Forskellige gener giver forskellige typer af migræne

Nye viden inden for gentikken af migræne giver mulighed for at målrette behandlingen af migrænepatienter Illustration: Morganka/Bigstock

Fælles for migrænepatienter er den kraftige hovedpine, der kan vare fra timer til døgn. Nogle oplever synsforstyrrelser, andre gør ikke. Nogle ved, hvad der udløser deres migræne, andre har ingen anelse.

Man har hidtil ikke kunnet finde årsagen til lidelsen eller forklare, hvordan den kan optræde så forskelligt. Men en stort international undersøgelse giver nu en del af svaret. Migræne er nemlig ikke en og samme ting. En genetisk analyse af næsten en million mennesker viser, at forskellige gener giver forskellige typer af migræne.

Ifølge pressemeddelelsen på Migræne og hovedpineforeningen hjemmeside kan denne viden gør det muligt at målrette bebehandlingerne til de individuelle typer af migrænepatienter.

Studiet er blevet publiceret i tidsskriftet Nature Genetics i år, og er det hidtil største genetiske studie af migræne. Det er blevet gennemført af hovedpineforskere fra flere lande, herunder USA, Norge og Danmark.

Læs også: Nem blodprøve skal give tidlig varsel om Alzheimers

Resultaterne lover godt for udviklingen af ny medicin

Forsker Thomas Folkmann Hansen som er leder af Rigshospitalets forskningsgruppe for neurologisk genomisk forskning og lektor på Novo Nordic Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet, havde den ledende rolle i den danske del af studiet.

Han mener, at resultaterne lover godt for udviklingen af ny medicin:

»Med dette studie kan vi nu genetisk kategorisere migræne på en måde, der giver rigtig god biologisk mening. Samtidig er det første gang, at vi kan sammenkoble særlige risikogener for migræne med de målrettede behandlinger, der virker mod migræneanfald. Det lover godt for udviklingen af ny medicin – og måske endda medicin, som kan modvirke andre migrænesymptomer end selve hovedpinesmerten, hvilket vi ikke har i dag,« siger Thomas Folkmann Hansen ifølge den pressemeddelelse, som ledsager studiet.

Læs også: Gennemskuelig kunstig intelligens skal advare diabetikere om insulinføling

Hidtil kendt til to typer af migræne

Man har hidtil opdelt migrænepatienter i to store grupper: Dem med aura, der oplever synsforstyrrelser, og dem der ikke har synsforstyrrelser. Men man har ikke vidst, hvad forskellen skyldtes.

Den videnskabelige artikel er baseret på 873,341 forsøgspersoner, hvor 144,494 er migrænepatienter.

Med forsøgspersonernes blodprøver blev der foretaget en såkaldt GWAS eller GWA-undersøgelse - Genome-Wide Association Study - som søger rent statistisk at matche bestemte genvarianter med bestemte træk, her migræne.

Identificeret nye genområder

Studiet identificerede 123 genområder, som er associeret migræne, heraf er de 86 ikke tidligere koblet til migræne. Ud fra den viden har forskerne evalueret forskelle og ligheder i de genetiske komponenter hos de to migrænetyper.

Ved hjælp af mere detaljeret information om 29.679 af forsøgspersonerne kunne forskerne sortere i de associerede genområder og udpege tre genområder, der synes specifikke for migræne med aura, to områder, der er specifik for migræne uden aura, og ni områder der generelt skulle øge risikoen for migræne.

Derudover bekræfter studiet også betydningen af tre gener, som man for nyligt har udviklet målrettet migrænemedicin mod.