Fornuftsægteskab mellem ingeniører og agronomer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fornuftsægteskab mellem ingeniører og agronomer

Ingeniører og agronomer skal sammen udvikle robotter, biosensorer og ultralyds-skannere, der på bæredygtig vis kan løse landbrugets alvorlige problemer med eksempelvis ukrudt, skadedyr, snavsede stalde, leverbylder og klovlidelser.

Det fremgår af de seks tværfaglige forsknings- og udviklingsprojekter, der under overskriften "Bæredygtig teknologi i jordbruget" i går fik tildelt i alt 38 millioner kroner.

Pengene kommer fra Fødevareministeriet, Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd (SJVF) og Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd (STVF).

Projekterne har det tilfælles, at de alle handler om at udnytte avanceret ny teknologi i landbrugssektoren, så man kan få løst nogle af de helt centrale problemstillinger inden for landbruget. Det kan eksempelvis være arbejdsmiljøet, forbruget af pesticider, ukrudtsbekæmpelse og lugt- og støvgener.

Typiske for projekterne er, at de foregår i samarbejde mellem flere forskellige forskningsinstitutioner som eksempelvis Landbohøjskolen, DTU, Aalborg Universitet, Danmarks Jordbrugsforskning, Force Instituttet mm.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten