Formand for regeringens stresspanel: Kend hjernens spilleregler og undgå stress
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Formand for regeringens stresspanel: Kend hjernens spilleregler og undgå stress

Det er en kvinde med godt kendskab til, hvordan mennesker reagerer under stress, der sidder for bordenden, når regeringens nye Nationale Stresspanel henover efteråret mødes til sine i alt fire temamøder.

Anette Prehn, der er uddannet sociolog, er forfatter til en række bøger, der alle handler om hjernens spilleregler, heraf syv minibøger. Sidstnævnte er skrevet, så de kan forstås af børn og teenagere, men på en måde så voksne også har glæde af at læse med.

Sociolog, forfatter og formand for regeringens Nationale Stresspanel Anette Prehn. Illustration: Maria Sattrup

Netop nu er hun på vej med endnu en bog, 'Flip', med undertitlen 'Hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede'.

Bogens budskab er kondenseret i titlen, som henviser til, at hjernen er formbar – og dermed også skrøbelig – og at den ændrer sig alt efter, hvordan den bruges og påvirkes. Og derfor skal man være opmærksom på, hvilke ‘sandheder’, der former den.

Læs også: Studerende skal tumle stress ved at være sig selv

Anette Prehn mener, at små konkrete ændringer i mange tilfælde er den bedste måde at løse store problemer på – også når det gælder stress.

»Jeg er tilhænger af at finde de små 'skru', der kan gøre den store forskel uden at koste en milliard.«.

Sig ja, hvis det er svært at sige nej

Efter Anette Prehns mening er det fundamentalt i stresshåndtering at kunne sige fra, eller snarere at kunne 'sige til':

»Har du svært ved at sige nej, må du vende det om og sige ja til det, du gør. For eksempel kan jeg ikke sige ja til endnu en kop te med en veninde, fordi jeg har sagt ja til nærvær med mine børn.«

I en række artikler har Ingeniøren sat fokus på studiestress, som ifølge en undersøgelse fra IDA plager 36 procent af de studerende på teknisk-naturvidenskabelige studier det meste af semester og ikke blot, når eksamen nærmer sig. I eksamenstiden stiger andelen til 56 procent.

Læs også: Stress øger studietiden for næsten hver femte ingeniørstuderende

Havde de studerende blot haft større indsigt i hjernens spilleregler, og vidst, at de selv kan påvirke hjernens opfattelse af stress, kunne mange styre uden om, mener Anette Prehn og uddbyer:

»Vi er ikke vores hjerne. Vi har en hjerne, der leger julelege med os, og den kan heldigvis reguleres. Denne erkendelse er en meget central del af stressforebyggelse.«

Bliv ven med dine overspringshandlinger

For eksempel har overspringshandlinger et dårligt ry hos de fleste, og er noget, man skammer sig over. Men sådan burde det ikke være. Nye indsigter og gode ideer kommer nemlig ofte, når man tømmer opvaskemaskinen eller løber en tur. Med andre ord når hjernen får sig et pusterum:

»I stedet for at læse mere og mere for at få en aha-oplevelse skal man gøre det stik modsatte. Giver man sig selv lov til at trance ud, gå en lang tur, tage et bad eller gå i haven, kommer aha-oplevelsen helt af sig selv. Det går for eksempel galt, hvis man bruger sin begrænsede kognitive kapacitet på at fylde sin hjerne med selvfordømmelse, hver gang man tager en pause for at lave en kop te.«

Ligesom en sportsudøver hviler for at styrke og genopbygge musklerne, skal vi give hjernen en chance for at genopbygget, forklarer Anette Prehn:

»Det nytter for eksempel ikke at komme ind på et hektisk spor, hvis man vil være kreativ.«

Reelle krav og fantasikrav

Hver anden ingeniørstuderende i IDAs undersøgelse angiver, at deres egne ambitioner om at levere toppræstationer presser dem derud, hvor adrenalinen pumper. De unge stiller med andre ord langt større krav til deres indsats og formåen, end studiet reelt lægger op til, påpeger hun:

»Der er forskel på studiekrav og opfattede studiekrav. Et opfattet krav kan være at få lutter 12-taller eller at føle, at studiet er så vigtigt, at man skal springe søvnen over for at gøre noget færdigt. De opfattede krav er en fortolkning af kravene, der gør dem endnu sværere at honorere.«

Læs også: Hjertebanken og tankemylder var Eas faste ledsagere på studiet

Men hvis de unge skal lære at tænke skævt, må vi voksne vise vejen:

»Vi skal meget mere tydeligt massere ind i vores kultur, at vi mennesker gør det bedste, vi kan med de ressorucer, vi har. At al begyndelse er svær. At forvirring er skridtet før læring. Og at du faktisk giver plads til, at andre kan føle sig som den bedste, de dage du ikke selv snupper den plads.«

De færreste vil være ven den superperfekte

Igen handler det om at vende tingene på hovedet, forklarer Anette Prehn:

»Man kan spørge sig selv, om man overhovedet selv ville gide at være ven med en, der var perfekt. Uperfekthed er lig med menneskelighed, og der er ofte, når vi tør fremstå uperfekte, at vi skaber forbindelse til andre.«

I alt 1.505 studerende på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser har svaret på IDA's studenterundersøgelse 2018.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fantastisk gratis reklame for Anette Prehn og hendes bøger. Mantraet er det samme som for 25 år siden, men nu indsmurt i neurolingo. Tænk dig om, sørg for at have sunde vaner, kend dine begrænsninger, osv, osv. Arbejder du for længe fx, så er det ikke bare fordi at du ignorerer, at du er ved at være for træt til at det er produktivt eller at det hævner sig næste dag. Nej, nu er det fordi at din hjerne snyder dig fordi, at du ikke kender den godt nok og derfor skal du købe de utallige pseudovidenskabelige bøger: Kend din hjerne; Bliv ven med din hjerne; Inviter din hjerne på besøg :-).

Så bare man gør det rigtige, tænker det rigtige, træffer de rigtige valg, ect. ved at "blive klog på sin hjerne", så er alt godt. Dette ignorerer at der er ydre stressorer fx på arbejde, som man kun er ringe herre over og, ikke mindre vigtigt, at mange mennesker har nogle sårbarheder, medfødte eller pådraget i opvæksten, som gør dem udsatte i forhold til andre på arbejdsmarkedet - eller bare i livet i det hele taget. Men så må de jo se at blive kloge på deres hjerner, som åbenbart ikke er rigtig kloge, men så må de jo købe de rigtige bøger. Overfladisk amerikansk positiv psykologi på nye dåser.

Så er det en bedre strategi at lære sin skytsengel bedre at kende og ikke mindst at blive gode venner med den, især hvis den i forvejen er ven med ens hjerne.

  • 8
  • 1

»Vi er ikke vores hjerne. Vi har en hjerne, der leger julelege med os, og den kan heldigvis reguleres. Denne erkendelse er en meget central del af stressforebyggelse.«

Det kan ikke være mere sand. Imidlertid er det sådan, at Nisser ikke vil formes. De vil ikke lade sig styre. Måske lykkedes det første gang. Juhu - vi vandt. Men, det bliver så svære og svære! For nisserne finder også udveje, når vi søger at styre dem. Først lykkedes det måske. Og på et tidspunkt, tror vi at vi har kontrol. Og pladask...
Nisserne bliver ved at lege julelege - og på et tidspunkt vinder de måske.

  • 3
  • 0

Ja men man kan øve kampen mod nisser.

80% af os har f.eks. tvangstanker, bekymringer og frygt. Det er ganske normalt. Det unormale er når det varer hele dagen og ikke går over igen. Men når vi så lærer at lade vore tanker være og beskæftige os med noget andet - bliver vi normale. Vi skal ikke "styre" tankerne eller få dem til at "gå væk" eller "finde en løsning". Bare lade dem være.
Vi kan f.eks. afsætte en hvis tid om dagen hvor vi bekymrer os og prøver at finde en løsning en halv times tid eller så. Arbejder med det, læser om det, taler om det. Men hvis vi hele tiden tænker på det bliver vi bare stressede og så virker hjernen ikke. Vi får et dårligere liv. Ikke fordi vi har problemer, men fordi vi tænker på det hele tiden!
Så det er vigtigt at vi kan "lave noget andet". Og det kan man træne.
Har du f.eks. været ude for en traumatisk ulykke bliver du måske tilbudt psykologhjælp. Du kan tale om ulykken med psykologen og kollegerne og familien. Men du kunne også sætte dig ned og spille tetris eller Candy Crush umiddelbart efter ulykken.
Hvad hjælper så bedst? Undersøgelser viser at dem der spiller tetris hurtigere får det bedre end dem der taler om ulykken. De borer sig bare ned i skidtet ...
Metakognitiv terapi gør 80% symptomfri i løbet af nogle uger.

Der kan være en sammenhæng mellem hjernens evne til læring, dens evne til at danne en realityslice, og et begreb som udtrykkes med ord som selektiv perception, serendipitet, Bader-Meinhof-fænomenet, kognitiv bias og frekvensillusion,

Hvordan hjernen egentlig virker kan man læse mere om f.eks. her https://pure.au.dk/ws/files/98230469/Den_F...

  • 2
  • 1

'Oppe i hjernen', er en akademisk overtro, et dødt mantra, en massepsykose.
Glem alt om, 'oppe i hjernen', og kom til bevidsthed, Du er ikke din hjerne, din hjerne er noget Du har, bevidstheden er ikke i hjernen, men fungerer gennem hjernen, ligesom radioprogrammerne ikke er inde i radioen(hjernen), men fungerer gennem radioen/hjernen.
Radioen er en en-vejs funktion, (sender>modtager), hjernen er en to-vejs funktion, (modtager/sender/modtager) forenklet sagt.
Hjernen, er helt sin egen, et levende væsen på et højere udviklings-plan, men i et under-liggende udviklings-spiral-kredsløb.
Hjernen har sin helt egen bevidsthed, men det er et helt u-opdaget kapitel, og ikke eksisterende i nutids-menneskets bevidsthed, totalt fraværende i den akademiske lære, det tilhører en fremtidig videnskab, der allerhøjst befinder sig i en foster- eller dvale-tilstand, i vor aktuelle udviklings-tilstand/niveau/perspektiv.
Det medfører denne vildfarelse, at Bevidstheden er, 'oppe i hjernen',
Nej, Vi er ikke 'oppe i hjernen', Vi er Her og Nu, og det er vor Bevidsthed også, Her og Nu, 'Du kan flygte' op i din hjerne, men Du kan ikke flygte fra Her og Nu.
Færdig, Slut, se så at komme videre, nu er Vi ved at være alvorligt trætte af den evindelige 'oppe-i-hjernen'-psykose.
'Oppe i hjernen'-psykosen er en form for intellektuel analfabetisme, og er udtryk for Diktatur, i diktaturets favør, se så at komme videre, begynd at 'Tænke selv'.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten