Formanden for Dansk Biotek: »Biotekbranchen vil fortsat være barsk«

2010 blev året, hvor antallet af virksomheder i den danske biotekbranche faldt for første gang i mange år. Otte virksomheder måtte lukke og to blev solgt, mens kun fem nye biotekselskaber så dagens lys - det laveste antal siden 1998. Dermed er der nu under 160 biotekselskaber i Danmark. Det viser en opgørelse fra brancheorganisationen Dansk Biotek, der giver manglen på risikovillig kapital hovedskylden.

Ingeniøren har derfor spurgt Søren Carlsen, partner i Novo A/S og formand for Dansk Biotek, hvordan branchen får vendt udviklingen, for den skulle jo gerne være et af Danmarks videntunge fremtidshåb.

»Politikerne må forstå, at de for samfundets skyld bliver nødt til at gøre noget for branchen. For biotek er et af de få felter, hvor Danmark står stærkt og kan konkurrere med Asien, fordi vi har bygget viden op i årevis på både universiteter og i store stærke virksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck,« siger han.

Han mener bl.a., at politikerne skal give flere penge til den offentlige forskning for at styrke feltet og arbejde for flere aftaler med f.eks. pensionsselskaberne for at løfte udbuddet af risikovillig kapital til biotek. Kun ca. 20 pct. af regeringens nye vækstpakke må nemlig gå til de videntunge industrier som biotek.

Herudover vil Søren Carlsen have ændret skattereglerne, så små virksomheder kan trække forskningsudgifter fra i skat på forskud i stedet for at skulle vente til de får indtægter. Mange biotekselskaber har nemlig kun udgifter de første mange år.

Men er biotekbranchen virkelig så stærk, når nu den har brug for hjælp?

»Ja, men selskaberne er sårbare i den tidlige fase - den amerikanske biotekbranche var heller ikke blevet så stor uden offentlig støtte, og skatteordningen findes f.eks. allerede i en lang række af de lande, vi konkurrerer med som USA og England.«

Søren Carlsen mener også, at biotekbranchen vil kunne blive endnu stærkere de kommende år.

»Forhåbentlig er verdensøkonomien på vej op nu, og samtidig har vi nu nogle erfarne folk, så jeg tror på, at vi kan få en ny stærk generation af selskaber. I perioden 2000-2003, hvor der var masser af risikovillig kapital, havde mange af entreprenørerne ikke prøvet at starte biotekselskaber op før, så der var mange begynderfejl, men nu står vi bedre rustet.«

Biotekbranchen i USA står også bedre, fordi den har en længere historie, så der har været flere cyklusser med op- og nedture, påpeger han.

»Investorer og entreprenører i USA bliver ikke så bange, fordi der kommer en periode med tilbagefald, for det har de prøvet før, i modsætning til her, hvor vi ikke har prøvet det før, og nogle investorer nu er bange for at brænde fingrene igen.«

Er mængden af kapital ikke bare kommet ned på et fornuftigt niveau?

»I 2000-2003 var der nok for mange lykkeriddere, der bare satsede på en hurtig gevinst uden at have den store forstand på det, så det er helt fint, at der er en naturlig udskillelse. Men problemet er, at en del af de mere seriøse fonde også er forsvundet.«

Stort eksportområde

Det er også for de store farmaselskabers skyld, at de små biotekselskaber skal hjælpes, påpeger Søren Carlsen, for sammen med universitetsforskningen skaber de et dynamisk felt, hvor farmaselskaberne i høj grad henter medarbejdere og ideer.

»Så hvis Novo Nordisk og de andre skal bevare de store forskningsbaser i Danmark er det her miljø ekstremt vigtigt,« understreger han.

Han henviser til, at lægemidler er en af Danmarks absolut største eksportvarer, da den udgør knap 10 pct. af den samlede danske eksport. I 2010 steg eksporten med 22,5 pct. og nåede op på 52 mia. kr., og Søren Carlsen påpeger, at efterspørgslen på lægemidler ikke er påvirket af krisen, men derimod stiger i takt med, at der bl.a. kommer flere ældre.

Men eksporten skyldes især de store som Novo Nordisk og Lundbeck og i meget lille grad de små biotekselskaber, for de har endnu ikke mange produkter på markedet.

»De lider lidt under, at det tager sin tid at udvikle og teste lægemidler, og at der har været en del skuffelser fra Neurosearch, Pharmexa og andre. Når man går ind i fase 1 er der kun 10 pct. chance for, at det bliver til et produkt på markedet, så der skal jo være nogle skuffelser. Men der er også kommet produkter på markedet - f.eks. har Genmab og TopoTarget fået cancermidler markedsført.«

Vil der komme mere på markedet?

»Ja, der er flere produkter på vej. Symphogen, der netop har rejst 100 mio. euro, har cancerprojekter i fase 2, Zealand Pharma har en GLP-1-variant til type 2 diabetes, Santaris Pharma har et spændende hepatitis C- virusprodukt på vej og Neurosearch har produkter på vej inden for centralnervesystemet. Danmark har faktisk tredjeflest produkter i klinisk udvikling i Europa, men lægemiddeludvikling tager tid, så man skal ikke forvente, at der kommer en stor bølge på markedet de næste par år.«

Men kapitalmanglen betyder også døden for potentielle produkter.

»Det er altid sundt at kigge kritisk på porteføljen, men vi går også helt klart glip af nogle spændende ting, for pga. pengemangel bliver selskaberne nødt til at fokusere benhårdt på det, der er kommet længst, og skære de mere risikofyldte projekter fra.«

Outsourcer til Asien

Den voksende erfaring og mangel på kapital har også ændret branchen.

»Omkring år 2000 troede mange, at de små garagevirksomheder ville vokse til nye Novo Nordisk'er, men sådan gik det ikke. Virksomhederne udvikler i stedet produktkandidaterne til et vist niveau, og så bliver de solgt til farmavirksomheder.«

Det betyder også, at virksomhederne er væsentligt mindre i dag.

»Tidligere havde virksomhederne en masse ansatte og lavede alt fra kemi og screeninger til produktion selv Nu får man lavet kemiske biblioteker osv. i Kina og Indien, men forhåbentlig vil den basale forskning og de mere strategiske dele blive her.«

De medicinske områder, der arbejdes med har også ændret sig markant, påpeger Søren Carlsen.

»I år 2000 interesserede alle de store selskaber sig kun for produkter, der ville sælge for mindst en mia. dollar om året, men tiden har vist, at det ikke er bæredygtigt, for patenterne udløber, og det er svært at finde nye blockbusters. Sjældne sygdomme er derfor begyndt at blive interessante, da der ikke er konkurrerende behandlinger, og offentlige ordninger gør, at man kan få godkendelse hurtigere, højere priser og opretholde eksklusivitet i længere tid.«

Et eksempel er danske Orphazyme, der arbejder med sjældne genetiske sygdomme og møder stor opmærksomhed fra udenlandske investorer.

Hvor er branchen om fem-ti år?

»Udskilningsløbet, som vi har set de seneste år, vil fortsætte, så det vil være en rimelig barsk branche, men jeg tror også, at Danmark fortsat vil være blandt de bedste i Europa, for jeg håber, at bl.a. pensionsmidlerne kommer ud at arbejde.«

Så den er ikke ved at uddø?

»Nej, slet ikke. Den har været gennem en lidt hård periode, men jeg er ganske optimistisk, for godt nok starter vi færre virksomheder, men kvaliteten af dem er gået op. Men politikerne bør løfte blikket og se, hvor stor opmærksomhed området har i andre lande, hvor branchen end ikke står så stærkt som her. Vi skal forsvare vores stærke position, for hvad enten Danmark er med eller ej, vil der blive postet en masse penge i området.«