Forsker: 99,993 procents chance for ny planet i solsystemet

21. januar 2016 kl. 16:1731
Forsker: 99,993 procents chance for ny planet i solsystemet
Illustration: Caltech.
Amerikansk forskerpar er så godt som sikre: Der er en niende planet på den anden side af Pluto, og den er stor. Nu håber man at få et direkte glimt af planeten i et teleskop. Andre forskere er ikke så skråsikre.
Artiklen er ældre end 30 dage

Her er den formodede bane for den nye planet, som sandsynligvis gemmer sig langt ude i Kuiperbæltet, med en markering af det område, hvor man skal lede efter den. Det er positionerne for de angivne seks objekter i Kuiperbæltet, der giver formodning om tilstedeværelsen af den hidtil ukendte planet. Illustration: JPL, Caltech og Science.

Selv i en tid hvor jagten på fjerne exoplaneter dagligt giver nye resultater, gemmer vores gode gamle solsystem stadig på en overraskelse eller to.

Nu tyder meget på, at der er en niende planet derude.

I onsdags fremlagde to anerkendte amerikanske astronomer de hidtil mest overbevisende data på, at en Neptun-lignende gasplanet kan være i kredsløb om Solen i en både fjern og mærkværdig bane. Det skriver Science og flere andre medier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den mystiske niende planets passage om Solen tager mellem 10.000 og 20.000 år. Ligesom Pluto er banen så skæv, at der er meget stor forskel på, hvor langt planeten befinder sig fra Solen i dens omløbsbane.

Forskerne er så godt som overbeviste

Selvom planetens eksistens indtil videre kun er teoretisk, er der ifølge astronomerne Konstantin Batygin og Mike Brown fra Californiens teknologiske institut blot en 0,007 procents chance for at deres observationer er et tilfælde og ikke en planet.

»Hvis man går ud og siger; ’nu har vi beviser for en planet X’, svarer alle astronomer; ‘nu igen?' - det havde jeg også gjort. Men denne gang er anderledes, for nu har vi ret,« lyder det fra Mike Brown til Science.

Andre forskere, som Dave Jewitt, der opdagede de første objekter i Kuiperbæltet, er mere forsigtige med en så skråsikker analyse. Ifølge ham kan teorien hurtigt falde fra hinanden, hvis de seks markante objekter, der ligger til grund for analysen, pludselig bliver udvidet med en ny opdagelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eksistensen af planeten blev påvist ved at observere seks mindre objekters baner langt ude i Kuiperbæltet ved solsystemets ydre grænse. På baggrund af disse observationer lader det til, at en gasplanet med en masse 10 gange større end Jordens holder de seks stumper sten og is fast i deres unikke baner.

Beregningerne stammer fra samme model, som bruges til at sammenholde bevægelser fra de legemer, man i forvejen kender i Kuiperbæltet.

Se den formodede niende planets placering i videoen herunder:

Remote video URL

Planeten blev formentlig slynget ud af kurs

Teorien går på, at gaskæmpen i forbindelse med solsystemets opståen blev slynget ud af sit kredsløb, røg ud af kurs, og siden har svævet utrolig langt væk i en svært observerbar bane.

»Umiddelbart var vi skeptiske over for planetens eksistens, men i takt med at vi undersøgte dens bane, og hvad det betød for resten af det ydre solsystem, blev vi i stigende grad overbevist om, at den er derude,« siger Konstantin Batygin i en erklæring fra det californiske universitet.

Selv når planeten er tættest på Solen, er den stadig mere end 200 gange længere væk end Jorden. Det kan forklare, hvorfor vi endnu ikke har fået øje på himmellegemet, der vel at mærke skulle være 5.000 gange Plutos masse.

En anden forklaring er, at planeten på grund af sin isnende temperatur ikke kan afgive meget synlig lys.

Bliver en udfordring at få øje på planeten

Selvom astronomerne bag opdagelsen har gode forslag til, hvor man bør lede, bliver det en mildest talt svær opgave at stille skarpt på planeten med et teleskop.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv Hubble-teleskopet og Keck på Hawaii får problemer med at finindstilles til så specifikt et punkt.

Men måske er der hjælp at hente i et andet Hawaii-observationsværktøj, nemlig det japansk-ejede Subaru-teleskop, der er i stand til at observere et område 75 gange større, end det Hubble kan præstere. Ifølge Mike Brown kan det tage op til fem års granskning med Subaru-teleskopet at finde den nye planet.

Lykkes det, vil det være første gang siden 1846, at forskere får øje på yderligere en planet i solsystemet - hvis man altså ser bort fra Pluto.

Manden, der dræbte Pluto

Og apropos: Den ene af de to forskere bag opdagelsen, Mike Brown, er i forvejen kendt som astronomen, der i 2005 degraderede Pluto fra planet til dværgplanet. Med den nye opdagelse håber han - med et glimt i øjet - at genvinde lidt fra dem, der savner den gamle niende planet.

»Alle dem, der stadig er sure på mig over, at Pluto ikke længere regnes som planet, kan nu glæde sig over, at der er en rigtig planet derude, der stadig mangler at blive fundet,« skrev astronomen i onsdags i en erklæring fra universitetet.

31 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
30
23. januar 2016 kl. 20:34

Nej det har den nok ikke - og hvad med power-supplyen?
Nu har den vistnok brugt 10 år.

Power supply er et plutonium batteri. Det kan fungere i mange årtier, men svækkes med tiden. Det består af en klump plutonium som danner varme pga. radioaktivt henfald. Temperaturforskellen mellem plutoniummet og rummet driver nogle termoelektriske elementer som danner elektrisk strøm. Det er egentligt ikke særligt effektivt, det meste af varmen spildes. Men det er meget driftssikkert og kan let fungere i 50 år eller mere.

27
23. januar 2016 kl. 17:02

Spørgsmålet går måske mere på, hvad planerne er med New Horizons.

Nu har den jo lavet fly-by forbi Pluto, så er der mon flere målsætninger, eller fortsætter den bare ligesom Voyager sonderne?

Det kunne være sjovt hvis den 'tilfældigvis' stødte på et stort ukendt objekt derude - selvom sandsynligheden nok er yderst ringe.

26
23. januar 2016 kl. 10:38

Det er også oplagt at de to sandsynligheder har samme præcision da de er komplementære.
Præcisionen kan derfor beskrives som et enkelt betydende ciffer for begge.

0,00007 % og 0,7 % har begge et betydende ciffer men absolut ikke samme præcision. Det samme med 0,0007 m og 0,7 m. Igen har begge et betydende ciffer men bestemt ikke samme præcision.

Derfor min tanke om at man måske burde droppe at tale om betydende cifre og finde på et smartere begreb, da det ofte forvirrer mere end der gavner. Alternativt rederifinere betydning af antal betydende cifre. Præcision og antal betydende cifre er ikke altid den samme ting. Præcisionen kan derfor IKKE bare beskrives som antal betydende ciffer.

25
23. januar 2016 kl. 07:17

Helt kort:
99,993 har 5 betydende cifre
1 *7^-5 har et betydende ciffer.

Forudsat at vi taler om en fysisk størrelse, målt eller beregnet. Men 99,993% er en sandsynlighed, ikke et fysisk mål.

99,993% kan også skrives som 0,99993, som er sandsynligheden for at planeten findes. Nogle gange kan det være nyttigt at se på den modsatte sandsynlighed, at planeten ikke findes. Summen af sandsynligheder er eksakt 1, så den modsatte er 1 - 0,99993 = 0,00007.

Altså:

0,99993 er sandsynligheden for at planeten findes. 0,00007 er sandsynligheden for at planeten ikke findes.

Det er helt oplagt at 0,00007 har et eneste betydende ciffer, hverken mere eller mindre. Det er også oplagt at de to sandsynligheder har samme præcision da de er komplementære. Præcisionen kan derfor beskrives som et enkelt betydende ciffer for begge.

Hvis sandsynligheden for at planeten findes var skrevet som f.eks. 99,9930% ville jeg gå med til to betydende cifre pga. det efterstillede nul.

24
22. januar 2016 kl. 23:02

Nok om det. Det er uden for trådens emne.

Men når jeg kommer til at tænke over det, så kan begrebet betydende cifre nok i nogle tilfælde skade mere end det gavner, hvis folk bare vil have regneregler hellere end at forstå baggrunden.

Det burde være alt nok og lettere at forstå og arbejde, hvis man bare sagde, opgiv aldrig et resultat nøjagtigere end det er målt, og husk at den endelig nøjagtighed er lige så nøjagtig som den mest unøjagtige indgående måling. Og så droppede al snak om betydende cifre.

23
22. januar 2016 kl. 22:54

Du har ikke forstået begrebet.</p>
<p>99,99999993% er ikke 10 betydende cifre, det er kun et, nemlig det sidste.</p>
<p>99,993% kan også skrives som 1 - 7^-5, altså et betydende ciffer.

Helt kort:

99,993 har 5 betydende cifre

1 *7^-5 har et betydende ciffer.

Og noget længere:

Hvis du har et bræt der er 100 m langt og laver et hak i den ene ende af det og herefter måler afstanden fra den fjerne ende af brættet til hakket til 99,993 m, så har dette tal stadigvæk 5 betydende cifre. Og det også selvom du kan udmåle afstanden fra den nære ende af brættet til hakket til 0,007 m...et tal med eet betydende ciffer.

Formålet med betydende cifre er, at vi ikke pludselig får det til at se ud som om, at der er en større præcision end der faktisk er, når vi ved beregninger kombinere forskellige målinger der har fysiske enheder. Men vi skal også være opmærksom på enhederne. De skal være ens. Hvis der er 13,2 km fra dit arbejde til hjemmet og 7 cm fra din hoveddør over dørtrinet ind i huset, så er afstanden fra dit arbejde og ind over dørtrinet hjemme stadigvæk 13,2 km og ikke 1*10^1 km....og heller ikke 13,20007 km.

Det er den måling med størst usikkerhed der er bestemmende for usikkerheden på det endelige resultat. Dette gør sig også gældende når vi arbejder med procenter.

Hvis sandsynligheden for at asteroiderne holdes i bane af en 9. planet er 99,993% og sandsyndligheden af at det skyldes en ring af rester efter en planet er 0,00000001%, så er sandsynligheden for at asteroiderne holdes i bane af enten enten 9. planet eller en ring af rester efter en planet 99,993% og ikke 99,99300001%. Og bestemt heller ikke 9*10^1 % selvom tallet 0,00000001 kun har et betydende ciffer.

Nok om det. Det er uden for trådens emne.

22
22. januar 2016 kl. 21:24

Fra de glade dage da Pluto endnu var på planetlisten, var der flere teorier om en 10. planet (romertal X). Vi taler om 1991 og en astronomibog fra samtiden (af Harald Aaen) omtaler muligheden for en sådan planet på en ca. 4 jordmasser, med et baneplan stående næsten vinkelret på ekliptika. Omløbstid +1000 år. Denne planets eksistens skulle -ligesom nu - kunne forklare uregelmæssigheder i Plutos og Neptuns omløb. I de efterfølgende år kom Sedna og en hel del andre dværgplaneter til ude i Kuiperbæltet. I fagsproget tales der om TNO´er (Trans Neptunske Objekter). Dommedagsscenarier har intet med 2012-syndromet (Nibiru) at gøre, men er knyttet til det faktum at mindre himmellegemer - i Oorts Sky - kan sættes i bevægelse når Planet X (eller IX) er i nærheden og sendes ind mod Solen og de indre planeter, hvorved vi får et antal nye kometer, som så kan frembyde en risiko for kollision med bl.a os selv. Harald Aaen nævner et navn for sin planet: Persefone. Men lidt spændende er det da med en ny planet.

21
22. januar 2016 kl. 19:33
20
22. januar 2016 kl. 19:19

hvorfra "guderne" så ville komme til Jorden, og "vende tilbage om 10000 når de igen er tæt på jorden".

Guderne har formodentlig så en æterisk karakter, idet man forventer, at det er en gasplanet!

Men i realiteten ved man vel ikke andet, end at der bør være mindst ét tungt legeme, der cirkulerer omkring solen i lang afstand, og måske har dette legeme en eller flere drabanter, der gør det muligt for mere håndgribelige "guder" at materialisere sig?

Det der undrer mig mest, er at man ikke kan beregne en mere eksakt position, for planet 9 - det er et enormt område, man har indikeret for eftersøgningen!?

19
22. januar 2016 kl. 16:09

99,993% for at den findes, og 0,007% for at den ikke findes. Resultatet er dermed angivet med kun et enkelt betydende ciffer. 9-tallerne er ikke betydende cifre.

Fra wikipedia

Betydende cifre er et matematisk begreb. Som navnet næsten siger, dækker det over antallet af betydende cifre, inkluderende både cifre foran kommaet samt decimalerne. Eksempler: 28,07 – (4 betydende cifre). 20,0 – (3 betydende cifre). 1,05 * 10^2 – (3 betydende cifre).

16
22. januar 2016 kl. 14:06

Det er sjovt at læse hvor meget det hænger sammen med dommedagsteorier her. Om ikke andet er der nogle "eksperter" der sikker vil finde en masse i denne opdagelse.

Planet X i sig selv er noget der var (er) med i 2012 teorierne, og ligesom den ovale bane, hvorfra "guderne" så ville komme til Jorden, og "vende tilbage om 10000 når de igen er tæt på jorden".

Jowjow, der er sikkert nogle der vil gå i selvsving over det her...

14
22. januar 2016 kl. 13:31

Det undrer mig, at man kan angive sandsynligheden med fem betydende cifre. Havde man skrevet "næsten 100 % sandsynlighed" ville det se mere tilforladelig ud.

13
22. januar 2016 kl. 12:10

Wiki - "En brun dværg hører til en klasse af stjerner der har en for stjerner meget lav masse – omkring 13 til 70 gange Jupiters masse" Det er en sjat over "10 gange jordens masse" :)

12
22. januar 2016 kl. 11:39

Må jeg forsigtigt byde ind med en lille brun dværg?

11
22. januar 2016 kl. 10:31

Det ikke er "Planet P" der ligger der :-)

10
22. januar 2016 kl. 10:06

Hvor handler det om flueknepperi i artiklen???

Påpeger blot at du jo selv forlader emnet og endda går efter manden. Et paradoks...

Socialkonstruktivismen handler om flueknepperi - siger det bare.

On topic. Burde man i denne forbindelse blive lidt mere åbne for andre teorier, om yderlige planeter i vores solsystem?? Måske skrue lidt ned for ignorensen og dogmatismen..

På trods af Einstein og Borh, render de fleste rundt med det verdensbillede der blev beskrevet af Kopernikus i 1500, uden relativitet, entanglement, kvantespring, ubestemhed etc.

Vi har så meget at opdage. Jeg hilser en ny planet velkommen, uanset om den er af gas, is eller frossen gas :-)

9
22. januar 2016 kl. 09:10

Hej Anders. Du har naturligvis ret. Jeg retter med det samme. God weekend til dig

8
21. januar 2016 kl. 22:51

Argh! Flueknepper!
Hvad med at holde sig/dig til emnet!? :-/

Gerne, men nu spurgte du jo selv. :-) Synes dog ikke det skader at være præcis i sine beskrivelser, specielt når man sammenligner med andre teleskoper. Der er immervæk en ret stor forskel på at forestille sig et 8m langt teleskop, og et med en spejldiameter på 8m. Det er ikke rigtigt det samme.

Hvis nogen undrer sig over at Subaru er mere velegnet end Keck, selvom Keck har en større spejldiameter, skyldes det forskellene i konstruktionen af teleskoperne. Subaru har adskillige instrumenter der er specialiseret til ultra-vidvinkels observationer, der gør det mere velegnet til den her slags eftersøgninger, end Keck teleskoperne, på trods af den mindre spejldiameter.

7
21. januar 2016 kl. 21:14

Med den nuværende definition på planeter, er det vel et spørgsmål om det ikke er en dværgplanet, trods størrelsen (masse = 5000 x Pluto). Med så skæv en bane er det vist meget tvivlsomt om den har ryddet sin bane for andre objekter, som er en af kriterierne for at være en planet. Det vil dog - efter min mening - være en anelse paradoksalt, hvis et himmellegeme der er væsentligt større end de fire inderste planeter skal kaldes en dværgplanet. Jeg har ikke noget problem med at Pluto er blevet "degraderet" (eller opgraderet?) til dværgplanet, men det er et spørgsmål om en evt. bekræftelse af denne "Planet X" ikke gør at definitionen må justeres.

5
21. januar 2016 kl. 20:07

Fjerde afsnit fra bunden. :-)

Ifølge Mike Brown kan det tage op til fem års granskning på det otte meter lange Subaru-teleskop at finde den nye planet.

3
21. januar 2016 kl. 19:09

Skal vi ikke blive enige om at Subaru ikke er et 8m langt teleskop, men et teleskop med en spejl-diameter på 8m? :-) Det er ikke helt det samme.

1
21. januar 2016 kl. 18:49

Altså jeg er jo stadig af den overbevisning, at de rigtige planeter er dem, der er faste og ikke blot runde skyer af gas. Men det er jo ikke den udbredte definition.