Forsikringsselskab fandt tagfejl i to ud af tre stalde

Selv om byggebranchen i årtier har bygget med brede træspær, er der fejl i mange af de opførte bygninger. For tiden er mistanken mod supermarkeder så stor, at Trafik- og Byggestyrelsen har opfordret kommunerne til at finde alle bygninger opført med brede træspær og få ejerne til at undersøge, om der er fejl eller mangler i tagkonstruktionerne. At en sådan undersøgelse kan betale sig, viser forsikringsselskabet Topdanmarks erfaringer.

I vinteren 2009/2010 ophobede store snemængder sig på tagene især i Nordjylland, og det medførte over 5.000 såkaldte snetryksskader. Efterfølgende forfattede Dansk Standard en rapport om skaderne, som konkluderede, at især bygninger med brede træspærskonstruktioner havde været udsat - primært fordi de ikke var afstivet ordentligt.

Læs også: Sådan bragede 500 kvm tag ned over hundredevis af grise

Tværafstivning er afgørende for stabiliteten af tagkonstruktioner med brede træspær. Men flere kollapser i såvel landbrugsbygninger som supermarkeder viser, at tværafstivningen ofte bliver glemt eller udført forkert. Således fandt Topdanmark fejl i to ud af tre større staldbygninger, som de undersøgte i 2010. Nu opfordrer Trafik- og Byggestyrelsen alle kommuner til at finde de bygninger, der siden år 2000 er opført med brede træspær og få ejerne til at dokumentere, at tagkonstruktionerne er sikre. Illustration: Erhvervs- og Byggestyrelsen

Det fik Topdanmark til at scanne kundekartoteket for landbrugsbygninger med samme karakteristika. 48 kunder blev udvalgt, og Topdanmarks undersøgelseshold blev ikke skuffet, fortæller skadeschef for erhverv og landbrug Jeppe Thaysen Thomsen.

»Af de 48 stalde vi gennemgik, fandt vi fejl i de 32. Det, vi oftest så, var at der ikke var sat tværafstivning op mellem spærrene, så hvis der kom tryk på taget, så ville spærrene bare kunne bøje ud.«

Undervurderer kompleksiteten

En del af fejlene skyldtes ifølge ingeniør Jacob Nielsen fra Cowi, som både har deltaget i flere inspektioner og undervist forsikringsselskabernes taksatorer, at en del entreprenører ikke forstår vigtigheden af, at afstivningerne skal udføres rigtigt.

»Man bruger jo de samme type spær til parcelhusbyggeri, og der gør det måske ikke så meget, hvis tværafstivningen mangler et enkelt sted. Men det er noget helt andet, når du kommer op i spænd med en bredde på 15-16 meter og endnu bredere.«

Læs også: Stikprøver afslører nye tage i fare for snekollaps

Ifølge Jeppe Thaysen Thomsen er landbruget desuden plaget af, at en del landmænd optræder som selvbyggere eller medbyggere.

Dyre kollapser er billige at forebygge

Fejlene var som regel meget billige at udbedre - i nogle tilfælde var staldene opført så nyligt, at man bare kunne ringe til entreprenørerne og bede dem om at gøre deres arbejde færdigt. De steder, hvor garantien ikke længere gjaldt, købte forsikringsselskabet i stedet en stak lægter, som var lette at montere på spærrene.

Læs også: Kun få landbrugsbygninger sikret mod tagkollaps

Siden har der ikke været en lignende vejrsituation, men Topdanmark er sikker på, at pengene til såvel undersøgelse som udbedring er givet godt ud.

»Det handlede bare om at få sikret bygningerne. Det gav ikke ikke mening at gå og vente på den næste skade. Det her var langt billigere.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ufatteligt at man skal holde folk i ørene over sådanne elementære ting, kunne forstå hvis det var mere komplekse ting som var svære at forhindre eller forstå.

  • 2
  • 0

Og hvorfor, i et land med enorm bureaukrati, er det lige, at der ikke skal foreligge en godkendt, certificeret, beregning ? Og for den sags skyld en ibrugtagningsgodkendelse ?

Een ting er en staldbygning, men et supermarked med måske mange mennesker ......

En almindelig husejer skal have rapporter og eftersyn for kr.10-20.000 for bare at kunne sælge ......

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten