Forskellige klimaløsninger på linjerne: Bussernes temperatur måles manuelt

Illustration: Movia

Movias busser skal have en temperatur mellem 18-22 grader. Det er en af rammeaftalerne mellem Movia og deres leverandører, men det stort set har været umuligt at overholde i sommerheden. Busserne har nemlig indlysende udfordringer, som metrotog og hospitaler er delvist forskånet for:

»Busserne er udfordret, når det er varmt. Modsat biler, kan vi ikke holde døre og vinduer lukkede hele tiden,« skriver kommunikationsdirektør for Movia, Camilla Struckmann

»Vi stopper jo løbende og åbner dørene, så folk kan komme ind og ud. Derfor har busserne vanskeligere ved at skabe et køligere rum end almindelige biler med klimaanlæg har,« skriver hun.

Klimaanlæg

Movia har alligevel krav om klimaanlæg i alle A-, C-, E-, R- og S-busser. Det er også et konkurrenceparameter i samtlige udbud, som busoperatørerne kæmper om. Derfor er har række øvrige linjer også klimaanlæg installeret.

Movia har ikke ligesom Metroen indbyggede termometre, men bruger i stedet stikprøve med manuel kvalitetskontrol. En medarbejder stiger ombord, udfører tre målinger 1,2 meter over gulvet i bussens kabine, både over for- og bagaksel. Gennemsnittet af målingerne regnes som bussens temperatur.

»Movia har som sagt ikke kendskab til, hvilke klimaanlæg busserne er udstyret med. Vi stiller alene funktionskrav over for operatørerne,« skriver Camilla Struckmann.

Hun uddyber at Movia kun betaler faste driftsposter til operatørerne. De er forpligtet til at indberette det samlede brændstofforbrug til Movias Grønne Regnskab, men Movia betaler ikke særskilt til brændstofforbrug.

Emner : Busser
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis vi skal blive ved med at betale så meget for at ta bussen, så bliver de nødt til at gøre det bedre, i 300s var der over 30 grader flere dage hvor jeg tog den, jeg kan godt holde til det, men hvad med de gamle mennesker som ikke har andre muligheder.

  • 1
  • 1

busser kan man idag åbne vinduer på? Det er vist mange årtier siden man kunne åbne et vindue i en bus, men måske Movia har krav om at vinduer kan åbnes under kørsel, uden at bruge den hammer der ellers er beregnet til at smadre en rude i tilfælde af et uheld.

  • 2
  • 1

Kunne man løse det umiddelbart ved at man ved hver endestation lægger/udskifter nogle beholdere med nogle hundrede liter is i lasten... som kan bruges til at køle kabinen med i de uger heden står på? Med et lidt simpelt varmevekslersystem... 1 ton is svarer til ca. 85 KWH aircondition. Så har det også den fordel at der bruges el til at køle og ikke diesel! Lidt StormPsk måske.. men det er en forholdsvis nem og billig og umiddelbar løsning... og så kan man komme gennem de varme måneder....

  • 0
  • 1

Og er det den stakkels chauffør der lige skal jonglere et par hundrede kilo is ombord? Og lur mig om det ikke kommer til at kunne ses på dieselforbruget også når der skal slæbes is rundt i gaderne?

  • 0
  • 0

Og er det den stakkels chauffør der lige skal jonglere et par hundrede kilo is ombord?

Hvad siger du selv? Er det ikke at gøre nar af noget bare for at gøre nar?

Er al ny teknik blevet smidt i havet? Ingen gaffeltrucks eller lign, Ingen robotarme... Det må jo være noget forholdsvis modulært....

Er det helt umuligt at forestille sig at der for eksempel sammen med vandbeholderen instaleres expressfrysere.. der kan fryse isen hurtigt ved at der sættes strøm til i en given tid ved endestationen. Det er masser muligheder, hvis man vil...

Der er tale om en flåde af busser som har et akut problem nogle måneder om året, og det var en generel "brainstorm" ide til en retning for hvordan man evt. kan løse det uden at skulle installere aircondition på alle busser og bruge endnu mere forurendende diesel. Ikke en fuldt defineret spec til at producere...

  • 0
  • 0

Den nemmeste måde at at give busserne bedre køling/aircondition er ved at det enkelte busselskab stiller krav til de der byder på ruterne, så Movia havde let kunnet sørge for at der var et godt og velfungerende aircondition i alle busserne.

Her er noget om hvad der kræves af busserne i Norge.

"World's first semihybrid bus with solar panels" https://youtu.be/ZodPnAVb__o

  • 0
  • 0

Er al ny teknik blevet smidt i havet?

Hvordan er det ny teknik? Det er gammel teknik at bruge store mængder is til at holde noget holdt. Det var sådan gamle køleskabe virkede. Gaffeltrucks eller robotarme ved hver endestation lyder som en noget dyr og ekstremt upraktisk løsning.

Og igen, hvor meget diesel kommer du til at spare når busserne skal slæbe vand med rundt?

Hvor skal beholderne placeres?

Hvis ikke vandet skal dumpes undervejs, hvordan vil det så påvirke køreegenskaberne at have gud ved hvor meget vand skvulpene rundt i beholdere?

Havde du tænkt dig at expressfryseren er i bussen eller endestationen? I bussen, jubii endnu mere masse som skal transporteres rundt. Ved endestationen, hvordan skulle det virke? Vandet kan sendes til fryseren uden problemer, men du kan ikke helt så nemt "pumpe" is tilbage.

Og når der nu står direkte i artiklen at problemet opstår fordi døre og vinduer ikke kan holdes lukket, hvordan er det så at din løsning virker bedre end aircon?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten