Deryk Pyne, som er lektor ved det canadiske universitet Thompson Rivers University, har været bortvist fra campus siden maj.
Desuden har hans arbejdsplads stoppet hans lønudbetaling. Deryk Pynes brøde?
Ifølge hans egen udlægning af tvisten skyldes reaktionen fra hans arbejdsplads, at han i tidsskriftet Journal of Scholarly Publishing har fået udgivet et studie, der stiller hans universitet i en prekær situation. Ifølge studiet er der en stor del af universitetets forskere, som publicerer i såkaldte predatory journals.
Det skriver Times Higher Education, et magasin om videregående uddannelser udgivet af den britiske avis The Times.
Predatory journals er en anden betegnelse for pirattidsskrifter, fuptidsskrifter eller scam journals. Altså tidsskrifter, der publicerer forskning og tjener på udgivelserne, men samtidig slækker på eller helt mangler den kvalitetssikrende peer review-proces, som ellers er en fast del af god forskningsskik.
Det skader ikke alene forskernes eget ry og rygte – også selve videnskaben står på spil, når forskere på den måde er med til at holde liv i fuptidsskrifter, hvor man ikke kan stole på, at der er hold i de publicerede forskningsresultater, mener Lars Bjørnshauge.
Læs også: 5 tips til at undvige et fuptidsskrift
Han har tidligere haft ledende stillinger ved forskningsbiblioteket på DTU og været bibliotekschef ved Lunds Universitet – i dag er han direktør for Directory of Open Access Journals (DOAJ).
»Min erfaring er, at mange forskere er under pres for at få noget på deres cv. Artiklerne skal bare ud, og de skal videre med at søge bevillinger. Men ved at publicere de forkerte steder underminerer de deres eget renommé og sår tvivl om deres forskning, som jo ellers kan være tiptop. Frem for alt eroderer de tiltroen til videnskaben,« udtalte han sidste måned til Ingeniøren.
Forekomsten af mere tvivlsomme firmaer, som har øjnet en god gesjæft ved at udgive fup-tidsskrifter, er vokset kraftigt i de seneste ti år, hvor digitalisering har åbnet op for nem og billig serverplads, hvor alle kan udgive et såkaldt videnskabeligt tidsskrift.
Ifølge et studie udgivet i Library Hi Tech News er antallet af firmaer, der beskæftiger sig med predatory publishing vokset fra 18 i 2011 til ikke mindre end 693 i 2015. Og disse udgivere har typisk flere hundrede såkaldte videnskabelige tidsskrifter under sig.
Belønnes for tvivlsom publicering
Deryk Pyne satte sig for at undersøge, hvorvidt brugen af predatory publishers er et problem på hans arbejdsplads. Det var desværre tilfældet, fremgår det af hans studie i Journal of Scholarly Publishing i april 2017.
Heri bemærker den suspenderede lektor, at brugen ydermere er et problem, da de forskere som publicerer hos de tvivlsomme tidsskrifter belønnes direkte eller indirekte af Thompson Rivers University ved at modtage interne præmier for deres forskning.
Deryk Pynes fagforening (CAUT) er gået ind i sagen og undersøger, hvorvidt lektorens akademiske frihed bliver knægtet. En undersøgelse hvor Thompson Rivers University nægter at deltage.
Læs også: Frustrerede forskere jog arrangør af fup-konference på flugt
Christine Bovis-Cnossen, Thompson Rivers’ generaldirektør fortæller til The Times Higher Education, at universitet er helt og holdent forpligtet til at værne om princippet om akademisk frihed for alle fakulteternes medlemmer. Desuden at universitetets fakultetsforening ikke har modtaget nogen klager over brud på den akademiske frihed.
Ifølge fagforeningen CAUT's vicedirektør, David Robinson, føler Deryk Pyne, at i forlængelse af hans afdækning har »han været genstand for gengældelsesforanstaltninger, der kulminerede i hans suspension og efterfølgende forbud mod at opholde sig på universitetet.«
Selv håber den bortviste lektor Deryk Pyne, at sagens offentlige omtale vil føre til et pres, der vil få hans arbejdsplads til at genoverveje suspenderingen af ham.
Han oplyser, at han har modtaget en mail, der indikerer, at universitetets HR-direktør overvejer, at han allerede kan returnere til universitetet til december. Dog ærgrer Deryk Pynes sig over, at hans forskning ikke ser ud til at ville »medføre nogle ændringer i institutionen.«
Han kan konstatere, at hans kolleger fortsætter med at publicere hos tidsskrifter, der givetvis er udgivet af predatory publishers, lyder det overfor Times Higher Education.
Ifølge Deryk Pyne fortsætter aktiviterne, fordi det bliver til en norm, når »alle andre også gør det.«
Presset til tavshed
Ophavsmanden til termen om predatory journals er i øvrigt den amerikanske bibliotekar ved University of Colorado Jeffrey Beall. Fra 2009 til 2017 producerede han en online-sortliste over selskaber, han definerede som værende predatory publishers.
Jeffrey Beall var forfærdet over at Open Acess-tidsskrifter efter hans opfattelse eroderede god forskningsskik. Ved at publicere en sortliste over predatory publishers håbede Jeffrey Beall at komme uvæsenet til livs.
Bealls liste var i en årrække en rettesnor for mange akademikere verden over, hvor de i hvert fald ikke skulle publicere. I januar 2017 forsvandt Bealls-liste dog pludselig fra nettet.
Der er stadig en række steder, hvor Bealls liste er bevaret og forsøges opdateret. Men hav også din kildekritiske sans med her. Jeffrey Beall var sommetider for hurtig med censur-knappen og er generelt ikke blandt de største tilhængere af Open Access-konceptet. Et internationalt initiativ fra bl.a. foreningen af STM Publishers (STM), OA-udgivere og EU’s forskningsbiblioteker står bag to vejledninger til at vurdere lødigheden af et tidsskrift eller konference. Se mere på: thinkchecksubmit.org og thinkcheckattend.org.Tjek udgiveren
Men i kølvandet på lukningen af Bealls liste uden nogen forklaringer opstod mange spekulationer om årsagen. Jeffrey Beall forholdt sig tavs. En fremherskende teori var, at et eller flere af de tvivlsomme forlag havde formået at true eller presse den amerikansk bibliotekar til tavshed, eksempelvis gennem trusler om retssager.
Læs også: Forskere holder fup-forlag i live
For otte måneder siden kastede Beall omsider lys over sagen. Hans udlægning er, at han lukkede sitet med sin sort-liste efter »intenst pres« fra hans universitet og af »frygt for at miste sit job.«
Ifølge Beall tyede udgiverne af fup-tidsskrifter til »mere og mere aggressive strategier« ved at bombardere universitets ansatte med e-mails, der fordømmer ham og »fremsætter falske påstande om hans arbejde, hans etik og hans evne til vurdere tidsskrifter og udgivere.«
Og noget tyder i øvrigt på, at han er blevet mere venligstemt over for konceptet om Open Acces-udgivelser. Jeffrey Bealls forklaring er nemlig publiceret i Open Access-tidsskriftet Biochemia Medica.
Predatory journals på dansk jord
En igangværende kortlægning foretaget af Ingeniøren viser i øvrigt, at over 100 forskere fra de tekniske, sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige fakulteter fra de danske universiteter siden 2009 har publiceret i tidsskrifter og deltaget i konferencer hos to udgivere, som Jeffrey Beall vurderede var predatory publishers.
Den ene af udgiverne hedder OMICS. Den beskrev Jeffrey Beall som værende en »global parasit« og »the worst of the worst«.
Læs også: Over 100 danske forskere har publiceret i fuptidsskrifter
De Danske Universiteters udvalg for forskning og innovation overvejer nu, hvordan de skal forholde sig til forekomsten og anvendelsen af OMICS samt andre predatory journals.
»Predatory journals arbejder meget professionelt, og på papiret er alt helt legalt,« lyder det i et notat, som skal behandles på et møde i Danske Universiteters udvalg for forskning og innovation.
Notatet lægger op til at »det vil være hensigtsmæssigt, at man oplyser og uddanner forskerne om disse tidsskrifter, via kurser (...) emnet kan f.eks. indgå i undervisningen i forskningsintegritet for nye medarbejdere og ph.d.-studerende«.
