Forsinkede EU-standarder koster virksomheder dyrt

Illustration: MI Grafik

Køleskabe, ringeklokker, pumper og ventiler. Utallige produkter til både forbrugere og industri har i de senere år fået en lille radiosender indbygget, så de kan kommunikere med omverdenen.

Derfor skal danske producenter og importører overholde EU’s nye radioudstyrsdirektiv, når de sender produkterne på markedet – men det kan være både dyrt og besværligt.

Læs også: Tvivl og travlhed giver forsinkede EU-standarder

Mange af de såkaldt harmoniserede standarder, som hører under direktivet – og som producenterne bruger for at sikre sig, at de efterlever EU’s tekniske krav – er nemlig slet ikke på plads endnu.

I deres fravær er eneste godkendelsesvej for de fleste radioprodukter en typegodkendelse, der kan opnås hos et såkaldt bemyndiget organ til en pris på mellem 15.000 kr. og helt op til 100.000 kr.

Problemer og frustrationer

»De forsinkede standarder har givet os store problemer og en del frustrationer, som jeg tror, vi deler med mange andre europæiske producenter,« siger program manager hos Danfoss Rene Jørgensen.

Han nævner som eksempel, at virksomheden på grund af manglen på harmoniserede standarder var millimeter fra at stoppe salget af sin Link-produktportefølge, der bruges til fjernstyring af termostater og gulvvarme.

Da det nye radioudstyrsdirektiv trådte endeligt i kraft 13. juni 2017, var ca. 70 harmoniserede standarder under direktivet endnu ikke godkendt, viser et svar fra EU-Kommissionen til Ingeniøren og en opgørelse fra den europæiske standardiseringsorganisation ETSI. I dag, otte måneder senere, mangler endnu mellem 20 og 30 standarder.

For Danfoss kom de relevante standarder på plads i sidste øjeblik:

»Det er ærgerligt, at EU ikke sørger for at komme i mål i tide, når man ruller store forandringer ud. Vi afventer fortsat, om der sker ændringer i en række standarder i forbindelse med, at de bliver endeligt publiceret,« siger Rene Jørgensen

Standarder og direktiver i kø

Og det er ikke kun radioudstyrsdirektivet, der mangler harmoniserede standarder. En stribe direktiver er blevet revideret inden for de seneste fem-seks år.

»Det er et stort problem, at der i løbet af de seneste år har ophobet sig hundredvis af standarder, mest aktuelt med radioudstyrsdirektivet. Vi har også set forsinkede standarder inden for medicinsk udstyr, lavspændingsdirektivet, EMC-direktivet og en stribe andre direktiver, der alle er blevet revideret over de senere år,« siger Mette Peetz-Schou, chefkonsulent i DI med ansvar for europæiske standarder.

For producenterne er det ikke kun udgifterne til de bemyndigede organer, der frustrerer, fortæller Kennet Palm, direktør i ingeniørvirksomheden Ektos Testing & Reliability Services A/S, som udfører akkrediterede tests af elektroniske produkter:

»Det koster også virksomhederne dyrt, når de skal vente op mod seks måneder på at få typegodkendt et produkt, fordi de bemyndigede organer har ekstremt travlt. Vi har hjulpet kunder med at få godkendt omkring 30 nye produkter hos bemyndigede organer i Danmark, Sverige og England,« siger han.

En lind strøm af produkter

I Danmark er Force Technology af Energistyrelsen udpeget til at være bemyndiget organ, og her bekræftes travlheden af Jakob Steensen, der leder afdelingen for produkt-compliance og godkendelse:

»Vi har haft en lind strøm af produkter igennem certificering på især EMC-direktivet og senest radio­udstyrsdirektivet,« siger han og nævner som eksempel, at de NFC-chips, der bruges til at udveksle data trådløst i f.eks. betalings­systemer, i dag kun kan godkendes via et bemyndiget organ, fordi der stadig mangler harmoniserede standarder for de helt lave radio­frekvenser.

»NFC-tagchips på under 9 kHz har ikke været omfattet af det gamle radiodirektiv R&TTE, og derfor har der heller ikke været nogen harmoniserede standarder tilknyttet. Derfor er et bemyndiget organ p.t. eneste godkendelsesmulighed,« siger Jakob Steensen.

Emner : Standarder
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Mange af de såkaldt harmoniserede standarder, som hører under direktivet – og som producenterne bruger for at sikre sig, at de efterlever EU’s tekniske krav – er nemlig slet ikke på plads endnu."

Min erfaring er nu også, at industrien i den grad selv obstruere frembringelsen af de harmoniserede standarder.

Det er (i princippet) industrien selv, der skal lave standarderne, og her kommer økonomiske særinteresser hurtigt til at stå over forbrugerens interesser - i modsætning til EU direktiverne og regulativerne der (i princippet gennem frie markedskræfter) først og fremmest varetager forbrugerens interesser.

Industrien fejler, når den skal lave de standarder, som EU kan acceptere som harmoniserede standarder.

  • 5
  • 0

Ja det er der desværre noget om. Men her skal man også huske, at det er gratis arbejdskraft. Fordelen ved at deltage at man tidligt har kendskab til udviklingen, men det kræver betydelige ressourcer/omkostninger og det er kun få danske selskaber der magter disse opgaver.

  • 4
  • 0

Den næste er så, at selskaberne vil forsøge at dreje standarderne, så de passer optimalt til netop deres produkt - samt at en del udvikles internationalt i stedet for kun i EU. Sidstnævnte gør at der sidder folk fra andre lande, med helt andre dagsordener end Europæiske producenter.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten