Forsker: Bioethanol af majsrester udleder mere CO2 end fossil benzin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsker: Bioethanol af majsrester udleder mere CO2 end fossil benzin

En amerikansk forsker har fremlagt beregninger, der viser, at i det mindste på kort sigt bliver CO2-udslippet højere ved at omdanne majsrester til ethanol end ved at benytte almindelig fossil benzin.

Den amerikanske ethanolindustri tilbageviser påstandene via brancheorganisationen Renewable Fuels Association (RFA), og herhjemme er Novozymes også stærkt kritisk over for forskningsresultatet, som er fremlagt af Adam Liska sammen med otte kolleger fra University of Nebraska-Lincoln i USA i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Projektet er støttet af en forskningsbevilling fra Department of Energy i USA.

Man har længe vist, at hvis man fjerner majsrester fra markerne, vil det øge oxideringen af kulstof i jorden, så der frigives CO2.

Adam Liska har modelleret forholdene i det store amerikanske majsbælte i staterne i Midtvesten og derved sat tal på denne negative effekt af produktion af bioethanol.

Analysen viser, at hvis man fjerner 6 ton majsrester pr. hektar om året, vil kulstofindholdet i jorden i gennemsnit over 5-10 år blive reduceret med 0,47-0,66 ton pr. hektar om året.

Den største omdannelse af kulstof i jorden til CO2 vil ske i stater som Minnesota, Iowa og Wisconsin, hvor klimaet er køligere, og der findes mere kulstof i jorden end eksempelvis i Nebraska.

Tager man dette i betragtning, så vil der blive udledt yderligere 50-70 gram CO2 pr. megajoule biobrændstof. Regnet over fem år vil den samlede udledning for bioethanol være 100 gram CO2 pr. megajoule. Det er syv procent højere end den tilsvarende værdi for benzin.

I en pressemeddelelse siger Adam Liska, at forskerholdet på alle mulige måder uden held har forsøgt at finde huller i deres egen analyse:

»Hvis dette resultat er korrekt, og alt tyder herpå, så vil det kunne ses snarere end senere,« siger han.

Bioethanolbranchen afviser

Ethanolindustrien har dog straks peget på en lang række problemer.

For det første hævder RFA, at 6 ton pr. hektar pr. år er et urealistisk højt tal, da man i dag anbefaler at indhøste en langt mindre del af majsresterne, end Liska lægger til grund for dette tal.

Det fremgår dog af Adam Liskas artikel, at hvis man indhøster en mindre andel, vil der ganske rigtigt blive frigivet mindre CO2 fra jorden, men samtidig er udbyttet af bioenergien mindre. Konklusionen er derfor den samme, selvom man kun indhøster det halve eller en tredjedel, viser hans beregninger.

Det er en konklusion, der i modstrid med andre undersøgelser, påstår RFA, der endda tillægger Adam Liska den holdning, at det samme vil være tilfældet, hvis man kun høster 5 pct. af mængden - uden at Adam Liska har gennemført denne beregning i sin artikel.

Novozymes afviser

En anke mod undersøgelsen, som også fremsættes af Jesper Kløverpris, bæredygtighedsspecialist i Novozymes, i Information, er, at beregningerne kun fokuserer på en periode på ti år.

Det fremgår nemlig også af Adam Liskas egen undersøgelse, at den øgede udledning af CO2 falder eksponentielt med årene. Hvis den gennemsnitlige udledning er 0,47 ton pr. hektar pr. år i en tiårsperiode, dækker det over, at værdien er 1,13 i første år og 0,25 i det tiende år.

Set over en længere periode vil de negative konsekvenser mindskes, mens de positive er bevaret.

Adam Liska står fast

Adam Liska forsvarer sig med, at det, man reelt ønsker at vide, er, hvordan systemerne opfører sig de første ti år.

I forskningsartiklen fremgår det også, at der kan være en række fordele ved at lade bioehtanol erstatte kul ved elektricitetsproduktion, ligesom fjernelse af majsresterne også fører til mindre udledning af drivhusgassen N2O - kendt som lattergas. Disse gevinster er ikke medtaget i beregningerne.

RFA konkluderer derfor, at undersøgelsen er baseret på fejlagtige forudsætninger, som skal ses som et forsøg på at skandalisere debatten om genanvendelige brændstoffer.

David Tilman fra University of Minnesota siger derimod til Associated Press, at det er den bedste analyse af problemstillingen, han har set til dato.

Om ikke andet viser debatten, at det er uhyre svært at beregne effekten af forskellige tiltag for at reducere udledning af CO2, for der mange afledede faktorer, som nødvendigvis må indgå i det samlede billede.

Adam Liska peger selv i artiklen på en lang række forhold, som det vil være interessant at undersøge, før man kan udpege de bedste metoder til at reducere CO2-emissionerne ved energiproduktion og -forbrug.

Emner : Bioethanol
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kulstofindholdet i jorden er en vigtig parameter når man skal vurdere CO2 effekten af biobrændlser. Men Liska's artikel er kontroversiel fordi han ikke lukker massebalancen som det er normalt i sådanne livs cyklus analyser. Der mangler bidrag fra ca. 40% af kulstoffet. Derudover kigger man på en meget kort 5-10 årig periode i forhold til kulstofindhold i jorden. IPCC anbefaler 20 år. Selv vindmøller vil have et negativt CO2 bidrag, blot man kigger på en tilstrækkelig kort tidshorisont.

Vi har på Københavns Universitet regnet tallene igennem, og bruger man Liska's model men husker at lukke massebalancen og kigger på en 20 årig horisont bliver resultatet, at der ikke er nogen effekt af at fjerne afgrøderester på CO2 udslippet af biobrændsler. Altså det helt modsatte resultat af hvad Liska finder.

Man skal passe MEGET på med matematiske modeller og analyser som denne. Alt afhænger af forudsætningerne der lægges ind, og det er selvfølgelig vigtigt, at de er i overensstemmelse med god videnskabelig praksis og konsensus. I dette tilfælde er det en "skævert" som uvist af hvilken årsag er sluppet gennem en peer review proces.

  • 16
  • 2

Hvis man tager fældning af skov og dræning af vådområder med, som sker for at give plads til biobrændsler, har vi da fået mindre natur, biodiversitet og mere frigivet C.

Det kan ikke undre, at Københavns Universitet og Novozymes er mod den rapportens konklusioner, for deres midler afhænger jo af om de kan 'bevise' at de 'redder Verden'.

Det som afgør peak CO2 i atmosfæren, den dag det topper fordi olie/gas/kul er udtømt, det er hvor meget C vi har bundet i træer, tørv og andet natur. Derfor skal vi da i hvert fald IKKE rydde naturen til fordel for markjord til majsdyrkning. Vi skulle faktisk gå den modsatte vej af hvad Novozymes vil!

  • 2
  • 7

Interessant vurdering af KU v. Claus Felby som stemmer fint med både erfaringer og forsøg.

Man over 60-70 år siden forsøgte man på Askov Forsøgsstation om man kunne hæve jordens
organiske indhold. Man tilførte organisk stof i form af staldgødning i meget store mængder.
Humusindholdet/organisk stof steg naturligvis. Men efter en kort årrække var det stort set på samme niveau som i naboparcellerne, der fik tilført normale mængder organisk stof.
Det samme kan forventes vil ske i USA efter en kort årrække, det vil jordens indhold af mikroorganismer sørge for.
Den eneste måde man kan få et stort indhold af organisk stof i jorden er at man sørger for en lav mikrobiologisk virksomhed i jorden. Det kan ske på 3 måder:

ved at sørge for lav iltkoncentration (= tæt jord)
ved at sørge for lavt pH (= mindre kalkning)
ved at sørge for højt vandhold i jorden (= mindre dræn)

Alle de 3 faktorer har desværre den sidegevinst, at udbytterne falder drastisk.

Den bedste jordstruktur opnås ved at dyrke store afgrøder, der efterlader store mængde organisk stof i form af rod- og stubrester.
-

  • 11
  • 1

Jeg forstår, at ikke alle tillægger Novozymes' kritik af Adam Liskas studie den største værdi. Derfor vil jeg henvise til Jeremy Martin fra NGO'en Union of Concerned Scientists, som fremfører nøjagtig de samme argumenter imod Liskas studie som Novozymes, nemlig: 1) Alt for korte tidsperspektiver i modstrid med anbefalinger fra IPCC og 2) Udeladelse af vigtige co-produkter fra cellulosebaseret ætanol (særligt elektricitet) i modstrid med standard-procedure indenfor livscyklusvurdering (LCA).

Martin's blog kan læses her: http://blog.ucsusa.org/new-study-on-corn-w...

Man kan for øvrigt tvivle på styrken i peer review, når man finder banale fejl i Liskas artikel. Hovedresultatet på ca. 100 g CO2-ækvivalenter pr. MJ ætanol i et 5-årigt perspektiv (nævnt i alverdens avis-artikler) synes at være forkert aflæst i Tabel S8 (i det supplerende materiale)...

  • 6
  • 0

Peter

Liska's arbejde kigger kun på anvendelsen af afgrøderester. Der efter al viden ar dømme ingen effekt heraf på skovareal eller andre landbrugsarealer. Netop derfor er afgrøderesterne et attraktivt scenarie for bæredygtige biobrændsler. Det passer også ind i en grundlæggende tilgang om at udnytte vores ressourcer mere effektivt. Netop derved kan der frigøres plads til natur og biodiversitet, som også er en nødvendighed.

  • 9
  • 1

Desværre ser man tit, at resultater der på den måde går imod gængs viden får medvind alene fordi det giver en oplevelse af konflikt. Citatet "Om ikke andet viser debatten, at det er uhyre svært at beregne effekten af forskellige tiltag for reducere udledning af CO2" viser tydeligt problemet.

For 40 år siden var det tobaksindustrien der havde held til at skabe tvivl om cigarretters skadelighed og vi oplever det også for tiden med global opvarmning. Problemet er (dengang som i dag) at kontrære kræfter ikke behøver bevise eller underbygge deres påstande. Hvis blot de kan komme i medierne er det tilstrækkeligt til at skabe en holdning om at feltet er splittet af en "debat" og at vi derfor med god samvittighed kan bevare status quo. Når selv fagfolkene er splittede hvordan kan man så forvente at jeg skal tage stilling? Desværre bliver hverken smøger, CO2 eller fossile brændsler mindre skadelige af denne såkaldte "debat"...

  • 12
  • 1

Jeg er ikke kemiker, så der er et spørgsmål:

Når døde dyr o.a. har ligget i naturen længe nok er blevet til olie, så er der sket en process - som vel har udledt nogen CO2. (ikke?)
Nu taler man så om at det her udleder mere CO2 end benzin, men er der ikke fordi at vi 1) udleder de hele nu og 2) vi bruger energi på den process som naturen ellers havde solen til?

  • 1
  • 1

"Problemet er (dengang som i dag) at kontrære kræfter ikke behøver bevise eller underbygge deres påstande. Hvis blot de kan komme i medierne er det tilstrækkeligt til at skabe en holdning om at feltet er splittet af en "debat" og at vi derfor med god samvittighed kan bevare status quo."

Desværre gælder det i begge retning eller rettere sagt af hensyn til de to lejre.

mhv.

  • 3
  • 0

Svend
Nej det er ikke fordi at resultatet går "imod" politiske ønsker. Arbejder man sådan som forsker er det hurtigt slut med troværdigheden.

Man skal passe på med modeller af noget så stort og komplekst som økosystemer fordi det er umuligt at få alle faktorer med. Derfor bliver udsagnet fra modellerne ekstremt afhængigt af de forudsætninger og data der lægges ind. Liska's artikel er et godt eksempel herpå, lukkes massebalancen får man et modsat reultat.

  • 7
  • 2

Sonnich

Når biologisk materiale omsættes sker der altid en udledning af CO2, hvad enten vi bruger det biologiske materiale, eller det blot omsættes i naturen. Det som er relevant i forhold til klimaet er at kigge på den kulstof cyklus som CO2 indgår i.

Er der tale om fossilt kulstof tager det op til tusinder af år førend det er væk fra atmosfæren igen (den langsomme geologiske cyklus).
Er det biologisk kulstof tager det fra dage til årtier førend CO2 er væk igen (den hurtige biologiske cyklus).

I en klimamæssig sammenhæng er det den langsomme cyklus som giver problemer.
Indgår kulstoffet i en biologisk cyklus f.eks træer med en omløbstid på 50 år, så får man altid et ekstra CO2 udslip hvis man opgør det for en kortere periode.

  • 6
  • 2

Fra min geovidenskablig synsvinkel er jeg stærkt kritisabel ovenfor denne og lignende rapporter, som fokuserer på udvekslingen mellem biosfæren og atmosfæren. Denne udveksling foregår kontinuerligt, med store udsving fra år til år.

På en tidshorisont, hvor det er belæg for at tale om klimaforandring, vil disse (biosfæren og atmosfæren) oftest være at betragte som et system. Jeg bruger ordet 'oftest' fordi der findes nogle terræntyper, som kan holde på kulstof over en lang nok tidshorisont (moser, mm.), men disse er næsten aldrig aktuelle i den pågældende forskning der bliver udført. I stedet for bliver der fokuseret på marker, produktionsskov, gylletanke og lignende. Jeg har svært ved at tro at alle disse forskere mangler tværfaglig forståelse, så motivet må være et andet.

Det, som er interessant er udveksling af kulstof (og andre stoffer) mellem to systemer, f.eks. lithosfæren (skorpen) og biosfæren/atmosfæren. Her er der tale om stoftransport mellem to systemer - en stoftransport der kun forekommer pga. menneskelig aktiviteter og geologisk aktivitet.

  • 1
  • 0

Vi har endnu til gode at se et regnskab fra den hjemlige 2G ethanolproducent, Inbicon, i Kalundborg.
I mangel af dette har jeg selv forsøgt at finde ud af en masse og energibalance, dels baseret på offentliggjorte regnskaber fra 2011 og dels på Inbicons egne budgettal i Ingeniøren den 28. marts 2008.

Det er meget elskværdige forudsætninger. Trods dette finder jeg, at de planlagte, men ikke realiserede 4500 tons ethanol per år, efter indregning af energikøbet fra Asnæsværket har medført en nettobelastning på 15.556 tons kuldioxid per år. Se http://www.reo.dk/viden-om-energi/debatten...

Jeg kan have regnet forkert, og Inbicon/Novozymes kan have forbedret sig. Men vi må have lov til at efterlyse Inbicons egne tal, og så længe disse ikke fremlægges at tro, at 2. generations bioethanol er absurd.

Endelig kunne man måske opfordre diverse fortalere for ”grøn omstilling” til at erkende, at uden fossile brændstoffer er det simpelthen ikke muligt at føde og klæde 7 milliarder mennesker.

  • 2
  • 0

Søren

Du regner desværre forkert og bruger også forkerte data. Først og fremmest kan du ikke bruge budgettal fra et forsøgsanlæg til at bestemme en given teknologis energi- og kulstofregnskab. Du skal også være opmærksom på om der finder import eller eksport sted af materiale og energi til den teknologi/proces som du analyserer (systemafgrænsning)

Inbicon har i modsætning til de fleste af deres konkurrenter været meget åbne omkring deres teknologi. Der kommer meget snart en rapport fra et stort EU projekt med opdaterede data.
Indtil da kan du finde rimeligt grundige data i følgende publikationer:
Bentsen et al. 2009 Energy and land use balances of refining winter wheat to ethanol. Biofpr - Biofuels Bioproducts and Biorefining , vol 3, nr. 5, s. 521-533.
Larsen et al. 2012. Inbicon makes lignocellulosic ethanol a commercial reality Biomass and Bioenergy 46 36–45

Bottom line er at 2G bioethanol har en energieffektivitet på 65-75% og en CO2 fortrængning på ca. 80%. Det er runde tal og varierer fra proces til proces.

  • 8
  • 1

Uanset hvilke tiltag og opfindelser der gøres, så bliver kritikernes svada hver eneste gang, at jorden udpines og der udledes mere CO2 end ved gældende fossile brændstoffer.

Hvis der ikke findes andre muligheder, så brug da resterende fossile brændstoffer i en fart. Det er åbenbart det fornuftigste. Og derefter må "vor" verden vel så gå i stå, og hvis denne tanke ikke bekommer vel, så lav straks en udvikling hvor vi går over til solenergi. Dette også selv om jeg er overbevist om at skeptikerne straks har kraftige indsigelser fordi de klimaskadelige effekter af batteriproduktionerne garanteret er dødbringende.

Men det er da glædeligt i vi indtil videre har opfundet den mest perfekte verden osv.

  • 2
  • 0

Nu ved jeg ikke hvor mange procent af Danmarks energiforsyning der kan dækkes af rester fra majsmarker. Men hvis man skulle tænke stort, så er det vel kun alger og tang der har potentiale til at dække hele Danmarks energibehov med vedvarende energi fra biomasse.

Der tegner sig et billede hvor man ved at dyrke tang og alger kan dække op mod 100% af Danmarks energibehov, ved at udnytte 4-5.000 km2 af søterritoriet.

Der er ikke alene CO2 fri og vedvarende energi i godteposen, men også en masse positive bivirkninger, såsom store beskyttede yngleområder og masser af mad til fiskene, og tang der opsuger en masse generisk forurening i havet, som derved bliver renere.

Ren win win efter min mening, og meget spændende.

  • 7
  • 0

I fremtidens vedvarende energiforsyning er transport sektorens udfordringer nok dem der skal ofres flest ressourcer på at udvikle holdbare løsninger på. DTUs energi rapport fra 2012 citerer World Economic Forum for at mene transport sektoren vil bruge cirka 40 % mere energi i 2030 end den gør i dag og ifølge rapporten er der kun stigninger i transportsektorens energiforbrug i sigte de næste 50 år.
Det er nødvendigt at der sker store og innovative teknologiske landvindinger på alle niveauer inden for transportsektoren hvis vi skal bevare muligheder for at transportere os i det omfang vi gør i dag indleder rapporten og den gør samtidigt klart at de ikke på nuværende tidspunkt kan udpege en vinder teknologi. Der er ikke noget overbevisende teknologier i sigte der kan erstatte benzin, jet fuel og diesel .
I rapporten vises en sammenligning af effektiviteten (WelltoWheel) og deres emission af CO2 af forskellige teknologers der producerer flydende brændsel til transport sektoren. Kurven (på side 50) viser at biologisk Etanol produktion er suverænt der mindst effektive (og har langt den største emission af CO2 af de vedvarende teknologier) – godt 10 % WtW . DME (kunstig ”diesel”) og Metanol produktion via termisk forgasning og kemisk syntese – de såkaldte BiomasstoLiquid- BtL - teknologier der med knap 30 % WtW er langt det mest effektive af de vedvarende kilder (og med en CO2 emission der er 10-30 % af biologisk etanol) til at producere flydende brændsel til transport sektoren.
I rapporten nævnes det at disse termiske teknologier, med brunkul og tørv som brændsel i stedet for biomasse, der forsynede Tyskland delvist med motorbrændstof under 2 Verdenskrig og med lavkvalitets kul som brændsel der forsynede Sydafrika med al deres benzin og diesel under anden apartheid regimet, men at de er meget dyre, uden at man kommer med data eller konkrete tal.
Hvad er det så for teknologier der potentielt kan producere bæredygtigt motorbrændstof i større skala vi har valgt at arbejde med i Danmark?
Den ene er INBICON 2 Generation biologisk etanol anlæg i Kalundborg. Dels er det en proces der ifølge DTUs rapport har dårlig effektivitet og dels er det et projekt Berlingske nævner specifikt den 15 oktober som medvirkende årsag til DONG 20 mia kr. tab de sidste år.
Den anden er en lavtemperatur termiske forgasningsprocess PYRONEER om hvilken der i rapporten skrives ”en bagdel ved processen er at gassen har så højt et indhold af tjære at den er uanvendelig til fremstilling af motorbrændstof og brændselsceller. Hvad mon der så er smart ved den process?
Hvad kunne man så gøre i stedet for? Man kunne kigge sig omkring og se hvad der sker ude i verden. Der er sket megen udvikling på anlæg der producerer kunstigt diesel og benzin de sidste årtier. Der arbejdes næsten udelukkende med tryksatte højtemperatur forgasnings processer der netop udmærker sig ved at producere en meget ren gas og ved at kunne bruge alle typer affald og biomasse som brændsel. Processen er udviklet industrielt til Kul men skal tilpasses biomasse og affald.
I Kina bygges den slags anlæg nu i store kulminer hvor kullet er for dårligt til at transportere. Teknologien er meget tæt på at kunne konkurrere med dagens oliepriser.
Hvis vi tog fat på at videre udvikle disse teknologier og tilpasse dem til biomasse og affald i stedet for at opfinde den dybe tallerken igen og igen har vi ikke helt så lang vej i gen. Et af de områder hvor vi i Danmark faktisk er dygtige og har vist resultater, er inden for udvikling at teknologier til samfyring af biomasse på kulkraftværker . Det er det der mangler for at kunne producere flydende brændsel af biomasse på de eksisterende kulforgasningsanlæg og gøre det bæredygtigt.
Vægtningen i omtalen af de forskellige emner i DTUs rapport er tankevækkende. Der bruges ganske få linjer på at beskrive det teknologier til produktion af flydende brændsel der faktisk har fungeret og hvor man selv skriver potentialet er størst. Derimod bruger man 3 sider til at beskrive det Danske projekt PYRONEER. Et rent dansk projekt hvor man selv skriver at der er meget begrænsede muligheder for at anvende gassen.
Når man læser rapporten får man den tanke at formålet med rapporten mere er at retfærdiggøre tvivlsomme danske projekter der er støtte af offentlige og halvoffentlige midler i stedet for at give input til beslutninger der understøtter en fremtidig innovativ og visionær teknologiudvikling.

  • 4
  • 2

"Bentsen et al. 2009 Energy and land use balances of refining winter wheat to ethanol. Biofpr - Biofuels Bioproducts and Biorefining , vol 3, nr. 5, s. 521-533."
Inbicon startede produktionen i 2009 eller vel rettere 2010.
Hvordan kan en rapport fra 2009 så sige noget om Inbicons resultater?

"Bottom line er at 2G bioethanol har en energieffektivitet på 65-75% og en CO2 fortrængning på ca. 80%. Det er runde tal og varierer fra proces til proces."

Kan jeg bruge disse tal til at beregne forholdet mellem hvor meget energi, der tilføres Inbicon i form af damp og el fra kraftværket ved siden af + med halmen, og hvor meget der forlader Inbicon i form af ethanol og andet?

Hvad menes der med "kuldioxidfortrængning".

Jeg skulle gætte på, at de politikere, der skal bevilge et ukendt antal milliarder til Måbjergværket heller ikke begriber det, og ikke overfor en række "eksperter" har lyst til at optræde som det lille barn i Kejserens Nye Klæder. Det vil jo formodentlig +også være pinligt at få afsløret, hvad vi har fået ud af den runde milliard vi har ofret på Inbicon.

Men jeg skulle mene, at mine enkle spørgsmål om, hvad der går ind gennem porten til Inbicon og hvad der kommer ud -i SI enheder tak! - repræsenterer et minimumskrav om oplysning om, hvad vi har fået for vores skattekroner.

Hvis de ansvarlige skulle have svært ved at forstå mine enkle spørgsmål, kunne de lade sig inspirerer af Asnæsværket forbilledligt klare og overskulle miljørapporter. Der redegøres f.eks, for hvor mange Jouloe, der tilføres med brændslet og hvor mange der leveres som el og varme.

Jeg kan ikke forsåt, hvorfor samme enkle oplysninger ikke bliver givet om Inbicon. Man behøver ikke at have et par ph.d. studerende til at sidde og tygge på den sag i måneds- eller årevis.

  • 0
  • 0

Prioriternes rækkefølge kan ændres undervejs, og i øeblikket synes det vigtigere at fjerne afhængigheden af Rusland og Araberne. Derfor biologiske brændstoffer.

Det har fortsat alt for lange udgifter til solenergi eller andre tilsvarende brændstoffer, og det ser ud til at myndighederne fortsat håber på at olieselskaberne vil undergrave deres egen virksomhed.

Ret naivt, men det kan selvfølgeligt også være en frygt for at myndigehderne vil miste skatter og afgifter. Det ville ganske vist være i borgernes interesse, men det ser myndighederne vistnok stort på.

  • 0
  • 0

Søren

Der er detaljerede tal i de to artikler, hvis du vil regne på energi og CO2 balancer, så brug baggrundsdata derfra.

Du anklager Inbicon for ikke at give oplysninger, men derimod overlade det til PhD studerende -mig :)

Men Inbicon har udgivet flere detaljerede artikler om deres teknologi. En almindelig google søgning vil finde disse. Den ene af de to artikler som jeg har refereret er netop skrevet af ansatte på Inbicon og er fuld af teknisk information. De har udgivet artiklen i et peer reviewed tidsskrift. Det vil sige deres data er blevet underkastet en kritisk gennemgang af en tredjepart. Det synes jeg er at strække sig langt i forhold til at sikre skatteborgerne får kvalitet for pengene.

Som sagt kommer der snart en større offentlig rapport fra et stort EU projekt hvor Inbicon har deltaget. Der kan du få mere information.

  • 1
  • 0

“Larsen et al. 2012. Inbicon makes lignocellulosic ethanol a commercial reality Biomass and Bioenergy 46 36–45”

Det lykkedes mig at finde ovennævnte på nettet, og i abstractet blive oplyst om, at Inbicon fungerede kontinuert og producerede 198 liter ethanol per ton strå, tørstof.

Hvis jeg ville se hele artiklen måtte jeg betale 35,95 $.
Det kan selvfølgelig være rimeligt nok, at tidskriftudgiveren Elsevier skal have sine omkostninger dækket, men jeg vil ikke betale for at få en måske – meget måske - ordentlig beskrivelse af et projekt, som vi i forvejen som skatteydere og elforbrugere er blevet tvunget til at betale ca. 1 milliard kroner til.

198 liter ethanol svarer til 4,2 GJ
1000 kg halm svarer til ca. 15 GJ
Energiudbytte 28%.

Hertil kommer at Inbicon ifølge sit regnskab i 2011 købte energi for 30 millioner kr.
Jeg kender hverken energiprisen eller den producerede mængde ethanol, men sætter man elskværdigt ethanol produktionen til 4500 tons/år svarende til den offentliggjorte projekt beskrivelse og sættes energiprisen til 500 kr/MWh svarer dette til 7,44 GJ/ton halm.

Så energibalancen ser altså således ud per ton tilført halm

Halm 15 GJ
Energikøb 7,44 GJ
Tilført i alt 22,4 GJ

Ethanoludbytte 4,2 GJ sv.t. 19 % af den tilførte energi.

Den tyske krigsledelse under 2. verdenskrig ville sikkert have fundet dette acceptabelt, da man jo manglede flydende brændstoffer.
Men at noget tænkende menneske kan se processen som et bidrag til reduktion af den globale kuldioxidudledning er mig en gåde.
Det er mig også en gåde, at Klaus Felby ikke finder det ulejligheden værd at lukke munden på mig ved selv at fremlægge et par relevante tal, hvis jeg skulle have misforstået det hele.

  • 0
  • 0

Søren,

Jeg har tidligere i tråden givet dig overordnede tal for energiudbytte og CO2 fortrængning for 2G bioethanol, hvorfor er din mund så ikke lukket :)

Ifald du selv vil regne på det så gå til kilderne og få alle baggrundsdata der. Kan du ikke direkte downloade artiklerne, så vil ethvert folkebibliotek med glæde skaffe dem til dig. 2009 artiklen kan iøvrigt downloades direkte fra Hveiti's hjemmeside bl.a.

Som jeg har skrevet i denne tråd og en del gange før (og nu gør det igen) så kan man IKKE bruge de overordnede data fra et forsøgsanlæg til at bestemme energi og CO2 balancer for en given proces. Dette burde være logisk for alle. Hvorfor fortsætter du med denne praksis, når du ved at det er forkert?

Hvorfra får du at det har kostet 1 mia at bygge Inbicon? Uden at kende det nøjagtige beløb er det 3-4 gange højere end hvad jeg har hørt. En del heraf er ovenikøbet dækket af EU.

  • 0
  • 0

”Jeg har tidligere i tråden givet dig overordnede tal for energiudbytte og CO2 fortrængning for 2G bioethanol, hvorfor er din mund så ikke lukket :)”
Udbytte og fortrængning i forhold til hvad?
Venlige mennesker med adgang til den slags har givet mig et eksemplar af Inbicons årsregnskab for 2011. Af dette fremgår, at det akkumulerede resultat før skat 2007 til 2011 var -538 millioner kr.
Ultimo 2011 var anlægsaktiverne opgjort til 373 millioner kr og omsætningsaktiverne til 81 millioner kr.
Underskuddet på 538 millioner + de 373 millioner må være kommet et sted fra og udgør tilsammen godt 900 millioner kroner.
Omsætningsaktiverne udgør ult. 2011 i alt 82 millioner kr. Jeg undrer mig over, hvad det kan være.
Halm kan kun lagres i begrænsede mængder, og alkohol ville man vel se at få solgt. Den beregnede årsproduktion på 4500 tons alkohol kan vel have en værdi på 30 millionder kroner, og det angivne årlige halmforbrug på 30.000 tons halm måske 20, højst 25 millioner kr. Så posten kunne nok trænge til en forklaring.
Men lægger man de tre poster sammen, finder man, at der må være investeret ca. 1 milliard kroner per ultimo 2011. Og en del af de penge må stamme fra min elregning og mine skatter.
Jeg har svært ved at se noget positivt i, at EU har betalt en del af gildet, idet jeg ikke anser penge erhvervet ved offentlige tilskud som ligeværdige med penge, man selv har tjent på ærlig vis.
Asnæsværket på den anden side af hegnet aflægger et mønstergyldigt klart og udtømmende grønt regnskab, ud fra hvilket man kan opstille både en masse- og energibalance.
Inbicon leverer nedenstående og kun nedenstående tal (2011)

Tekniske hoveddata
Produktion
Ethanol, maks kg/ton halm 143,00
Lignin, maks kg/ton halm 433,00
C5 melasse, maks kg/ton halm 370,00
Idriftsat 2010
Materialeforbrug
Halm (biamasse), maks ton/time 4,00
Biomasse, maks ton/time 4,00

Det fremgår ret tydeligt af teksten, at tallene er budgettal, så man må undre sig over, at de er opgivet med 2 decimaler. Men endnu mærkværdigere bliver det, at summen af produkter per ton halm er 946 kg, når man betænker, at fremstilling af 143 kg ethanol nødvendigvis medfører produktion af 137 kg kuldioxid. I alt 1083 kg/ton halm. Masse af intet! Det er ikke set siden Big Bang.
Så det hele virker ret inkompetent, og kan næppe tjene som grundlag for at ofre endnu flere milliarder på et 2G anlæg i Maabjerg.
I øvrigt har jeg forsøgt at bearbejde det hele omhyggeligt i rapporten http://www.reo.dk/images/files/pdf/Inbicon...
Jeg havde da den fornøjelse, at en fuldmægtig i energiministeriet meddelte mig, at denne ville blive lagt på ministerens bord, hvilket jeg tager som udtryk for at jeg stadig er ved min forstands fulde brug.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten