Forsinkelsesplaget atomreaktor er nu koblet på det finske elnet

At Atom fantasterne ikke kommer med bemærkninger til sådanne artikler ?

https://ing.dk/artikel/finsk-elforsyning-under-pres-pumpefejl-udskyder-stroem-ny-atomreaktor-262041#comment-1084447

Og da man nok ikke skal forestille sig at publikum her ved hvad fødepumper er for noget så ser det ud til af billedet at det drejer sig om 3 stk der skal pumpe ca 9000 m3/h vand fra trykket i fødevandstanken op til måske 100 bar så der bliver et damptryk til turbinen på 75 bar.

https://www.tvo.fi/material/collections/20220829170514/7bsbM2t3x/ydinvoimalayks_OL3_ENG.pdf

At Atom fantasterne ikke kommer med bemærkninger til sådanne artikler ?

<a href="https://www.tvo.fi/en/index/production/pla..">https://www.tvo.fi/en/ind…;.

Hold nu kæft......... Er det ikke på tide at sætte EDF fra bestillingen og sætte ABB, RR eller Siemens på opgaven i stedet?

Jeg læste andetsteds at EDF havde brugt 10 år på at sætte sølle 500 MW havvind op i st Nazaire. Med det tempo er det da klart at det tager et (skøde)hundeliv at få et sølle atomkraftværk op at køre.

https://www.tvo.fi/en/index/production/plantunits/ol3/ol3forecast.html

Damage has been detected in the internals of the feedwater pumps located in Olkiluoto 3’s turbine island during maintenance and inspection work. This will most likely have an effect on the continuation of Olkiluoto 3’s nuclear commissioning and the start of regular electricity production. TVO is actively taking part in advancing the investigation together with the plant supplier.</p>
<p>In the feedwater pumps located in the nuclear power plant’s turbine island, water from the feedwater tank is pumped into the steam generators. The damage detected at the pumps has no impact on nuclear safety.

Det da bare super - nøsten klar. For ikke en måned siden var Finland ude og varsle brownouts hivs ikke OL3 kom rettdigt på benene. OG FRankrig følger IKKE deres plan.

</p>
<blockquote class="twitter-tweet"><p lang="en" dir="ltr" xml:lang="en" xml:lang="en">New 1.600MW EPR nuclear reactor in Finland not guaranteed to start in December<br /><br />As testing found weaknesses.<br /><a href="https://t.co/kc5FSbbsnX">https://t.co/kc5FSbbsnX</a></p&gt;— Jean-Michel Glachant (@JMGlachant) <a href="https://twitter.com/JMGlachant/status/1582627961051619328?ref_src=twsrc… 19, 2022</a></blockquote> <script async src="https://platform.twitter.com/widgets.js&quot; charset="utf-8"></script>

https://www.bloomberg.com/news/articles/2022-10-19/finland-sees-delay-to-new-nuclear-reactor-as-blackouts-loom

Hvorfor i alverden skulle nogen betale 41,5 mia pr. GW hvis RWE kan bygge for 15,5 mia?

Den er med andre ord en veritabel pengemaskine, som intet har med byggeprisen at gøre, men derimod det fuldstændigt tossede udbudssystem, som briterne havde i 2015.

Horns rev 3 blev udbudt samme år med en fast garantipris på kun det halve, og kun for de første 50.000 fuldlasttimer. Den kostede 7,5 mia kr for 407 MW, så de 15,5 mia kr for 1 GW i 2024 er næppe helt skævt. https://en.wikipedia.org/wiki/Horns_Rev_Offshore_Wind_Farm#Horns_Rev_3

Det er omtalt herinde utallige gange, så jeg tænker du ved det, men med fortsæt spiller dum.</p>
<p>Den koster inkl. ilandføring og tilslutning ca. 15.5 mia kr at anlægge for RWE, vi kender ikke detlajerne, men dette er det Offentligt kendte tal.</p>
<p>

Ørsted har solgt 50% af Hornsea 2 for 27 mia. Hornsea er på 1,3 GW, det giver en salgspris på 41,5 mia pr. GW. Hvorfor i alverden skulle nogen betale 41,5 mia pr. GW hvis RWE kan bygge for 15,5 mia?

kjetil, du bliver ved med at tale om vind og sol, jeg taler om hvad skal levere strømmen en vindstille vinternat. Der er ikke planlagt moget som helst der kan levere strøm 24/7/365, kun flukturerende vind og sol. Bevares vandkraft kan da levere men der kommer der flaskehalse i transmissionen og det bliver næppe det sidste tørår, der er heller ingen der lover at næste år bliver bedre. Og dt er da fint at notge har sænket forbruget, men med det salg der er i elbiler så bliver det næppe ved med falde. Og i det nordiske så er der lukket flere kraftværksblokke i dk og sverige er ved at lukke ringhals. Så jo der er stor forskel på 2010 og 2020 når man ser på tilgængelig kraftværkskapacitet. I danmark er mange mindre gasmotorer også stoppet da de ikke får penge for at stå til rådighed længere.

jeg taler om hvad skal levere strømmen en vindstille vinternat.

https://cen.acs.org/materials/energy-storage/Reliance-buys-sodium-ion-battery/100/web/2022/01

https://www.youtube.com/watch?v=cHNELRnJ_4Y

A-kraft har mindst to ulemper: Dyrere end VE og værst af alt, et let mål for aldrende, krigsgale diktatorer og andre terrorister, eller i den letter genre, et armlæn på en kontorstol kørte ind over kontakterne på kontrolpulten og lukkede værket ned:)

https://ing.dk/artikel/atomreaktor-noedlukkede-flyttede-stol-rengoeringen-248663

Det er muligt at a-kraft er dyrere, til gengæld er prisen til at regne med.</p>
<p>Er den?

Ja !

• Du kan altid regne med at prisen på atomkraft er høj.

Men hvorfor nogle ville ønske en permanent høj pris vs variabel pris med lavt gennemsnit er et andet spørgsmål.

Og har man et problem med de høje energipriser, så har folk egen bolig muligheden for at smække nolge solceller op, eller smide nolge penge efter vindmølle andele. (det sidste kan folk der bor til leje også gøre)

Jeg tænker også at de fleste af os herinde med egen bolig, relativt nemt kan finde midler til solceller eller vindmølle andele.

Det er lidt sværrere for folk der bor til leje sådan "bare lige" at skaffe midler, men så kan der spares op til en vindmølle andel. (eller købes strøm hvor der betales en håndøre ekstra til ny opsætning af vindmøller)

Jeg kan ikke lige finde rundt i de årstal - 2020 - 2021 - 2012 ?

Er den? https://www.nordpoolgroup.com/Market-data1...

Gennemsnitsprisen i Frankrig i 2020 = 32,20 EUR/MWh; i 2021 = 109,17 EUR/MWh

Gennemsnitsprien i Danmark (DK1) i 2020 = 24,98 EUR/MWh; i 2021 = 88,14 EUR/MWh Gennemsnitsprien i Danmark (DK2) i 2020 = 28,41 EUR/MWh; i 2021 = 87,91 EUR/MWh

Jeg kan ikke lige finde rundt i de årstal - 2020 - 2021 - 2012 ?

Det er muligt at a-kraft er dyrere, til gengæld er prisen til at regne med.

Gennemsnitsprisen i Frankrig i 2020 = 32,20 EUR/MWh; i 2021 = 109,17 EUR/MWh

Gennemsnitsprien i Danmark (DK1) i 2020 = 24,98 EUR/MWh; i 2012 = 88,14 EUR/MWh Gennemsnitsprien i Danmark (DK2) i 2020 = 28,41 EUR/MWh; i 2012 = 87,91 EUR/MWh

Det er muligt at a-kraft er dyrere, til gengæld er prisen til at regne med.

Hej Jesper Ørsted

Minen i Kazahkstan beriger ikke uran, det er en ren mining & milling operation,

<em>For nogle uger siden var der en artikel i Ingeniøren om et PtX anlæg i Esbjerg, der skulle bruge 6 GW strøm.</em></p>
<p>Jer er ret sikker på at du husker forkert, for ellers er regeringens mål om 4-6 GW PtX i 2030, opnået med et eneste anlæg... Og det er ca. 2 uger siden de planer blev fremlagt...

Vel at mærke ved maks last. Kapacitetsfaktoren forventes ~57%.

Hvorfor er der så mange, der ikke vil vide, hvad prisen -ressourceforbruget- er for en vindmølle? Drømmene om PtX i stor stil må jo dog siges at gøre spørgsmålet relevant.

Skulle ressource forbruget af stål/beton/mandetimer/ALT, målt i total antal, til vindmøller være højere end for Atomkraft?

Så viser prisen på produktet [strøm] jo bare at vindmøller er mere effektive ift. ressource forbrug end Atomkraft.

Hej Jesper Ørsted Er word-nuclear.org er troværdig kilde til information?[ <a href="https://world-nuclear.org/information-libr..">https://world-nuclear.org…;
<p>Hvis jeg bruger deres oplysninger om Uran Enrichment. (Der skal bruges 8,85 SWU/kg færdigt beridet % 5 uran)</p>
<p>Minen producere 2.833.000 kg beridet uran. Til dette skal der så bruges 25072050 SWU.</p>
<p>Der er to muligheder for at beride uran. * The gaseous diffusion process som kræver 2500 kwh pr SWU. * Modern gas centrifuge plants som kræver 50 kwh pr SWU.</p>
<p>Der skal ved gaseous diffusion process bruges 62680125000 kwh eller 62680 GWh. Ved Modern gas centrifuge bruges der 1253602500 kWh eller 1253 GWh.</p>
<p>Du skriver i #75 at der er en regnefejl i selskabes CSR (<a href="https://www.orano.group/docs/default-sourc...">https://www.orano.group/…;) og at de kun bruger 104 GWh.</p>
<p>Resultatet med de teoretiske værdier fra word-nuclear.org passer desværre ikke med de oplysninger som selskabet oplyser i deres CSR, men de tyder på, at din antagelse om at der er en kommafejl i CSR rapporter er forkert, da de er som minimum 10 gange større end det tal, som du mener er det rigtigt.</p>
<p>Man må med en hvis rimelighed antage, at mineselskabet har kontrolleret deres tal i csr, og at de ville opdaget hvis deres forbrug af strøm på 1000 gange mindre, end det som de opgiver i csr.

https://www.world-nuclear.org/information-library/nuclear-fuel-cycle/conversion-enrichment-and-fabrication/uranium-enrichment.aspx

For nogle uger siden var der en artikel i Ingeniøren om et PtX anlæg i Esbjerg, der skulle bruge 6 GW strøm.</p>
<p>Jer er ret sikker på at du husker forkert, for ellers er regeringens mål om 4-6 GW PtX i 2030, opnået med et eneste anlæg... Og det er ca. 2 uger siden de planer blev fremlagt...

Fra artikkel: "Ny aftale skal få et brintanlæg på 1GW i gang ved Esbjerg i 2024. Dermed er der nu planer om strømbehov til power-to-x på seks gange mere, end Energistyrelsen fremskriver". Dersom strøm kommer fra sol og vind kan kanskje 6 GW være merkeeffekt. Da tilsvarer 1 GW ca 16,7% i kapasitetsfaktor (et veldig lavt tall. For sol alene kan en vel regne med ca 12% på våre breddegrader).

For nogle uger siden var der en artikel i Ingeniøren om et PtX anlæg i Esbjerg, der skulle bruge 6 GW strøm.

Horns Rev 3 ud for Esbjerg indviedes i 2018 og består af 49 stk 8,3 MW møller. I 2020 ydede disse i gennemsnit 51 % af den nominelle kapacitet og i 2021 tilsvarende 48%. Så 60-63% effektivitet på Dogger Banke lyder utroværdigt.

Det er den kapasitetsfaktoren Equinor regner med og den gjelder GE Haliade 12 og 14 MW turbiner. Turbinene til Hywind Scotland har kf på 55% målt over tre år. Her er det 6 MW turbiner.

Horns Rev 3 ud for Esbjerg indviedes i 2018 og består af 49 stk 8,3 MW møller. I 2020 ydede disse i gennemsnit 51 % af den nominelle kapacitet og i 2021 tilsvarende 48%. Så 60-63% effektivitet på Dogger Banke lyder utroværdigt.

Ud fra de regnskaber jeg har set fra Forsmark og Oscarshamnn for 2020 finder jeg en fremstillingspris på henholdsvis 20 og 15 øre/kWh, inclusive henlæggelser til slutdeponi og nedbrydning. Og du opgiver vedligeholdelsesprisen for havvindmøller til 15 øre/kWh.

Når lånerenten er henholdsvis 4% for vind og 9% for kernekraft siger den sluttelige fremstillingspris lidet eller intet om, hvad der er mest ressourcekrævende at bygge. Og man kan jo kun skære tænder af arrigskab, når pensionskassedirektører slår ud med armene og tilbyder at bruge mine penge til bygning af vindmøller.

Solceller er naturligvis helt umulige på vore breddegrader. I januar 2021 ydede de i gennemsnit 24 MW og i juni 311 MW.

Lægger man vind og solydelser sammen finder man, at de gennemsnitlige månedlige andele af elforbruget i 2021 varierer immellem 36% og 59%. Og de minimale andele af elforbruget måned for måned varierer mellem 6% og 1%. Prøv lige at sammenligne disse tal med tallene for finsk atomkraft.

Man kan sige, at det jo hidtil er gået meget godt. Det kan vi tqakke de svenske og norske vandkraftværker for. Dog bør man måske overveje, om det også vil kunne gå godt efterhånden som der kommer mere vindkraft i både Danmark og vore nabolande. Og flere kabelforbindelser til de store forbrugere syd for os.

For nogle uger siden var der en artikel i Ingeniøren om et PtX anlæg i Esbjerg, der skulle bruge 6 GW strøm. Det fremgik af artiklen, at vindmøller ikke vil kunne yde en pålidelig strømforsyning!

Kjetil (Ketill) du har ret i at danmark teoretisk lige kan klare sig med den nuværende kapacitet, men vindmøllerne ødelægger økonomien. Der er ikke nok penge i at være backup og der er få få driftstimer. Dertil skal de ombygges til biobrændsel og vil derfor miste kapacitet. men læs rapporten, ikke hyggelig læsning. <a href="https://www.danskenergi.dk/sites/danskener..">https://www.danskenergi.d…;.

Interessant rapport! Essensen i den er at på grunn av vindkraft har strømprisene sunket fra 40 øre per kWh i 2006 til ca 18 øre i 2015 på Nord Pool (året for rapporten). Denne lave prisen kan ikke kraftvarmeverkene leve med og derfor vil de etter hvert stenges ned (grunnet dårlig lønnsomhet) og da vil Danmark streve med strømbalanse og forsyningssikkerhet. Jeg synes at dette høres både logisk og korrekt ut.

Løsningen kan da være at varmekraftverkene blir på en eller anne måte kompensert for sitt bidrag med å sikre balanse og backup utover de priser de får for strømmen. Det synes jeg er en rimelig løsning (både rettferdig og økonomisk!).

Med bransjens egne ord: "Ydelser med værdi for elsystemet – ikke blot den klassiske elproduktion fra kraftværker og vedvarende energikilder – bør i videst muligt omfang markedsgøres eller værdisættes på anden vis, så markedsaktørerne drives af incitamenter, der afspejler elsystemets behov for de enkelte ydelser".

Men slike ordninger finnes kanskje allerede i dag?

Kjetil du har ret i at danmark teoretisk lige kan klare sig med den nuværende kapacitet, men vindmøllerne ødelægger økonomien. Der er ikke nok penge i at være backup og der er få få driftstimer. Dertil skal de ombygges til biobrændsel og vil derfor miste kapacitet. men læs rapporten, ikke hyggelig læsning. <a href="https://www.danskenergi.dk/sites/danskener..">https://www.danskenergi.d…;.

Det er derfor der satses på varmepumper og elpatroner i fjernvarmen, PtX forudsætter billig el når de producerer og elsystemer forudsætter at der er et stort behov i perioder med meget produktion og lidt forbrug i perioder med lav produktion... DAC er en yderligere regulering af forbruget...

Den store ombygning til biomasse har hele tiden været en midlertidig løsning til hurtigt at komme væk fra kul... Afbrændingen vil falde kraftigt frem imod 2030, hvis udbygningen af VE fortsætter... Det har været planen siden Energinet lavede de 4 scenarier også omkring 2015...

Kjetil du har ret i at danmark teoretisk lige kan klare sig med den nuværende kapacitet, men vindmøllerne ødelægger økonomien. Der er ikke nok penge i at være backup og der er få få driftstimer. Dertil skal de ombygges til biobrændsel og vil derfor miste kapacitet. men læs rapporten, ikke hyggelig læsning. https://www.danskenergi.dk/sites/danskenergi.dk/files/media/dokumenter/2017-07/GEV%20Baggrundspapir%203.%20Sikker%20el-%20og%20varmeforsyning.pdf

Jeg kan dog oplyse, at Equinor i november 2020 oplyste, at de havde sikret sig 50 milliarder kroner til at bygge en park på DOggerbanke med en nominel kapacitet på 2,4 GW, dvs. en praktisk kapacitet på 1,2 GW hvilket giver en pris på 42 milliarder kroner per GW.</p>
<p>Dette kan ikke være meget mindre end prisen for Oulkiluoto 3, og så kan Ouikiluoto tre forventes at yde stabilt, og ikke som vinden blæser.</p>
<p>Vindkraften er kort sagt et kæmpe bedrag.

@ Søren Holst Kjærsgård

Prisen for Dogger Bank er ca 78 milliarder for 3,6 GW (som stemmer bra med dine tall). Kapasitetsfaktor vil bli i området 60 til 63%. Så produksjonen blir ca 19,4 TWh. Kostnad per TWh blir derfor ca 4,02 milliarder (danske kroner).

For OL3 anslo Areva prisen å være 8,5 milliarder € i 2013. Det skulle tilsvare ca 94,5 milliarder (danske kr) når en regner inn inflasjon og renter (egentlig mye mer). Med 1,6 GW og kapasitetsfaktor på 0,9 (snitt for to andre reaktorer over ca 20 år) så blir produksjoen 12,6 TWh. Kostnad per TWh blir da ca 7,5 milliarder.

Når en i tillegg må anta ca 4% rente for Dogger Bank og ca 9% for OL3, så blir atomkraften ekstremt dyr. NVE oppgir drift og vedlikehold til 15 øre/kWh for bunnfast vind og 17,3 øre for atomkraft. For atomkraft kommer masse i tillegg , dekommisjonering, forsikring(!) og mye annet!

I Danmark har en kraftvarmeverk med en strømkapasitet på 5,3 GW (tall fra 2017) som gir et årspotensial på ca 46,4 TWh, altså mer enn Danmarks totale strømforbruk. Kraftvarmeverkene kan da til stort sett bære hele Danmarks forbruk og er en meget god kilde til balanse og backup. Så kan en importere strøm når det er billigere enn å kjøre verkene på fullt. Resutatet er at Danmark har ca verdens sikreste og mest stabile strømforsyning. Vindkraften er ikke et bedrag, men et meget verdifullt bidrag som fungerer utmerket i Danmarks energisystem. Om Vindkraftproduksjonen dobles med vindkraft som har kapasitetsfaktor opp mot 70% (25 MW turbiner og levealder 50 å) og samtidig nye solparker med batteristøtte, så vil balanse og backupbehovet synke. Stadig mer av strømmen vil brukes til å produsere hydrogen og varmekraftverkene kan skifte fra biobrensel til hydrogen.

De stopper snart igen!

https://www.tvo.fi/en/index/production/plantunits/ol3/ol3forecast.html

De stoppede leveringen søndag middag og har taget den op igen her tirsdag aften.</p>
<p>Måske noget test.

Jeg kender den ikke, men har dog set en noget kort summering omkring det på nettet et sted. (husker det som TVOs egne sider, men er ikke sikker)

De stoppede leveringen søndag middag og har taget den op igen her tirsdag aften.

Måske noget test.

Hvorfor er der så mange, der ikke vil vide, hvad prisen -ressourceforbruget- er for en vindmølle?

Er det ikke nok at kende garantiprisen?

Drømmene om PtX i stor stil må jo dog siges at gøre spørgsmålet relevant.

Det gør kun prisen relevant - og den er

Kriegers flak 37,5 øre/kwh ! Og så skal nogle andre sørge for backup :-(</p>
<p>HPC 112 øre /kwh ! Også her skal nogle andre sørge for backup :-(

Har du novensinde haft ansvaret for nogensomhelst produktion, siden du ikke fatter, at vindkraftens hyppige og uforudsigelige variation helt ned til nul eller næsten nul er et problem, der skal tages alvorligt?

Dette kan ikke være meget mindre end prisen for Oulkiluoto 3, og så kan Ouikiluoto tre forventes at yde stabilt, og ikke som vinden blæser.

Hvorfor er der så mange, der ikke vil vide, hvad prisen -ressourceforbruget- er for en vindmølle? Drømmene om PtX i stor stil må jo dog siges at gøre spørgsmålet relevant.

Kriegers flak 37,5 øre/kwh ! Og så skal nogle andre sørge for backup :-(</p>
<p>HPC 112 øre /kwh ! Også her skal nogle andre sørge for backup :-(</p>
<p>Sværere er det ikke at sammenligne.

Solceller, ustøttet, markedspris: Andre skal lave backup

Hvor findes der ustøttede atomkraftværker som selv klarer backup ?

Er der stadig ingen, der kan fremskaffe et tal for, hvad det har kostet bygge Kriegers Flaks 607 MW nominel vindkraft, så vi sagligt kan sammenligne prisen for vindkraft med prisen for atomkraft?

Kriegers flak 37,5 øre/kwh ! Og så skal nogle andre sørge for backup :-(

HPC 112 øre /kwh ! Også her skal nogle andre sørge for backup :-(

Sværere er det ikke at sammenligne.

Har du novensinde haft ansvaret for nogensomhelst produktion, siden du ikke fatter, at vindkraftens hyppige og uforudsigelige variation helt ned til nul eller næsten nul er et problem, der skal tages alvorligt?

Er der stadig ingen, der kan fremskaffe et tal for, hvad det har kostet bygge Kriegers Flaks 607 MW nominel vindkraft, så vi sagligt kan sammenligne prisen for vindkraft med prisen for atomkraft?

Jeg kan dog oplyse, at Equinor i november 2020 oplyste, at de havde sikret sig 50 milliarder kroner til at bygge en park på DOggerbanke med en nominel kapacitet på 2,4 GW, dvs. en praktisk kapacitet på 1,2 GW hvilket giver en pris på 42 milliarder kroner per GW.

Dette kan ikke være meget mindre end prisen for Oulkiluoto 3, og så kan Ouikiluoto tre forventes at yde stabilt, og ikke som vinden blæser.

Vindkraften er kort sagt et kæmpe bedrag.

Er de ved at lukke ringhals? Er det noget nyt?

kjetil, du bliver ved med at tale om vind og sol, jeg taler om hvad skal levere strømmen en vindstille vinternat. Der er ikke planlagt moget som helst der kan levere strøm 24/7/365, kun flukturerende vind og sol. Bevares vandkraft kan da levere men der kommer der flaskehalse i transmissionen og det bliver næppe det sidste tørår, der er heller ingen der lover at næste år bliver bedre. Og dt er da fint at notge har sænket forbruget, men med det salg der er i elbiler så bliver det næppe ved med falde. Og i det nordiske så er der lukket flere kraftværksblokke i dk og sverige er ved at lukke ringhals. Så jo der er stor forskel på 2010 og 2020 når man ser på tilgængelig kraftværkskapacitet. I danmark er mange mindre gasmotorer også stoppet da de ikke får penge for at stå til rådighed længere.

Kjetil, der er forskel på 2010-2020, og nu. I dag er mange større kraftværker lukket, norge har fået mange flere udlandsforbindelser, elforbruget er på vej op. De høje priser er kommer dor at blive, der er lang tid til de næste større vindmølleparker er færdige, i mellemtiden lukker flere kraftværker. De lave priser skyldes ikke vind og sol, men kraftværkerne.

Hvorfor skulle situasjonen i år være så forskjellig fra årene 2010 til 2022? Tyskland stengte ikke 3 reaktorer før utgangen av 2021 (og ingen året før) og skal stenge de tre siste ved utgangen av dette året. Strømforbruket i EU (og Norge) har knapt steget noe siden 2006 (ligget på ca 2.800 TWh i EU eks UK). Norske husholdninger har senket sitt forbruk gradvis siden 1995 (fra 20.000 kWh per husholdning til 16.000 kWh).

Jeg håper imidlertid at strømforbruket går kraftig opp de neste årene (utenom husholdningene). Det er forutsetningen for å fase ut fossile brensler. Ellers så er det slik at nye vindparker og solparker fases inn kontiuerlig (med stadig høyere kapasitesfaktor og batteristøtte for døgnleveranse for solparker). Gasssituasjonen har heldigvis ført til intensivert utbygging av sol og vind, så noe godt kommer det ut av elendigheten.

Ketill

Kjetil, der er forskel på 2010-2020, og nu. I dag er mange større kraftværker lukket, norge har fået mange flere udlandsforbindelser, elforbruget er på vej op. De høje priser er kommer dor at blive, der er lang tid til de næste større vindmølleparker er færdige, i mellemtiden lukker flere kraftværker. De lave priser skyldes ikke vind og sol, men kraftværkerne.

Kjetil, jeg glemmer ikke noget, havd skal man bruge lave priser til hvis de er 10x dyrere når man skal bruge dem.

Kjetil, jeg glemmer ikke noget, havd skal man bruge lave priser til hvis de er 10x dyrere når man skal bruge dem. Jeg er skam for vindmøller og solceller ejer begge dele. Men som det er og bliver så vil der mange grundlast i stor stil. Men ja en nationalisering af prissystem vil da helt sikkert virke, men så er det også slut med de lave priser. Og husk at 9 timer til 1 øre og 1 time til 10kr er 1 krone i snit, men hvis det er når koster 10kr man skal/må bruge den så er det 10kr man betaler, ikke gennemsnittet.

Kjetil Det er korrekt at vindmøller producerer mere om vinteren, lige så korrekt er det at prisen stiger til enorme højeder.når de ikke gør. Jeg er efterhånden ved at være træt af at sidde og holde øje med elprisene så det ikke koster 20kr bare i strøm at lave aftensmad eller vaske tøj. Det er muligt at a-kraft er dyrere, til gengæld er prisen til at regne med.

Du glemmer helt at 2021 var et unntaksår og ikke en erfaring en kan ta utgangspunkt i. Allerede året før (2020) var det omvendt av 2021 med overskudd av strøm i Europa og rekordlave priser. Når en skal vurdere energisituasjonen må en ta utgangspunkt i årene 2010 da snittprisen var ca 29 øre og med små variasjoner. Deersom vi får gjort noe med dagens vanvittige markededsystem (med Nord Pool og dets uheldige algoritmer og auksjonsopplegg) som slo galt ut både i 2020 (overskudd) og 2021 (undeskudd) så hadde en sluppet disse høye berg og dalbaneprisene (altså disse priser har veldig lite med produksjonsform å gjøre).

@Kjetil Det er korrekt at vindmøller producerer mere om vinteren, lige så korrekt er det at prisen stiger til enorme højeder.når de ikke gør. Jeg er efterhånden ved at være træt af at sidde og holde øje med elprisene så det ikke koster 20kr bare i strøm at lave aftensmad eller vaske tøj. Det er muligt at a-kraft er dyrere, til gengæld er prisen til at regne med.

Så må jeg jo gå lidt mere i detailler med nedenståående tabel, der viser alle danske havviindmøllers ydelser i 2. halvår 2021</p>
<p>...........Middel............Maks.................Min Jul ....651 MW.... 2026 MW ......0 MW Aug... 697 MW ...2002 MW .....0 MW Sep ...703 MW ....2068 MW ......0 MW Okt ...1165 MW... 2119 MW ....28 MW Nov ...1129 MW ...2134 MW ...45 MW Dec ...1139 MW ...2140 MW .....6 MW

Det er fint at dine tall bekrefter min antagelse om stadig stigende produksjon mot vinteren (middelverdier). Altså stigende produksjon i takt med økende behov. Utmerket! Takk skal du ha!

Luk dog øjnene op og erkend, at har man sagt vindmøller, så har man også sagt bach-up.

Er der stadig ikke nogen, der kan eller vil fortælle mig, hvad Kriegers Flak har kostet, så vi kan sammenligne med Oulkiluoto 3?

Danske havvindmøllers ydelser i 2. halvår 2021

...........Middel............Maks.................Min

Jul ....651 MW.... 2026 MW ......0 MW

Aug... 697 MW ...2002 MW .....0 MW

Sep ...703 MW ....2068 MW ......0 MW

Okt ...1165 MW... 2119 MW ....28 MW

Nov ...1129 MW ...2134 MW ...45 MW

Dec ...1139 MW ...2140 MW .....6 MW

Så må jeg jo gå lidt mere i detailler med nedenståående tabel, der viser alle danske havviindmøllers ydelser i 2. halvår 2021

...........Middel............Maks.................Min Jul ....651 MW.... 2026 MW ......0 MW Aug... 697 MW ...2002 MW .....0 MW Sep ...703 MW ....2068 MW ......0 MW Okt ...1165 MW... 2119 MW ....28 MW Nov ...1129 MW ...2134 MW ...45 MW Dec ...1139 MW ...2140 MW .....6 MW

I månederne juli-december 2021 varierede de gennemsnitlige månedsydelser mellem 138 MW og 242 MW. Er der en enkelt talblind person blandt læserne, der vil hævde, at Back-up ikke er et omkostningskrævende problem?

En kan mistenke at produksjonen langt på vei følger strømbehovet med lavest produksjon i juli og høyest i desember . Kf i juli 32% og 56% i desember (om en gjør svært enkle antagelser). Atom kommer i sammenligning dårlig ut med kf på 92% både i juli og desember (om en ikke ville skjære ned produksjonen på sommeren, noe som høyner prisen per kWh betraktelig).

Rent overflatisk sett kan det se ut som at ditt innlegg her var selvmål!

Nogle må til sammenligning vide, hvad de 607 MW nominelle kapacitet på Kriegers Flak har kostet at bygge. Parken var fuldt indkørt i Juni 2021.

I 2. halvår 2021 var den gennemsnitlige ydelse 265 MW! 44% af den nominlelle kapacitet.

I månederne juli-december 2021 varierede de gennemsnitlige månedsydelser mellem 138 MW og 242 MW. Er der en enkelt talblind person blandt læserne, der vil hævde, at Back-up ikke er et omkostningskrævende problem?

I øvrigt leverede vindkraften ikke 25 % af Finlands elforbrug. I 2021 var dennes gennemsnitlige ydelse 902 MW varierende ukontrollabelt mellem 9 MW og 2748 MW. Elforbruget var i gennemsnit 9670 MW. Så 9% af elforbruget er nærmere sandheden.

Og atomkraften ydede i gennemsnit 2581 MW varierende kontrolleret mellem 2804 MW og 991 MW.

Temmelig mange temmelig forskellige tal for atomkrafts CO2/kWh ryger frem og tilbage i debatten.

Både at bygge et atomkraftværk og at hente olie og gas, må komme med en betydelig CO2-regning.

Men: hvis olie ligger på 281 g CO2/kWh og naturgas på 204 g CO2/kWh, finder jeg det ikke bevist at atomkraft nødvendigvis udleder mindre CO2 end olie/gasafbrænding ville gøre.

Med nylig opstået sikkerhedsrisiko om de ukrainske atomkraftværker, og en lang og uforudsigelig procedure fra plan til opstart, er jeg ikke sikker på hvor god en idé atomkraft er.

Den dag røderusserne kommer (og det gør de jo nok igen), kan et atomkraftværk være forvandlet til en potentiel beskidt a-bombe, og med radioaktivt materiale skal man planlægge hundrede af år frem i en usikker fremtid.

Forsyningssikkerhed for det fissile materiale skal ligeledes tages i betragtning

https://hbemo.dk/haandbog-for-energikonsulenter-hb2019-gaeldende/bilag-4-energimaerkning-af-eksisterende-bygninger/vejledende-tekniske-bilag-og-tabeller/braendsel/braendvaerdier-og-co2-emissionsfaktorer

Hej Jesper Ørsted Er word-nuclear.org er troværdig kilde til information?[ https://world-nuclear.org/information-library/nuclear-fuel-cycle/conversion-enrichment-and-fabrication/uranium-enrichment.aspx]

Hvis jeg bruger deres oplysninger om Uran Enrichment. (Der skal bruges 8,85 SWU/kg færdigt beridet % 5 uran)

Minen producere 2.833.000 kg beridet uran. Til dette skal der så bruges 25072050 SWU.

Der er to muligheder for at beride uran.

• The gaseous diffusion process som kræver 2500 kwh pr SWU.
• Modern gas centrifuge plants som kræver 50 kwh pr SWU.

Der skal ved gaseous diffusion process bruges 62680125000 kwh eller 62680 GWh. Ved Modern gas centrifuge bruges der 1253602500 kWh eller 1253 GWh.

Du skriver i #75 at der er en regnefejl i selskabes CSR (https://www.orano.group/docs/default-source/orano-doc/expertises/producteur-uranium/katco_csr_2020_english.pdf?sfvrsn=13d4e966_2) og at de kun bruger 104 GWh.

Resultatet med de teoretiske værdier fra word-nuclear.org passer desværre ikke med de oplysninger som selskabet oplyser i deres CSR, men de tyder på, at din antagelse om at der er en kommafejl i CSR rapporter er forkert, da de er som minimum 10 gange større end det tal, som du mener er det rigtigt.

Man må med en hvis rimelighed antage, at mineselskabet har kontrolleret deres tal i csr, og at de ville opdaget hvis deres forbrug af strøm på 1000 gange mindre, end det som de opgiver i csr.

Hej Don Juul Madsen

Jeg må desværre skuffe dig. :-)</p>
<p>JØ og jeg er blevet enige om, at de 44.900 kWh/kg uran er det rigtige tal for USA.

Hvis tallene ellers er rigtige, så burde Belarus og Pakistan overveje om de ikke burde vælge en anden kilde til energi. :-)

Hvis vi fremadrettet skal snakke Akraft og CO2 udledning er der så et land vi skal bruge til debatten,

Niels Peter Jensen

Jeg må desværre skuffe dig. :-)

JØ og jeg er blevet enige om, at de 44.900 kWh/kg uran er det rigtige tal for USA. Tallet kan ikke anvendes som et tal gældende for alle akraftværker. Bruger man tallene fra samme kilde [https://world-nuclear.org/information-library/facts-and-figures/world-nuclear-power-reactors-and-uranium-requireme.aspx] så kommer man frem til:

• Argentina 59.880 kWh/kg.
• Armenia 52.000kWh/kg.
• Belarus 1.676 kWh/kg.
• Canada 61.796 KWh/kg.
• China 36.045kWh/kg.
• Czech Republic 40.226 kWh/kg.
• Finland 53.206 kWh/kg.
• France 41.139 kWh/kg.
• Hungary 47.500 kWh/kg.
• Iran 37.908 kWh/kg.
• Pakistan 12.198 kWh/kg.
• Sweden 51.860 kWh/kg.
• USA 44.900 kWh/kg.

Hvis tallene ellers er rigtige, så burde Belarus og Pakistan overveje om de ikke burde vælge en anden kilde til energi. :-)

Hvis vi fremadrettet skal snakke Akraft og CO2 udledning er der så et land vi skal bruge til debatten, eller må man frit vælge et land i sin debat? Skal vi f.eks vælge Canada fordi de har den højste værdi, eller Belarus fordi de har den laveste værdi, eller skal vi vælge gennemsnitet for verden som er på 40.850 kWh/kg?

Men grundliggende nærmes en fælles forståelse. Kan vi være vidne til et historisk øjeblik på ing.dk?

Vi er der ikke endnu, men hvis det lykkedes, så er det historisk. For ingen har nogensinde været enig i JØs beregninger tidligere ???

Hej Jesper Ørsted og Don Juul Madsen

Respekt til Don Juul Madsen for at kaste sig ud i at beregne CO2/kWh ifb minedriften ved KATCO Kazakh-French Joint Venture LLP (KATCO).

Respekt til Jesper Ørsted for konkret at gå ind i beregningen.

Jeg ser følgende input til beregning:

1. Forbrug af diesel: 2.100.000 liter. Her fornemmer jeg enighed.

2. Forbrug af benzin: 404.021 liter. Her fornemmer jeg enighed.

3. Strømforbrug: Her er der ikke enighed.

4. Output fra minen i kg: 2.833.000 kg uran. Her fornemmer jeg enighed.

5. Elproduktion pr kg uran: 44.900 kWh/kg uran. Her fornemmer jeg enighed.

6. Berigelsesgraden af uran; dvs forholdet mellem 4) og 5). Her er der ikke enighed.

Men grundliggende nærmes en fælles forståelse. Kan vi være vidne til et historisk øjeblik på ing.dk?

KATCO oplyser på side 41, at de bruger 104,235 Gwh strøm, og 510,615 m3 vand og 2,100,000 litter disel samt 404,021 litter benzin. På side 9 oplyser de at de får 2,833 TONS uran i 2020.</p>
<p>Mener du, at de har lavet et kommafejl så talene skal være: 104 GWh strøm, 510 m3 vand, 2,100 liter disel og 404 liter benzin for at bryde 2,8 tons uran?</p>
<p>Nu bruger de meget konsekvent kommaet til at markere 1000 i alle deres tal. F.eks kan de tage 5,099 kemiske analyser, hvis det er et komma for at fortælle hvor heltal begynder og slutter?

Alternativet er, at de bruger strøm til en værdi der er 12,89 gange det de kan sælge uranen for, eller med andre ord bruger de for 10.515 kr mere strøm pr kg uran end de kan sælge den for. Virker det sandsynligt eller realistisk?

KATCO oplyser på side 41, at de bruger 104,235 Gwh strøm, og 510,615 m3 vand og 2,100,000 litter disel samt 404,021 litter benzin. På side 9 oplyser de at de får 2,833 TONS uran i 2020.

Mener du, at de har lavet et kommafejl så talene skal være: 104 GWh strøm, 510 m3 vand, 2,100 liter disel og 404 liter benzin for at bryde 2,8 tons uran?

Nu bruger de meget konsekvent kommaet til at markere 1000 i alle deres tal. F.eks kan de tage 5,099 kemiske analyser, hvis det er et komma for at fortælle hvor heltal begynder og slutter?

Vi er i det mindste enige om hvor mange KWh som USA får ud af et gram eller kg uran. du buger 44,913856826064704 kWh/g uran, jeg bruger 44913,85 KWh/kg uran</p>
<p>Kan vi blive enige om at selskabet bruger: 2.100.000 liter disel. 404.021 liter benzin. 104.235 Gwh strøm eller 104235000000 KWh. Jeg får CO2 udledningen til at være 1021568104182 g CO2 ,ved 0.98 tons of CO2 per MWh strømproduceret. (<a href="https://erranet.org/wp-content/uploads/201..">https://erranet.org/wp-co…;. side 10)</p>
<p>Det bliver til 1021568104182 g CO2/2833000 kg uran=36059587 g CO2/kg uran 36059587 g CO2/kg uran /44913,85KWh/kg uran= 802 g CO2/KWh</p>
<p>Lad os prøve med din værdi på 709,18g/kWh. Jeg får CO2 udledningen til at være 7392788771823 g CO2 Det bliver til 7392788771823g CO2/2833000 kg uran=26095265g CO2/kg uran 26095265 g CO2/kg uran /44913,85KWh/kg uran=581 g CO2/KWh

Men rapporten har tallet fra har en kommafejl, der står 104,235 GWh på engelsk, men skulle have stået 104.235 GWh, altså det vi på dansk skriver som 104,235 GWh.

Mit bevis på at det er en kommafejl er trefold:

1. IAEA sætter energiforbruget ved uran mining & milling til 59 kWh/kg råuran, men minen bruger 36.773 kWh/kg U, alene i el, hertil kommer benzin og diesel.

2. Kazakhstans samlede elproduktion er nogenlunde det samme som hvad den ene mine forbruger, hvilket viser, at der er en kommafejl.

3. Uranprisen ligger på $59,15 pr pund , svarende til 884kg/kg og elprisen for virksomheder i juni 2021 i Kazakhstan var 0,31 kr/kWh. Det betyder, at alene i strøm brugte minen for 11.399,63 kr/kg U i strømforbrug, altså langt mere end spotprisen på uran.

Hvis der er biprodukter (coproduktion) i forbindelse med uranudvinding og forarbejdning, skal der naturligvis tages højde for det i beregningen. Én måde at gøre det på, er ved allokering. Det vil sige, at de forskellige inputs og outputs fordeles på de forskellige produkter efter en eller anden fordelingsnøgle. En fordelingsnøgle kunne være efter produkternes markedsværdi. En anden (og bedre) metode er, at det man indenfor LCA-terminologi kalder systemudvidelse. Her ser man på hvad biprodukterne fortrænger på markedet og godskriver primærproduktet for de sparede miljøpåvirkninger, som biprodukterne repræsenterer.

Nej det siger jeg heller ikke ? Men eftersom at rapporten er baseret på REE som primær og uran som sekundær, så vil, med mindre andet nævnt i rapporten, værdierne være på en stor % del REE og meget mindre del uran. Det er af samme grund at kina er så ivrige efter at bruge Thorium i deres reaktorer, Der er så meget biprodukt af det i deres lithium udvinding af de ligeså godt kan bruge det, nu det er der.

Hvordan har du lavet din fordeling af kemikalier ? (jeg spørger fordi jeg ikke har i sinde at læse rapporten, men hæfter mig ved at rapporten er baseret på REE udvinding som primær) Står der hvordan fordelingen af udbytte er siden du kan fordele kemikalierne ud til uran ? Hvis en mængde ANFO er angivet til at bortsprænge et areal, så bliver man nød til at se på hvor stor % af udbyttet der er af hvert mineral.

Ang andet eksempel, så har jeg tidligere regnet dit kazakshan eksempel efter som gav en markant lavere co2 udledning end den du fremlagde.

Nu er det desværre ikke muligt at sprænge uden om de mineraler i fjeldet som man ikke ønsker at tager med. Uranen ligger i den samme malmlegmer som REE.

Men du kan jo komme med nogle beregninger som er mere troværdige, så kan vi kigge på dem.

I mine beregninger, fordelte jeg kemikalierne ud på om det skulle bruges til REE eller til uran, og de fælles kemikalier blev udregnet ud efter hvor mange % uran der var i den totale mængde. Så ja... jeg var opmærksom på at der var andre mineraler end uran i minen. Men for at komme til uran er du nød til at sprænge fjeldet og knuse det. Det har ingen betydning, om der kun er uran eller om der er zink, Ree, guld eller andre mineraler i fjeldet (det er kun et spørgsmål om hvor mange penge minen tjener)