»Tag det roligt.«
Det var beskeden var den slesvig-holstenske transportminister Reinhard Meyer, da han i dag besøgte sin danske kollega og partierne bag forliget om Femern-forbindelsen.
I december måtte den tyske minister erkende, at delstatens behandling af ansøgningen om at bygge en 18 km lang tunnel mellem Lolland og Femern ville blive et halvt år forsinket.
Læs også: Femern-byggeri forsinket igen
Det fik hans danske kollega Ole Birk Olesen (LA) til at skrive til forbundsregeringens transportminister, at han tvivlede på, at de slesvig-holstenske myndigheder havde kapaciteten og evnen til at behandle ansøgningen fra det statsejede danske anlægsselskab Femern A/S tids nok til at yderligere forsinkelser kunne undgås.
Brevet blev ilde modtaget i Slesvig-Holsten, hvor politikerne mente, at det ikke vile fremskynde sagsbehandlingen at inddrage forbundsregeringen i sagerne. Desuden ville det kunne give modstanderne af anlægsprojektet yderligere vind i sejlene, hvis delstatens embedsfolk, der håndterer miljøgodkendelsen, kunne mistænkes for at være under pres fra embedsværket i Berlin. Men i Danmark bakkede de fleste transportordførere op om fornuften i at lægge pres på de slesvig-holstenske politikere.
I dag var Reinhard Meyer så i København for at præsentere en opdateret tidsplan for partierne bag Femern-forbindelsen og den danske transport-, bygge-, og boligminister.
Og beskeden fra Slesvig-Holsten var som nævnt beroligende.
“Vi har mistet et halvt år på projektet. Det er der forskellige årsager til. Nogen af dem ligger hos Femern A/S og andre hos de tyske myndigheder…. Men nu regner vi med at kunne have en plangodkendelse klar i sommeren 2018,” fortalte Reinhard Meyer på et pressemøde.
Dermed var han heller ikke modtagelig for tilbuddet om, at Danmark kunne betale Slesvig-Holsten for at ansætte flere sagsbehandlere til håndtere miljøgodkendelsen, som Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen i dag lancerede i avisen Børsen.
»Vi stiller alle de ressourcer til rådighed, som er nødvendige for at blive færdige med sagen,« forsikrede han.
Miljøgodkendelsen er dog ikke nok til at sætte gang i byggeriet. Før en byggetilladelse kan gives, skal myndighederne afvente resultatet af eventuelle klager over byggeriet. Og det er så godt som givet, at modstandere af projektet vil indbringe tilladelsen hos Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig. En retssag forventes ifølge Reinhard Meyer at tage omkring to år. Giver dommerne sagen opsættende virkning, vil byggeriet tidligst kunne sættes i gang i sommeren 2020.
Ole Birk Olesen håber dog, at det ikke er hele byggeriet, der vil blive bremset.
»Spørgsmålet er om den eller de retssager, der kommer, vil få opsættende virkning ift. byggeriet eller om man kan gå i gang med byggeriet - eller eventuelt med dele af byggeriet: Eksempelvis dele, der foregår på landssiden - landanlæg osv,« siger han.
Hvornår byggeriet kan gå i gang er nemlig også afgørende ift. om Danmark kan få udbetalt alle de 4,4 mia. kr., som EU har bevilget til projektet i perioden 2016-2019 - og for nyligt forlænget til 2020.
»Der vil formentlig være EU-midler, der udløber inden 2020, men det vil formentlig være en mindre andel af de midler, som vi har fået tilsagn om til projektet,« siger Ole Birk Olesen.
Ifølge chefkonsulent Carsten Vædele Madsen fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har EU-kommissionen dog allerede signaleret, at man er villig til at forlænge midlerne til både 2021 og 2022.
»Man skal først have afholdt udgifterne, før man kan få udbetalt støtten. Så hvis vi kan komme i gang i starten af 2020, kan vi nå at bruge nok penge på projektet til at få udbetalt langt de fleste af støttemidlerne. Hvis vi først kan komme i gang i midten af 2020, vil det så være lidt færre midler, vi kan få udbetalt,« forklarer han.
Femern A/S regner med at få 10 procent af budgettet for anlægsfasen dækket med EU-midler. Men det vil kræve, at EU også i den næste budgetperiode fra 2020-2027 vælger at prioritere Femern-forbindelsen.
Hvorfor vente og gå igennem alle disse problemer, hvis både Danmark og Tyskland bygger alligevel?
Så er hele processen bare pseudo nær-demokrati!
Og hvis svaret alligevel ankes og føre til retsager og udskydes i 3-4-5 år hvorfor så ikke droppe projektet eller skrive en lov om gennemførsel her og nu?
Hvorfor vente og gå igennem alle disse problemer, hvis både Danmark og Tyskland bygger alligevel?
Så er hele processen bare pseudo nær-demokrati!
Kan Danmark ikke love at vi vil sags behandle 'Nord stream 2' lige så omhyggeligt som Femerenbælt forbindelsen behandles af Tyskland :-)
https://ing.dk/artikel/politik-penge-bag-r...
Hvorfor vente og gå igennem alle disse problemer, hvis både Danmark og Tyskland bygger alligevel?
Så er hele processen bare pseudo nær-demokrati!
@ Michael Fos
Hæ hæ! Det er her det hele bliver noget mudret. Et flertal i det tyske og danske parlament har sagt "go" til Femernprojektet. Så er reglen jo i et demokrati, at så skal forbindelsen bygges. Flertallet bestemmer.
Problemet med at få forbindelsen godkendt, er således ikke et demokratisk problem. Det er et juridisk problem. Alle har ret til at blive hørt, det er rettigheder man demokratisk har givet folk.
Vi har altså 2 demokratiske beslutninger som vægter lige. De skal så tilpasses hinanden, og det er i Tyskland en gigantisk opgave, da systemet er meget ineffekivt. I Tyskland kopierer man bare den samme klage i tusinder af eksemplarer og skriver forskellige navne på, med det ene formål at forsinke projektet. Klagerne som er helt enslydende, skal så behandles seperat, hvilket overhoved ikke har noget formål.
Demokratisk er der ikke et problem, men det er der i høj grad juridisk, da den ene demokratiske beslutning (alles ret til at blive hørt) forsinker en anden demokratisk beslutning.
Men så længe miljøorganisationer i Tyskland er så magtfulde som de er, kan vi være sikre på den praksis ikke bliver ændret.
Alle kommer til orde, men vi kan være helt sikre på ingen bliver hørt. For hvem skulle tage tusinder af enslydende klager seriøst? I hvert fald ikke politikerne, som er de eneste som kan omstøbe beslutningen om Femernforbindelsen.
Tilbage står vi, med miljøorganisationer som forsinker et byggeri men ikke forhindrer det, borgere hvis stemmer bliver druknet i masserne, da der simpelthen er for mange klager til den enkelte bliver taget seriøst, politikere som ikke lytter, miljøorganisationer som ikke lytter, miljøorganisationer som får en masse opmærksomhed hvilket er deres egentlige formål, skønne spildte kræfter og det hele for ingenting.
Kommentarer (3)