Forsikringsselskab: Nye varmepumper holder ikke

I 2008 blev 8.500 varmepumper skadesanmeldt til de svenske forsikringsselskaber. Målt over en kam var 77 procent under fem år gamle. De relativt nye varmepumper udgør en stadigt stigende andel af anmeldelserne, oplyser forsikringsselskabet Folksam.

Folksam gennemgår hvert år alle sine sager om varmepumper, og derudfra konkluderer de, at pumperne går i stykker hurtigere end nogensinde før, fordi producenterne jagter stadigt billigere komponenter i stedet for at sikre en høj kvalitet.

»Det er en uforholdsmæssigt stor andel af skaderne, der skyldes, at producenterne går på kompromis med kvaliteten. Vi havde håbet, at branchen ville arbejde for at vende udviklingen, men det er snarere gået tilbage end fremad. Man kan ikke lade være med at undre sig over, hvor det vil stoppe,« lyder det fra Folksams miljøchef Jan Snaar i en pressemeddelelse.

Fejl har kostet 472 mio. kr
I 2001 udgjorde pumper med mindre end fem år på bagen 'kun' 50 procent af det samlede antal skadesanmeldte, i 2007 udgjorde de 73 procent og i 2008 figurerer de yngste pumper i hele 77 procent af skadesanmeldelserne, og det er dyre sager for forsikringsselskaberne.

Når garantien på pumperne udløber, er det nemlig forsikringsselskaberne, der kommer til at betale, hvis pumpen går i stykker. I de seneste ti år har 47.000 defekte varmepumper kostet de svenske forsikringsselskaber 355 mio. kr. Samtidig er det dyrt for villaejerne, som ifølge Folksam har betalt godt 117 mio. kr. i selvrisiko og afskrivninger.

Luft/luft-pumper de ringeste

For de svenske boligejere er det ifølge Jan Snaar fra Folksam især problemer med bjergvarmepumper, der gør ondt. Bjergvarmepumper kræver store investeringer for villaejerne - omkring 200.000 svenske kr. - og 75 procent af de beskadigede varmepumper af denne type er under fem år gamle.

Den skadesrate overgås dog stort af de billigere luft/luft-varmepumper, hvor andelen af skadede varmepumper under fem år er helt oppe på 92 procent.

Næsten halvdelen af anmeldelserne skyldes problemer med kompressoren, viser Folksams tal. Nye luft/vand-pumper klarer sig kun en smule bedre. Her udgør de yngste pumper 88 procent af anmeldelserne, og kompressorerne er skyld i hver fjerde skade.

Udsugningspumpen er den eneste type, som ser ud til ikke at blive forringet med årene. Her er andelen af nye pumper på forsikringsselskabernes papirer helt nede på 47 procent.

»Man kan udlede af statistikkerne, at flere af produkterne har seriefejl pga. jagten på billigere komponenter. Det er tid til, at branchen tager et ansvar og prioriterer kvalitet frem for de billige og dårlige komponenter,« siger Jan Snaar.

Brancheforening: Voksende salg gør statistikken usikker

Det stigende antal af fejl på relativt nye varmepumper skal dog ses i sammenhæng med det ligeledes stigende salg af varmepumper.

I 2004 blev der solgt 90.000 varmepumper, og i 2008 var det tal ifølge en statistik, som den svenske varmepumpeforening, SVEP, har lavet for Ingeniøren, steget til 133.000.

Derfor kan Folksams statistik ikke bruges til at dokumentere, at varmepumpernes kvalitet er blevet dårligere, udtaler Martin Forsén, direktør i SVEP til Ingeniøren.

»Det er helt forkert at bruge Folksams tal som begrundelse for at sige, at varmpepumpeproducenterne er ligeglade med kvaliteten,« mener han.

Når man sammenligner væksten i skadesanmeldelser på varmepumper, der er yngre end 5 år med væksten i salget, så er skadesfrekvensen kun steget med 0,1 procentpoint til 1,2 procent i forhold til den samme undersøgelse sidste år.

Samlet er der ifølge SVEP installeret 800.000 varmepumper i Sverige med udgangen af 2008.

Dokumentation

Læs Folksams pressemeddelelse og se opgørelsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

http://wiki.answers.com/Q/What_is_planned_...

Der er ingen undskyldninger, alle ved det men ingen snakker ærligt om det. Ting bliver produceret til at gå i stykker så man kan opretholde produktionen.

Se blot på mange af de møbler o.s.v der er produceret før 1930, de holder stadigvæk, imens et møbel fra IKEA eller lignende har en levetid på omkring 3 - 8 år.

Der er simpelthen ikke penge nok i at producere kvalitetsprodukter.

  • 0
  • 0

http://wiki.answers.com/Q/What_is_planned_... Se blot på mange af de møbler o.s.v der er produceret før 1930, de holder stadigvæk, imens et møbel fra IKEA eller lignende har en levetid på omkring 3 - 8 år.

Der er simpelthen ikke penge nok i at producere kvalitetsprodukter.

Nå? Mine Ikea-møbler har ellers holdt i over 20 år, og mine Ikea-køkkenmoduler er afgjort solidere end de 2 gange dyrere konkurrenters!

  • 0
  • 0

Konspirationsteorier kan man altid finde...

Jeg ville hellere finde noget dokumentation for hvilken varmepumpe jeg kan installere med tro på at den holder mange år fremover. Synd at Folksam ikke har salgstallene for de forskellige fabrikater/modeller med. Det ville være interessant!

  • 0
  • 0

F.eks. Panasonic har tidligere haft kompressorhavarier på stribe. (H16 fejl).

Toshiba har haft serier af Panasonic blæsermotorer der fejlede i indedele på grund af svage lejer.

Disse komponenter fremstilles i 100.000-tal i ensartet kvalitet, så når noget går galt i dimensioneringen eller materialevalget bliver det til rigtigt mange fejl.

  • 1
  • 0

Hallo der tales IKKE om for 20år siden, iøvrigt giver jeg Peter Hjorth ret de sidste 10år er kvaliteten på næsten alle produkter faldet lige fra pc til wc papir, nogle selskaber er begyndt at spille økobevidste ( udadtil ) men sanheden er de er ved at løbe tør for ressourcer, og ja de tænker kun på penge !

  • 0
  • 0

Der er simpelthen ikke penge nok i at producere kvalitetsprodukter.

Vi har haft en hastig teknologisk udvikling, som spiller en rolle. Irritationen blev synlig fx da de første par versioner IBM PC blev teknologisk forældede, for de var bygget med en holdbarhed som en blok af beton. Altså en opvågning, at kunder begyndte at nægte at ville betale for for fysisk holdbarhed, hvis den var tidsmæssig irrelevant.

En sådan filosofi burde ikke forplante sig til at gælde også for fx oliefyr og varmepumper, men i disse varer sidder der små komponenter af elektronik, og disse komponenter bliver lynhurtigt teknologisk forældede. Dette har på direkte måde ingen betydning for kunderne, men indirekte har det, fordi fabrikkerne ikke har råd til at vedblive med at fastholde ansatte med teknologisk forældede uddannelser og værktøjer til at servicere kundernes base af installerede produkter, og deraf et ønske hos fabrikkerne, at kundernes varer helst skal blive fysisk udfaset i samme hast som teknologierne forandrer sig. At dette er ønskeligt for fabrikkerne, skyldes at fabrikkerne er tvunget til at følge med i den teknologiske udvikling for at kunne sælge nye varer i konkurrence imod andres varer, og det betyder en vedvarende investering i nyeste teknologi (ansatte og værktøjer og systemer), som forhindrer at der er råd til samtidig at holde liv i gamle produktafdelinger. Deraf en tanke, at siden at det er sådan, da kan en fabrik lige så godt nøjes med at bygge varerne på en fysisk måde der ikke er holdbar, fordi dette er billigere end ellers, giver en forbedret konkurrencedygtighed.

Hvor går grænsen? Man kan sige, at et fx toilet bør kunne holde i mange årtier, men det forudsætter at der ikke snart vil ske et systemskifte i de fleste toiletrum i verden. Ditto med varmepumper, et marked der formodentlig ændrer sig heftigt i øjeblikket, måderne som disse varer skal evne at samfungere, indgå, i systemer, som ændrer sig.

Den økonomiske løsning er at modularisere produkter, således at jernhesten i en vare kan vedblive med at fungere i mange år, og således at systemmæssige grænseflader og brugerflader og styringselektronik kan udskiftes med et snuptag.

En anden mulighed er at fremstille varer af materialer der kan genbruges let og uden forurening, som neddæmper de reelle udskiftningsomkostninger, og sørge for at produktudskiftning hos kunder er så smertefrit og billigt som muligt. En filosofi som de tekniske markeder hidtil har nægtet at tillade, fordi man ønsker at beskytte installatørers levebrød. At fabrikker har dette ønske, at beskytte installatører, skyldes at alle installatører er betalte agenter til at efterspørge en fabriks varer hos grossister, så grossister føler sig tvunget til at lagerføre varerne. Uden denne skjulte salgsmetode, vil en fabriks varer forsvinde fra grossisters lagre, en udelukkelse fra markedet. Internet er det nye monster imod dette, fordi Internet gør det muligt for fabrikker at markedsføre sig direkte overfor slutkunder, en helt ny situation, fordi en sådan salgsmåde kun går godt, hvis slutkunderne får udleveret idiotsikre nemme brugervejledninger i hvordan at montere og vedligeholde varerne. Hidtil har de fleste fabrikker i verden slet ikke haft sådanne vejledninger, fordi sådan viden findes i installatørers hjerner, opnået igennem erfaring og kurser, og disse installatører ønsker sig anbsolut ikke at kunder får sig nogle idiotsikre og nemme vejledninger, for da bliver installatørerne klemt på deres indtjening. Situationen er i øjeblikket en angst i fabrikkers ledelser, fordi man er låst fast i de gamle måder, har vanskeligt ved at kunne håndtere det nye og det gamle uden at hidtidige hjælpere i markedet bliver til fjender i stedet, en tøven der gør det muligt for helt nye spillere at trænge ind i markederne, som æder marginaler hele tiden, en proces der kun forsinkes for tiden på grund af patenter der hist og her stadig er gyldige og ejet af de hidtidige traditionelle fabrikker.

  • 0
  • 0

Endnu en god analyse fra Carsten Scherrebeck Møller.

Det modulære design kender vi feks. fra husets varmeinstallation, hvor vi kan skifte termostater og varmekilde, mens rør og radiatorer forbliver.

I køleanlæg er der de sidste 10 år skiftet kølemiddel 3 gange og rørene kan ikke genanvendes uden omfattende rensning, og selv om denne udføres kan det gå galt alligevel.

Hvad med TV? Det mest fremtidssikre må være at købe en monitor for at undgå at kassere hele apparatet når der endnu en gang skiftes sendeteknologi.

Akku-drevne håndværktøjer kasseres i stor stil grundet defekte akkumulatorer der koster mere end en ny maskine incl. akkuer. Her kunne et lovkrav om anvendelse af standardceller der kunne udskiftes forlænge levetiden.

Hvad med installatørerne?

Måske fremtiden vil blive at slutbrugeren køber varerne direkte hos producenten, og kun betaler installatøren og teknikeren for deres direkte ydelser på timebasis.

Alt for mange led i varekæden tilføjer ingen værdi til produktet, nogle forringer tilmed værdien grundet deres manglende viden.

  • 0
  • 0

Lad mig komme med en kort statistik. Af de seneste 24 elektronik-produkter indkøbt her i husstanden indefor ca 4 år har 5 måttet repareres mindst 1 gang under garanti, heraf er 2 returneret med penge tilbage og mange spildte timer og enorme ærgrelser til følge. 4 er døde udenfor garantiperioden (og hvem kunne drømme om at brugee penge på at forsøge reparation?) 3 lever med mangler og 4 er sat udenfor døren pga teknologisk forældelse. Min konklusion er at man får ikke meget for pengene. Men måske er det bare fordi jeg er halvgammel og kan huske dengang en telefon holdt 25 år, et fjernsyn i 13 og en kassettebåndoptager i 10 år.

  • 0
  • 0

Alt for mange led i varekæden tilføjer ingen værdi til produktet, nogle forringer tilmed værdien grundet deres manglende viden.

Sådan ligner det, men det er desværre ikke sandt. Fabrikker, der igennem tiderne har anvendt grossister, har været så dygtige til at presse grossisterne at der reelt omtrent slet ingen indtjening har været hos grossisterne. Dette skal ses i forhold til, at grossisterne udfører distribution, man kalder det for bulk-brydning, at fabrikkerne kan afsende store partier på paller og i containere, som er billigst og lettest, og så har grossisterne hidtil udført opdelingen til mindre portioner, udleveret disse til installatører, der har båret varerne ud til kunderne. Man kan erstatte hele denne kæde med direkte salg via Internet, og som er billigt, men denne simple nye kæde går itu i samme øjeblik som at en kunde får behov for at returnere en vare til reparation. Små varer kan let returneres med en postpakke, men større og mere vanskelige fysiske varer, kan ikke ordnes således, og nogle behøver at blive repareret på stedet hos kunden, og da mangler Internet-salg den "duplex" funktion som de gammeldags distributionskæder har. Dette har givet store hovedbrud i fabrikkernes logistikafdelinger, hvordan at udnytte Internet og samtidig evne at servicere kunderne som hidtil. Et salgsselskab som fx Wupti er kun blevet muligt, fordi logistikmåderne efterhånden er blevet ændret.

  • 0
  • 0

Tak til Carsten for en god analyse der giver stof til eftertanke.

Selv om mange elektroniske dimser teknologisk forældes, forældes behovet vel ikke. Jeg har eksempelvis ikke brug for akkuboremaskiner med display, automatisk hastighedskontrol og andet bling bling - jeg har brug for huller.

Kunne større dimser som en varmepumpe ikke sammensættes af moduler hvor snitfladen i de forskellige elementer er standardiseret, så jernhesten som Carsten nævner kan genbruges?

Umiddelbart vil jeg mene det vil give forbrugerne bedre overblik over hvad en stor investering som en varmepumpe ikke alene koster i anskaffelse, men også i drift og vedligeholdelse.

  • 0
  • 0

Med et stigende salg ser det altså endu værre ud med fejlstatistikken. Et stigende salg skjuler tværtimod mange af fejlene, og ikke som brancheforeningen påstår, at det vil fremhæve dem. Jeg tør slet ikke tænke på hvad der sker om fem år med alle de varmepumper som er solgt i år.

  • 0
  • 0

Tallene og omtalen er fra Sverige, der dækker forsikringen efter at garantien er borte.

Gælder dette og i Danmark?

  • 0
  • 0

F.eks. Panasonic har tidligere haft kompressorhavarier på stribe. (H16 fejl).

Toshiba har haft serier af Panasonic blæsermotorer der fejlede i indedele på grund af svage lejer.

Disse komponenter fremstilles i 100.000-tal i ensartet kvalitet, så når noget går galt i dimensioneringen eller materialevalget bliver det til rigtigt mange fejl.

Er der nogen der ved, hvorledes Danfosspumper kører?

  • 0
  • 0

Som nævnt i en anden tråd, er pålidelige varmepumper desværre fremtidsmusik. Fabrikenterne har i deres iver efter at gøre pumperne billige og konkurrencedygtige sparet alt for meget. Jeg håber at industrien bliver voksen, og klar til at løfte opgaven, for vi har brug for pumperne, men... det er stadig fremtidsmusik.. desværre Karlo Brondbjerg

  • 0
  • 0

Sad lige og tænkte over 9 ud af 10 defekte er under 5 år gamle.

det er trals.

Men ... udgør de 1 promille eller 1,5,10,60% af de producerede ??

Hvis 0.1 promille fejler er det ikke så ring endda, mens hvis 25% fejler inden 5 år er det noget hø.

Jeg kan godt se, at at der står noget om 1.2% skadesprocent -- er det pr år ovre 5 år eller ??

Det kan godt være jeg har overset noget i denne lange tråd - så er der nok nogen der korrekser mig :-)

  • 0
  • 0

Sad lige og tænkte over 9 ud af 10 defekte er under 5 år gamle.

det er trals.

Men ... udgør de 1 promille eller 1,5,10,60% af de producerede ??

Hvis 0.1 promille fejler er det ikke så ring endda, mens hvis 25% fejler inden 5 år er det noget hø.

Jeg kan godt se, at at der står noget om 1.2% skadesprocent -- er det pr år ovre 5 år eller ??

Det kan godt være jeg har overset noget i denne lange tråd - så er der nok nogen der korrekser mig :-)

Jeg har ikke nogle tal, men mener at de gamle modeller var af lidt bedre kvalitet, men på grund af konkurrencen er de nye modeller blevet barberet lidt for meget :-(

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten