Forsikring mod arkæologi-udgifter droppet
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsikring mod arkæologi-udgifter droppet

Danske bygherrer betaler hvert år omkring 165 mio. kroner for at få lavet arkæologiske undersøgelser og udgravninger på deres byggegrunde. Men kun 36 mio. kr. kommer fra private bygherrer. Derfor er der ikke basis for en privatdrevet forsikringsordning. Illustration: Metroselskabet / Lene Skytthe

Fortiden er fuld af overraskelser. Og for dem, som opdager fortidsminder på deres byggegrund, kan det blive en dyr overraskelse. De pågældende bygherrer skal nemlig betale for at få eventuelle fortidslevn undersøgt og udgravet. Hvert år betaler danske bygherrer således omkring 165 mio. kroner for arkæologiske udgravninger.

I Danmark har det nemlig siden 2001 været »den, der ved anlægsarbejder mv. forårsager ødelæggelse af vores fælles kulturarv, som skal betale for den nødvendige arkæologiske undersøgelse og registrering af de væsentlige fortidsminder, der bliver berørt af anlægsarbejdet.«

Læs også: Overpris på millioner: Bygherrer i København måtte punge ud for arkæologiske undersøgelser

Formålet med loven er at give bygherrerne et incitament til dels at få undersøgt risikoen for at støde på fortidsminder, før gravemaskinerne indtager byggepladsen, og dels tilrettelægge byggeriet, så fortidsminder berøres så lidt som muligt.

Dyre minder

Men for nogle bygherrer bliver fortidsminderne til et meget aktuelt problem - som nedenstående overskrifter indikerer:
- Dropper rækkehus-projekt: Skulle betale tre millioner til arkæologer
- Metrobyggeriets arkæologiske budget eksploderer
- En gammel kobberøkse i jorden har kostet tømrer 1,2 mio. kroner

De uheldige bygherrers nødråb er blevet hørt på Christiansborg, hvor eksempelvis daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), slog til lyd for en ny finansieringsmodel, da han i 2015 talte med Politiken.

»Som reglerne er nu, har det så mange uhensigtsmæssige følger for dansk erhvervsliv«, sagde han til avisen, mens både DF og Socialdemokraterne bakkede op om ønsket.

»Vi er meget interesserede i at diskutere en alternativ og mere solidarisk finansieringsform,« sagde kulturordfører Mogens Jensen (S) i samme artikel.

I 2016 lagde regeringen og DF i deres fælles vækstplan op til, at det skulle undersøges, om udgifterne til arkæologiske udgravninger kunne fordeles eksempelvis ved hjælp af en forsikringsordning.

Ideen blev godt modtaget hos Dansk Bygherreforening:

Læs også: Metrobyggeriets arkæologiske budget eksploderer

»Der skal findes en løsning på problemet. Loven er en joker for den enkelte bygherre, fordi den rammer fuldstændig vilkårligt, og det kan man ikke planlægge sig ud af. Når de færreste på forhånd ved, hvor fortidsminderne ligger, så kan man ikke have det med i tidsplaner og budgetter,« sagde direktøren for foreningen Henrik L. Bang i en pressemeddelelse.

Problem ikke stort nok

Men da det kom til stykket, var problemet måske ikke så stort igen for de private bygherrer. Det fortæller specialkonsulent og arkæolog Thomas Roland fra Slots- og Kulturstyrelsen.

»Der bliver godt nok udgravet for omkring 165 mio. kroner om året. Men langt størstedelen er statens og kommunernes anlægsarbejder. Det er kun omkring 35 mio. kroner, der kommer fra private erhvervsdrivende.«

Og det beløb var for lille til, at de forsikringsselskaber, der blev spurgt gad at etablere en forsikringsordning på området.

»Det ville jo være nemmest, hvis en professionel aktør ville tage sig af det. Men det er der ikke volumen til.«

Undersøger frivillig ordning

I stedet undersøger styrelsen nu, om der er grundlag for en frivillig ordning drevet af en eller flere brancheorganisationer. Endnu er det imidlertid kun to af de mange adspurgte organisationer, der har svaret, så det er uvist, om der er opbakning til en frivillig ordning.

Påstand:

Kun halvdelen af arkæologiske fund bliver udgravet. Resten bliver ødelagt af bygherren, fordi de ikke gider den økonomiske byrde.

Nogle ville måske endda påstå at det kun er 10% der bliver udgravet. Uanset hvad, så er denne lov medvirkende til at kulturarven bliver ødelagt. Til gengæld koster det ikke samfundet noget at få lavet udgravningerne.

  • 1
  • 0