Forsinket fra første færd: It-problemer rammer ny letbane til Grenaa
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsinket fra første færd: It-problemer rammer ny letbane til Grenaa

Illustration: Aarhus Letbane

Ikke længe efter Letbanen tog på sin jomfrutur fra Grenaa til Aarhus begyndte forsinkelserne på den nye strækning at melde sig.

Siden forbindelsen mellem Aarhus H og Grenaa åbnede tirsdag d. 30. april tidligt om morgenen, har der både været problemer med signalanlæg, fejlramte it-systemer og usamarbejdsvillige bomme flere steder på ruten, hvilket har skabt endnu flere forsinkelser end trafikselskabet først antog. Det skriver Letbane-selskabet i en pressemeddelelse.

Læs også: Efter flere forsinkelser: Letbane til Grenaa er åbnet

»Det er umuligt at forudse, at anlæg, der er fuldt testet og meldt klar, fejler i det omfang, som vi har oplevet denne gang, og vi må erkende, at vi føler os noget forfulgt af uheld i disse dage,« siger Aarhus Letbanes direktør Michael Borre i pressemeddelelsen

Tekniske fejl og enkeltsporede strækninger giver problemer

Allerede inden åbningen af den nye strækning varslede Aarhus Letbane, at driften sandsynligvis ville blive ramt af forsinkelser i den første tid. Men at børnesygdommene ville blive så omfattende, havde selskabet dog ikke forudset.

Ifølge Letbanen har en af de helt store udfordringer i de første dage været uventede it-fejl. Siden startskuddet lød tirsdag morgen, har Letbanen haft problemer med fjernstyringssystemet. Det betyder både, at kontrolcenteret skulle styres manuelt, og at der ikke blevet givet trafikinformation til kunderne. Blandt andet stod der ”Ikke i drift” i flere af de kørende tog.

Samtidig viste der sig at være fejl i flere bomanlæg. Derfor har chaufførerne været nødt til at forlade toget for manuelt at betjene anlægene. Derudover var der torsdag nedbrud på et signalanlæg midt i Aarhus, der gav en forsinkelse på 11 minutter, hvor samtlige letbanetog holdt stille.

Ifølge Aarhus Letbane er det særligt kombinationen af it-problemerne og det faktum, at den sidste del af strækningen til Grenaa er ensporet, der har forårsaget forsinkelserne.

»Den enkeltsporede strækning til Grenaa med langt mellem krydsningsspor er særligt følsom for forsinkelser. Selv mindre forsinkelser forstørres og forplantes til hele letbanesystemet,« skriver Letbanen.

Sammenlagt har det ifølge flere lokale medier givet forsinkelser på op til 15-20 minutter på hele strækningen og resulteret i aflysninger af adskillige afgange i myldretiden i de første dage.

Læs også: Letbanen Odder - Aarhus er klar til afgang

Forsinkelserne fortsætter, men der er lagt en handlingsplan

Der er stadig ikke er udsigt til fuldstændig gnidningsfri drift, men Aarhus Letbane har lagt en plan for, hvordan problemerne skal løses. Blandt andet meddeler letbanens direktør, at man vil blive bedre og hurtigere til at beslutte, om en afgang skal aflyses, hvis forsinkelserne er omfattende, og der er planer om at øge bemandingen i kontrolcentret.

Man vil også midlertidigt aflyse flere myldretidsafgange mellem Aarhus og Grenaa og køre med halvtimesdrift mellem Aarhus og Mårslet, så frekvensen af tog er lavere, indtil de tekniske problemer er løst.

Læs også: 21 ulykker på halvandet år: Bilister overser letbanetog i Aarhus

»Efter at have ventet længe på Letbanen mellem Aarhus og Grenaa forstår jeg godt, hvis kunderne ærgrer sig over de indledende problemer. Omvendt vil jeg håbe, at de kan finde lidt mere tålmodighed. Det er forventeligt med begyndervanskeligheder på så omfattende et transportsystem som Letbanen,« siger Michael Borre.

Emner : Letbane
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Samtidig viste der sig at være fejl i flere bomanlæg."

Det er også voldsom avanceret teknologi som man kun har haft 100 år til at udvikle.

Når der kommer en sporvogn, skal bommene gå ned. Hvis systemet på nogen som helst måde er i tvivl, skal bommene forblive nede, det er fejlsikringen. Højteknologisk kram, ikke?

I gamle dage kørte toget blot over en metalplade som dermed blev trykket ned på en anden metalplade som gav en kortslutning som lukkede bommene.

I 2019 kan jeg downloade en app (landets puls) og se hvor togene i øjeblikket kører henne på min mobiltelefon selvom jeg står i Australien.

Fredagsironi forekommer :-)

  • 8
  • 10

Bent,
Jeg tror ikke dit inderlige had til toget som koncept, er gået nogens næse forbi.
Men det er altså ved at blive trættende at høre på nu.

  • 15
  • 7

Samtidig viste der sig at være fejl i flere bomanlæg. Derfor har chaufførerne været nødt til at forlade toget for manuelt at betjene anlægene.

Er lokofører blevet "degraderet" til chaufører, når det handler om fører af letbane?

  • 6
  • 1

Ifølge Letbanen har en af de helt store udfordringer i de første dage været uventede it-fejl.

Det er vel de færreste der direkte forventer at systemer skal fejle.

At man så nogen gange ikke bliver forundret er en anden sag, men alligevel.

  • 2
  • 1

Jeg tror ikke dit inderlige had til toget som koncept, er gået nogens næse forbi.

Du må forveksle mig med en anden. Jeg har absolut intet had mod tog. Tværtimod, har jeg et vist had mod alle som ødelægger toget som transportform.

Det er ødelæggende for toget når man laver sporvogne som har håbløs samfunds- og driftsøkonomi. Det er ødelæggende for toget når DSB har dårlig arbejdskultur. Det er ødelæggende for toget når DSB er elendige til kundeservice (https://dk.trustpilot.com/review/www.dsb.dk).

Toget i sig selv, er der skam ingenting galt med.

  • 4
  • 5

Ironi on:
Nu må du altså lære det: tog og letbane er noget helt forskelligt.
Selvfølgelig må det så hedde en chauffør.

Og det er jo meget let at se forskel på tog og letbane.
Se for eksempel https://da.wikipedia.org/wiki/Alstom_Corad...
I Danmark kører i alt 99 togsæt hos Arriva, Lokaltog og Nordjyske Jernbaner.

De er jo HELT anderledes - eller er de ?
Jeg kan ikke se forskel når jeg ser de rigtige perronner, undskyld stoppesteder med ½ meter høj kant, som ses på billederne. Lav indstigning ? Glem det.

Ironi off.

  • 0
  • 2

Enmandsbetjening ændre vel ikke noget, enmandsbetjente tog fremføres fortsat af en lokomotivføre/elektroføre.
En buschaufør er fortsat chaufør selv om han sælger billettet, engang havde bybusser en konduktør.
Buskonduktøren afskaffede man, men sporvognene var fortsat tomandsbetjente, så de blev nedlagt i stedet for at rationaliserer driften.

  • 3
  • 0

Der er næppe megen kunstig intelligens i letbanens software - men det smager jo lidt i den retning :-)
Med de voldsomme børnesygdomme som letbanen præsterer, og det velkendte pres der har været på en høj succesrate. Så viser erfaringen hos letbanen, at softwareudvikling er meget svære end IT-barnchen vil eller kan erkende.
Måske vi skal til at udvikle en proces som kan styre softwareudvikling og automatisk tjekke al menneskelig indblanding, samt selvfølgelig sikrer mod tåbelige besparelser, som ALTID får softwareudvikling til at hoppe af sporet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten