Forsker: 250 gram bør være grænsen for fri droneleg

Hvis du eller dine børn flyver med en lille let legetøjsdrone hjemme i haven, bryder I loven og risikerer bødestraf. I dag er reglerne for droneflyvning nemlig baseret på de regler, der gælder for flyvning med modelfly. Derfor skal man ifølge reglerne være mindst 150 meter væk fra bymæssig bebyggelse og større offentlige veje. Du må heller ikke flyve over områder med mange mennesker, som for eksempel en park.

Men reglerne bliver brudt hver dag - enten fordi droneflyverne ikke kender dem, eller fordi de ikke kan se fornuften i dem. Og reglerne er da også unødigt skrappe, har både myndigheder og dronebranchen erkendt. Men hvor skal bagatelgrænsen ligge? Der findes ikke bagatelgrænser i andre landes lovgivning, som man kan skæve til. Så myndighederne har været i vildrede. Men nu har lektor Anders La Cour-Harbo fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer regnet sig frem til et bud.

»Målet har været at komme frem til en grænse, som giver det samme sikkerhedsniveau, som vi har for bemandet luftfart. Her har man en tommelfingerregel om, at der ikke må ske mere end ét dødsfald for hver 100 mio. flyvetimer.«

Læs også: Dansk specialist: Tag førertrøjen med erhvervsvenlig dronepolitik

Derfor har Anders La Cour-Harbo forsøgt at estimere, hvor stor sandsynligheden er for, at en drone falder ned, hvor stor risikoen er for, at den rammer nogen, og hvor stor skade den potentielt vil kunne påføre dem:

»Udfordringen har været, at der ikke findes statistik for fejlraten på droner, eller hvor mange de rammer. Derfor har jeg måttet lave en række antagelser og overføre forskningsresultater fra andre områder, hvor man har undersøgt, hvordan man bliver påvirket af at blive ramt af objekter med forskellig vægt.«

Læs også: Amerikansk øl-drone bremset af myndighederne

Egentlig bør grænsen defineres af, hvor meget kinetisk energi en given drone kan afsætte i det objekt, det rammer. Hvis det skal beregnes, skal man blandt andet kende dronens maksimale hastighed, dens stivhed og dens udformning. Men en sådan grænseværdi vil være uhåndterlig for de fleste importører, butikker og købere, og derfor har Anders La Cour-Harbo beregnet sig frem, at en fornuftig vægtgrænse bør være 250 gram:

»Teknisk set er det en elendig grænse, men den er let at håndtere. Og det har været et krav fra Trafikstyrelsen.«

Læs også: Flyvende minidroner indtager storbyen - hvis de får lov

Indtil videre er bagatelgrænsen bare et - omend velbegrundet - forslag fra en forsker. Men Trafikstyrelsen har for nylig sendt en rapport om behovet for ny lovgivning om droner af sted til Transportministeriet. Heri kommer de også med en indstilling til en bagatelgrænse for, hvad man skal regulere, oplyser chefkonsulent Keld Zülow fra Trafikstyrelsen.

Rapporten forventes snart i høring, men indtil da vil Trafikstyrelsen ikke oplyse deres bud på en bagatelgrænse.

Bliver 250 gram den nye bagatelgrænse, vil nogle af de mest populære hobbydroner veje for meget. Det betyder, at ejerne må regne med at skulle følge et skrappere regelsæt. Og at myndighederne vil være mere opsatte på, at regelsættet bliver fulgt.

Desuden gælder de øvrige regler, der skal beskytte privatlivets fred mod nysgerrige droneflyvere stadig. Derfor skal folk med kameradroner stadig passe på, hvad de fanger med linserne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Anders La Cour-Harbo kigger ganske fornuftigt på muligheden for skader fra en dims som kommer drattende/flyvende med en vis hastighed. Som modelfly-pilot og multirotor-pilot har jeg selv ganske meget erfaring med dette og ved hvor farlig propellen fra selv en ganske let model kan være.

Når det er sagt, så kan jeg kun bifalde hvis der kommer et regelsæt som indeholder en bagatelgrænse. Jeg har en enkelt multirotor-drone som i sig selv vejer så lidt at mine katte morer sig med at slå dronen ud af kurs med poterne - uden skade på nogen af parterne. Den vil nok være svær at slå nogen ihjel med.

  • 3
  • 0

Hvilke regler gælder for drageflyvning? Der må gælde tilsvarende regler for droner.

250g virker som en fornuftig vægt - en fodbold er noget tungere.

  • 0
  • 1

Den vil nok være svær at slå nogen ihjel med.

En fodbold er mere farlig. De er tungere end de fleste droner, og kan have en fart på over 100 km/t, hvilket svarer til et fald fra 40 meters højde, uden hensyntagen til luftmodstand. I praksis dæmper luftmodstanden hastigheden.

En lille drone vejer 1/40 af en fodbold. En fodbold slår 40 gange så hårdt, ved samme hastighed. Normalt, flyver fodbolden langt hurtigere.

Det kan nemt være 40 gange så farligt, at blive ramt af en bold.

  • 3
  • 4

http://tinyurl.com/l7cwhlw Modelfly skal veje mindre end 25 kilo, og er underlagt et sæt love og regler om flyets tilstand og pilotens formåen. Hvis flyene vejer 7 kilo forsvinder kravet til flyets og pilotens formåen set fra regelsættes side. I Modelflyvning Danmark har man sørget for en uddannelse og et certifikat, så en pilot kan bevise sine færdigheder over for andre. Linket øverst er til trafikstyrelsens regler for området. Bemærk at de har et særskilt regelsæt som gælder droneflyvning, og i visse områder afviger fra dette regelsæt.

Til fodboldmanden: En hel del droner vejer en del mere end de 300 gram en fodbold vejer. Dronerne har også fremspringende og ofte skarpe/spidse dele som ikke findes på en fodbold. 80 til 100 km/t kan let opnås med en drone som stadig er under fremdrift. Så dronerne ser sandelig ikke mindre farlige end fodbolde. Når jeg specifikt går efter propellerne er det fordi disse ofte er ret skarpe i spidserne og har en tiphastighed på flere hundrede kilometer i timen, hvilket gør at deres inerti ikke er til at kimse ad.

  • 4
  • 0

Om en drone vejer mere eller mindre end 250g rager ikke mig. Det som rager mig er privatlivets fred. Så ser jeg en drone over min have plaffer jeg den ned med vandpistolen, eller hvad jeg nu har ved hånden.

Jeg flyver med modelfly og droner uden kamera fordi jeg er fascineret af selve det at flyve, og af kontrollen med en flyvende dims. Jeg har godt nok en drone med et kamera i, men har kun en enkelt gang optaget noget som test. Lige som naboen med telelinsen oven på legehuset, så er droner der filmer i naboens have en stor no-no.

  • 3
  • 0

Når jeg specifikt går efter propellerne er det fordi disse ofte er ret skarpe i spidserne og har en tiphastighed på flere hundrede kilometer i timen, hvilket gør at deres inerti ikke er til at kimse ad.

Jeg har en bekendt, som blev ramt af rotoren fra en mindre fjernstyret helikopter (da han tilfældigvis cyklede forbi nogle, der ikke havde styr på deres legetøj). Han mistede et øje og var sygemeldt længere tid. Det er et enkeltstående tilfælde, men det er åbenlyst at det kan være problematisk at flyve med modelfly/droner, f.eks. nær trafikerede steder.

  • 3
  • 0

Når jeg specifikt går efter propellerne er det fordi disse ofte er ret skarpe i spidserne og har en tiphastighed på flere hundrede kilometer i timen, hvilket gør at deres inerti ikke er til at kimse ad.

Kan man ikke lave en afskærmning (en ring) omkring rotoren i stil med den der er omkring propellen på redningsbåde på færger mv?

Derved kan propellen egentlig kun forvolde personskade hvis den rammer personen i ansigtet så næsen smutter ind i propellen, eller eventuelt hans hilse-finger?

  • 2
  • 0

Til fodboldmanden: En hel del droner vejer en del mere end de 300 gram en fodbold vejer. Dronerne har også fremspringende og ofte skarpe/spidse dele som ikke findes på en fodbold. 80 til 100 km/t kan let opnås med en drone som stadig er under fremdrift. Så dronerne ser sandelig ikke mindre farlige end fodbolde. Når jeg specifikt går efter propellerne er det fordi disse ofte er ret skarpe i spidserne og har en tiphastighed på flere hundrede kilometer i timen, hvilket gør at deres inerti ikke er til at kimse ad.

Artiklen omhandler mindre droner, under 250 gram.

Mange små droner (legetøjsdroner) vejer ganske lidt - de mindste ca. 11 gram.

Min beregning, med en drone der vejede 1/40 af den fodbold, var en nanodrone på 11 gram. De små droner har naturligvis også mindre inerti, på grund af deres lave masse. Jeg mener, at det fremgår klart, at beregningen er på en nanodrone, når jeg skriver den vejer 1/40 af en fodbold.

De droner, som der sælges flest af, og der sker mest ulovlig flyvning med, er de små droner. En lille drone med videokamera der sender live vejer ca. 50 gram.

Små droner, der vejer langt under 100 gram, bør der ikke gælde samme regler for, som for store droner der vejer flere kg.

  • 1
  • 0

Man skal op i en 250 størrelse på 500-600g før de kan flyve 80-100km/t (rekorden er omkring 150km/t lige pt). Det spændene her er reglerne fra 400g og op til 1500g hvor de fleste hobby entusiaster er placeret.

  • 1
  • 0

Man skal op i en 250

Man skal op i en 250 størrelse på 500-600g før de kan flyve 80-100km/t (rekorden er omkring 150km/t lige pt). Det spændene her er reglerne fra 400g og op til 1500g hvor de fleste hobby entusiaster er placeret.

Til mange formål, er hastigheden ikke væsentligt. Droner, bruges oftest til overvågning og fotografering. Det væsentlige er batteristørrelse, samt evnen til at stå stille i luften, og kunne stabilisere billedet.

  • 1
  • 0

Her tager du fejl. Der foretages langt flere flyvninger i 250 klassen. De flyves oftest igennem steder som skove eller lign med mange forhindriver via fpv. Det farlige her er at de flyver få meter over jorden med 100km/t. Chancen for kollisioner med personer er langt højere end noget som flyver 80m oppe i luften.

  • 1
  • 0

Skal vi have droner allevegne? - i haverne så de kan kigge over hækken, i naturen så de kan kigge i rederne i træerne, skal vi være overvågede, ikke bare af PET og FET, men nu også af nysgerrige borgere eller private aktører overalt. Dronerne udvikler sig, nogen er store med gyrostabiliserede kameraer, men nogen bliver mindre og vejer snart få gram - hvordan begrænser vi overvågningen af hinanden og bevarer en privatsfære - kan vi være sikre på at gå i fred i naturen?

  • 3
  • 0

En lille golfbold er langt mere farlig. Det ved enhver der er blevet ramt af en golfbold. Golfbaner ligger ofte ud til veje, cykelstier m.m.

Jeg synes hellere det skulle gøres til sikkerhedskrav at dronen er udstyret men en art kunstig AI der overtager styringen når det er ved at gå galt. F.eks ved manglende signal til styring, unormalt flyvemønster m.m. En ide kunne være at forprogrammere den til at rette op pr auto og stoppe i f.eks 3 meters højde hvis systemet registrerer et ukontrolleret fald fra +5 meters højde.

  • 0
  • 0

Jeg synes hellere det skulle gøres til sikkerhedskrav at dronen er udstyret men en art kunstig AI der overtager styringen når det er ved at gå galt.

Problemet med den slags er, at hvis det skal være "sikkert", så skal de testes i hoved og røv og bliver nemt meget dyrt. I hvert fald endnu. Jeg har en DJI Phantom, og den har stabiliserer sig selv, så den ikke falder, hvis jeg mister kontrollen og den flyver selv hjem og har også indbygget no-fly zones etc. Men det sker desværre, at der går noget galt mht. GPS, og man kan få de såkaldte "fly-aways". Jeg har selv prøvet, hvor den lige pludselig begyndte at drive ret kraftig væk fra området, og jeg hurtig måtte få den over på manuel styring og få den ned, inden den ville forsvinde fra min senders rækkevidde. Så reglerne som de er i dag, er ikke helt tossede, for det var jo ude på en mark, så der kunne ikke ske det helt vilde.

Men jeg er også lidt enig i det med vægten. Jeg har haft en forholdsvis stor billig quadcopter- AR-Drone størrelse- som kun vejede omkring 200gr. med canopy. Propellerne var beskyttede mod at ramme folk, og grundet den lave vægt og store overflade faldt den ikke særlig hårdt mod jorden, så jeg kunne ikke se den store fare forbundet ved at flyve den knap så langt ude på landet - f.eks. en sportsplads. Men det er rigtig, at hvis propellerne er frie, så er der altså pænt meget smæk på mange af de der motorer, så der bør være krav om afskærmning af propeller også.

  • 2
  • 0

Jeg giver ikke med for inerti problemet...

Alle nørders forbilleder, Mythbusters, har vist at man skal sætte en motor fra en vasketøjscentrifuge på en loftsvifte før den kan gøre nogen skade, desuden skulle bladene være i stål. Jeg tror ikke på at en lille drones propel kan gøre meget skade og desuden har de fleste droner en ring om propellerne.

  • 0
  • 3

Jeg ved godt, at i medierne, er alt hvad der har 4 propeller en drone..!

Men kunne vi ikke herinde i dette forum, blive enige om hvad der er hvad..?

I min verden er 95 procent af det omtalte fjernstyrede legetøjs quadcoptere nogle med camera..! Lovgivningsmæssigt høre det pt. under fjernstyrede modelfly.!

Det jeg personligt vil kalde en drone, er en quad, en helikopter, eller et fastvinget fly, der "autonomt" via programmering og navigationssystem selv flyver en rute og udføre en mission..!?

Typisk et professionelt arbejdsredskab, til indsamling af data, eller ret kompliceret hjemmebygget hobbyprojekt. !

  • 4
  • 0

Hvad? Jeg kiggede skam bare på den Stillits, der var der lige før! ;-)

Det vil være dommeren, der vurderer, om det er i orden at studere Stillits i en andens have.

Straffelovens § 264 a: Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

  • 1
  • 0

Inertien er næsten ligegyldig. Skaden sker uanset hvad - især hvis man skifter plastikpropeller/rotorer ud med carbon-ditto.

Jeg læser lige nu på et UAS-kursus på SDU, hvor Anders La Cour-Harbo har været gæsteforelæser. I forbindelse med sikkerhedsgennemgang omkring "droner" (vi kalder dem selvfølgelig UAV'er :-) ) fik vi vist følgende video: https://www.youtube.com/watch?v=ji3Hii_LZOc. Youtube selv advarer om stærke billeder, men lad mig lige pensle ud: Hvis du ikke kan holde til at se blod rende/små-pulse ud af en arm efter to snit, så lad være med at åbne videoen.

I øvrigt vil grænsen på 250 g ikke blive mødt med glæde fra f.eks. forsvaret eller politiet. Som de sagde til en grænse på 80 g: "Selv 80 g C4 kan være meget farligt."

  • 1
  • 1

"Selv 80 g C4 kan være meget farligt". Nu er der også forskel på vægt og lasteevne. En quadcopter på 80 gram kan næppe slæbe meget mere end et par gram C4 og glem alt om detonator mv.

Desuden: Der er jo ikke tale om et totalforbud, så det er en komplet irrelevant betragtning. Hvis vi forestiller os en person der planlægger at sprænge flyvergrillen i luften med en drone, så vil vedkommende næppe lade sig afskrække af, at han teknisk set skal ud på en mark før hans flyvende bombe er lovlig.

  • 1
  • 0

Johan Olsen: Jeg tænkte det samme. Ikke desto mindre var det argumenterne fra forsvaret/politiet.

Politet jo notorisk gode til at komme med søgte forsvar for alle deres mystiske tiltag, nu hvor de i højere og højere grad er begyndt at lege lovgivere, eksempelvis denne fra V2 omkring nummerpladeregistrering:

Her giver politidirektøren en række scenarier, hvor masseregistreringen og opbevaringen af nummerpladerne vil hjælpe politiarbejdet:

»For eksempel under et bankrøveri hvor bilen kører fra gerningsstedet, og vi ser nummerpladen. Så vil man kunne gå tilbage og se, hvad vi ved om den bil fra tidligere registreringer. Det er praktisk at kunne gå tilbage, når du er opmærksom på en bil, der efterfølgende er interessant,« siger Svend Larsen

For alle ved jo at bankrøvere bruger deres egen bil (suk).

http://www.version2.dk/artikel/disse-firma...

Og som Johan er inde på, hvis man virkelig har tænkt sig at gøre en stor forbrydelse, så er det nok en lille lovovertrædelse på vejen der gør den store forskel.

Men med politiets rationale, så kunne man sikkert helt undgå bankrøverier ved bare at have en lysregulering foran banken, for de bevæbnede røvere ville jo ikke overtræde loven og køre over for rødt.

  • 0
  • 0

Hvis du har bilens registreringsnummeret, kan du finde stelnummeret, og med stelnummeret, får du tidligere registreringsnumre på køretøjet. Det kan alle gøre på skats hjemmeside, nummerplade.net, og andre steder. Du kan også se på siderne, hvis en bil f.eks. er afmeldt, men ikke har returneret nummerplade. Jeg forstår ikke, hvis politiet savner noget. De bankrøvere, som anvender egen bil, plejer at køre med en stjålden nummerplade. En lysregulering er ikke en dårlig idé, da rødt lys vil medføre en trafikprop, så tyvene ikke kan køre over for rødt. Det fungerer hurtigere end politiafspærringen.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten