Forsker om EU-forbud mod ålefiskeri: Ålen har meget større problemer

I sidste uge foreslog Karmenu Vella, EU-kommissær for miljø, fiskeri og maritime anliggender, et komplet forbud mod at fiske ål i Østersøen.

Formålet er at give den truede ålebestand bedre muligheder for at komme sig, men åleforsker Anders Koed fra DTU Aqua påpeger, at fiskeri kun er en meget lille del af ålebestandens problemer.

»Det er ret vigtigt at forstå, at det er alle mulige andre faktorer – men det kan måske være nemmere at regulere fiskeriet. Det er f.eks. ikke nemt at skabe passager ved alle vandkraftværkerne og løse problemerne med de andre faktorer, som skaber problemer for ål,« siger han.

Døde ål ved et svensk vandkraftværk. (Foto: Simon Karlsson) Illustration: Simon Karlsson

Netop vandkraftværkerne er et stort problem for ålene, der ofte lever i floder, søer og vandløb. En undersøgelse viser, at næsten 60 procent af de ål, der forsøger at passere Tangeværket og Tange Sø, går til.

Læs også: Museumsinspektør kalder Tangeværket en skamplet efter film af døde laks

I Danmark har vi hverken mange vandkraftværker eller mange store floder, men det er der i resten af Europa, hvilket tidligere har været oplagte opvækststeder for ålene.

»Der er mange af de store europæiske floder, der er fuldstændig smadrede i forhold til fisk – og i særdeleshed ål,« siger Anders Koed, der savner lidt mere politisk interesse på området.

»Først så ødelægger man miljøet, og når man ikke kan genoprette det, så regulerer man fiskerne,« siger han.

Videnskabeligt begrundet forbud

EU-kommissærens forslag kommer på baggrund af en anbefaling fra The International Council for the Exploration of the Sea (ICES).

»ICES mener på baggrund af den nuværende ålebestand, at den foreskrevne reduktion på 50 pct. af fangster sandsynligvis ikke vil være nok til at nå målene for den fælles fiskeripolitik,« siger en af anbefalingerne, der altså har fået kommissæren til at foreslå et komplet forbud.

Udviklingen i ålebestanden. Illustration: ICES

Ålebestanden er i dag nede på kun 1-5 procent af, hvad den var for 40 år siden, hvilket også fremgår af anbefalingerne fra ICES.

»Det er interessant at se figurerne. Det er et voldsomt fald. Den er meget truet som art – det kan vi ikke komme uden om,« forklarer Anders Koed.

Rammer fiskerne selvom problemet ikke skyldes fiskeri

Forslaget har fået en mildest talt blandet modtagelse, da flere politikere føler, at et totalt forbud rammer fiskerne for hårdt – især hvis de ikke engang selv er problemet.

»Fiskeri kan godt under visse forhold være kritisk, hvis det er voldsomt nok, men det er næppe det, vi er ude i,« siger Anders Koed, der dog medgiver, at hvis ålen overhovedet skal have en chance for at komme på benene igen, så kan den bruge hjælp fra alle sider.

»Alle tiltag, der nedsætter dødeligheden på ål, vil have en positiv effekt på ålebestanden. Om det er nok til at redde ålen, kan jeg ikke svare på,« siger han.

Forslaget vil blive diskuteret ved et møde mellem Europas fiskeriministre 9.-10. oktober.

Meget langsigtet plan

Det er ikke nyt, at ålebestanden er presset, og Danmark har allerede en eksisterende plan for, hvad man nationalt planlægger at gøre for at redde ålen.

Den nuværende forvaltningsplan for at hjælpe ålebestanden på benene igen løber i en periode på 80 år, da de hun-ål først er kønsmodne efter 8-15 år.

Herefter skal de ud på en lang svømmetur fra deres vandløb ud til Sargassohavet – en rejse, hvorunder de typisk ikke indtager føde. De er derfor afhængige af den energi, de har lagret i kroppens depoter, hvor fremmede kemikalier også forventes at have en negativ effekt på deres evne til at reproducere sig. Man kender ikke det præcise omfang, men det er kendt, at Østersøen er et belastet område.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... altid fustreret ad h...... til når jeg læser artikler som ovenstående - al erfaring viser at der er en gruppe mennesker som straks vil bruge det som argument for ikke at stoppe fiskeriet fordi det alene ikke løser ålens problemer. Men naturligvis hjælper det at mindske presset på ålen - om ikke andet så giver det os mere tid til at få løst de øvrige problemer også. Man skal starte et sted og det giver naturligvis god mening at begynde med de lavthængende frugter - og stop for fiskeri er da klart en af dem. Vi ville vel heller ikke fortsat tillade jagt på fx truede næsehorn bare fordi der også finder krybskytteri sted. Ålens situation er ikke enestående. Tværtimod er det nok snare reglen end undtagelsen at der er mere end en årsag til at en dyreart er truet. Men i praksis kan man sjældent tage hånd om dem alle på en gang. Så hvis man insistere på ikke at gøre noget, før man kan gøre alt hvad der skal gøre på én gang, så kommer der aldrig til at ske noget og ålen (og alle de øvrige truede dyr) vil uddø.

  • 18
  • 7

i min barndoms sommerland, Vejers Strand, løber Ålestrømmen rørlagt gennem sommerhusområdet. Da jeg var barn var der ofte glasål i bækken om sommeren, men i de sidste mange år har jeg ikke kunnet få øje på dem. Pludselig i år - måske fordi vandet nu drager mine egne børn og far jo selvfølgelig går med dem - var bækken atter fuld af glasål.

I dag har jeg nok noget større respekt for de små kræ, end jeg havde som 10-årig, og det gik mig lidt imod at se de mange (tyske) børn stå med fiskenet og hive glasål op af vandet. Jeg prøvede at forklare et par tyske søskende om ålens rejse, men jeg tror desværre ikke, det gjorde indtryk, for de havde gravet et hul ved deres Strand-Lager, og her holdt de kræene som kæledyr. Håber meget, de fik sat dem ud igen.

Kan man ikke sætte ind med noget oplysning og evt. skiltning ved åløbene i ferie-Danmark, så jeg ikke skal stå og skælde tyske børn ud hele sommeren?

Ved godt, det er en dråbe i havet.

Mvh Mads Mikkel

  • 15
  • 0

Jeg har svært ved at forstå at de vandkraftværker vi har haft i Danmark i over 100 år pludseligt har indflydelse på den faldende bestand af ål. Til gengæld er der stor efterspørgsel efter glasål, som i de sydligere lande regnes for en stor delikatesse. Måske årsagen skal søges der.

  • 6
  • 4

Det umiddelbare alternativ til at spise ål og fisk kan være "høst" af syntetisk kød fra bassiner med næringsholdig substans, fordi ensidig kost er usundt; jeg ved ikke om teknikken er færdigudviklet, men jeg synes den virker utiltalende. Ellers må nordmændende og svenskerne finde et alternativ til deres vandkraftværker, som er årsagen. Ved vandkraft hentes energi fra vandet, det giver en ændring på vandets entropi, og derved reduceres i sidste ende vandets iltindhold. Herhjemme opførtes et af verdens første vandkraftværker ved Tørning mølle, men nutildags er afløbet derfra gennem Haderslev dam i den grad belastet, så at vandet der nogengange ligner grøn maling, men det skyldes det iltfattige vands store algeindhold. Norge får 99% af deres strømforsyning dækket via vandkraft, det påvirker bl.a. hele Kattegat.

  • 2
  • 7

al erfaring viser at der er en gruppe mennesker som straks vil bruge det som argument for ikke at stoppe fiskeriet fordi det alene ikke løser ålens problemer.

Præcis.

På rigtig mange områder har det været kutyme ikke at holde sig tilbage i forhold til individuelle muligheder under henvisning til, at ens opgivelse af muligheder alligevel ikke løser et problem i sig selv, fordi det er langt større og kræver meget mere end ens eget afsavn. Sådan har argumenterne udfoldet sig, og problemerne har fået lov at vokse, så de nu på ingen måde kan løses via individuelle beslutninger.

Ole Birk vil ikke have problemet global opvarmning på sit bord, heller ikke selv om hans ressortområde, transportområdet, står for 30 % af nationens bidrag til CO2-emissionerne. Dumsmart kan han sige, at det bare ikke er hans bord, hvad det dog i høj grad er!

Donald Trump vil ikke gribe ind over for olieindustrien, og griber tilbage til en lidt forældet strategi, der går på generelt at benægte problemets eksistens, global opvarmning.

Ålen er ramt på flere fronter, som alle har med vor indflydelse på dens livsbetingelser at gøre. Den er en af mange arter, der er truet af vores "succes".

De her problemstillinger rager dybt ind i vor selvforståelse. Hidtil har især libertinere, fribyttere som Ole Birk Olesen, haft held og individuel markedssucces med at sælge individets succes som forudsætningen for alle andres. Det er ikke bare frustrerende, men dybt beskæmmende, at være vidne til den form for kollektiv ansvarsforflygtigelse, som man ser blive praktiseret i udviklingens navn, i markedslogikkens rammer (den spiller ind på niveau med fortidens religioner, monoteismernes kosmologier).

Den store fortælling om succes er anfægtet af sig selv. Markedslogik, succes og moral er ikke hvad det har været. Homo Sapiens er ikke så klog og god en art som individet drømmer om, og Homo Economicus har kun entydig fordel af sin succes i individuel forstand. Den store fortælling om udvikling er anfægtet af sig selv: http://arbejdsforskning.dk/ugenskommentar.asp

  • 6
  • 5

Ål har et stort fedtindhold, som de skal bruge til den lange rejse til Sargassohavet. Dette fedt indeholder nu om dage den højeste koncentration af persistente, lipofile forureninger som fx. PCB i forhold til andre fisk. Mange undersøgelser i mange lande har i de senere år vist, at dette indhold frigøres til blodet i forbindelse med fedtforbrændingen under den krævende tur over Atlanten og svækker ålen, så den ofte ikke når frem til gydepladserne. I nogle tilfælde forhindrer miljøgiftene, at ålene på forhånd akkumulerer tilstrækkeligt fedt til turen. Derfor er forurenigen efter mange forskeres mening forklaringen på nedgangen i bestandene.

Ål er blandt naturens renovationarbejdere og er så forurenet med miljøgifte, at de ikke burde spises, så et forbud mod at fange dem, vil være godt.

  • 14
  • 2

Som jeg har hørt om ålen hidtil, så har snakken mest gået på, at den er truet af diverse skadesvoldere, herunder primært ålens svømmeblæreorm. Der er tale om en af flere invasive snyltere, som er med til at reducere antallet af ål, der når at få afkom. Det der med at stoppe fiskeriet er i mine øjne kun at købe aflad inden ålen er helt væk. Om den lader sig redde, kommer vel nærmest udelukkende an på, om den formår at udvikle forsvarsmekanismer mod de nytilkomne snyltere. Der er stadig mange biotoper med plads til ålen.

  • 4
  • 2

Da jeg var barn var ålene var har i stort antal og jeg husker at have fanget mange i den lokale å - gode minder der næsten har givet et personligt forhold til dem.

Det er virkelig et flot og elegant rovdyr, og jeg håber denne smukke fisk klarer den.

Den dag i dag hvor bestanden er presset helt i bund græmmes jeg når jeg rundt omkring i landet regelmæssigt støder på skilte med "Stegte ål", ligesom at jeg på fisketure i fjordene ser mange ruser hvor der aktivt fiskes efter dem.

Få dog lukket helt ned for fiskeri og salg - det kan godt være at mange andre faktorer også spiller ind, men lad os da gøre alt hvad vi kan!

  • 10
  • 2

"siger Anders Koed, der savner lidt mere politisk interesse på området".

Endnu en, der ikke har forstået, at det er politik der har skabt problemerne. Det, vi har brug for, det ålene har brug for, er, at politikerne træder et skridt tilbage og siger, at de faktisk ikke ved noget om ål, biologi eller naturen generelt, og at det er bedst, at vi forholder os til hvad videnskab siger. Iøvrigt ikke uden fortilfælde, for da CFC-gasserne viste sig at være et (globalt) problem, trådte politikerne netop et skridt tilbage, og sagde "videnskaben siger, derfor gør vi..."

Man skal konstant huske på, at ålene, floderne, havet, ja hele naturen, er hamrende ligeglad med hvad vi stemmer. Mange går rundt og tror, som Anders Koed, at politik er fikser noget, men virkeligheden er, at det er politik der har skabt de enorme problemer vi står i. Bare ta' de sidste måneder her i landet:

Videnskab: "Menneskeheden har 3 år til at sænke CO2 udslippet med 90%" Politik: "Ulighed er godt for økonomien"

Det er kun jer med en naturvidenskabelig uddannelse, der kan fikse problemerne vi står i, og der er på tide at I opdager det. Planeten er ligeglad, men os - menneskeheden - er ikke. Vi har brug for jer. Og vi har travlt.

Vi har 992 dage tilbage: https://www.mm.dk/blog/1000-dage-der-beste...

  • 2
  • 7

Artiklen nævner Tangeværket som et problem, hvor op til 60% af alle ål der forsøger at passere dør, måske ville det være en ide at lukke værket det producere trods alt ikke mere strøm end et par landvindmøller, og musseumet kan sikkert virke fint, selv om man stopper produktionen af strøm.

  • 5
  • 2

Miljøgifte og globaliseret ballast-vand er mere en trussel. Fordums tangskove mangler grundet stenfiskeri, klapning og bund-trawl. Det har heller ikke forbedret forhold for fisk og ål. Krabber er der til gengæld i rigt mål.

  • 1
  • 2

Bierhversfiskerne har benyttet sig af fangstbegrænsningerne for ål, så nu er der mange flere åleruser end før i Tempelkrogen inderst inde i Isefjorden: http://www.muslingeskrab.dk/muslinger-oeko... Det kan godt være at ministeriet mener, at fiskeri-indsatsen er halveret i DK, men er fangsten også halveret? I Tempelkrogen ser det ud til at fiskeri-indsatsen er forhøjet - det er svært at forestille sig at fangsten er halveret.

  • 3
  • 1

Ikke kun af hensyn til ålen. Hele vandløbets fauna og flora lider under den dæmning. Tøm søen, den har intet med naturtilstand at gøre. Ingen ferskandsbiolog vil mene, at værket skal bevares. Politikerne tror at lukningen skal bestemmes af politikere, nej den skal blot vedtages. De færreste politikere, har en kvalificeret mening om den sag.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten