Storbritannien står over for en enorm energimæssig udfordring. Inden 2016 skal 12 GW kul- og gasfyret kapacitet lukkes, og samtidig er godkendelsen af 16 GW atomkraft forsinket.
Hvis ikke, der kommer gang i udbygningen, vil det betyde, at hver tredje britiske husstand vil være så presset af energipriserne i 2030, at de er lever i såkaldt 'fuel poverty' - brændselsfattigdom.
Sådan lyder advarslen i en ny rapport udarbejdet af energianalytikeren Tony Lodge fra den britiske tænketank Centre for Policy Studies i London.
Briterne bruger begrebet 'fuel poverty', når en husstand bruger mere end ti procent af indkomsten på opvarmning. Dermed adskiller det sig lidt fra Østeuropa, hvor man bruger man 'energy poverty', der er mere bredt funderet og blandt andet dækker brug af urene energikilder samt den tid, en familie skal bruge på at skaffe sig energi.
8,5 millioner fattige husstande
I dag er situationen, at godt seks millioner husstande i Storbritannien lever i fuel poverty. Det tal vil stige med knap to millioner til 8,5 millioner i 2030, hvis ikke den britiske regering sætter gang i udviklingen af ny atomkraft, hedder det i rapporten.
Der er flere selskaber, som har ansøgninger inde, men godkendelserne af nye reaktorer som EPR og AP1000 tager tid og er forsinket blandt andet som følge af katastrofen på Fukushima-Daiichi.
Blandt de interesserede selskaber franske EDF, der vil bygge to værker med i alt fire reaktorer. I alt er der planer om 16 GW ny atomkraft, der vil komme i drift fra 2018 til 2023. De skal blandt andet afløse 12 GW kul- og gasfyrede kraftværker, som ifølge EU regler skal lukkes inden 2016.
Tony Lodge peger på, at den basispris på CO2, som den britiske regering vil indføre, carbon price floor, vil skade udbygningen af atomkraften. Regeringen bør overveje at udskyde indfasning af CO2-prisen fra 2013 til tidligste efter 2016, hedder det. Ellers vil det få konsekvenser for den britiske konkurrenceevne og forbrugerpriserne.
»Det kan resultere i øget import af energi baseret på fossile brændsler og fjerne grundlaget for eksport af britisk energi. Det vil true udbygningen af ny atomkraft,« skiver Tony Lodge i rapporten, der mener, at regeringen bør vente på EU-baserede mindstepriser på CO2.
Rapporten peger desuden på, at den britiske regering med sin nuværende politik yder for stor støtte til vedvarende energi, som trods idriftsættelsen af nye store havmølleparker, relativt set ikke bidrager mere til produktionen.
Samtidig vil politikken føre til, at man fylder det nukleare 'hul' med energi produceret på naturgas. Det kan øges gassens andel af elproduktionen til 80 procent i 2020, advarer rapporten. Følg Ingeniørens journalist Erik Holm[ ](https://twitter.com/#!/holm_erik)Twitter
Dokumentation
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Kernekraftbranchen gør :) Hvis altså vilkårene er gunstige. Da kernekraft er den billigste CO2-lette produktionsform så kan du sætte lighedstegn mellem gunstig og fair.Problemet derovre (og her og i resten af Europa?), er at ingen finder det rentabelt eller vigtigt at investere i deres eget samfund.
Men overskriften på denne artikel er et nyt lavpunkt i sensationsjournalistikken. Den indeholder ikke mindre end 4 fejl spredt ud på "hvem", "hvad", "hvorfor" og "hvor mange".
[b]Hvem[/b] forårsager fordyrelsen? Ikke kernekraften, da det jo er alternativet der skal betales til istedet!
[b]Hvad[/b] forårsager fordyrelsen? Alternativernes højere omkostning og øgede CO2-udslip.
[b]Hvorfor[/b] forårsages fordyrelsen? Primært usikkerheden ved den engelske subsidefrie kernekraftmodel, hvor operatørene ikke har nogle forpligtelse til bygge. De kan trække sig og investere i fossilkraft på ethvert tidspunkt. Sekundært den komparative fordel hos EDF der allerede ejer den engelske kernekraft, har byggeerfaringer med EPR, har den franske stat i ryggen og har en masse økonomiske midler.
[b]Hvor mange[/b] bliver ramt af fordyrelsen? Der er ikke tale om 8.5 mio hustande som en konsekvens af forsinkelser, der er tale om en beregnet nettotilvækst på ca. 3 mio fra de eksisterne 5.5 mio brændselsfattige!
Altså er overskriften fuldstændig grotesk. Et bedre bud ville være: "Alternativet til et effektiv britisk kernekraftmarked er højere CO2-udledning og højere energipriser"
@ anders juhl jensen
Hvor skal pengene til "lønforhøjelser til de "energi-fattige"" komme hvis produktionen er flyttet til lande med billig energi?
Det kunne for eksempel komme ved at mange af dem på overførselsindkomster gik i arbejde. Og det arbejde kunne de få, hvis man i Stor Brittanien besluttede at kick-starte en energiforebedring af boligmassen hos de fattigste. Eventuelt kunne man bygge helt nyt, da megne af boligmassen blandt de fattige i UK, er så elendig, at det ikke er værd at reparere på.
Problemet derovre (og her og i resten af Europa?), er at ingen finder det rentabelt eller vigtigt at investere i deres eget samfund. Og så siger det vel sig selv at går ad h... til?
Mht. din inddeling af mine sporadiske forslag i to modeller, synes jeg det er noget enøjet. Det er jo ikke nødvendigt at stille det så skarpt op som du vælger at gøre det.
@ Lasse Enevoldsen
[quote] mens man venter...
...på at løse energi-problemerne, kunne man jo bruge tiden på at mindske energitabet i husene, energispildet i samfundet og sørge for arbejde og/eller lønforhøjelser til de "energi-fattige". Her er der rigeligt plads til forbedringer i Stor Britannien, skulle jeg hilse at sige
Det kan vel betragtes som 2 alternativer, der udelukker hinanden. Enten investerer man i at kunne producerer nok billig energi til at det ikke kan betale sig at isolere eller man kaster nok kapital i dyr energi (vind og sol), så man bliver tvunget til at investere i at isolere.
I det første tilfælde kan folk holde varmen uden skulle betale dyrt, i det andet tilfælde kan folk lige netop få råd til at holde varmen, mens de både betaler dyr energi og tilbagebetaler isoleringsinvesteringen.
Hvor skal pengene til "lønforhøjelser til de "energi-fattige"" komme hvis produktionen er flyttet til lande med billig energi?
@ Lars Andersen
[quote]Det er på tide at få ordet BILLIG tilbage i diskussionen om energi.
Så taler vi mest muligt kernekraft i energisystemet! Det er dokumenteret ved DECCs fourth carbon budget rapport.
https://downloads.theccc.org.uk.s3.amazonaws.com/4th%20Budget/4th-Budget_Chapter6.pdf
Spørgsmålet er så hvordan man gør det bedst? Giver man EDF fordelen ved at indføre en CO2-skat eller leder man efter et alternativ som Tony Lodge foreslår? For englænderne handler det også om nationalpolitik. Vil man have et fransk energiselskab til at dominere?
[/quote]
Nu kan jeg godt lide at sammenligne hvad noget koster i kernekraftværker.
Hvis man skal isolerere den britiske boligmasse, så de kan spare energi svarende til energien fra et atomkraftværk, hvor mange atomkraftværker kunne man som alternativt få. Er det mindre end eller mere end 1?
Hvis det er mindre end 1, så skal man isolere husene. Hvis det er mere end 1, så skal man undlade at isolere husene og bygge flere atomkraftværker istedet.[/quote]
Det er mere overskueligt at regne på hus niveau. I Danmark er der sikkert et hus som bruger 18000 kWh om året . Det vil groft sagt sige at behovet ligner en sinusfunktion mellem 1 og 3 kW henover året. 3kW KK koster med ledninger omkring 100000 og det er hvad det må koste at opgradere til et nul energihus.Vi har passeret idiotgrænsen i vore bygningsreglementerne en gang i firserne. Desuden kunne man så hjælpe energiforvirrede tyskere og tørlagte nordmænd mod en mindre erkendtlighed.
Det logiske svar må være at noget er billigere andet er dyrere.Er det mindre end eller mere end 1?
Alt efter energiens kostpris og forureningsbelastning, så vil incitamentet for at isolere mere ændre sig. Den fornuftige løsing må være at søge den billigste energiproduktion, også se på isoleringen sideløbende. Ældre bymidter kan du ikke gøre alverdens ved, mens huse i Låsby-Svendsen kvalitet bedst klares med en bulldozer og nybyggeri.
Mit gæt(ukvalificeret skud fra hoften) er at med kernekraftfunderet energisystem kan du nok bygge husene billigere og med større arkitektonisk frihed end efter de gældende danske regler.
Omvendt kan du på bedste frisørøkonomiske vis retfærdiggøre at efterisolere med 1000mm massivt sølv, bare energien er dyr nok.
@ Lasse Enevoldsen
mens man venter...
...på at løse energi-problemerne, kunne man jo bruge tiden på at mindske energitabet i husene, energispildet i samfundet og sørge for arbejde og/eller lønforhøjelser til de "energi-fattige". Her er der rigeligt plads til forbedringer i Stor Britannien, skulle jeg hilse at sige
Det kan vel betragtes som 2 alternativer, der udelukker hinanden. Enten investerer man i at kunne producerer nok billig energi til at det ikke kan betale sig at isolere eller man kaster nok kapital i dyr energi (vind og sol), så man bliver tvunget til at investere i at isolere.
I det første tilfælde kan folk holde varmen uden skulle betale dyrt, i det andet tilfælde kan folk lige netop få råd til at holde varmen, mens de både betaler dyr energi og tilbagebetaler isoleringsinvesteringen.
Hvor skal pengene til "lønforhøjelser til de "energi-fattige"" komme hvis produktionen er flyttet til lande med billig energi?
@ Lars Andersen
[quote]Det er på tide at få ordet BILLIG tilbage i diskussionen om energi.
Så taler vi mest muligt kernekraft i energisystemet! Det er dokumenteret ved DECCs fourth carbon budget rapport.
https://downloads.theccc.org.uk.s3.amazonaws.com/4th%20Budget/4th-Budget_Chapter6.pdf
Spørgsmålet er så hvordan man gør det bedst? Giver man EDF fordelen ved at indføre en CO2-skat eller leder man efter et alternativ som Tony Lodge foreslår? For englænderne handler det også om nationalpolitik. Vil man have et fransk energiselskab til at dominere?
[/quote]
Nu kan jeg godt lide at sammenligne hvad noget koster i kernekraftværker.
Hvis man skal isolerere den britiske boligmasse, så de kan spare energi svarende til energien fra et atomkraftværk, hvor mange atomkraftværker kunne man som alternativt få. Er det mindre end eller mere end 1?
Hvis det er mindre end 1, så skal man isolere husene. Hvis det er mere end 1, så skal man undlade at isolere husene og bygge flere atomkraftværker istedet.
Så taler vi mest muligt kernekraft i energisystemet! Det er dokumenteret ved DECCs fourth carbon budget rapport.https://downloads.theccc.org.uk.s3.amazonaws.com/4th%20Budget/4th-Budget_Chapter6.pdfDet er på tide at få ordet BILLIG tilbage i diskussionen om energi.
Spørgsmålet er så hvordan man gør det bedst? Giver man EDF fordelen ved at indføre en CO2-skat eller leder man efter et alternativ som Tony Lodge foreslår? For englænderne handler det også om nationalpolitik. Vil man have et fransk energiselskab til at dominere?
En påmindelse om at energi ikke er syndigt og noget der skal være syndigt dyrt og noget man skal være afholdende fra.
Det er værd at huske at billig, stabil og rigelig energi gør godt for menneskene, mens dyr, sporadisk og manglende energi gør ondt for menneskene.
Det er på tide at få ordet BILLIG tilbage i diskussionen om energi.
Dette er utroligt dårligt refereret fra rapporten! Det som rapporten siger er at en CO2-skat(carbon floor) vil sætte et selskab i en gunstig situation. Allerede nu er det sådan at det franske energiselskab EDF har overtaget British Energy og dermed alle de eksisterende engelske kernekraftværker.Tony Lodge peger på, at den basispris på CO2, som den britiske regering vil indføre, carbon price floor, vil skade udbygningen af atomkraften.
Alternativet til en CO2-skat er Feed-In tariffer til alt fremtidig CO2-let produktion. Det vil skabe et større incitament og et større økonomisk råderum for alle selskaber der vil bygge nye kernekraftværker. Et andet argument mod en engelsk CO2-skat er at en reduktion i England vil betyde mere udledning i resten af Europa grundet handel med kvoter.
Taget i betragtning at en del af den fremtidige investering skal komme fra tyske energiselskaber der lige er blevet pålagt at lukke deres kernekraftværker i Tyskland mens de vil blive ramt hårdt af den engelske CO2-skat, så er der da nogle væsentlige pointer i fossil-lobbyistens argumentation der ikke går på energiteknologien, men den sårbare selskabsstruktur.
Forresten så er godkendelserne af reaktorene EPR og AP1000 udstedt på midlertidig basis, det betyder at der stadig er arbejde at gøre, men den formelle proces med lokale høringer kan så gå i gang. På EDFs første site Hinkley Point, er den lokale Thy-lejr kommet i hopla og fører sig frem med rapporter baseret på svindleren Busbys rapporter der jævnligt bliver pillet fra hinanden i peer reviews. Busby har for travlt til at svare tilbage, da han er hevet ind i en anden skandale, hvor han var med i et foretagende(CBFCF.org) der sælg dyrt anti-cæsium snake oil i Japan efter Fukushima.
Link til reaktorgodkendelserne.https://www.hse.gov.uk/newreactors/regulators-issue-interim-dac-soda-gda-key-milestone.htmLink til den engelske Thy-lejrs genoptryk af svindlerens Busbys "arbejde".https://stophinkley.org/StopPress.htmLink til Monbiots dissekering af svindleren Busby.https://www.monbiot.com/2011/11/22/how-the-greens-were-misled/
Jeg har ikke kunnet finde nogle tal om dette. Men ifølge https://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR611.pdf udgør energi 9% af danskernes privatforbrug. Så der er nok mange der kommer med hvis man definerer ’brændsels-fattige’ som mennesker der bruger mere end 10% af deres indkomst på energi.
Mvh Steen
Såvidt jeg kan læse mig til har energifattighed i UK intet at gøre med atomkraft eller vindmøller. Det er et stort problem og de har en stor overdødelighed når det er koldt. Men årsagen er en gammel og meget dårligt isoleret boligmasse.
Mvh Steen
...på at løse energi-problemerne, kunne man jo bruge tiden på at mindske energitabet i husene, energispildet i samfundet og sørge for arbejde og/eller lønforhøjelser til de "energi-fattige". Her er der rigeligt plads til forbedringer i Stor Britannien, skulle jeg hilse at sige !
Det første punkt vil helt sikkert skabe mange arbejdspladser i byggesektoren og produktionen, da jeg formoder (?), at de 'brændselsfattige' også er de fattige i almindelighed. Men det ville muligivs kræve store offentlige investeringer at kick-starte det, så det kan briterne nok heller aldrig komme til engihed om?
Morale: politisk uenighed og manglende handlekraft, skader vores samfund virkeligt meget. Og det er nok i virkeligheden, den største kilde til fattigdom.
energianalytikeren Tony Lodge : https://conservativehome.blogs.com/platform/tony_lodge/
Centre for Policy Studies : https://en.wikipedia.org/wiki/Centre_for_Policy_Studies
Taler vist helt for sig selv - men det burde efter min mening have været omtalt i artiklen, at det er en konservativ lobbyist som kalder sig ekspert.
Der er rigeligt langt fra økonomisk fattigdom til energimangel.
Hvem hos Ingeniøren er det der er fattig mellem ørerne? Det hjælper nok ikke at aktivere stavekontrollen.
Har ikke tid til det pjat med at regne ud hvormange fattigrøve vi er ,da jeg skal have savet brænde til næste år.
Er de nogen som har tal for antallet af ’brændsels-fattige’ i Danmark?
Mvh Steen