Finland, en af nordeuropas største importører af elektricitet, er nu rykket et stort skridt videre mod en uafhængig energisektor.
Tredjegenerationsreaktoren Olkiluoto 3 er efter forsinkelser på tretten år blevet i stand til at sende energi ind i det finske elnet.
Forsinkelserne har resulteret i en prisstigning i anlægsfasen fra lige omkring 22 milliarder kroner til knap 82 milliarder.
Det forventes, at Olkiluoto 3 vil kunne dække omtrent 14 procent af det finske elforbrug, når reaktoren når sit fulde produktionspotentiale - planlagt til juli 2022.
Ifølge The Guardian vil tilføjelsen af trykvandsreaktoren på 1.600 MWe til den finske energiproduktion kunne reducere importen af strøm fra 13 TWh til mellem 5 og 8 TWh om året.
Strømprisen i Finland forventes ifølge konsulentfirmaet Thema at falde fra 70 euro/MWh i 2022 til 60 euro/MWh i 2023 og ned til 45 euro/MWh i 2024.
Marjo Mustonen, underdirektør for elektricitetsproduktion i værkets ejerselskab, Teollisuuden Voima, udtaler til det finske nyhedsmedie YLE, at over 90 % af den finske elproduktion vil komme fra bæredygtig produktion med Olkiluoto 3’s indtræden på elnettet.
Når den resulterer i et fald i elprisen.
I øvrigt en lav pris i forhold til hvad vi betaler i øjeblikket. Der snakker vi jo over 100euro per MWh.
Egentlig imponerende for en prototype.
Stort tillykke til Finland, som med denne ene maskine kan producerer mere strøm hvert år, de næste 60-80 år, end Danmarks havvindmølleparker.
Stabil, billig strøm, uafhængig af vejr og vind, på 1/1000 del af de naturarealer vi bruger til VE. Ovenikøbet uden CO2 udslip.
Danmark brænder stadig kul, alene Fyensværket bruger 100.000 tons RUSSISK kul hvert år. Tyskland genåbner gamle kulkraftværker!
Når den resulterer i et fald i elprisen.
I øvrigt en lav pris i forhold til hvad vi betaler i øjeblikket. Der snakker vi jo over 100euro per MWh.
Egentlig imponerende for en prototype.
Nu har prisen på anlægget jo ikke noget med strømprisen at gøre... Men jeg er sikker på at finnerne sender en tak til den franske befolkning for atomkraftværket :)
Stort tillykke til Finland, som med denne ene maskine kan producerer mere strøm hvert år, de næste 60-80 år, end Danmarks havvindmølleparker.
Så er det godt at der snart kommer flere havvindmølleparker :-)
Nu har prisen på anlægget jo ikke noget med strømprisen at gøre... Men jeg er sikker på at finnerne sender en tak til den franske befolkning for atomkraftværket :)
Måske vi kunne få samme aftale?
brændstoffet ?
Men jeg er sikker på at finnerne sender en tak til den franske befolkning for atomkraftværket :)
Ej Michael, det kan du ikke være bekendt.
Alle ved den kostede 3 mia € og tog 5 år at bygge - helt som planlagt. Så det må vi kunne købe en magen til i Danmark, og så kan de nok gøre det hurtigere, nu har de jo lært noget. Og sikkert også billigere.
Så at den først er online efter 17år (plan 5 år),
kostede 11 mia € (bedget 3 mia€),
1½ år med uran-fuel på før end produktion opnås,
Nej det vil ikke påvirke fremtidige priser, ej heller at den er statstøttet med billig rente. Det har jeg fået fortalt af pålidelige kilder ???
Fra Wiki:
The construction of the unit began in 2005. The start of commercial operation was planned for 2010
The main contractor, Areva, is building the unit for a fixed price of €3 billion, so in principle, any construction costs above that price fall on Areva.
Det er værd at fejre og glæde sig over at det endelig lykkedes, når først kolossen er bestilt og bygget så skal den bare se at komme i gang med at producere.
Når den resulterer i et fald i elprisen.
I øvrigt en lav pris i forhold til hvad vi betaler i øjeblikket. Der snakker vi jo over 100euro per MWh.
Egentlig imponerende for en prototype.
OL3 er tredje eksenplar av samme reaktor (to av dem første ble bygd i Kina uten særlig problemer/eller problemer feid under teppet. Fjerde er Flamanville). Så å kalle OL3 en prototyp er tvilsomt. Men i realiteten har du jo rett, en har så liten kontroll på design og bygging og det er så mye mangel på nødvendig kompetanse at hvert prosjekt fremstår som at det er jomfruelig (og er uten evne til å lære av foregående bygg). Hinkley Point C er femte og sjette versjon av EPR-reaktoren. Så får man se om man har lært noe av de fem foregående byggprosjekter av samme reaktor. Mitt tips er at vi vil se mye av det samme som ved OL3 og Flamanville, men håpet er jo det siste som dør!
Hvis man betrakter de 11 milliarder € som "sunk cost" så vil strømmen fra OL3 fremstå som billig. Men om Finland har lånt pengene i utlandet til 9% rente, så er ikke bildet like hyggelig. Om produksjonen er 12,5 milliarder kWh per år, så blir bare rentekostnaden (med 9% rente) 60 danske øre per kWh. I tillegg kommer nedskrivninger, drift og vedlikehold, brensel, dekommisjonering, utgifter til å oppbevare sterkt radioaktivt materiale i hundretusener år og komplett ulykkesforsikring for å dekke omkostninger vi har sett fra Tsjernobyl og Fukushima (ingen firmaer er i stand til å tilby en slik forsikring).
Hvis en beregnet pris (ut fra ovestående) er ca 150 øre per kWh, er en lav pris for finnene, så synes jeg synd på dem!
Hvis man betrakter de 11 milliarder € som "sunk cost" så vil strømmen fra OL3 fremstå som billig.
Financieringen af OK3 var speciel på den måde at det var en fastpriskontrakt.
Største delen af de 11 mia € er derfor Finland helt uvedkommende.
brændstoffet ?
https://ing.dk/artikel/russisk-fragtfly-me...
Hverken Olkiluoto 3 eller EPR er nævnt i den artikel.
Leveret fra Frankrig de behøver først en ny ladning om 2 år
Kilde til de to oplysninger?
Edit: Jeg vil lige suplere med, at det er fedt at de endelig kommer online ?
Udveksler vi strøm med Findland? Så vi kan få lidt gaven af A-kraften.
Udveksler vi strøm med Findland? Så vi kan få lidt gaven af A-kraften.
Indirekte, vis Sverige... Men hvis vi skulle have glæde af Finsk atomkraft, så skulle de jo producere mere end de selv havde behov for :)
Artiklen skriver:
Strømprisen i Finland forventes ifølge konsulentfirmaet Thema at falde fra 70 euro/MWh i 2022 til 60 euro/MWh i 2023 og ned til 45 euro/MWh i 2024.
Det er nu også meget godt gået, for man kan læse direkte i TVOs regnskaber at selv med den delvist (50%) Fransk betalte reaktor, som fo den Finske del er sibsidieret med kunstig lav rentebyrde (1.37% pa), så kan man udlede at de forventer en LCOE på OL3 på ca. 45€/MWh, ved at regne på deres forventede prisstigning ved overtagelse ifht. OL1 og OL2.
De 45€/MWh er derfor absolut en enlig svale for EPR-1600, Hinkley-Point kender vi. Sizewell forhandles til priser tæt på HP-C.
OL3 er tredje eksenplar av samme reaktor (to av dem første ble bygd i Kina uten særlig problemer/eller problemer feid under teppet. Fjerde er Flamanville). Så å kalle OL3 en prototyp er tvilsomt. Men i
Kertill, det er ikke korrekt. Byggeriet af Olkiluoto 3 startede i 2005. Kina startede med at bygge 2 EPR-1600 i 2009.
Det er nu også meget godt gået, for man kan læse direkte i TVOs regnskaber at selv med den delvist (50%) Fransk betalte reaktor, som fo den Finske del er sibsidieret med kunstig lav rentebyrde (1.37% pa), så kan man udlede at de forventer en LCOE på OL3 på ca. 45€/MWh, ved at regne på deres forventede prisstigning ved overtagelse ifht. OL1 og OL2.
Nu ved jeg ikke om OL3 har solgt energien på faste langtidskontrakter, men ellers vil det vel stadig være det dyreste af de kul- eller naturgasværker som leverer lastfølge, der kommer til at sætte prisen på El i Finland...
Nja, Michael.....
Fordi det hele hænger sammen gennem stærkere eller svagere forbindelser, så vil en netto-tilførsel af effekt altid være positiv OG påvirke prisen lidt.
Hvis ikke de reelle hindringer for udbygning af transmissionskapacitet, på alle niveauer, løses (se bare Lolland som lille eksempel), så bliver udfordringerne kun større.
Nja, Michael.....
Fordi det hele hænger sammen gennem stærkere eller svagere forbindelser, så vil en netto-tilførsel af effekt altid være positiv OG påvirke prisen lidt.
Hvis ikke de reelle hindringer for udbygning af transmissionskapacitet, på alle niveauer, løses (se bare Lolland som lille eksempel), så bliver udfordringerne kun større.
Meget enig, teoretisk set... Men hvis det er den samme pulje af hurtigt regulerende enheder der sætter prisen, så ændre det ikke meget at man stopper produktionen på nogle billigere grundlastværker...
Dermed ikke sagt at det ikke er en kæmpe gevinst for miljøet at man nu kan lukke ned for nogle grundlast-kulkraftværker, men det er fortsat dyreste værk der sætter prisen i marked.
Kertill, det er ikke korrekt. Byggeriet af Olkiluoto 3 startede i 2005. Kina startede med at bygge 2 EPR-1600 i 2009.
Du har her et viktig poeng. Ser at OL3 var først i 2005, deretter Flamanville i 2007 og Taishan 1 i 2009 (oppstartstidspunkter). Taishan 1 startet produksjon i desember 2018.
Ellers så må en huske at EPR er tredje generasjon trykkvannsgenerator og bygger derved mye på tidligere konstruksjoner og erfaringer med et stort antall reaktorer. Fra Wikipedia om EPR:
"The EPR is a third generation pressurised water reactor design. It has been designed and developed mainly by Framatome (part of Areva between 2001 and 2017) and Électricité de France (EDF) in France, and Siemens in Germany. In Europe this reactor design was called European Pressurised Reactor, and the internationalised name was Evolutionary Power Reactor, but it is now simply named EPR".
Om Framatome kan en lese på Wikipedia:
"Framatom (14.000 ansatte) first formed in 1958 to license Weatinhouse's pressurized water reactor (PWR) designs for use in France". At det har vært så store problemer med EPR er oppsiktsvekkende tatt i betraktning den enorme erfaring og ressurser som ligger bak. Atomkraft virker å være komplekst i den grad at den er utenfor menneskelig kontroll!
Financieringen af OK3 var speciel på den måde at det var en fastpriskontrakt.
Største delen af de 11 mia € er derfor Finland helt uvedkommende.
Interessant kommentar, men ikke særlig relevant. Her diskuteres primært kostnader ved atomkraft, ikke hvem som tar regningen!
Finland importerer mest strøm fra Sverige, og en del fra Rusland. Finland har flere store kulkraftværker. OL3 skubber noget af det ud, men hvad vil Finland skrue mest ned for - svensk strøm, russisk strøm, eller finsk kul-strøm ?
Eller bliver "nedskruningen" kortvarig fordi strømforbruget når at stige tilsvarende i løbet af et par år?
Financieringen af OK3 var speciel på den måde at det var en fastpriskontrakt.
Største delen af de 11 mia € er derfor Finland helt uvedkommende.
Det betyder bare at de franske skatteydere nu betaler ca 50% af kapitalomkostningerne.
Det er først på det tidspunkt man kan se det på kontrollrummet, hvor den nu er oppe på ca. 300MW.
Når den når op på nominel effekt vil den levere den effekt næsten 24/7, så det svarer vel til en havmøllepark(er) på 3200MW og uden at elnettet skal håndtere mere end de 1600MW. Jævnfør problemerne på Lolland, hvor elnettet ikke kan klare peakbelastningen fra solceller på trods af at deres middellevering kun er en 1/10 af peak.
Eller bliver "nedskruningen" kortvarig fordi strømforbruget når at stige tilsvarende i løbet af et par år?
Hanviki med en russisk VVeR-1200 er nok lagt i graven. Så men kan spare marginalt ved at vælge dette sted, eller bare lave OL4 som de havde planer om.....
Eller man kan smide Vind op, men casen er ikke lige så god som i DK - de skal have mere lav CO2 produktion. JEg tænker vind, fordi de har travlt, Rusland taget i betragtning.
OL3 skubber noget af det ud, men hvad vil Finland skrue mest ned for - svensk strøm, russisk strøm, eller finsk kul-strøm ?
.... eller russisk atombrændsel?
Loviisa NPP afhænger af brændselselementer fra russiske TVEL.
JEg tænker vind, fordi de har travlt, Rusland taget i betragtning.
10 år er ikke unormalt for en stor havmøllepark. Jeg håber konflikten med Rusland bliver løst hurtigere.
I energiaftalen 2018 blev det besluttet at opføre tre havmølleparker, den første bliver Thor som forventes færdig 2027. Jeg mener ikke man har sat dato på de to andre.
Kertill. Ved nærmere eftertanke er det jo egentlig slet ikke relevant hvad vi tror et nyt A-kraftværk koster, tilsvarende ved vi ikke meget om hvad en havmøllepark koster.
Det vi burde spørge investorerne om er jo egentlig: Har I lyst til at bygge A-kraft i Danmark og sælge strømmen på markedsvilkår?
Jeg er tilhænger af A-kraft, men hvis svaret på ovenstående er nej, så tror jeg ikke vi skal have det i Danmark.
Hvis svaret på ovenstående er ja, så mener jeg næste spørgsmål skal være: Hvad vil I betale for at få lov?
Det vi burde spørge investorerne om er jo egentlig: Har I lyst til at bygge A-kraft i Danmark og sælge strømmen på markedsvilkår?
Jeg er tilhænger af A-kraft, men hvis svaret på ovenstående er nej, så tror jeg ikke vi skal have det i Danmark.
Der vil svaret helt sikkert være nej. DE vill ikke kunne drifte et værk økonomisk om 15-20 år når det står klart, på frie markedsvikår. Det kan kun lade sig gøre med CfD-betingelser - og det er sådan set også ok.
Spørgsmålet er hvad prisen skal være - som Sizewell? Så glem det.
Det skal siges at Tidligere AJT-formand Theis Palm har annonceret samarbejde med kapital-fond der vil forsøge at drifte en GE-BWRX300 i Sverige. Det er et godt bud, og bedre valg en EPR. Men lad os se, jeg ønsker dem held og lykke, med det er op ad bakke selv i positive Sverige hvis det er på markedsvilkår.
Kertill. Ved nærmere eftertanke er det jo egentlig slet ikke relevant hvad vi tror et nyt A-kraftværk koster, tilsvarende ved vi ikke meget om hvad en havmøllepark koster.
Hva en havvindpark koster vet en veldig eksakt straks en starter utbyggingen (første spadetak). Etter to år begynner parken å levere (tilsvarende for solcellepark). Dette er himmelvidt forskjellig fra atomkraftverk (OL3 første spadetak i 2005, leverer fullt mot slutten av 2022. Flamanville starter opp 2007. Har ikke startet å levere. For ikke å snakke om kostnadsoverskridelsene)! Vindparker og atomkraftverk kan over hodet ikke sammenlignes på noe plan (utover at vindparker leverer strøm og atomkraftprosjekter ofte fullføres (men ikke alltid) og leverer strøm).
Hva en havvindpark koster vet en veldig eksakt straks en starter utbyggingen (første spadetak)
Kan du da fortælle prisen på en vindmøllepark?
Og det behøver du ikke gøre, for det er ikke dig der skal betale den. Og, det er 100% det samme med A-kraft.
Du skal bare betale strømmen.
Kan du da fortælle prisen på en vindmøllepark?
Ved første spadetak vet en prisen på hver vindturbin, en vet prisen på kablene, en vet ganske nøyaktig hva oppsetting av dem koster etc. Så en vet pris på hele parken +-5% og vet hvilken data parken vil levere strøm +-tre uker. For atomkraft (hvis en skal vurdere etter senere års erfaringer) så må en gjette på null til 250% prisoverskridelser og at det tar to til tre ganger estimert tid før verket leverer sin første kW.
Hvis dette (ovestående) i ditt hode er likt (vindpark og atomkraftverk) så skjønner jeg over hodet ikke hvordan ditt hode fungerer!
Stabil, billig strøm, uafhængig af vejr og vind, på 1/1000 del af de naturarealer vi bruger til VE. Ovenikøbet uden CO2 udslip.
Brændelsstavene til kernekraft opstår de på magisk vis, når kernekraftværket har behov for dem?
Er det ikke på tide at droppe fortællingen om at kernekraft ikke udleder CO2. Det kan godt være, at der ikke bliver udledt CO2 ved produktionen af strøm på kernekraftværket, men udledningen af CO2 sker, når uranen skal brydes og oparbejdes til brændelsestave .
Eller har virksomhederne bag kernekraftværkerne opfundet en måde at få CO2 udledningen fra minedrift og oparbejdning af uranen til brændelsestave til at forsvinde?
Jeg håber konflikten med Rusland bliver løst hurtigere
Må Gud forbyde at Vesten nogensinde tager Putler i nåde - han fortjener samme skæbne som Saddam Hussein
Må Gud forbyde at Vesten nogensinde tager Putler i nåde
Kan godt være enig i dig om personen, men ønsker, om muligt ikke at have en standende konflikt med Rusland. Det er ikke godt for nogen af parterne. Spørgsmålet er om hvem der så kommer til magten og om denne så er bedre / værre.
Når vi her på ing.dk snakker om priser på strøm, skal vi nok til at vende os til en ny dagsorden. El til 0,25 - 0,50 kr/kWh er ved at være en fortid. Der er to primære grunde til dette. Den første er at der er i Sverige indført en trængselsafgift mellem områderne SE2 og SE3. Den skal formodentligt bruges til at betale den svenske infrastruktur. Dette gør at strøm i Stockholm ofte er dyrere end i København. Det næste er at Nordpool nu er udvidet med Tyskland, Benelux, Frankrig Østrig, og til dels Storbrittanien. De vil hellere end gerne købe strømmen, og til priser på 200 €/MWh eller mere (også før Ukraine-krisen). Hvorfor sælge strømmen billigt mod DK når vi kan sælge den dyrt mod SV? Her hjælper vindmøller ikke, når det ikke blæser. Det er nok i det lys man desværre skal skal fremtidens energipriser. Uanset hvor meget vind vi har, så giver det ikke et vedvarende energileverance. Der er behov for at der etableres nogle passende nergialgre snarest.
Må Gud forbyde at Vesten nogensinde tager Putler i nåde - han fortjener samme skæbne som Saddam Hussein
Hvis man samtidig efter Putin kunne presse Rusland til at opgive det meste af sit atomvåben, så ville det give russerne en mulighed for at forvandle landet fra et shithole med atomvåben til en civiliseret stormagt med samme fokus på økonomi og velstand for befolkningen som i Vesten!
Hvis man, nok en gang, ser på Kontrollrummet vil man se at der allerede i dag er en rimelig balance i finsk energiproduktion: Kernekraft + 35%, kraftvarme 25%, vindkraft 25% og vandkraft 10 %. Her kan man formodenligt tillade sig at levere grundlast med kernekraft, lade vandkraft være buffer for vindkraft og bruge kraftvarme som reserve og når der er brug for det til fjernvarme. Finland har allerede i dag omkring 3 GW installeret vindkraft.
Spørgsmålet er om hvem der så kommer til magten og om denne så er bedre / værre.
Inderkredsen omkring Putin er af samme/værre støbning som ham.?
Her kan man formodenligt tillade sig at levere grundlast med kernekraft,
Den oprindelige kalkule og årsag til at OK3 overhovedet blev bygget var én bestemt papirfabrik's energibehov. Det er så tæt på ideel grundlast som man kan komme.
Hvad denne papirfabrik så har gjort i de mange års forsinkelse ved jeg ikke.
var én bestemt papirfabrik's energibehov.
Så det du siger, er at når det papirløse samfund endelig slår igennem, lukker vi bare OK3 igen?
?
Ved første spadetak vet en prisen på hver vindturbin, en vet prisen på kablene, en vet ganske nøyaktig hva
Hvis du kender prisen på en havmøllepark, hvorfor skriver du det så ikke?
Hvad kommer parken Thor til at koste?
Men stadig, det er da ligegyldig hvad et kraftværk koster, uanset om det er fossilt, havvind eller A-kraft - det er kun prisen på den solgte strøm der tæller.
Den dag et firma som fx. Seaborg tilbyder at komme med et A-kraftværk på en pram og levere strøm til markedspris, hvad skal så være argumentet for at sig ja eller nej?
Husk at havmøller er designet til 120.000 drifttimer eller ca. 25 år, så starter man forfra med en helt ny havmøllepark. Beslutningerne om havvind er altså ikke vedvarende.
Den oprindelige kalkule og årsag til at OK3 overhovedet blev bygget var én bestemt papirfabrik's energibehov. Det er så tæt på ideel grundlast som man kan komme.
Egentlig utroligt at man ikke bygger papirfabrikker i nærheden af A-kraft så man kan udnytte spildvarmen.
Husk at havmøller er designet til 120.000 drifttimer eller ca. 25 år, så starter man forfra med en helt ny havmøllepark. Beslutningerne om havvind er altså ikke vedvarende.
Svenskerne har indbetalt en øre eller så per kWh KK til oprydning og deponering.
De har en fond som så vidt det er muligt er sikret mod ulækre pampere af alle slags og røverkapitalister.
Sker det samme for danske havvindmøller?
Så billigt bliver det vel heller ikke at fjerne skramlet?
Så billigt bliver det vel heller ikke at fjerne skramlet?
Mærkeligt spørgsmål - Du ved vel at det er ejerens ansvar og han har vel sat penge til side til det - Sådan har det været indtil nu, så mon ikke det fortsætter, vi har ikke set nogen løbe fra det ansvar.
Hej Niels Der er afsat 30mill til at fjerne 10 af middelgrundens vindmøller, de er slidt ned og skal enten renovere/skiftes eller fjernes.
Egentlig utroligt at man ikke bygger papirfabrikker i nærheden af A-kraft så man kan udnytte spildvarmen.
I forhold til hvor meget der bliver talt om at "udnytte spildvarmen" fra atomreaktorer, er det påfaldende at det stort set aldrig har været implementeres i praksis...
De eneste tilfælde jeg kender til er i Ruslands nordlige egne og selv der er det ikke ret udbredt og i flere tilfælde droppet igen.
Så billigt bliver det vel heller ikke at fjerne skramlet?
Mærkeligt spørgsmål - Du ved vel at det er ejerens ansvar og han har vel sat penge til side til det - Sådan har det været indtil nu, så mon ikke det fortsætter, vi har ikke set nogen løbe fra det ansvar.
Var der ikke noget med at TEPCO gik konkurs efter Fukushima Daiichi og dumpede regningen på den Japanske regering?
Hvis du kender prisen på en havmøllepark, hvorfor skriver du det så ikke?
Hvad kommer parken Thor til at koste?
Det er omtalt herinde utallige gange, så jeg tænker du ved det, men med fortsæt spiller dum.
Den koster inkl. ilandføring og tilslutning ca. 15.5 mia kr at anlægge for RWE, vi kender ikke detlajerne, men dette er det Offentligt kendte tal.
Oven i det betaler de så staten 2.8 mia kr. de første 2-3 år af dens drift, indtil de rammer CfD-loftet for negativ støtte.
Mærkeligt spørgsmål - Du ved vel at det er ejerens ansvar og han har vel sat penge til side til det - Sådan har det været indtil nu, så mon ikke det fortsætter, vi har ikke set nogen løbe fra det ansvar.
Hmm, måske ikke helt så mærkeligt. Hvis der kommer en ny enerkilde/form som sænker prisen på strøm, så går mølleejerne konkurs. Jeg har ikke hørt om at der på forhånd er tilsidesat penge til dekommissioneríng?
Vi ved jo ikke helt hvad det koster at lave strøm i solcelleparker, men jeg kan godt ferestille mig at de på sigt kan presse havmøllerne. Solcellerne laver jo støm i dagtimerne hvor møllerne gerne skulle have størstedelen af indtjeningen.
Svenskerne har indbetalt en øre eller så per kWh KK til oprydning og deponering.
In 2016 the European Commission assessed that European Union's nuclear decommissioning liabilities were seriously underfunded by about 118 billion euros, with only 150 billion euros of earmarked assets to cover 268 billion euros of expected decommissioning costs covering both dismantling of nuclear plants and storage of radioactive parts and waste. France had the largest shortfall with only 23 billion euros of earmarked assets to cover 74 billion euros of expected costs.[20]
Så vrøvler du videre, selvom vi har vendt dette utallige gange:
Sker det samme for danske havvindmøller?
Så billigt bliver det vel heller ikke at fjerne skramlet?
Jo, det er det. Det kræver ikke offenlig fond eller tilsyn fordi omkostningen er så begrænset, at man ikke behøver frygte virksomheden går konkurs pga. dekommisioneringen - derfor ingen fond.
Modsat Akraft hvor det er så helvedes dyrt og besværligt at man skal gardere sig som samfund imod kortsigtede bestyrelser. Derfor en fond til Akraft.
Hmm, måske ikke helt så mærkeligt. Hvis der kommer en ny enerkilde/form som sænker prisen på strøm, så går mølleejerne konkurs. Jeg har ikke hørt om at der på forhånd er tilsidesat penge til dekommissioneríng?
Men risikoen er minimal for at det sker... For solceller og vindmøller på land, der har grundende en værdi når bodet gøres op ved den fiktive konkurs og ellers står anlægene på fremlejet jord. Jeg må formode at de folk der udlejer jord til tekniske anlæg enten har taget disse forhold med i deres prisfastsættelse eller på anden måde beskyttet sig. På havet kan man måske forestille sig en minimal risiko? Men hvilken garanti har vi for at olie- og gasindustrien rydder op efter sig? Fordelen er at man kan tage fat i problemet allerede dagen efter at firmaet er gået i betalingsstandsning...
Atomkraft er i en liga for sig selv. Der skal anlægget stå og køle ned i årevis før dekomprimeringen kan gå i gang. Dvs. der går 30-50-100 år fra at indtægterne er stoppet, til man kan gå i gang med nedrivningen og i den periode er der fortsat udgifter til at drive og vedligeholde anlægget, samt vagtfolk m.m.
dekommissioneríng
At bruge ordet "dekommisionering", når der tales om udslidte vindmølleparker, er efter min mening grov manipulation.
Slår man ordet op på ordnet.dk fås flg. svar:
Larsen, der er direktør for det nye statslige selskab Dansk
Dekommissionering, der blandt andet skal fjerne Risøs største atomreaktor, forskningsreaktor DR3. Geologer fra statsvirksomheden GEUS går nu sammen med Dansk
Dekommissionering i gang med at belyse mulighederne for et permanent dansk atomreaktor DR3, end souschef i det statslige selskab Dansk
Dekommissionering, som nu skal rydde op efter atomforskningen i et land, siger Knud Larsen. Han forventer, at det nye statsselskab Dansk
Dekommissionering kan få konsulentopgaver ude omkring i verden, hvor man skal skrev vi, at billedet viste Knud Larsen, direktør for Dansk
Dekommissionering. Manden på billedet var Knud Brodersen, som er anlægsleder på
Hvornår kommer Seaborg" med en dekommisonerbar atompram ?
Vi venter spændt på en dato ...
I forhold til hvor meget der bliver talt om at "udnytte spildvarmen" fra atomreaktorer, er det påfaldende at det stort set aldrig har været implementeres i praksis...
De eneste tilfælde jeg kender til er i Ruslands nordlige egne og selv der er det ikke ret udbredt og i flere tilfælde droppet igen.
Nej det er nu ikke helt rigtigt. De har også dyrket i det i det land jeg ALDRIG kan stave til Sweizch (eller noget i den dur):
https://www.oecd-nea.org/ndd/workshops/nuc...
Omkostning er der selvsagt forbundet med det, og byggetid, og frygt i befolkningen. Turbinehallen og evt. turbinen skal modificeres med ekstra varmeveklsere og damp-udtag. Bedste yde-evne er 1/8-dels tab ved at tage det den rigtige enthalphi på turbinen. Den dårligste er damp-bypass som koster 1/3 elproduktion.
Den mest idiotiske er at hæve temperaturen på lavtrykssiden som sænker hele værkets virkningsgrad - hvorfor ingen gør det, men mange (AJT'ere specielt) tror det er sådan man gør, og at varmen bare spildes i fjernvarme temperatursæt, og kan hentes gratis. Lavtrykssiden er i vacuum ved temperature under 50C, fjernvarme fremløb +80C.
Det betyder bare at de franske skatteydere nu betaler ca 50% af kapitalomkostningerne.
Det er udviklingsomkostninger for EPR-reaktoren
I forhold til hvor meget der bliver talt om at "udnytte spildvarmen" fra atomreaktorer, er det påfaldende at det stort set aldrig har været implementeres i praksis...
De eneste tilfælde jeg kender til er i Ruslands nordlige egne og selv der er det ikke ret udbredt og i flere tilfælde droppet igen.
En letvandsreaktor opererer ved langt lavere temperaturer end traditionelle kul- eller biomassefyrede værker, der typisk ligger på 550°C, fordi vand bliver superkritisk ved 373°C, derfor vil det gå ud over elproduktionen i letvandsreaktoren, hvis man f.eks. udtager varme til fjernvarme i mellemtrinet. Mht. spildvarme: Dampen trækkes ud af lavtryksturbinen ved at skabe vacuum, hvorved vanden kondensere ved en langt lavere temperatur. Det betyder, at spildvarmen vil have en temperatur af 20-30°C, hvilket er fint til at holde nogle nærliggende drivhuse frostfrie om vinteren og ikke ret meget andet.
Den oprindelige kalkule og årsag til at OK3 overhovedet blev bygget var én bestemt papirfabrik's energibehov. Det er så tæt på ideel grundlast som man kan komme.
Hvad denne papirfabrik så har gjort i de mange års forsinkelse ved jeg ikke.
Der er faktisk strømkabler der ilandføres fra Sverige ved Olkiluoto, så mon ikke de har importeret en masse grøn svensk vandkraft og kernekraftstrøm til brug på papirfabrikkerne?
Brændelsstavene til kernekraft opstår de på magisk vis, når kernekraftværket har behov for dem?
Er det ikke på tide at droppe fortællingen om at kernekraft ikke udleder CO2. Det kan godt være, at der ikke bliver udledt CO2 ved produktionen af strøm på kernekraftværket, men udledningen af CO2 sker, når uranen skal brydes og oparbejdes til brændelsestave .
Eller har virksomhederne bag kernekraftværkerne opfundet en måde at få CO2 udledningen fra minedrift og oparbejdning af uranen til brændelsestave til at forsvinde?
Ifølge IPCC er livscyklusudledningen for kernekraft 12g CO₂/kWh. Til sammenligning hermed ligger havvind på 11g og sol på 45g.
Det betyder bare at de franske skatteydere nu betaler ca 50% af kapitalomkostningerne.
Det er udviklingsomkostninger for EPR-reaktoren
Siger hvem?
I forhold til hvor meget der bliver talt om at "udnytte spildvarmen" fra atomreaktorer, er det påfaldende at det stort set aldrig har været implementeres i praksis...
Spildvarmen fra a-kraft er i samme liga som spildvarmen fra datacentre. Ikke særlig brugbar.
Spildvarmen fra a-kraft er i samme liga som spildvarmen fra datacentre. Ikke særlig brugbar.
Det er mestendels fordi fjernvarmen skal være plus 55 af hensyn til legionella. Gulvvarme kræver under 35. Man kunne specificere at dansk KK kun skulle ekspandere damp til 40 grader. Det vil give en lidt lavere el-virkningsgrad om sommeren men en uhyrlig højere CO2 fortrængsel om vinteren
Hej Jesper Jeg venter stadigvæk på at nogle fremsender et link på de beregninger og forbehold som ligger til grund for IPCC livscyklusudledningen for kernekraft på 12g CO₂/kWh. Indtil videre er der ingen som har fremsendet dette link. Så kan du ikke lige, fremsende dette link?
Det er mestendels fordi fjernvarmen skal være plus 55 af hensyn til legionella. Gulvvarme kræver under 35. Man kunne specificere at dansk KK kun skulle ekspandere damp til 40 grader.
Så skal rørene lige gøres større til transport af den dobbelte mængde vand.
Der var desvære ingen beregninger med i det dokument på hvordan de er kommet frem til 12g CO2 pr kWh, men der var en masse anslået værdier...
UIC estimated that nuclear emits some 20 gCO2/kWh
Areva estimated that nuclear emits 12 gCO2/kWh
Geoscience Australia (GA) estimated that nuclear emits 5 gCO2/kWh
CSIRO** estimated** that nuclear emits less than 40 gCO2/kWh
Australian Institute of Nuclear Science and Engineering (AINSE) estimated that nuclear, hydro and wind emit under 10 gCO2/kWh
0 AMP CISFT estimated that nuclear emits between 9.2–20.9 gCO2/kWh
German Oko Institut, which were said to have found that nuclear emits between 34–60 gCO2/kWh over its full fuel cycle, while wind emits approximately 20 gCO2/kWh
The Australian Conservation Foundation (ACF) and Dr Helen Caldicott cited research by Jan Willem Storm van Leeuwen and Philip Smith claiming that nuclear power emits only three times less GHG than modern natural gas power stations
Det som jeg efterspurgte var beregninger og ikke antagelser og anslået værdier.
@DJM Beregninger ville kræve at man gennemgår hvert projekt for sig, harvsu da beregninger der viser co2 belastningen for vindmøller, eller solceller. den rapport er en officiel australsk rapport og med mindre du kan finde noget der sandsynliggør at tallene er forkerte så er det dem der passer.
I et forsøg på et komme med en udregning på CO2 udledning fra kernekraft har jeg valgt et mineprojekt i Grønland [kilde]: https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/F...
3.000.000 tons brudt malm pr år svarende til 986.842 m3 fjeld som skal bortsprænges. Ved brug af ANFO, vil der blive udledt 13845394 g CO2 (ved sprængning) og 2167105263 g CO2 (til produktionen af AN.) CO2 udledning pr år fra transport af malm er på 18162540000 g CO2 (Se side 137/138) CO2 udledningen pr år fra stationer kilder er på 17355987000 g CO2 (Se side 138)
De 3.000.000 tons i gennem knuseanlægget bliver til 500 tons Uranmalm CO2 udledningen fra driften af Procesanlægget pr år er på 32986000000 g CO2 (strøm) (se side 138) CO2 udledningen fra brugen af kemikalier (kilde se side 76-78) er på 52985250 g CO2 (ved et gennemsnit forbrug)
CO2 udledningen i gram pr. kg malm bliver så på ca. 453.884pr. kg rå uran.
Der går 8,3 kg Uranium malm(rå uran) for at lave 1 kg beridet 5% uranium Kilde [https://world-nuclear.org/information-libr...] og hvis der anvendes gas centrifuge og havvind så bliver CO2 udledningen pr. kg beriet uran (5%) på 3.787.228 g CO2
Med en Burn-up værdien på 5% (Kilde: https://www.nuclear-power.com/nuclear-powe...) og en Virkningsgrad på 40% (kilde https://unece.org/sites/default/files/2021... side 44) så kommer jeg frem til en CO2 udledning på 157 g CO2 pr. kWh.
Det som jeg gerne ville se ved at få et link til beregningerne er at se hvilke antagelser og værdier som de havde taget med i deres beregninger, ligsom jeg gerne ville se hvilke formler som de benyttet til at komme frem til deres resultat.
Jeg har kilder på alle mine tal...betyder det så, at mit tal er lige så rigtigt som en officiel australsk rapport? (jeg tænker, at de fleste nok vil sige nej :-) )
@DJM Fin beregning, kunne du ikke gentage den med en mine der faktisk findes? Kvanefjel blev fravalgt netop grundet den lave lødighed, men der er naturligvis nogle kinesere der vil bruge nogle af de andre meget værdifulde metaller der også er i fjeldet.
Kvanefjeldet blev ikke tilladt af de grønlandske myndigheder.
Naalakkersuisut sender lov om uran i høring Som varslet kommer der nu et forslag om nultolerance overfor uran fra den IA-ledede koalition. Forslaget går ud på at forbyde forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran.
Det har jeg så gjort** :-)** Jeg har valgt KATCO Kazakh-French Joint Venture LLP (KATCO) som ligger i Kazakhstan’s Turkistan region (https://www.orano.group/docs/default-sourc...)
Jeg kan få 4 værdier oplyst fra deres CSR dokument De producere 2,833 tons uran (jeg antager, at den er beridet 5% uran som slutprodukt) De bruger 2,100,000 liter disel. De bruger 404,021 liter benzin. og de bruger 104,235 Gwh strøm.
En litter disel udleder 2640 gram CO2 (https://ecoscore.be/en/info/ecoscore/co2) En litter benzin udleder 2392 gram CO2 (https://ecoscore.be/en/info/ecoscore/co2) Strømmen får minenselskabet fra det nationale elnet som består af 79% strøm fra kulkraftværker og 12 % strøm fra vandkraftværker, i gennemsnit 0.98 tons of CO2 per MWh (https://erranet.org/wp-content/uploads/201...)
Minen udleder 1.021.568.104.182 g CO2 for at få 2833000 kg uran eller 36.059.587 g pr kg (beridet 5%) uran.
Et kernekraftværk kan produsere 24000 kWh pr kg brænsel ved 5 % uranium-235og en burn-up værdi på 5% og en virkningsgrad på 40% (https://www.nuclear-power.com/nuclear-powe... , https://unece.org/sites/default/files/2021... side 44)
Det giver en CO2 udledning på 36059587 g CO2 pr kg/24000 kWh pr kg= 1502 g CO2 pr kWh.
Det giver en CO2 udledning på 36059587 g CO2 pr kg/24000 kWh pr kg= 1502 g CO2 pr kWh.
Hvor præcist det gik galt i din beregning er jo nok med beregning af burnup, her kan du som tommelfingerregel regne med 40 kWh/g råuran ("Yellowcake", U₃O₈) i en moderne letvandsreaktor. Og hvis jeg går ud fra IPCCs tal for CO₂-udledning, så ligger kul på 860 g, vandkraft på 24% og så mangler der lige 9% , her har jeg sat olie på 650 g ind, så får jeg en CO₂-udledning på 709,18g/kWh.
Det er en irriterende endhed det med burnup, noget så simpelt kan gøres så svært at slå fast! :-)
Det er 40-45 GWd/tHM - men som jeg læser det så er det pr. ton fuel i reaktoren og ikke pr. ton naturligt uran før forarbejdning. Store reaktorer kører på 3.5% LEU
Det bliver så 1080 MWh/kg_LEU @ 45GWd/tHM burnup = 1080kWh/g Fuel. Rå uran er 0.7%=> 0.7/3.5 * 1080 = 216 kWh_termisk pr, gram naturligt uran = 72kWh_el / g naturligt uran. Regner med med 5% LEU så passer jespers tal bedre, så får jeg 50kWh/g og det er før berigelsestabet.
Der er noget her som ikke er rigtigt.
Jeg får det til 715 gCO2/kWh El hvis produktionen er rå Uran ved 50kWh/g rå uran, men strømmængden taget i betragtning så må det være LEU 5%, også er det 100 gCO2/kWh, under antagelse af at el 980 gCO2/kWh.
100gCO2/kWh lyder mere rimeligt end både JØs og DJMs beregning.
JØ er ihvertfald galt på den med strømmens bidrag til CO2-regnskabet for berigelsen. JØ: Centrifugerne er ikke drevet af et værk med IPCC tal ...... JDM's tal på 980 gCO2/kWh El ser korrekt ud, og de bruger 104.235 GWh/år, kun 7% er vedvarende, resten er forssilt !
Jeg får det til 715 gCO2/kWh El hvis produktionen er rå Uran ved 50kWh/g rå uran, men strømmængden taget i betragtning så må det være LEU 5%, også er det 100 gCO2/kWh, under antagelse af at el 980 gCO2/kWh.
100gCO2/kWh lyder mere rimeligt end både JØs og DJMs beregning.
JØ er ihvertfald galt på den med strømmens bidrag til CO2-regnskabet for berigelsen. JØ: Centrifugerne er ikke drevet af et værk med IPCC tal ...... JDM's tal på 980 gCO2/kWh El ser korrekt ud, og de bruger 104.235 GWh/år, kun 7% er vedvarende, resten er forssilt !
Hvis vi kigger på :
World Nuclear Power Reactors & Uranium Requirements
Så fortæller de, at USA i 2021 fremstillede 789.900.000.000 kWh på 17.587.000.000 g uran, det giver 44,913856826064704 kWh/g, så da jeg sagde 40 kWh/g var det et ret konservativt estimat.
Og hvad berigningen angår, så tæller det naturligvis med i IPCCs estimater.
Vi er i det mindste enige om hvor mange KWh som USA får ud af et gram eller kg uran. du buger 44,913856826064704 kWh/g uran, jeg bruger 44913,85 KWh/kg uran
Kan vi blive enige om at selskabet bruger: 2.100.000 liter disel. 404.021 liter benzin. 104.235 Gwh strøm eller 104235000000 KWh. Jeg får CO2 udledningen til at være 1021568104182 g CO2 ,ved 0.98 tons of CO2 per MWh strømproduceret. (https://erranet.org/wp-content/uploads/201... side 10)
Det bliver til 1021568104182 g CO2/2833000 kg uran=36059587 g CO2/kg uran 36059587 g CO2/kg uran /44913,85KWh/kg uran= 802 g CO2/KWh
Lad os prøve med din værdi på 709,18g/kWh. Jeg får CO2 udledningen til at være 7392788771823 g CO2 Det bliver til 7392788771823g CO2/2833000 kg uran=26095265g CO2/kg uran 26095265 g CO2/kg uran /44913,85KWh/kg uran=581 g CO2/KWh
du buger 44,913856826064704 kWh/g uran, jeg bruger 44913,85 KWh/kg uran
Kunne i gutter, overveje at droppe nogle af de (u)betydende cifre?
3.000.000 tons brudt malm pr år svarende til 986.842 m3 fjeld som skal bortsprænges. Ved brug af ANFO, vil der blive udledt 13845394 g CO2 (ved sprængning) og 2167105263 g CO2 (til produktionen af AN.) CO2 udledning pr år fra transport af malm er på 18162540000 g CO2 (Se side 137/138) CO2 udledningen pr år fra stationer kilder er på 17355987000 g CO2 (Se side 138)
Som jeg læser introen på dit eksempel. Så er det her mine drift til REE, "The resource is comprised of highly alkaline rocks that are enriched in REEs, lithium, beryllium, uranium, niobium and tantalum"
Der står også at
"While the ore in Kvanefjeld deposit comprises multiple elements with commercial value, REEs are the primary value products and the zinc, fluorspar and uranium are by-products that provide additional revenues to strengthen project economics."
Så uden at læse hele rapporten er det dårlig sammenligning at bruge denne rapports værdier til at anslå uran udvinding. Så med mindre du kan pege på et sidetal der specifik beskriver hvor meget ANFO der bruges til udelukkende uran, så er dine udregninger ikke troværdige.
Nu er det desværre ikke muligt at sprænge uden om de mineraler i fjeldet som man ikke ønsker at tager med. Uranen ligger i den samme malmlegmer som REE.
Men du kan jo komme med nogle beregninger som er mere troværdige, så kan vi kigge på dem.
I mine beregninger, fordelte jeg kemikalierne ud på om det skulle bruges til REE eller til uran, og de fælles kemikalier blev udregnet ud efter hvor mange % uran der var i den totale mængde. Så ja... jeg var opmærksom på at der var andre mineraler end uran i minen. Men for at komme til uran er du nød til at sprænge fjeldet og knuse det. Det har ingen betydning, om der kun er uran eller om der er zink, Ree, guld eller andre mineraler i fjeldet (det er kun et spørgsmål om hvor mange penge minen tjener)
Nej det siger jeg heller ikke ? Men eftersom at rapporten er baseret på REE som primær og uran som sekundær, så vil, med mindre andet nævnt i rapporten, værdierne være på en stor % del REE og meget mindre del uran. Det er af samme grund at kina er så ivrige efter at bruge Thorium i deres reaktorer, Der er så meget biprodukt af det i deres lithium udvinding af de ligeså godt kan bruge det, nu det er der.
Hvordan har du lavet din fordeling af kemikalier ? (jeg spørger fordi jeg ikke har i sinde at læse rapporten, men hæfter mig ved at rapporten er baseret på REE udvinding som primær) Står der hvordan fordelingen af udbytte er siden du kan fordele kemikalierne ud til uran ? Hvis en mængde ANFO er angivet til at bortsprænge et areal, så bliver man nød til at se på hvor stor % af udbyttet der er af hvert mineral.
Ang andet eksempel, så har jeg tidligere regnet dit kazakshan eksempel efter som gav en markant lavere co2 udledning end den du fremlagde.
Hvis der er biprodukter (coproduktion) i forbindelse med uranudvinding og forarbejdning, skal der naturligvis tages højde for det i beregningen. Én måde at gøre det på, er ved allokering. Det vil sige, at de forskellige inputs og outputs fordeles på de forskellige produkter efter en eller anden fordelingsnøgle. En fordelingsnøgle kunne være efter produkternes markedsværdi. En anden (og bedre) metode er, at det man indenfor LCA-terminologi kalder systemudvidelse. Her ser man på hvad biprodukterne fortrænger på markedet og godskriver primærproduktet for de sparede miljøpåvirkninger, som biprodukterne repræsenterer.
Vi er i det mindste enige om hvor mange KWh som USA får ud af et gram eller kg uran. du buger 44,913856826064704 kWh/g uran, jeg bruger 44913,85 KWh/kg uran
Kan vi blive enige om at selskabet bruger: 2.100.000 liter disel. 404.021 liter benzin. 104.235 Gwh strøm eller 104235000000 KWh. Jeg får CO2 udledningen til at være 1021568104182 g CO2 ,ved 0.98 tons of CO2 per MWh strømproduceret. (https://erranet.org/wp-content/uploads/201... side 10)
Det bliver til 1021568104182 g CO2/2833000 kg uran=36059587 g CO2/kg uran 36059587 g CO2/kg uran /44913,85KWh/kg uran= 802 g CO2/KWh
Lad os prøve med din værdi på 709,18g/kWh. Jeg får CO2 udledningen til at være 7392788771823 g CO2 Det bliver til 7392788771823g CO2/2833000 kg uran=26095265g CO2/kg uran 26095265 g CO2/kg uran /44913,85KWh/kg uran=581 g CO2/KWh
Du har ret, der er fejl i mine beregninger af el.
Men rapporten har tallet fra har en kommafejl, der står 104,235 GWh på engelsk, men skulle have stået 104.235 GWh, altså det vi på dansk skriver som 104,235 GWh.
Mit bevis på at det er en kommafejl er trefold:
IAEA sætter energiforbruget ved uran mining & milling til 59 kWh/kg råuran, men minen bruger 36.773 kWh/kg U, alene i el, hertil kommer benzin og diesel.
Kazakhstans samlede elproduktion er nogenlunde det samme som hvad den ene mine forbruger, hvilket viser, at der er en kommafejl.
Uranprisen ligger på $59,15 pr pund , svarende til 884kg/kg og elprisen for virksomheder i juni 2021 i Kazakhstan var 0,31 kr/kWh. Det betyder, at alene i strøm brugte minen for 11.399,63 kr/kg U i strømforbrug, altså langt mere end spotprisen på uran.
KATCO oplyser på side 41, at de bruger 104,235 Gwh strøm, og 510,615 m3 vand og 2,100,000 litter disel samt 404,021 litter benzin. På side 9 oplyser de at de får 2,833 TONS uran i 2020.
Mener du, at de har lavet et kommafejl så talene skal være: 104 GWh strøm, 510 m3 vand, 2,100 liter disel og 404 liter benzin for at bryde 2,8 tons uran?
Nu bruger de meget konsekvent kommaet til at markere 1000 i alle deres tal. F.eks kan de tage 5,099 kemiske analyser, hvis det er et komma for at fortælle hvor heltal begynder og slutter?
KATCO oplyser på side 41, at de bruger 104,235 Gwh strøm, og 510,615 m3 vand og 2,100,000 litter disel samt 404,021 litter benzin. På side 9 oplyser de at de får 2,833 TONS uran i 2020.
Mener du, at de har lavet et kommafejl så talene skal være: 104 GWh strøm, 510 m3 vand, 2,100 liter disel og 404 liter benzin for at bryde 2,8 tons uran?
Nu bruger de meget konsekvent kommaet til at markere 1000 i alle deres tal. F.eks kan de tage 5,099 kemiske analyser, hvis det er et komma for at fortælle hvor heltal begynder og slutter?
Nej, 1 kommafejl i tallet for strømforbrug, that's it!
Alternativet er, at de bruger strøm til en værdi der er 12,89 gange det de kan sælge uranen for, eller med andre ord bruger de for 10.515 kr mere strøm pr kg uran end de kan sælge den for. Virker det sandsynligt eller realistisk?
Hej Jesper Ørsted og Don Juul Madsen
Respekt til Don Juul Madsen for at kaste sig ud i at beregne CO2/kWh ifb minedriften ved KATCO Kazakh-French Joint Venture LLP (KATCO).
Respekt til Jesper Ørsted for konkret at gå ind i beregningen.
Jeg ser følgende input til beregning:
1) Forbrug af diesel: 2.100.000 liter. Her fornemmer jeg enighed.
2) Forbrug af benzin: 404.021 liter. Her fornemmer jeg enighed.
3) Strømforbrug: Her er der ikke enighed.
4) Output fra minen i kg: 2.833.000 kg uran. Her fornemmer jeg enighed.
5) Elproduktion pr kg uran: 44.900 kWh/kg uran. Her fornemmer jeg enighed.
6) Berigelsesgraden af uran; dvs forholdet mellem 4) og 5). Her er der ikke enighed.
Men grundliggende nærmes en fælles forståelse. Kan vi være vidne til et historisk øjeblik på ing.dk?
Men grundliggende nærmes en fælles forståelse. Kan vi være vidne til et historisk øjeblik på ing.dk?
? ? ?
Vi er der ikke endnu, men hvis det lykkedes, så er det historisk. For ingen har nogensinde været enig i JØs beregninger tidligere ???
Niels Peter Jensen
Jeg må desværre skuffe dig. :-)
JØ og jeg er blevet enige om, at de 44.900 kWh/kg uran er det rigtige tal for USA. Tallet kan ikke anvendes som et tal gældende for alle akraftværker. Bruger man tallene fra samme kilde [https://world-nuclear.org/information-libr...] så kommer man frem til:
Hvis tallene ellers er rigtige, så burde Belarus og Pakistan overveje om de ikke burde vælge en anden kilde til energi. :-)
Hvis vi fremadrettet skal snakke Akraft og CO2 udledning er der så et land vi skal bruge til debatten, eller må man frit vælge et land i sin debat? Skal vi f.eks vælge Canada fordi de har den højste værdi, eller Belarus fordi de har den laveste værdi, eller skal vi vælge gennemsnitet for verden som er på 40.850 kWh/kg?
Jeg må desværre skuffe dig. :-)
JØ og jeg er blevet enige om, at de 44.900 kWh/kg uran er det rigtige tal for USA.
Det er overhovedet ikke skuffende. På ing.dk er det et særsyn at nogen er enige om noget som helst.
Hvis tallene ellers er rigtige, så burde Belarus og Pakistan overveje om de ikke burde vælge en anden kilde til energi. :-)
Det er forbløffende hvor forskellige tallene er. Det er vanskeligt at ikke at overveje om der er fissilt materiale der forsvinder før de Belarussiske kraftværker.
Hvis vi fremadrettet skal snakke Akraft og CO2 udledning er der så et land vi skal bruge til debatten,
Nu er du gået igang med én beregning på èn mine, uanset kræver det nogen antagelser og afgrænsninger. Tænk hvis du og Jesper Ørsted kunne blive enige om antagelser og afgrænsninger.
Hej Jesper Ørsted Er word-nuclear.org er troværdig kilde til information?[ https://world-nuclear.org/information-libr...]
Hvis jeg bruger deres oplysninger om Uran Enrichment. (Der skal bruges 8,85 SWU/kg færdigt beridet % 5 uran)
Minen producere 2.833.000 kg beridet uran. Til dette skal der så bruges 25072050 SWU.
Der er to muligheder for at beride uran. * The gaseous diffusion process som kræver 2500 kwh pr SWU. * Modern gas centrifuge plants som kræver 50 kwh pr SWU.
Der skal ved gaseous diffusion process bruges 62680125000 kwh eller 62680 GWh. Ved Modern gas centrifuge bruges der 1253602500 kWh eller 1253 GWh.
Du skriver i #75 at der er en regnefejl i selskabes CSR (https://www.orano.group/docs/default-sourc...) og at de kun bruger 104 GWh.
Resultatet med de teoretiske værdier fra word-nuclear.org passer desværre ikke med de oplysninger som selskabet oplyser i deres CSR, men de tyder på, at din antagelse om at der er en kommafejl i CSR rapporter er forkert, da de er som minimum 10 gange større end det tal, som du mener er det rigtigt.
Man må med en hvis rimelighed antage, at mineselskabet har kontrolleret deres tal i csr, og at de ville opdaget hvis deres forbrug af strøm på 1000 gange mindre, end det som de opgiver i csr.
Temmelig mange temmelig forskellige tal for atomkrafts CO2/kWh ryger frem og tilbage i debatten.
Både at bygge et atomkraftværk og at hente olie og gas, må komme med en betydelig CO2-regning.
Men: hvis olie ligger på 281 g CO2/kWh og naturgas på 204 g CO2/kWh, finder jeg det ikke bevist at atomkraft nødvendigvis udleder mindre CO2 end olie/gasafbrænding ville gøre.
Med nylig opstået sikkerhedsrisiko om de ukrainske atomkraftværker, og en lang og uforudsigelig procedure fra plan til opstart, er jeg ikke sikker på hvor god en idé atomkraft er.
Den dag røderusserne kommer (og det gør de jo nok igen), kan et atomkraftværk være forvandlet til en potentiel beskidt a-bombe, og med radioaktivt materiale skal man planlægge hundrede af år frem i en usikker fremtid.
Forsyningssikkerhed for det fissile materiale skal ligeledes tages i betragtning
Nogle må til sammenligning vide, hvad de 607 MW nominelle kapacitet på Kriegers Flak har kostet at bygge. Parken var fuldt indkørt i Juni 2021.
I 2. halvår 2021 var den gennemsnitlige ydelse 265 MW! 44% af den nominlelle kapacitet.
I månederne juli-december 2021 varierede de gennemsnitlige månedsydelser mellem 138 MW og 242 MW. Er der en enkelt talblind person blandt læserne, der vil hævde, at Back-up ikke er et omkostningskrævende problem?
I øvrigt leverede vindkraften ikke 25 % af Finlands elforbrug. I 2021 var dennes gennemsnitlige ydelse 902 MW varierende ukontrollabelt mellem 9 MW og 2748 MW. Elforbruget var i gennemsnit 9670 MW. Så 9% af elforbruget er nærmere sandheden.
Og atomkraften ydede i gennemsnit 2581 MW varierende kontrolleret mellem 2804 MW og 991 MW.
I månederne juli-december 2021 varierede de gennemsnitlige månedsydelser mellem 138 MW og 242 MW. Er der en enkelt talblind person blandt læserne, der vil hævde, at Back-up ikke er et omkostningskrævende problem?
En kan mistenke at produksjonen langt på vei følger strømbehovet med lavest produksjon i juli og høyest i desember . Kf i juli 32% og 56% i desember (om en gjør svært enkle antagelser). Atom kommer i sammenligning dårlig ut med kf på 92% både i juli og desember (om en ikke ville skjære ned produksjonen på sommeren, noe som høyner prisen per kWh betraktelig).
Rent overflatisk sett kan det se ut som at ditt innlegg her var selvmål!
Så må jeg jo gå lidt mere i detailler med nedenståående tabel, der viser alle danske havviindmøllers ydelser i 2. halvår 2021
...........Middel............Maks.................Min Jul ....651 MW.... 2026 MW ......0 MW Aug... 697 MW ...2002 MW .....0 MW Sep ...703 MW ....2068 MW ......0 MW Okt ...1165 MW... 2119 MW ....28 MW Nov ...1129 MW ...2134 MW ...45 MW Dec ...1139 MW ...2140 MW .....6 MW
Luk dog øjnene op og erkend, at har man sagt vindmøller, så har man også sagt bach-up.
Er der stadig ikke nogen, der kan eller vil fortælle mig, hvad Kriegers Flak har kostet, så vi kan sammenligne med Oulkiluoto 3?
Danske havvindmøllers ydelser i 2. halvår 2021
...........Middel............Maks.................Min
Jul ....651 MW.... 2026 MW ......0 MW
Aug... 697 MW ...2002 MW .....0 MW
Sep ...703 MW ....2068 MW ......0 MW
Okt ...1165 MW... 2119 MW ....28 MW
Nov ...1129 MW ...2134 MW ...45 MW
Dec ...1139 MW ...2140 MW .....6 MW
Så må jeg jo gå lidt mere i detailler med nedenståående tabel, der viser alle danske havviindmøllers ydelser i 2. halvår 2021
...........Middel............Maks.................Min Jul ....651 MW.... 2026 MW ......0 MW Aug... 697 MW ...2002 MW .....0 MW Sep ...703 MW ....2068 MW ......0 MW Okt ...1165 MW... 2119 MW ....28 MW Nov ...1129 MW ...2134 MW ...45 MW Dec ...1139 MW ...2140 MW .....6 MW
Det er fint at dine tall bekrefter min antagelse om stadig stigende produksjon mot vinteren (middelverdier). Altså stigende produksjon i takt med økende behov. Utmerket! Takk skal du ha!
@Kjetil Det er korrekt at vindmøller producerer mere om vinteren, lige så korrekt er det at prisen stiger til enorme højeder.når de ikke gør. Jeg er efterhånden ved at være træt af at sidde og holde øje med elprisene så det ikke koster 20kr bare i strøm at lave aftensmad eller vaske tøj. Det er muligt at a-kraft er dyrere, til gengæld er prisen til at regne med.
Kjetil Det er korrekt at vindmøller producerer mere om vinteren, lige så korrekt er det at prisen stiger til enorme højeder.når de ikke gør. Jeg er efterhånden ved at være træt af at sidde og holde øje med elprisene så det ikke koster 20kr bare i strøm at lave aftensmad eller vaske tøj. Det er muligt at a-kraft er dyrere, til gengæld er prisen til at regne med.
Du glemmer helt at 2021 var et unntaksår og ikke en erfaring en kan ta utgangspunkt i. Allerede året før (2020) var det omvendt av 2021 med overskudd av strøm i Europa og rekordlave priser. Når en skal vurdere energisituasjonen må en ta utgangspunkt i årene 2010 da snittprisen var ca 29 øre og med små variasjoner. Deersom vi får gjort noe med dagens vanvittige markededsystem (med Nord Pool og dets uheldige algoritmer og auksjonsopplegg) som slo galt ut både i 2020 (overskudd) og 2021 (undeskudd) så hadde en sluppet disse høye berg og dalbaneprisene (altså disse priser har veldig lite med produksjonsform å gjøre).
Kjetil, jeg glemmer ikke noget, havd skal man bruge lave priser til hvis de er 10x dyrere når man skal bruge dem. Jeg er skam for vindmøller og solceller ejer begge dele. Men som det er og bliver så vil der mange grundlast i stor stil. Men ja en nationalisering af prissystem vil da helt sikkert virke, men så er det også slut med de lave priser. Og husk at 9 timer til 1 øre og 1 time til 10kr er 1 krone i snit, men hvis det er når koster 10kr man skal/må bruge den så er det 10kr man betaler, ikke gennemsnittet.
Kjetil, jeg glemmer ikke noget, havd skal man bruge lave priser til hvis de er 10x dyrere når man skal bruge dem.
Hadde du i årene 2010 til 2019 til stadighet topper som var ca 10 ganger det normale? Slik har det i hvert fall ikke vært i Norge alle disse årene (til og med uendret over døgnet, maks +-5%). I alle disse årene har Norge og Damark vært under samme prissystem (Nord Pool).
Kjetil, der er forskel på 2010-2020, og nu. I dag er mange større kraftværker lukket, norge har fået mange flere udlandsforbindelser, elforbruget er på vej op. De høje priser er kommer dor at blive, der er lang tid til de næste større vindmølleparker er færdige, i mellemtiden lukker flere kraftværker. De lave priser skyldes ikke vind og sol, men kraftværkerne.
Kjetil, der er forskel på 2010-2020, og nu. I dag er mange større kraftværker lukket, norge har fået mange flere udlandsforbindelser, elforbruget er på vej op. De høje priser er kommer dor at blive, der er lang tid til de næste større vindmølleparker er færdige, i mellemtiden lukker flere kraftværker. De lave priser skyldes ikke vind og sol, men kraftværkerne.
Hvorfor skulle situasjonen i år være så forskjellig fra årene 2010 til 2022? Tyskland stengte ikke 3 reaktorer før utgangen av 2021 (og ingen året før) og skal stenge de tre siste ved utgangen av dette året. Strømforbruket i EU (og Norge) har knapt steget noe siden 2006 (ligget på ca 2.800 TWh i EU eks UK). Norske husholdninger har senket sitt forbruk gradvis siden 1995 (fra 20.000 kWh per husholdning til 16.000 kWh).
Jeg håper imidlertid at strømforbruket går kraftig opp de neste årene (utenom husholdningene). Det er forutsetningen for å fase ut fossile brensler. Ellers så er det slik at nye vindparker og solparker fases inn kontiuerlig (med stadig høyere kapasitesfaktor og batteristøtte for døgnleveranse for solparker). Gasssituasjonen har heldigvis ført til intensivert utbygging av sol og vind, så noe godt kommer det ut av elendigheten.
Ketill
kjetil, du bliver ved med at tale om vind og sol, jeg taler om hvad skal levere strømmen en vindstille vinternat. Der er ikke planlagt moget som helst der kan levere strøm 24/7/365, kun flukturerende vind og sol. Bevares vandkraft kan da levere men der kommer der flaskehalse i transmissionen og det bliver næppe det sidste tørår, der er heller ingen der lover at næste år bliver bedre. Og dt er da fint at notge har sænket forbruget, men med det salg der er i elbiler så bliver det næppe ved med falde. Og i det nordiske så er der lukket flere kraftværksblokke i dk og sverige er ved at lukke ringhals. Så jo der er stor forskel på 2010 og 2020 når man ser på tilgængelig kraftværkskapacitet. I danmark er mange mindre gasmotorer også stoppet da de ikke får penge for at stå til rådighed længere.
Er de ved at lukke ringhals? Er det noget nyt?
Har du novensinde haft ansvaret for nogensomhelst produktion, siden du ikke fatter, at vindkraftens hyppige og uforudsigelige variation helt ned til nul eller næsten nul er et problem, der skal tages alvorligt?
Er der stadig ingen, der kan fremskaffe et tal for, hvad det har kostet bygge Kriegers Flaks 607 MW nominel vindkraft, så vi sagligt kan sammenligne prisen for vindkraft med prisen for atomkraft?
Jeg kan dog oplyse, at Equinor i november 2020 oplyste, at de havde sikret sig 50 milliarder kroner til at bygge en park på DOggerbanke med en nominel kapacitet på 2,4 GW, dvs. en praktisk kapacitet på 1,2 GW hvilket giver en pris på 42 milliarder kroner per GW.
Dette kan ikke være meget mindre end prisen for Oulkiluoto 3, og så kan Ouikiluoto tre forventes at yde stabilt, og ikke som vinden blæser.
Vindkraften er kort sagt et kæmpe bedrag.
Er der stadig ingen, der kan fremskaffe et tal for, hvad det har kostet bygge Kriegers Flaks 607 MW nominel vindkraft, så vi sagligt kan sammenligne prisen for vindkraft med prisen for atomkraft?
Det er måske mere relevant at kigge på hvad de der bygger skal have af garantipris og så sammenligne den !!
Kriegers flak 37,5 øre/kwh ! Og så skal nogle andre sørge for backup :-(
HPC 112 øre /kwh ! Også her skal nogle andre sørge for backup :-(
Sværere er det ikke at sammenligne.
Kriegers flak 37,5 øre/kwh ! Og så skal nogle andre sørge for backup :-(
HPC 112 øre /kwh ! Også her skal nogle andre sørge for backup :-(
Sværere er det ikke at sammenligne.
Thor, ustøttet, markedspris, betaler til staten for at få lov at opsætte: Andre skal lave backup
Solceller, ustøttet, markedspris: Andre skal lave backup
Hvor findes der ustøttede atomkraftværker som selv klarer backup ?
Hvorfor er der så mange, der ikke vil vide, hvad prisen -ressourceforbruget- er for en vindmølle? Drømmene om PtX i stor stil må jo dog siges at gøre spørgsmålet relevant.
Har du novensinde haft ansvaret for nogensomhelst produktion, siden du ikke fatter, at vindkraftens hyppige og uforudsigelige variation helt ned til nul eller næsten nul er et problem, der skal tages alvorligt?
Påstår du at den, i perioder, lave vindproduktion ikke bliver taget alvorligt? Oplever du tit elmangel når det er vindstille?
Dette kan ikke være meget mindre end prisen for Oulkiluoto 3, og så kan Ouikiluoto tre forventes at yde stabilt, og ikke som vinden blæser.
Jeg tror du tillægger en stabil produktion for meget værdi. Den gør netop backup meget dyrere og passer ikke med et sæsonvarierende forbrug... Lige som at det bliver dyrere for de enheder der skal kører lastfølge...
Hvorfor er der så mange, der ikke vil vide, hvad prisen -ressourceforbruget- er for en vindmølle?
Er det ikke nok at kende garantiprisen?
Drømmene om PtX i stor stil må jo dog siges at gøre spørgsmålet relevant.
Det gør kun prisen relevant - og den er
Kriegers flak 37,5 øre/kwh ! Og så skal nogle andre sørge for backup :-(
HPC 112 øre /kwh ! Også her skal nogle andre sørge for backup :-(
De stoppede leveringen søndag middag og har taget den op igen her tirsdag aften.
Måske noget test.
De stoppede leveringen søndag middag og har taget den op igen her tirsdag aften.
Måske noget test.
Der er en handlingsplan omkring forskellige test og forskellige effekter.
Jeg kender den ikke, men har dog set en noget kort summering omkring det på nettet et sted. (husker det som TVOs egne sider, men er ikke sikker)
De stopper snart igen!
Jeg kan dog oplyse, at Equinor i november 2020 oplyste, at de havde sikret sig 50 milliarder kroner til at bygge en park på DOggerbanke med en nominel kapacitet på 2,4 GW, dvs. en praktisk kapacitet på 1,2 GW hvilket giver en pris på 42 milliarder kroner per GW.
Dette kan ikke være meget mindre end prisen for Oulkiluoto 3, og så kan Ouikiluoto tre forventes at yde stabilt, og ikke som vinden blæser.
Vindkraften er kort sagt et kæmpe bedrag.
@ Søren Holst Kjærsgård
Prisen for Dogger Bank er ca 78 milliarder for 3,6 GW (som stemmer bra med dine tall). Kapasitetsfaktor vil bli i området 60 til 63%. Så produksjonen blir ca 19,4 TWh. Kostnad per TWh blir derfor ca 4,02 milliarder (danske kroner).
For OL3 anslo Areva prisen å være 8,5 milliarder € i 2013. Det skulle tilsvare ca 94,5 milliarder (danske kr) når en regner inn inflasjon og renter (egentlig mye mer). Med 1,6 GW og kapasitetsfaktor på 0,9 (snitt for to andre reaktorer over ca 20 år) så blir produksjoen 12,6 TWh. Kostnad per TWh blir da ca 7,5 milliarder.
Når en i tillegg må anta ca 4% rente for Dogger Bank og ca 9% for OL3, så blir atomkraften ekstremt dyr. NVE oppgir drift og vedlikehold til 15 øre/kWh for bunnfast vind og 17,3 øre for atomkraft. For atomkraft kommer masse i tillegg , dekommisjonering, forsikring(!) og mye annet!
I Danmark har en kraftvarmeverk med en strømkapasitet på 5,3 GW (tall fra 2017) som gir et årspotensial på ca 46,4 TWh, altså mer enn Danmarks totale strømforbruk. Kraftvarmeverkene kan da til stort sett bære hele Danmarks forbruk og er en meget god kilde til balanse og backup. Så kan en importere strøm når det er billigere enn å kjøre verkene på fullt. Resutatet er at Danmark har ca verdens sikreste og mest stabile strømforsyning. Vindkraften er ikke et bedrag, men et meget verdifullt bidrag som fungerer utmerket i Danmarks energisystem. Om Vindkraftproduksjonen dobles med vindkraft som har kapasitetsfaktor opp mot 70% (25 MW turbiner og levealder 50 å) og samtidig nye solparker med batteristøtte, så vil balanse og backupbehovet synke. Stadig mer av strømmen vil brukes til å produsere hydrogen og varmekraftverkene kan skifte fra biobrensel til hydrogen.
Kjetil du har ret i at danmark teoretisk lige kan klare sig med den nuværende kapacitet, men vindmøllerne ødelægger økonomien. Der er ikke nok penge i at være backup og der er få få driftstimer. Dertil skal de ombygges til biobrændsel og vil derfor miste kapacitet. men læs rapporten, ikke hyggelig læsning. https://www.danskenergi.dk/sites/danskener...
Kjetil du har ret i at danmark teoretisk lige kan klare sig med den nuværende kapacitet, men vindmøllerne ødelægger økonomien. Der er ikke nok penge i at være backup og der er få få driftstimer. Dertil skal de ombygges til biobrændsel og vil derfor miste kapacitet. men læs rapporten, ikke hyggelig læsning. https://www.danskenergi.dk/sites/danskener...
Ja, forudsigelserne i 2015 holder stadigvæk... Men planen er jo netop at der ikke skal være kraftværker i større stil og at biokraft skal minimeres til kun at være backup...
Det er derfor der satses på varmepumper og elpatroner i fjernvarmen, PtX forudsætter billig el når de producerer og elsystemer forudsætter at der er et stort behov i perioder med meget produktion og lidt forbrug i perioder med lav produktion... DAC er en yderligere regulering af forbruget...
Den store ombygning til biomasse har hele tiden været en midlertidig løsning til hurtigt at komme væk fra kul... Afbrændingen vil falde kraftigt frem imod 2030, hvis udbygningen af VE fortsætter... Det har været planen siden Energinet lavede de 4 scenarier også omkring 2015...
Kjetil (Ketill) du har ret i at danmark teoretisk lige kan klare sig med den nuværende kapacitet, men vindmøllerne ødelægger økonomien. Der er ikke nok penge i at være backup og der er få få driftstimer. Dertil skal de ombygges til biobrændsel og vil derfor miste kapacitet. men læs rapporten, ikke hyggelig læsning. https://www.danskenergi.dk/sites/danskener...
Interessant rapport! Essensen i den er at på grunn av vindkraft har strømprisene sunket fra 40 øre per kWh i 2006 til ca 18 øre i 2015 på Nord Pool (året for rapporten). Denne lave prisen kan ikke kraftvarmeverkene leve med og derfor vil de etter hvert stenges ned (grunnet dårlig lønnsomhet) og da vil Danmark streve med strømbalanse og forsyningssikkerhet. Jeg synes at dette høres både logisk og korrekt ut.
Løsningen kan da være at varmekraftverkene blir på en eller anne måte kompensert for sitt bidrag med å sikre balanse og backup utover de priser de får for strømmen. Det synes jeg er en rimelig løsning (både rettferdig og økonomisk!).
Med bransjens egne ord: "Ydelser med værdi for elsystemet – ikke blot den klassiske elproduktion fra kraftværker og vedvarende energikilder – bør i videst muligt omfang markedsgøres eller værdisættes på anden vis, så markedsaktørerne drives af incitamenter, der afspejler elsystemets behov for de enkelte ydelser".
Men slike ordninger finnes kanskje allerede i dag?
Horns Rev 3 ud for Esbjerg indviedes i 2018 og består af 49 stk 8,3 MW møller. I 2020 ydede disse i gennemsnit 51 % af den nominelle kapacitet og i 2021 tilsvarende 48%. Så 60-63% effektivitet på Dogger Banke lyder utroværdigt.
Ud fra de regnskaber jeg har set fra Forsmark og Oscarshamnn for 2020 finder jeg en fremstillingspris på henholdsvis 20 og 15 øre/kWh, inclusive henlæggelser til slutdeponi og nedbrydning. Og du opgiver vedligeholdelsesprisen for havvindmøller til 15 øre/kWh.
Når lånerenten er henholdsvis 4% for vind og 9% for kernekraft siger den sluttelige fremstillingspris lidet eller intet om, hvad der er mest ressourcekrævende at bygge. Og man kan jo kun skære tænder af arrigskab, når pensionskassedirektører slår ud med armene og tilbyder at bruge mine penge til bygning af vindmøller.
Solceller er naturligvis helt umulige på vore breddegrader. I januar 2021 ydede de i gennemsnit 24 MW og i juni 311 MW.
Lægger man vind og solydelser sammen finder man, at de gennemsnitlige månedlige andele af elforbruget i 2021 varierer immellem 36% og 59%. Og de minimale andele af elforbruget måned for måned varierer mellem 6% og 1%. Prøv lige at sammenligne disse tal med tallene for finsk atomkraft.
Man kan sige, at det jo hidtil er gået meget godt. Det kan vi tqakke de svenske og norske vandkraftværker for. Dog bør man måske overveje, om det også vil kunne gå godt efterhånden som der kommer mere vindkraft i både Danmark og vore nabolande. Og flere kabelforbindelser til de store forbrugere syd for os.
For nogle uger siden var der en artikel i Ingeniøren om et PtX anlæg i Esbjerg, der skulle bruge 6 GW strøm. Det fremgik af artiklen, at vindmøller ikke vil kunne yde en pålidelig strømforsyning!
Horns Rev 3 ud for Esbjerg indviedes i 2018 og består af 49 stk 8,3 MW møller. I 2020 ydede disse i gennemsnit 51 % af den nominelle kapacitet og i 2021 tilsvarende 48%. Så 60-63% effektivitet på Dogger Banke lyder utroværdigt.
Det er den kapasitetsfaktoren Equinor regner med og den gjelder GE Haliade 12 og 14 MW turbiner. Turbinene til Hywind Scotland har kf på 55% målt over tre år. Her er det 6 MW turbiner.
For nogle uger siden var der en artikel i Ingeniøren om et PtX anlæg i Esbjerg, der skulle bruge 6 GW strøm.
Jer er ret sikker på at du husker forkert, for ellers er regeringens mål om 4-6 GW PtX i 2030, opnået med et eneste anlæg... Og det er ca. 2 uger siden de planer blev fremlagt...
For nogle uger siden var der en artikel i Ingeniøren om et PtX anlæg i Esbjerg, der skulle bruge 6 GW strøm.
Jer er ret sikker på at du husker forkert, for ellers er regeringens mål om 4-6 GW PtX i 2030, opnået med et eneste anlæg... Og det er ca. 2 uger siden de planer blev fremlagt...
Fra artikkel: "Ny aftale skal få et brintanlæg på 1GW i gang ved Esbjerg i 2024. Dermed er der nu planer om strømbehov til power-to-x på seks gange mere, end Energistyrelsen fremskriver". Dersom strøm kommer fra sol og vind kan kanskje 6 GW være merkeeffekt. Da tilsvarer 1 GW ca 16,7% i kapasitetsfaktor (et veldig lavt tall. For sol alene kan en vel regne med ca 12% på våre breddegrader).
Hej Jesper Ørsted Er word-nuclear.org er troværdig kilde til information?[ https://world-nuclear.org/information-libr...]
Hvis jeg bruger deres oplysninger om Uran Enrichment. (Der skal bruges 8,85 SWU/kg færdigt beridet % 5 uran)
Minen producere 2.833.000 kg beridet uran. Til dette skal der så bruges 25072050 SWU.
Der er to muligheder for at beride uran. * The gaseous diffusion process som kræver 2500 kwh pr SWU. * Modern gas centrifuge plants som kræver 50 kwh pr SWU.
Der skal ved gaseous diffusion process bruges 62680125000 kwh eller 62680 GWh. Ved Modern gas centrifuge bruges der 1253602500 kWh eller 1253 GWh.
Du skriver i #75 at der er en regnefejl i selskabes CSR (https://www.orano.group/docs/default-sourc...) og at de kun bruger 104 GWh.
Resultatet med de teoretiske værdier fra word-nuclear.org passer desværre ikke med de oplysninger som selskabet oplyser i deres CSR, men de tyder på, at din antagelse om at der er en kommafejl i CSR rapporter er forkert, da de er som minimum 10 gange større end det tal, som du mener er det rigtigt.
Man må med en hvis rimelighed antage, at mineselskabet har kontrolleret deres tal i csr, og at de ville opdaget hvis deres forbrug af strøm på 1000 gange mindre, end det som de opgiver i csr.
Minen i Kazahkstan beriger ikke uran, det er en ren mining & milling operation, 100% af al uran beriges i dag med centrifuger, det sidste diffusion plant er lukket.
Hvorfor er der så mange, der ikke vil vide, hvad prisen -ressourceforbruget- er for en vindmølle? Drømmene om PtX i stor stil må jo dog siges at gøre spørgsmålet relevant.
Ligesom ved alle andre produkter så afspejler det totale ressourceforbrug sig i prisen.
Skulle ressource forbruget af stål/beton/mandetimer/ALT, målt i total antal, til vindmøller være højere end for Atomkraft?
Så viser prisen på produktet [strøm] jo bare at vindmøller er mere effektive ift. ressource forbrug end Atomkraft.
For nogle uger siden var der en artikel i Ingeniøren om et PtX anlæg i Esbjerg, der skulle bruge 6 GW strøm.
Jer er ret sikker på at du husker forkert, for ellers er regeringens mål om 4-6 GW PtX i 2030, opnået med et eneste anlæg... Og det er ca. 2 uger siden de planer blev fremlagt...
Vel at mærke ved maks last. Kapacitetsfaktoren forventes ~57%.
Minen i Kazahkstan beriger ikke uran, det er en ren mining & milling operation,
Det gør CO2 regnskabet noget ringere.
Det er muligt at a-kraft er dyrere, til gengæld er prisen til at regne med.
Også hvis det er korrekt at den helt uberegnelige Putin levere ca 33 % af klodens samlede forbrug af uranbrændsel?
Det er muligt at a-kraft er dyrere, til gengæld er prisen til at regne med.
Er den? https://www.nordpoolgroup.com/Market-data1...
Gennemsnitsprisen i Frankrig i 2020 = 32,20 EUR/MWh; i 2021 = 109,17 EUR/MWh
Gennemsnitsprien i Danmark (DK1) i 2020 = 24,98 EUR/MWh; i 2012 = 88,14 EUR/MWh Gennemsnitsprien i Danmark (DK2) i 2020 = 28,41 EUR/MWh; i 2012 = 87,91 EUR/MWh
Jeg kan ikke lige finde rundt i de årstal - 2020 - 2021 - 2012 ?
Jeg kan ikke lige finde rundt i de årstal - 2020 - 2021 - 2012 ?
min fejl :)
Er den? https://www.nordpoolgroup.com/Market-data1...
Gennemsnitsprisen i Frankrig i 2020 = 32,20 EUR/MWh; i 2021 = 109,17 EUR/MWh
Gennemsnitsprien i Danmark (DK1) i 2020 = 24,98 EUR/MWh; i 2021 = 88,14 EUR/MWh Gennemsnitsprien i Danmark (DK2) i 2020 = 28,41 EUR/MWh; i 2021 = 87,91 EUR/MWh
Det er muligt at a-kraft er dyrere, til gengæld er prisen til at regne med.
Er den?
Ja !
Men hvorfor nogle ville ønske en permanent høj pris vs variabel pris med lavt gennemsnit er et andet spørgsmål.
Og har man et problem med de høje energipriser, så har folk egen bolig muligheden for at smække nolge solceller op, eller smide nolge penge efter vindmølle andele. (det sidste kan folk der bor til leje også gøre)
Jeg tænker også at de fleste af os herinde med egen bolig, relativt nemt kan finde midler til solceller eller vindmølle andele.
Det er lidt sværrere for folk der bor til leje sådan "bare lige" at skaffe midler, men så kan der spares op til en vindmølle andel. (eller købes strøm hvor der betales en håndøre ekstra til ny opsætning af vindmøller)
jeg taler om hvad skal levere strømmen en vindstille vinternat.
Med fare for at ødelægge den gode stemning kunne et forslag være de mere miljøvenlige, langtidsholdbare og mere termostabile natrium ion batterier. Den eventuelle højere vægt energi ratio er uden betydning ved stationær brug.
https://cen.acs.org/materials/energy-stora...
https://www.youtube.com/watch?v=cHNELRnJ_4Y
A-kraft har mindst to ulemper: Dyrere end VE og værst af alt, et let mål for aldrende, krigsgale diktatorer og andre terrorister, eller i den letter genre, et armlæn på en kontorstol kørte ind over kontakterne på kontrolpulten og lukkede værket ned:)
kjetil, du bliver ved med at tale om vind og sol, jeg taler om hvad skal levere strømmen en vindstille vinternat. Der er ikke planlagt moget som helst der kan levere strøm 24/7/365, kun flukturerende vind og sol. Bevares vandkraft kan da levere men der kommer der flaskehalse i transmissionen og det bliver næppe det sidste tørår, der er heller ingen der lover at næste år bliver bedre. Og dt er da fint at notge har sænket forbruget, men med det salg der er i elbiler så bliver det næppe ved med falde. Og i det nordiske så er der lukket flere kraftværksblokke i dk og sverige er ved at lukke ringhals. Så jo der er stor forskel på 2010 og 2020 når man ser på tilgængelig kraftværkskapacitet. I danmark er mange mindre gasmotorer også stoppet da de ikke får penge for at stå til rådighed længere.
Det er i de få timer de tilbageværende biogas og biomasseværker skal leverer, for du forventer vel ikke et forbrug en vindstille nat, der er på højde med kogespidsen en blæsende vinteraften? Og ja, så importerer vi fra lande med vandkraft for ingen har f.eks. atomkraft stående klar til at skrue op for at hjælpe os...
Det er omtalt herinde utallige gange, så jeg tænker du ved det, men med fortsæt spiller dum.
Den koster inkl. ilandføring og tilslutning ca. 15.5 mia kr at anlægge for RWE, vi kender ikke detlajerne, men dette er det Offentligt kendte tal.
@Nicolai Hanssing De 15,5 mia er en anslået pris, og det lader til at den er helt forkert/dum.
Ørsted har solgt 50% af Hornsea 2 for 27 mia. Hornsea er på 1,3 GW, det giver en salgspris på 41,5 mia pr. GW. Hvorfor i alverden skulle nogen betale 41,5 mia pr. GW hvis RWE kan bygge for 15,5 mia?
Hvorfor i alverden skulle nogen betale 41,5 mia pr. GW hvis RWE kan bygge for 15,5 mia?
Fordi Hornsea 2 har en 15 årig CfD med strike price på 164.96 £/MWh (140 £/MWh i 2012-priser), som stiger med inflationen, frem til 2035. https://www.lowcarboncontracts.uk/cfds/hor...
Den er med andre ord en veritabel pengemaskine, som intet har med byggeprisen at gøre, men derimod det fuldstændigt tossede udbudssystem, som briterne havde i 2015.
Horns rev 3 blev udbudt samme år med en fast garantipris på kun det halve, og kun for de første 50.000 fuldlasttimer. Den kostede 7,5 mia kr for 407 MW, så de 15,5 mia kr for 1 GW i 2024 er næppe helt skævt. https://en.wikipedia.org/wiki/Horns_Rev_Of...
Det da bare super - nøsten klar. For ikke en måned siden var Finland ude og varsle brownouts hivs ikke OL3 kom rettdigt på benene. OG FRankrig følger IKKE deres plan.
New 1.600MW EPR nuclear reactor in Finland not guaranteed to start in DecemberAs testing found weaknesses. https://t.co/kc5FSbbsnX
— Jean-Michel Glachant (@JMGlachant) October 19, 2022
https://www.tvo.fi/en/index/production/pla...
Damage has been detected in the internals of the feedwater pumps located in Olkiluoto 3’s turbine island during maintenance and inspection work. This will most likely have an effect on the continuation of Olkiluoto 3’s nuclear commissioning and the start of regular electricity production. TVO is actively taking part in advancing the investigation together with the plant supplier.
In the feedwater pumps located in the nuclear power plant’s turbine island, water from the feedwater tank is pumped into the steam generators. The damage detected at the pumps has no impact on nuclear safety.
https://www.tvo.fi/en/index/production/pla...
Hold nu kæft......... Er det ikke på tide at sætte EDF fra bestillingen og sætte ABB, RR eller Siemens på opgaven i stedet?
Jeg læste andetsteds at EDF havde brugt 10 år på at sætte sølle 500 MW havvind op i st Nazaire. Med det tempo er det da klart at det tager et (skøde)hundeliv at få et sølle atomkraftværk op at køre.
At Atom fantasterne ikke kommer med bemærkninger til sådanne artikler ?
At Atom fantasterne ikke kommer med bemærkninger til sådanne artikler ?
Nu var der startet en ny tråd om fødepumpehavariet, men den risikerede måske at blive for saglig for publikum her?
https://ing.dk/artikel/finsk-elforsyning-u...
Og da man nok ikke skal forestille sig at publikum her ved hvad fødepumper er for noget så ser det ud til af billedet at det drejer sig om 3 stk der skal pumpe ca 9000 m3/h vand fra trykket i fødevandstanken op til måske 100 bar så der bliver et damptryk til turbinen på 75 bar.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
