Forsinket arbejde på reaktor truer kræftbehandling verden over

Et forsinket vedligeholdelsesarbejder på en canadisk reaktor truer med at forsinke blandt andet diagnosticeringen af kræft verden over.

Reaktor ved Atomic Energy of Canada ved Chalk River i Ontario producerer grundstenen til isotopen technetium-99, der benyttes som sporstof i en lang række undersøgelser blandt andet i forbindelse med hjertelidelser, kræftforløb og knoglebrud.

Produktionen af det radioaktive stof skal konstant holdes i gang, da det nedbrydes for hurtigt til at opbevare det i længere tid.

Siden den 18. november har reaktoren stået stille, og distributøren af det radioaktive stof, MDS Nordion, forventer, at vedligeholdelsesarbejdet først er helt afsluttet omkring midten af januar.

»MDS Nordion er en af verdens største producenter af den radioaktive isotop, så det er ikke kun et canadisk problem, men et problem for hele verden,« siger professor i farmakologi Raymond Reilly fra University of Toronto til nyhedsbureauet Reuters.

Rigshospitalet har stadig radioaktivt sporstof

Den canadiske reaktor producerer mellem 50 og 80 procent af verdens molybdæn-99, der bliver nedbrudt til sporstoffet technetium-99.

Ifølge ledende bioanalytiker på Rigshospitalet Linda Kragh bruges stoffet blandt andet til at sprøjte ind i kræftpatienter, hvorefter lægerne kan undersøge, om kræften er ved at brede sig. I visse tilfælde sprøjtes sporstoffet ind i kroppen for at tage billeder af sygdomsforløb.

Det store problem er, at technetium-99 ikke kan opbevares i mere end seks timer, fordi det henfalder. Derfor modtager hospitalerne i stedet molybdenum-99 som er en såkaldt generator, der kan udskille technetium-99 ved vask med saltvand. Men også molybdæn-99 kan kun opbevares i kort tid, fordi det henfalder, og derfor er hospitalerne nødt til at få nye leverancer hele tiden.

Især USA er hårdt ramt af manglen på det radioaktive sporstof, som hovedsageligt bliver solgt af Bristol-Myers Squibb og Mallinckrodt, som en del af medicinalproducenten Covidien.

Ifølge Linda Kragh får Rigshospitalet også sin leverance af molybdæn-99 fra Covidien, men leverancerne til Rigshospitalet kommer fra Amsterdam, som er et af de få andre steder i verden, hvor molybdæn-99 bliver produceret.

»Jeg har talt med Covidien, og der har oplyst mig, at Rigshospitalet ikke vil opleve problemer med leverancen,« siger Linda Kragh.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er jeg den eneste her, der synes at artiklen mangler nogle halveringstider? Formuleringen "technetium-99 ikke kan opbevares i mere end seks timer, fordi det henfalder" ville jeg måske forvente at læse i Politiken, men ikke i Ingeniøren. Jeg kan godt selv slå halveringstiderne op, men det havde været rart, om de var anført i artiklen.

Bortset fra det, så gætter jeg på, at "molybdenum-99" dækker over det, jeg plejer at kalde molybdæn-99 :-)

  • 0
  • 0

Kan hollænderne ikke bare sætte produktionen op? Jeg er ikke helt sikker, men jeg forestiller mig, at det bare er et spørgsmål om at lægge noget mere af råmaterialet til molybdæn-99-produktionen til bestråling i reaktoren -- eller er det ikke så enkelt?

  • 0
  • 0

[quote]Er jeg den eneste her, der synes at artiklen mangler nogle halveringstider?

Ja, det er du egentlig, [/quote] Nej det er Steen Jørgensen egentlig ikke, jeg støtter ham i at det ville være relevante oplysninger at få med... - og hvis ikke PHK's svar er ment så arrogant/nedladende som det er skrevet, mangler dét en smiley eller to.

  • 0
  • 0

At de mediciske radioaktive kilder blev førhen fremstillet to steder i verden.

På det nu nedlagte Risø og det omtalte sted i Cannada.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten