Forskelsbehandling skal gøre klimatilpasning billigere
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskelsbehandling skal gøre klimatilpasning billigere

Der er områder, hvor det er så dyrt at sikre mod klimaforandringer, i forhold til hvad skaderne vil koste, at beboerne må sejle deres egen sø, når skybruddet rammer. Billedet stammer fra Lystrup ved Aarhus, der i 2012 blev ramt af et voldsomt et af slagsen. Foto: Scanpix

Må man bogstaveligt talt lade nogle borgere sejle deres egen sø, hvis det samfundsøkonomisk er den bedste løsning?

Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at alle landets kommuner har lavet klimatilpasningsplaner og nu er ved at finde ud af, hvordan de i praksis skal beskytte borgerne og samfundsmæssige værdier mod skybrud og øgede nedbørsmængder i de kommende år.

I København, som er langt med en milliarddyr skybrudsplan, har Borgerrepræsentationen valgt at fastsætte et såkaldt serviceniveau, der gælder hele kommunen:

‘Én gang hvert 10. år må opstuvet spildevand nå terrænniveau, og én gang hvert 100. år må det gennemsnitlige vandspejl overstige 10 cm over terræn, med undtagelse af steder, der specifikt er udpeget til opmagasinering af overfladevand.’

Niveauet er valgt, efter at kommunens rådgivere har beregnet, at der for Københavns og Frederiksberg kommuner samlet set vil være størst gevinst ved netop disse mål.

Stor prisforskel på klimatilpasning

Metodikken er den samme, som man hidtil har brugt til at fastlægge et serviceniveau for kommunernes kloaksystemer. Men det er en meget dyr måde at klimatilpasse på, mener udviklingschef Mads Uggerby fra rådgivningsfirmaet Envidan.

»Der er meget stor forskel på, hvad det koster at klimatilpasse forskellige områder af en by. Nogle steder er det meget billigt at opnå et højt serviceniveau, mens det er meget dyrt at opnå samme niveau for nogle få huse et andet sted. Når man vælger at bruge det samme serviceniveau i hele kommunen, medfører det investeringer, som man ikke ville kunne retfærdiggøre, hvis man så dem isoleret. Man får meget mere for pengene ved at se på de enkelte vandoplande hver for sig og vurdere projekterne enkeltvist,« siger han.

Byområder forskelsbehandles

Den strategi har man valgt i Aarhus Kommune, som i sin spildevandsplan for 2017-2020 fastslår, at der for vand på terræn vil være ‘differentierede mål for forskellige områder i kommunen, da der er store variationer i risikoen for oversvømmelse, og da omkostningerne ved indsatsen altid bør holdes op mod værdien af det, der skal beskyttes’.

I praksis betyder det, at kommunen og forsyningsselskabet vil beregne, hvad forskellige grader af oversvømmelse koster i et givet område. Udgifterne til klimatilpasning bør så ikke overstige de beregnede omkostninger af en given oversvømmelse, forklarer gruppeleder Gitte Normand Andersen fra kommunens teknik- og miljøforvaltning:

»Når udgifterne til klimatilpasning ikke bør overstige de omkostninger, der er til en oversvømmelse, kan man se, om det bedst kan betale sig at sikre sig mod en 20-årshændelse, en 50-årshændelse eller en 100-årshændelse. På den måde undgår man overinvesteringer.«

Hun understreger, at ansvaret for klimatilpasning af den enkelte ejendom ligger hos ejeren. Men i nogle tilfælde kan det give en god samfundsmæssig gevinst at lade det offentlige deltage i klimatilpasningen.

Nogle steder kan beregningerne ende med at vise, at der er områder, hvor det er så dyrt at klimatilpasse, i forhold til hvad skaderne vil koste, at beboerne må sejle deres egen sø, når skybruddet rammer.

Og det er i orden, at der ikke er de samme sikkerhedsniveauer over hele kommunen, mener Mads Uggerby, som har været rådgiver for Aarhus Kommune.

»Det er de fælles midler, man investerer. Derfor skal man sørge for, at man får mest for pengene og kun investerer, når det giver mening for fællesskabet. Det er ved at differentiere servicemålene, at man behandler borgerne ens,« siger han.

Lettere at komme i gang

En anden fordel ved at bruge differentierede servicemål er, at det er lettere at komme i gang med klimatilpasningsprojekter.

»Det er sindssygt tungt at estimere, hvad det koster at klimatilpasse en hel kommune til forskellige niveauer og derefter beregne, hvilket niveau der er det optimale. Det ville være en kæmpe opgave for os at lave prisfastsættelse og løsningsfastsættelse på et tilstrækkeligt præcist niveau, hvis der skal være værdi i det,« mener Mads Uggerby.

Rådgiverne er sammen med forsyningsselskabet nu i gang med at regne på, hvilke løsninger det kan betale sig at etablere i den aarhusianske bydel Åbyhøj.

»Vi gennemgår de områder, hvor forsyningen alligevel skal ud at lave noget. Når man laver klimatilpasning sammen med forsyningens andre projekter, bliver der råd til mere klimatilpasning,« forklarer Mads Uggerby.

»Processen er, at vi sammen med anlægsfolkene går et konkret projektområde igennem og sætter overslagspriser på klimatilpasning de forskellige steder. Nogle steder er der kun én løsning, der er realistisk, og så giver det ikke mening at snakke om, hvorvidt det vil beskytte mod en 40-, 50- eller en 80-årshændelse. Så bruges cost-benefit-beregningerne til at beslutte, om løsningen skal gennemføres eller ej.«

Uerstattelige hotspots

Nogle potentielle skader er imidlertid svære at værdisætte.

»Der er nogle hotspots, hvor der eksempelvis er fredede bygninger eller andre ting, hvor en oversvømmelse bare ikke må ramme. Det skal man selvfølgelig tage hensyn til, og derfor kan man ikke bare sætte to streger under cost-benefit-beregningerne. Men de er et meget vigtigt input.«

Metoden skal som nævnt bruges i Aarhus frem mod 2020, hvorefter resultaterne skal evalueres og erfaringerne indarbejdes i spildevandsplanen for den efterfølgende periode.

I andre kommuner bliver arbejdet fulgt med stor interesse, fortæller Mads Uggerby.

»Vi har lige holdt erfa-gruppemøde med en del jysk-fynske kommuner, som var meget interesserede. De kan godt se meningen i at lave klimatilpasning, men var måske blevet skræmt lidt af de investeringsniveauer, der er blevet nævnt i kommuner, hvor man bruger Københavns Kommunes tilgang til at definere, hvilket niveau man vil sikre til.«

Ingen borgerprotester – endnu

Også i Greve Kommune arbejder forvaltningen efter samme metode, fortæller Birgit Paludan, der som selvstændig rådgiver hjælper kommunen med klimatilpasning.

»Forvaltningen har valgt at bruge principperne i et konkret projekt, som snart vil blive præsenteret for politikerne. Siger de ja og finder finansieringen, er man stort set klar til at gå i jorden.«

I Aarhus har borgerne ifølge Gitte Normand Andersen ikke protesteret over, at spildevandsplanen kan medføre forskellige serviceniveauer i forskellige dele af kommunen. Men det betyder ikke, at protesterne ikke kan komme, når de konkrete planer bliver offentliggjort og diskuteret af politikerne, siger Birgit Paludan.

»Vi i branchen er først ved at etablere metoderne og har jo knap nok erfaring med ‘skybrudssikring’ endnu. Det er svært at kommunikere, så borgerne har formentlig heller ikke forstået det,« siger hun.

Desuden vil der givetvis være forskel på reaktionen, alt efter om borgerne har været ramt af skybrud før eller ej.

»Reaktionen vil formentlig være anderledes i en by som Greve, hvor man har mærket vandet, og en by som Aarhus, hvor man ikke for alvor er blevet ramt endnu,« forudser Birgit Paludan.

Kommunerne har imidlertid ikke helt frit slag til at fastlægge serviceniveauerne. Ifølge Miljøstyrelsen skal en kommune have et ‘nogenlunde ensartet’ minimums-serviceniveau for den samme type boliger, uanset hvor i kommunen de er placeret. Men hvor store afvigelser, der vil blive tilladt, er ikke afklaret, fordi kommunerne endnu ikke er så langt med planerne.

"Udgifterne til klimatilpasning bør så ikke overstige de beregnede omkostninger af en given oversvømmelse,"
Det er et mærkeligt mål, for udgifterne er oftest kommunens, men omkostningerne er ejernes.
Man kunne også sige at Maren i Kæret får ikke samme beskyttelse som herren på bakken.
Når kommunen har givet tilladelse til udstykning og bebyggelse af Mosevænget uden krav om minimumkote, har de vel et vist ansvar. I særdeleshed når de senere plastrer omgivelserne til med yderligere byggeri.
Men selvfølgelig skal man bruge de altid begrænsede penge hvor det giver mest mening, men om det skal baseres på ejendomsværdi kan diskuteres.

  • 3
  • 3