EU's habitatdirektiv, som gør, at medlemslandene kan have områder, der blot er stabile, men ikke i fremgang. (Foto: Jaime Reis)

BIODIVERSITET: Habitatdirektivet, som skal beskytte sjældne naturtyper og arter i EU, sætter intet mål for, hvornår medlemslandene skal have vendt tilbagegangen af arterne. Derfor kan landene bruge al den tid, de vil – uden konsekvenser.

Den europæiske plan for at standse tilbagegangen af sjældne arter i EU er direkte uambitiøs, og nogle steder er arbejdet helt til grin. Sådan lyder det fra Jacob Heilmann-Clausen, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, som bakkes op af flere danske forskere i den holdning.

Selv har han i flere år haft direktivet tæt inde på livet i forbindelse med sit arbejde på skovområdet, og han er skuffet.

»Man kan roligt sige, at direktivet er uambitiøst og upræcist i forhold til skovområdet. Der mangler nogle klare målsætninger og kriterier, i forhold til hvad man forstår ved gunstig bevaringsstatus, og hvor hurtigt man skal opnå forbedringer. Det skinner virkelig igennem, at man ikke har været klar i spyttet og ikke har gjort sig det helt klart, hvad man vil med direktivet. Det handler rigtigt nok om biodiversitet, men udmøntningen må nationalstaterne selv om. Derfor er det i nogle lande vældig ambitiøst og andre steder helt til grin,« siger han.

Læs også: Europas dyr og planter får det stadigt værre

Habitatdirektivet er efterhånden en gammel sag fra 1992. Dengang blev der udpeget arealer i alle lande på størrelse med to gange Spanien, hvor landene forpligtede sig til at vende den ofte ugunstige bevaringsstatus.

I dag, 23 år senere, er målet om at vende den ugunstige bevaringsstatus og bremse tabet af biodiversitet stadig ikke opfyldt. Samlet set for EU er status for 77 pct. af naturtyperne og 60 pct. af arterne under direktivet stadig stærkt ugunstige, fremgår det af en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur.

En del af forklaringen er, at land- og skovbrug udgør den største trussel mod biodiversiteten. En anden del af forklaringen skal finde i den måde, direktivet er skruet sammen på, vurderer en seniorrådgiver fra Nationalt Center for Energi og Miljø.

Umiddelbart virker det rigtigt, når direktivet udpeger naturtyper og arter, og sætter mål for, at de skal bringes i en gunstig bevaringsstatus. Men direktivet definerer ikke, hvad gunstig bevaringsstatus er, eller hvornår målene skal være opfyldt.

»Det er helt op til de enkelte lande selv at finde ud af,« siger Jesper Reinholt Fredshavn.

Han er seniorrådgiver ved Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE, og har siden 1998 været med til at indberette til EU og Naturstyrelsen, hvordan status er i de danske områder, som også kaldes Natura 2000-områder.

Ingen udløbsdato – ingen konsekvenser

Udfordringerne er ifølge Jesper Reinholt Fredshavn blandt andet, at landene selv må tolke direktivet. Derfor er det vanskeligt at finde en fælles beslutning for, hvordan direktivet skal udføres. Derudover mangler der en klar definition af grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus.

Det eneste landene har bundet sig til er, at tilstanden i habitatområderne skal være stabil eller gå fremad. Det betyder, at et ugunstigt område i princippet kan forblive ugunstigt, så længe det ikke bliver værre med tiden. Det er derfor svært for EU-Kommissionen at stille noget op over for landene, når der ikke er en egentlig udløbsdato.

»Det er en udfordring. Uden en deadline er der ikke er samme pres på medlemslandenes administration for at gøre noget. De kan heller ikke forholde sig til, om den indsat, de yder, er tilstrækkelig, og hvor lang tid der skal til, før det går i den rigtige retning. Det giver en uklarhed og manglende præcision,« siger han.

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man helt klart utilfreds med EU´s indsats på området.

»Vores holdning er helt klart den, at det er kommissionen, som ikke har været gode nok til at få landene til at gøre noget,« siger Bo Håkansson, der blandt andet beskæftiger sig med habitatdirektivet hos DN.

Dansk løsning: Mål mængden af dødt ved i skoven

Men selv om både forskere og DN efterlyser konkrete målsætninger og udløbsdatoer, så er det ikke ligetil på alle områder, pointerer Jesper Reinholt Fredshavn.

Det kan eksempelvis tage op til 1.000 år at genoprette en højmose fra ugunstig til gunstig bevaringsstatus. Derfor giver en konkret dato ikke mening på alle områder, mener Jesper Reinholt Fredshavn, der dog foreslår noget andet.

Læs også: Europa giver sig selv ti år ekstra til at redde biodiversiteten

»Man kunne godt kigge på, at der skal ske en procentvis fremgang. Det er jo i hvert fald en måde at vise fremgang på. Lige nu lever man op til direktivet blot ved at fastholde tilstanden, og det er nok i erkendelse af, at det går tilbage stort set over det meste af Europa,« siger han.

Jacob Heilmann-Clausen fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Statens Naturhistoriske Museum foreslår også, at man kigger på hver enkelt skovtype, der er beskyttet af habitatdirektivet og ud fra dem laver nogle fælles retningslinjer for bevaringsstatus på tværs af medlemslandene.

»Danmarks skove er blandt andet i en ugunstig bevaringsstatus, fordi der mangler dødt ved. Det er der ingen specifikke EU-målsætninger om, selv om det samtidig slås fast, at der skal være plads til de processer og arter, der er naturligt knyttet til skovene. Men man kunne passende melde ud, at der skal være en bestemt mængde dødt ved i bestemte skovtyper. På den måde er det ikke er lagt ud til nationalstaterne, hvor man har vilde kampe om emnet,« siger han.

Kommentarer (8)

Gribskov er udlagt som habitatområde såvel som et fuglebeskyttelsesområde og er desuden et Natura2000 område. En af udpegningsarterne er Sortspætten. Alligevel fældede Naturstyrelsen ikke mindre end to redetræer for Sortspætten for et par måneder siden. Dette på trods af, at Sortspættens redetræer også er beskyttet af Skovloven.
Selvom at Habitatdirektivet trådte i kraft først i 90erne og Fugledirektivet i 1979, har styrelsen endnu ikke sat nogen mål for, hvorledes den kan bevare de skovfuglearter, som er baggrunden for, at Gribskov er et Natura2000 område. Det eneste styrelsen gør, når den fælder redetræer, er at udsende en beklagende pressemeddelelse.
Miljøministeren bør oprette en uafhængig klageinstans for overtrædelser af Skovloven. Det kan ikke være rigtigt, at Naturstyrelsen skal undersøge sig selv, når styrelsen selv overtræder loven.

  • 8
  • 0

Man burde åbne op for langt flere fredninger. Områder som lægges ud til natur og intet andet udover rekreative formål og lystfiskeri og jagt. Staten kunne bruge fx 1% af BNP på opkøb af jorden. Det burde også gælde havmiljøet.

Rigtigt mange danskere og tilrejsende turister bruger naturen, men ærligt talt, så står det skidt til.

  • 0
  • 0